Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Transkript

1 Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88

2 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres ret til at deltage Den ekskluderende skolepraksis: Her kategoriseres eleverne i De normale de specielle S N N N N S Inde i skolen udenfor skolen Emnenavn Alenkær, 2008, 2008, s. 14 s november 2011

3 Rummelighed Den fysiske rummelighed Den institutionelle Den relationelle rummelighed (Alenkær, 2008, s. 19) Emnenavn 25. november 2011

4 Fra rummelighed til inklusion Rummelighed: at være på tålt ophold Inklusion: At være en aktiv deltager i fællesskaber (Madsen, 2009) Emnenavn 25. november 2011

5 Hvad er inklusion? Emnenavn 25. november 2011

6 Inklusion i skolen Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Rasmus Alenkær, 2008, s. 22 Emnenavn 25. november 2011

7 Inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i et fællesskab Alenkær, 2008, s. 21

8 Faglig og social inklusion Faglig inklusion At eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til de opgaver, der stilles i undervisningen Social inklusion At eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig del af det person-relationelle fællesskab, der er mellem jævnaldrende. At eleven har venner Emnenavn Alenkær, 2008, s november 2011

9 Specialpædagogik versus inklusion Susan Tetler i Alenkær, 2008

10 Et paradigmeskifte i læringssynet fra: Specialpædagogikkens udspring Udspringer fra et medicinsk-psykologisk paradigme Læringssynet at eleven er ansvarlig for egen læring Når elever ikke lærer, er der noget galt med dem Den pædagogiske behandling udspringer af diagnosen Tetler i Alenkær, 2008, s. 32

11 Et paradigmeskifte i læringssynet til: Børn har forskellige tilgange til læring Læringsudtryk varierer, fordi børn ikke blot lærer på skellig måde og har forskellige holdninger til læring, men de udtrykker også det, de har lært, på forskellig måde Alle eleverer velkommen som fuldgyldige og aktive deltagere i fællesskabet Jf. Salamanca Erklæringen: De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skole, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn Tetler i Alenkær, 2008

12 Diskurser om inklusion En etisk diskurs: Ethvert menneske har ret til at deltage aktivt i alle samfundets sociale og kulturelle sammenhænge. En politisk diskurs: Samfundets sammenhængskraft, undgå social uro og ustabilitet En økonomisk diskurs: Effekter af velfærdsindsatser Den pragmatiske diskurs: Udvikling af strategier, metoder og procedurer, så intentionerne bedst muligt kan realiseres i praksis Dilemmaer: Lighedsperspektiver versus rettighedsperspektivet: Udfordringen er at støtte uden at stigmatisere og give for aktiv deltagelse Tetler i Alenkær, 2008

13 Faktorer, der kalder på udvikling Danmark sender tre gange så mange børn i specialklasser og skoler som i resten af Norden. Kommunernes udgifter til specialundervisning er vokset med 18 procent i perioden fra 2007 til En tredjedel af alle udgifter til folkeskolen i dag bliver brugt til specialundervisning og specialklasser. Det vil sige til 14 procent af børnene. I Denmark er 58 proces af voksne med handicap beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, mens tallet i Island er 95 procent. Finansministeriet, 2010

14 Inklusionstanke og rettighedsprincip Inklusion er en rettighed Lærerens opgave er at etablere læringsfællesskaber, hvor diversitet ikke opleves som en hindring Fællesskabet skal tage ansvar for den enkeltes ret til deltagelse Det er nødvendigt med et brug med enhedsskolen Hedegaard-Hansen, 2009 Lene Maltzahn 14

15 HVAD VED VI OM KLASSELEDELSE? Teachers effectiveness John Hatties forskningsprojekt bygger på og opsummerer 800 metaanalyser baseret på studier med 83 millioner elever. Betingelser tilknyttet skoleniveau og organisering er blevet tillagt overdreven stor betydning Læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte Hattie, J. (2009): Visible learning Helle Plauborg mfl.; Læreren som leder s.62

16 HVAD VED VI OM KLASSELEDELSE? Teachers effectiveness Kilde: John Hattie 2009 Områder Reduceret klassestørrelse Niveau-differentiering (A, B, C) Traditionel klassedannelse/fleksible klasser Læreres feedback til eleverne Læreres klarhed og struktur i undervisningen Relationen mellem lærer og elev Forældrenes socioøkonomiske baggrund Effektvurdering Lille effekt Ingen effekt Ingen effekt Stor effekt Stor effekt Stor effekt Middel effekt Hattie, J. (2009): Visible learning. Helle Plauborg mfl.; Læreren som leder s.63

17 HVAD VED VI OM KLASSELEDELSE? Teachers effectiveness Sven Erik Nordenbo Der er tre kompetencer, du skal besidde for at være en god lærer: Relationskompetence Ledelseskompetence. Faglig kompetence Interview med professor Sven Erik Nordenbo i Asterisk (juni-juli 08) Helle Plauborg mfl.; Læreren som leder s.66 Metaanalyse udført af Dansk Clearingshouse* Opdrag: Hvilken kompetence hos lærere kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos børn og unge?

18 Forældresamarbejde Lene Maltzahn 18

19 Lovgrundlaget 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. LBK nr. 998 af 16/08/2010 Lene Maltzahn, lema@ucc.dk

20 Forældre har brug for information fra personalet Forældre er interesseret i deres barns deltagelse i venskaber og fællesskaber, men det er nødvendigt at personalet taler med forældrene om sammenhængen mellem forældrenes barn og institutionens fællesskaber (Højholt, 2005) Forældres indblik i børns venskaber og fællesskaber og derigennem forståelse for deres eget barns deltagelse er afhængigt af forældrenes relation til pædagogerne (Højholt, 2005) Højholt red Lene Maltzahn, lema@ucc.dk

21 Når idealet i samarbejdet er harmoni Der arbejdes på at opretholde den gode stemning Jeg tror, det er vigtigt, at børnene kan mærke, at der er en harmoni imellem forældre og pædagoger, fordi børn kan jo godt mærke, hvis det er noget, der ikke stemmer. (Højholt, 2005, s. 149) Som forældre er man lidt gidsel, for man er bange for at uoverensstemmelser går ud over ens eget barn (Højholt, 2005, s. 152) Lene Maltzahn, lema@ucc.dk

22 Den ansvarstagende forældre et nyt fænomen I dag spørger vi: Hvordan får vi forældrene til at tage deres ansvar? Globaliseringsrådet, 2005 I 70 erne: Urolige elever ansås som et samfundsskabt problem som følge af økonomisk krise og dårlige sociale forhold For 100 år siden: Her påtog skolen sig retten til at disciplinere barnet. Her var ingen ide om at få forældrene på banen Knudsen, 2010 Lene Maltzahn, lema@ucc.dk

23 Skole-hjem samtalen Formålet med samtalen er at informere forældrene og dermed gøre det muligt for dem at bakke op om skolens arbejde med deres barn Det gængse forløb Oftest taler læreren som ekspert vurdering af eleven og i noget omfang af forældrene Eleven er objekt - vurderinger af elevens indsats og opførsel Forældre er lyttere Knudsen, 2010 Lene Maltzahn, lema@ucc.dk

24 Dilemmaer i forældresamarbejdet Skole-hjem-samtalen Det lægges op til, at forældrene har ansvar for Klassens sociale liv Deres barns læring Deres barns opførsel Samtalen rummer oftest ikke mulighed for, at forældre eller børn kan være subjekter, deltagere i samtalen. Pointe: Når vi i dag forventer os ansvarstagende forældre, er det nødvendigt at skabe mulighed for dialog og deltagelse Lene Maltzahn, lema@ucc.dk Knudsen, 2010

25 Anderkendelse og inklusion Emnenavn 25. november 2011

26 Anerkendende pædagogik Anerkendelse er en væsentlig forudsætning for individets udvikling Anerkendelse er at udfordre relevant Anerkendelse er også at være til rådighed på sidelinjen social støtte Anerkendelse er ikke det samme som ros Lynge, 2007 Lene Maltzahn 26

27 Identifikation af udsathed Fællesskabet producerer dominerende fortællinger om det normale og tilpassede barn Det enkelte barn placeres i denne fortælling Hvis barnet ikke passer ind i fortællingen, begrunder vi det i barnet og ikke i fortællingen (og det normalitetssyn, som den er udtryk for) Konsekvensen er, at vi individualiserer problemet (Hedegaard Hansen, DPU, 2009) Lene Maltzahn 27

28 Inklusionstanke og rettighedsprincip Inklusion er en rettighed Lærerens opgave er at etablere læringsfællesskaber, hvor diversitet ikke opleves som en hindring Fællesskabet skal tage ansvar for den enkeltes ret til deltagelse Det er nødvendigt med et brug med enhedsskolen Hedegaard-Hansen, 2009 Lene Maltzahn 28

29 Enhedsskolen versus den inkluderende skole Enhedsskolen og den inkluderende skole har forskellige formål og logikker Lærerens forståelse af, hvad der skal til for at få undervisningen til at fungere, har betydning for elevers in-/ eksklusion I den inkluderende skole ses elevens handlinger som en reaktion på lærerens handlinger Fra homogent - til heterogent læringsfællesskab(er) Hedegaard-Hansen, 2009 Lene Maltzahn 29