Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 14. september 2017 Start kl.: 8:45 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Fraværende: Jens Erik Madsen (formand) Anna Lund Hansen (næstformand) Aase Andersen Birgit Jensen Birgit Lindgaard Erik Laursen Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Hans Stagstrup Kristensen Norddjurs Kommune

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Besøg af ny kommunaldirektør kl Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Forslag til revideret sundhedsberedskabsplan Retningslinjer for magtanvendelse Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Staten og Kommunernes Indkøbsservice - udbud på bleer Ældrerådsvalg Ældredagen Ældrepolitisk konference - Et sundt liv som ældre Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde...21 Bilagsoversigt...22 Norddjurs Kommune

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsorden P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 1

4 Ældrerådet Besøg af ny kommunaldirektør kl P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR På ældrerådets møde deltager kommunaldirektør Christian Bertelsen, sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang og velfærdssekretariatschef Marie-Louise Eskerod Ifversen. Beslutning i Ældrerådet den På ældrerådets møde gav hvert medlem en kort præsentation af sig selv. Formanden fortalte om det gode samarbejde mellem ældreråd, kommunalbestyrelse og forvaltning. Kommunaldirektøren præsenterede sig selv. Kommunaldirektøren fremhæver, at han værdsætter det gode samarbejde. Herudover blev der talt om: Det kommende ældrerådsvalg og udfordringerne med at finde kandidater. Letbane og kollektiv trafik. 2

5 Ældrerådet Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Ældrerådet har på tidligere møde den 18. maj 2017 fået en orientering om den nationale kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. På ældrerådets møde deltager sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang og souschef på sundheds- og omsorgsområdet Anne Ahrensbach og giver yderligere orientering herom. Den nationale kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 65322/17 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 3

6 Ældrerådet Forslag til revideret sundhedsberedskabsplan P15 13/20418 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sundhedsberedskabsplanen skal revideres og godkendes af kommunalbestyrelsen mindst én gang i hver valgperiode og blev senest godkendt i Sundhedsberedskabsplanen fungerer som en delplan under Plan for Fortsat Drift og beskriver den sundhedsmæssige håndtering af beredskabsrelaterede hændelser. Sundhedsberedskabsplanen skal behandles i kommunalbestyrelsen sammen med Plan for Fortsat Drift, der behandles af kommunalbestyrelsen den 12. oktober. Plan for Fortsat Drift er den generelle beredskabsplan for alle forvaltninger i Norddjurs, Favrskov, Randers og Syddjurs Kommuner. Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner har som noget nyt valgt at samordne de fire kommuners sundhedsberedskabsplaner til én fælles plan, så sundhedsberedskabet tilrettelægges og organiseres på samme måde i kommunerne. Indholdet i sundhedsberedskabsplanen følger Sundhedsloven og har som omdrejningspunkt at sikre, at kommunernes behandlings- og plejekapacitet kan udvides og omstilles udover det daglige niveau i forbindelse med store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvordan sundhedsberedskabs indsatsen i kommunen skal organiseres og koordineres i tilfælde af sådanne hændelser. Planen indeholder indsatsplaner og actioncards for: Smitsomme sygdomme Ekstraordinære udskrivelser Massevaccinationer Voldsomt vejrlig 4

7 Ældrerådet Genhusning af ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter Støtte ved CBRNE-hændelser (hændelser, som er forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller eksplosivt materiale) IT-nedbrud over 24 timer i ældreplejen Krisestøttende beredskab og etablering af evakuerings- og pårørendecentre Lægemiddelberedskab Nedbrud på nødkaldsfunktionen Udfald på madservice. Sundhedsberedskabsplanen har været indsendt til rådgivning i Sundhedsstyrelsen samt til høring i Region Midtjylland og de omgivne kommuner. Herefter er planen justeret på baggrund af hørings- og rådgivningssvarene. Sundhedsberedskabsplanen med tilhørende bilag er vedlagt. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 15. august 2017, at sundhedsberedskabsplanen skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 18. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til forslaget til en revideret sundhedsberedskabsplan. Bilag: 1 Åben Sundhedsberedskabsplan /17 5

8 Ældrerådet Åben Bilag til Sundhedsberedskabsplan /17 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet mener, at beredskabsplanen er meget detaljeret, men at den er for omfattende og indeholder for mange forkortelser og fremmedord, som gør læsningen vanskelig. Det er desuden nødvendigt, at der følges op på beredskabsplanen med delplaner på de udførende institutioner, og at beredskabsplanen efterprøves jævnligt på de enkelte institutioner. Med disse bemærkninger anbefaler ældrerådet, at beredskabsplanen godkendes. 6

9 Ældrerådet Retningslinjer for magtanvendelse G01 15/15245 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: VPU, høring, VPU I forbindelse med det tragiske dødsfald i botilbuddet Kærvang/Skovvang i Ørsted den 7. juli 2015 blev der foretaget undersøgelser af hændelsen af tre forskellige myndigheder. Ingen af undersøgelserne gav anledning til at rejse kritik eller til at foretage yderligere i sagen. Den 9. juli rettede Folketingets Ombudsmand ligeledes henvendelse til Norddjurs Kommune for at få en redegørelse om sagen. På baggrund af Norddjurs Kommunes redegørelser fremsendte Ombudsmanden den 11. november 2016 en skrivelse med sin udtalelse i sagen. Af skrivelsen fremgår det, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af personalets handlinger forud for magtanvendelsen og dødsfaldet. Samtidig henstiller Folketingets Ombudsmand imidlertid også, at Norddjurs Kommune overvejer at få botilbuddene på voksen handicap- og psykiatriområdet til at udarbejde retningslinjer, så personalet er orienteret om, hvornår og hvordan magtanvendelser kan foregå. I retningslinjerne skal der ligeledes indgå en beskrivelse af, hvordan en magtanvendelse skal håndteres efterfølgende i forhold til kontakt til pårørende, politi, øvrigt personale, øvrige beboere mv. samt til opfølgning på magtanvendelsen. På den baggrund har en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet udarbejdet retningslinjer for anvendelsen af magt. Retningslinjerne er vedlagt som bilag. Retningslinjerne beskriver konkrete anvisninger for anvendelsen af magt i botilbud på handicap- og psykiatriområdet og på sundheds- og omsorgsområdet. Det er beskrevet hvornår og hvordan magtanvendelse kan foregå. Desuden er det beskrevet, hvordan en magtanvendelse håndteres efterfølgende i forhold til kontakt til pårørende, politi, øvrigt personale, øvrige beboere mv. samt i forhold til opfølgning på magtanvendelsen. 7

10 Ældrerådet Herudover understøtter det borgerjournalsystem, som anvendes på både sundheds- og omsorgsområdet og i botilbuddene, den registrering og indberetning, der skal ske af magtanvendelser. Arbejdsgangen for registrering og indberetning af magtanvendelser følger de skemaer og arbejdsgange, som Socialstyrelsen anbefaler og beskriver. I forbindelse med registrering og indberetning af en magtanvendelse guides personalet via borgerjournalsystemet, så de bl.a. husker at informere relevant personale i forbindelse med magtanvendelsen. Som det er beskrevet i retningslinjerne er socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet i gang med udvikling og implementering af et e-læringsmodul på magtanvendelsesområdet. Undervisningen og løbende ajourføring via e-læringsmodulet omfatter alle medarbejdere på begge områder. Herudover lægges der fortsat stor vægt på at uddanne personalet i at forebygge magtanvendelser. På botilbud, hvor borgerne har en særligt udadreagerende adfærd, har dette et særligt fokus. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 15. august 2017, at retningslinjerne for magtanvendelse skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 18. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til retningslinjerne for magtanvendelse. Bilag: 1 Åben Retningslinjer for magtanvendelse i Norddjurs Kommune /17 8

11 Ældrerådet Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet ser med stor tilfredshed, at retningslinjerne for magtanvendelse omfatter dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt. Med denne konstatering tages retningslinjerne for magtanvendelse til efterretning. 9

12 Ældrerådet Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget P35 17/1916 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Ældrerådet deltog i dialogmøde med voksen- og plejeudvalget torsdag den 31. august 2017 kl Fra ældrerådet deltog Anna Lund Hansen, Birgit Jensen, Erik Laursen, Birgit Lindgaard og Ingebord Kyed Pedersen. Der var følgende dagsorden til mødet: Budget 2018 Produktion af varm mad på plejecentre og fremtiden for Djurs Mad Aktivitetsniveau på plejecentrene Status på forberedelser af ældrerådsvalg og introduktion til det nye ældreråd Eventuelt. Referat fra mødet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet evaluerer det afholdte dialogmøde med voksen- og plejeudvalget. 10

13 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Referat fra dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 31. august /17 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet finder, at det var et godt dialogmøde. Ældrerådet noterer med tilfredshed, at der foreligger et fyldestgørende referat fra mødet. 11

14 Ældrerådet Staten og Kommunernes Indkøbsservice - udbud på bleer G01 17/38 Lukket sag 12

15 Ældrerådet Ældrerådsvalg P00 17/3460 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR På ældrerådets møde ønskes blandt andet en drøftelse af følgende emner: Medlemmernes forslag til valgtilforordnede. Vejledning til de tilforordnede. Håndtering af materiale på valgdagen. Offentliggørelse af valgresultater. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Punktet blev drøftet. 13

16 Ældrerådet Ældredagen P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Arbejdsgruppen vedrørende ældredagen har afholdt møde den 5. september På ældrerådets møde vil arbejdsgruppen orientere om sidste nyt i forbindelse med planlægningen af dagen. Ældredagen afholdes tirsdag den 3. oktober 2017 i Pavillonen i Grenaa. Økonomiske konsekvenser Der er afsat kr. til afholdelse af ældredagen. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning og at opgaverne fordeles blandt medlemmerne. Beslutning i Ældrerådet den Programmet blev drøftet og opgaverne fordelt. 14

17 Ældrerådet Ældrepolitisk konference - Et sundt liv som ældre P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR DANSKE ÆLDRERÅD afholder ældrepolitisk konference i Vingstedcentret tirsdag d. 24. oktober Temaet er Et sundt liv som ældre - Sundhedsfremme og forebyggelse som en vigtig del af ældrerådenes arbejde!. Målgruppen for konferencen er medlemmer af ældre-/seniorråd, opstillede kandidater til ældre-/seniorrådsvalg, samarbejdspartnere, medlemmer og medarbejdere i frivillige organisationer og ældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner og regioner, forskere samt kommunal-, regional- og landspolitikere. På mødet ønskes en drøftelse af hvem, som ønsker at deltage, samt hvilke 2 seminarer der ønskes tilmelding til. Programmet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Kr for medlemmer af ældre-/seniorråd, samt opstillede kandidater. Indstilling Formanden indstiller, at det besluttes hvem som deltager i konferencen. Bilag: 1 Åben Program til ældrepolitisk konference - Et sundt liv som ældre /17 Beslutning i Ældrerådet den På mødet tilkendegav Birgit Lindgaard, Ingeborg Kyed Pedersen og Jens Erik Madsen, at de ønsker at deltage. 15

18 Ældrerådet Møder siden sidst P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Siden sidst Møde i Sundhedsbrugerrådet og Patientinddragelsesudvalget (JEM) Møde for formand/næstformand for ældrerådene i Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs kommuner (ALH, JEM) Referat fra mødet er vedlagt som bilag Fællesmøde mellem bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD og formandskaberne i de fem regionsældreråd (JEM) Møde i Regionsældrerådet (ALH, JEM) Referat inkl. bilag er vedlagt som bilag Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Det årlige ERFA-møde mellem formanden for DANSKE ÆLDRERÅD og medlemmerne af de fem regionale patientinddragelsesudvalg (JEM) Møde i 3F-kommunegruppen om ældrerådsvalget (ALH, BL, JEM) Dagsordensmøde i Grenaa (JEM, ALH) Møde i arbejdsgruppen vedr. ældredagen (JEM, ALH, EL) Det enkelte medlem giver en kort orientering om de møder, som de har deltaget i. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Referat fra 17. august Møde i Sundhedsbrugerrådet /17 16

19 Ældrerådet Åben Referat fra 17. august Møde i Patientinddragelsesudvalget /17 3 Åben Referat fra 21. august Møde ml. Favrskov, Norddjurs, Randers /17 og Syddjurs kommuner 4 Åben Referat fra 28. august Møde i Regionsældrerådet /17 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 17

20 Ældrerådet Kommende møder og arrangementer P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Kommende møder og arrangementer: Orienteringsmøde om ældrerådsvalg i Auning Orienteringsmøde om ældrerådsvalg i Pavillonen i Grenaa Møde i bruger- og pårørenderådet på Møllehjemmet (JEM) Frivillig fredag (kun for frivillige) FU-møde i Silkeborg (JEM) FN s internationale ældredag i Pavillonen Møde i bruger- og pårørenderådet på Violskrænten (ALH) DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference i Vingsted Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 18

21 Ældrerådet Orientering P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Orientering/meddelelser: Fra formanden: o Formanden skriver et læserbrev til lokalaviserne, om at de visiterede borgere til madservice er sikret samme leverance og pris som førhen. Fra medlemmerne: o Ingeborg Kyed Pedersen orienterer, om at der er tiltrådt ny plejecenterleder på Glesborg Plejecenter. Ny plejecenterleder er Tove Jensen. Andre meddelelser: o DANSKE ÆLDRERÅD - Nyhedsmail 5/2017. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 19

22 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Forvaltningen har udarbejdet et revideret forslag til arbejdsplan for ældrerådet i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at den reviderede arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Ældrerådets arbejdsplan for /17 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 20

23 Ældrerådet Næste møde P35 17/24 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: ÆR Næste ordinære møde afholdes torsdag den 12. oktober Forslag til sted og punkter til dagsordenen ønskes drøftet på mødet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Punktet blev drøftet. 21

24 Ældrerådet Bilagsoversigt 3. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 1. Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (65322/17) 4. Forslag til revideret sundhedsberedskabsplan 1. Sundhedsberedskabsplan 2017 (107343/17) 2. Bilag til Sundhedsberedskabsplan 2017 (107326/17) 5. Retningslinjer for magtanvendelse 1. Retningslinjer for magtanvendelse i Norddjurs Kommune (110117/17) 6. Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget 1. Referat fra dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 31. august 2017 (118836/17) 10. Ældrepolitisk konference - Et sundt liv som ældre 1. Program til ældrepolitisk konference - Et sundt liv som ældre (123984/17) 11. Møder siden sidst 1. Referat fra 17. august Møde i Sundhedsbrugerrådet (126588/17) 2. Referat fra 17. august Møde i Patientinddragelsesudvalget (126587/17) 3. Referat fra 21. august Møde ml. Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs kommuner (123846/17) 4. Referat fra 28. august Møde i Regionsældrerådet (123858/17) 14. Ældrerådets arbejdsplan 1. Ældrerådets arbejdsplan for 2017 (124335/17) 22

25 Ældrerådet Underskriftsside Jens Erik Madsen (formand) Anna Lund Hansen (næstformand) Aase Andersen Birgit Jensen Birgit Lindgaard Erik Laursen Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen 23

26 Bilag: 3.1. Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 65322/17

27 Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser 2017

28 Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 3. april 2017 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2017 Elektronisk ISBN: APRIL 2017 KVALITETESSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 2/38

29 Indhold 1 Introduktion Formål Rammer og forudsætninger Baggrund Lovgrundlag Værdigrundlag 8 2 Sammenfatning af krav og anbefalinger 10 3 Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Tilgængelighed og kapacitet Organisering og sammenhæng med øvrige aktører 15 4 Målgruppe for den kommunale akutfunktion Målgrupper 16 5 Indsatser i kommunale akutfunktioner Indsatser 19 6 Kompetencer og uddannelse Volumen og vedligeholdelse af kompetencer Personale i akutfunktionen Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter 23 7 Udstyr og medicin i akutfunktionen Udstyr Medicin og væsker 25 8 Kvalitetssikring af akutfunktionens indsats Kvalitetssikring og monitorering National opfølgning 28 9 Ansvar og samarbejde mellem sektorer Samarbejde Henvisning til kommunal akutfunktion Henvisningens indhold Lægeligt behandlingsansvar Brug af medhjælp til forbeholdt virksomhed Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar Sygeplejerskens ansvar Den ordinerende læges ansvar APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 3/38

30 10 Bilagsfortegnelse 35 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen 36 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 4/38

31 1 Introduktion 1.1 Formål Sundhedsstyrelsen udgiver hermed kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og kvalitetsstandarderne skal understøtte kvaliteten i de indsatser, der leveres af akutfunktionen. Kvalitetsstandarderne omfatter derfor krav til indholdet i og tilrettelæggelsen af de kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Derudover indgår anbefalinger, der omhandler samarbejdet med øvrige aktører, herunder særligt samarbejde med læger, som er en afgørende forudsætning for patientsikkerheden og kvaliteten i den kommunale akutfunktion. Formålet med kvalitetsstandarderne er: at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet at understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter 1 til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet og med et kendt indhold og kompetenceniveau. Kvalitetsstandarderne tager afsæt i og erstatter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra De omfatter krav og anbefalinger til kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, samt anbefalinger til samarbejdet med almen praksis og sygehuse. Sundhedsstyrelsen er i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne blevet rådgivet af en arbejdsgruppe nedsat til formålet. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer fremgår af bilag 1 og Rammer og forudsætninger Det er en afgørende forudsætning for patientsikkerheden, ensartetheden og kvaliteten i de kommunale akutfunktioner, at der er et velfungerende samarbejde mellem akutfunktionen, sygehus og almen praksis. Dette indebærer et velfungerende samarbejde vedrørende behandlingsansvar og kompetenceudvikling, men også et velfungerende samarbejde vedrørende kapacitetsvurdering i kommuner og regioner, m.v. (se også kapitel 3.1 om kapacitet). Det konkrete samarbejde skal derfor aftales lokalt i relevante tværfaglige samarbejdsfora. Da akutfunktionerne er under fortsat udvikling, og der for nuværende ikke er meget viden på området, vil Sundhedsstyrelsen senest primo 2020 vurdere behovet for en revision af kvalitets- 1 I kvalitetsstandarderne anvendes betegnelsen patient for personer, der modtager indsatser i akutfunktionen. 2 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsen APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 5/38

32 standarderne. På dette tidspunkt forventes der også at foreligge relevant data fra den nationale opfølgning (se også kapitel 8.2), som kan bidrage til en kvalificering af standarderne. 1.3 Baggrund Med finanslovsaftalen for 2016 blev der afsat midler til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Handlingsplanen skal løfte den samlede indsats for den ældre medicinske patient gennem otte indsatsområder, hvor styrkelse af kommunale akutfunktioner indgår som et indsatsområde. Styrkelsen sker i to faser. Fra 2016 har akutfunktionerne i fase I skullet leve op til op til dele af Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra I fase II skal kommunerne fra 2018 leve op til nærværende kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer vedrørende tidlig opsporing og rettidig indsats, kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden. Kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og varetager dermed indsatser i forbindelse hermed. Det er et tilbud til patienter, der ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, som ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje (se også kapitel 4.1 om målgrupper). Formålet med indsatsen kan dels være at forebygge forværring af akut opstået eller kendt sygdom gennem en tidlig, proaktiv indsats, dels at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Herigennem kan akutfunktionen levere en indsats tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø og samtidig medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behov for en sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en særlig sygeplejefaglig indsats. På nuværende tidspunkt har de fleste kommuner en form for akutfunktion i hjemmesygeplejen. Organiseringen, udviklingen og indholdet af akutfunktionerne varierer dog fra kommune til kommune, og der er således fortsat et behov for, at kommunerne etablerer og videreudvikler akutfunktionerne med døgndækket sygepleje af høj kvalitet i samarbejde med almen praksis og sygehus. Målet er, at borgere i hele landet får mulighed for at få en særlig sygeplejefaglig indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. 1.4 Lovgrundlag Kommunerne er efter sundhedslovens 138 ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen og afgør tildeling af hjemmesygepleje. Med hjemmel i sundhedslovens 139 kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 6/38

33 De kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og følger dermed bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen 3+4. Det fremgår af bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 5, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen omfatter derudover samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. I sundhedsaftalen er det obligatorisk at indgå aftaler bl.a. vedrørende behandling og pleje, hvorfor det forventes, at parterne indgår lokale aftaler i regi af sundhedsaftalesamarbejdet om fælles patienter i den kommunale akutfunktion, herunder koordinering af kapacitet i regioner og kommuner, lægebetjening og behandlingsansvar. Kvalitetsstandarderne tager derudover udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (medhjælpsvejledningen) 6, bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 7, lovbekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 8, vejledning om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 9, vejledning om ordination og håndtering af lægemidler 10, bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner 11, cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 12, bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler 3 Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om hjemmesygepleje 4 Vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Det skal bemærkes, vejledningen er under revision. 5 Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. 6 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed) 7 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 8 Lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2016 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 9 Vejledning nr af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 10 Vejledning nr af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler 11 Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner 12 Cirkulære nr af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 7/38

34 (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) 13, bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste 14. Med hjemmel i ovenstående er der i kvalitetsstandarderne beskrevet krav til kommunerne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe, indsats, kompetence og uddannelse, udstyr, samt kvalitetssikring og dokumentation i akutfunktionen. Derudover er der med hjemmel i blandt andet bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler beskrevet anbefalinger til samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. 1.5 Værdigrundlag Den samlede indsats i de kommunale akutfunktioner baseres på værdighed, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhængende forløb samt høj kvalitet og patientsikkerhed: Værdighed og patient- og pårørendeinddragelse Alle indsatser skal have som mål at sikre patienten en værdig behandling, pleje og omsorg. Behandlingen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset om den foregår på et kommunalt tilbud eller i patientens eget hjem. Der skal lægges vægt på patientens egne ønsker og behov, samt patientens egen oplevelse af livskvalitet. Den enkelte patient og eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning og beslutninger om patientens forløb. Indsatserne skal have fokus på at inddrage pårørende som en hjælp for patienten, i de tilfælde hvor det er relevant, og efter samtykke fra patienten. Sammenhæng i patientens forløb Behandlingsforløb og -tilbud skal integreres og koordineres på tværs af faggrupper og sektorer. Forløbet i akutfunktionen skal altid være koordineret og aftalt med de ansvarlige sundhedspersoner. På samme vis skal samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper være præget af kontinuitet og en klar ansvarsfordeling af opgaver i patientens forløb, ligesom det lægelige behandlingsansvar skal være klart og entydigt, så det er tydeligt for personalet i akutfunktionen, hvor de skal henvende sig ved spørgsmål vedrørende det konkrete patientforløb. Der skal være klare og ensartede måder at udveksle information og en aftalt og koordineret opgaveoverdragelse på tværs af sektorer, og der skal foreligge en pleje- og behandlingsplan fra henvisende læge, når patienten starter et forløb i akutfunktionen. Høj kvalitet og patientsikkerhed Tilbuddet i den kommunale akutfunktion har den fordel for patienten, at pleje og behandling kan varetages tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø. Det er vigtig at understrege, at tilbuddet i akutfunktionen ikke kan erstatte en sygehusindlæggelse, hvis patienten har behov for dette. 13 Bekendtgørelse nr af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler 14 Bekendtgørelse nr af 27. december 2016 om apotekers vagttjeneste og åbningstid 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 8/38

35 Der skal være en ensartet høj kvalitet i behandlingen i akutfunktionerne på tværs af landet. Medarbejderne skal have de fornødne kompetencer til at varetage behandling og pleje på forsvarlig vis. Sundhedspersoner skal have let, entydig og fleksibel adgang til faglig rådgivning fra andre dele af sundhedsvæsenet, og der skal arbejdes systematisk med patientsikkerhed i akutfunktionen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 9/38

36 2 Sammenfatning af krav og anbefalinger Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger vedrørende kommunale akutfunktioner er opsummeret nedenfor. De enkelte krav og anbefalinger er uddybet i de efterfølgende kapitler. Tilrettelæggelse En kommunal akutfunktion skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Det anbefales: at kapacitetsvurderingen i kommuner og regioner sker i samarbejde med almen praksis og sygehus at kommuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkommunale samarbejder om varetagelsen af opgaver i den kommunale akutfunktion at tilrettelægge indsatsen så den er koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre kommunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- og ernæringsindsatser. Målgruppe En kommunal akutfunktion skal kunne varetage: lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse plejeog/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på hjælp til vurdering eller indsats. Indsats En kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende opgaver: Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder: o o observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observationsfund 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 10/38

37 o helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: o o o o o o o o akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent) subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder parenteral ernæring herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre inhalationsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse og pleje prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning Det anbefales: at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, også laves underliggende aftaler herom. Kompetencer og uddannelse I en kommunal akutfunktion varetages opgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse og kompetencer: Autoriseret sygeplejerske. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter konkret vurdering varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter med følgende kompetencer: Autoriseret social- og sundhedsassistent. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Personalet i akutfunktionen skal overvejende være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje. Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 11/38

38 Udstyr I en kommunal akutfunktion skal der være følgende udstyr til rådighed: Udstyr til måling af vitale parametre, herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent). Udstyr til podninger. Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse. Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse. Forstøverapparat. Hjertestarter og Rubens ballon. Værnemidler. Kvalitetssikring og dokumentation En kommunal akutfunktion skal: følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for alle opgaver, der varetages i akutfunktionen efter lægelig delegation. løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at monitorere og følge op på relevante indikatorer. Det anbefales: at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres. Ansvar og samarbejde Det anbefales: at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal blandet andet, jævnfør kapitel 9 i øvrigt, afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud at henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktionen og udformer en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet at l ger p s ge use og i almen praksis sikrer de forn dne aftaler, s det er ent digt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål om patientens behandling 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 12/38

39 at behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktiserende læge i dagtid og vagtlæge uden for åbningstid at behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvor den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale med praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver os s ge usl gen, ogs efter udskrivelse fra s ge us til en akutfunktion at den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktionen afsluttes. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 13/38

40 3 Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Krav til tilrettelæggelse En kommunal akutfunktion skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Det anbefales: at kapacitetsvurderingen sker i samarbejde med almen praksis og sygehus at kommuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkommunale samarbejder om varetagelsen af opgaver i den kommunale akutfunktion at tilrettelægge indsatsen, så den er integreret og koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre kommunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- og ernæringsindsatser. 3.1 Tilgængelighed og kapacitet Den kommunale akutfunktion er kendetegnet ved stor fleksibilitet i forhold til tilgængelighed. Behovet for observation, pleje og/eller behandling kan opstå på tidspunkter som weekender og sene aften-nattetimer, hvorfor indsatserne skal kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, ligesom de skal være tilgængelige for telefonisk kontakt fra henvisende læger og patienter, der modtager en indsats fra kommunal akutfunktion, i dette tidsrum. Indsatser i sene aften- og nattetimer kan organisatorisk tilrettelægges i regi af hjemmesygeplejen på betingelse af, at de i standarden beskrevne kompetencer er til stede. Det er kommunens ansvar løbende at vurdere behovet for akutfunktionens indsatser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Det anbefales, at denne kapacitetsvurdering sker i tæt samarbejde med almen praksis og sygehus, og at vurderingen også inddrager den regionale kapacitet. Det er ligeledes kommunen, som visiterer til akutfunktionen, og det er kommunalbestyrelsens ansvar, at akutfunktionen kan modtage relevante patienter døgnet rundt, dog under hensynstagen til kapacitet. Rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 14/38

41 3.2 Organisering og sammenhæng med øvrige aktører Varetagelsen af opgaverne i den kommunale akutfunktion er organiseret forskelligt i kommunerne, oftest som akutteams og/eller akutpladser. Den primære forskel mellem de to organisationsformer er, at den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i patientens eget hjem eller plejebolig, eller som sygeplejefaglig backup på kommunens midlertidige døgndækkede pladser, mens den sygeplejefaglige indsats på akutpladser sker på en stationær plads på en kommunal institution. Hvordan kommunerne organiserer akutfunktionen, beror på en konkret vurdering i den enkelte kommune på baggrund af blandt andet befolkningsgrundlag, geografi, kommunestørrelse, afstand til sygehus, lægebetjening mv. Samarbejdet med den øvrige kommunale hjemmesygepleje afhænger af, hvordan kommunen har organiseret sig. I akutteams dækker akutfunktionens indsats som udgangspunkt den del af patientens forløb, der kræver særlige kompetencer, og som ikke kan varetages i den øvrige kommunale hjemmesygepleje. Det betyder, at den samlede indsats for patienten ydes i et tæt samarbejde mellem akutfunktionen og den øvrige hjemmesygepleje. Dette tætte samarbejde sikrer, at patienten kan modtage det særlige observations-, pleje- eller behandlingstilbud samtidig med, at de modtager den grundlæggende sygepleje (fx stomiskift/pleje), de må have behov for. Ofte vil patienter i akutfunktionen have behov for en bred rehabiliterende indsats 15. Disse indsatser bør indtænkes og koordineres tæt med akutfunktionens indsatser. Derfor er samarbejdet med andre faggrupper, fx fysio- og ergoterapeuter vigtigt. Det kan fx være i forhold til en initial vurdering af funktionsevne, basal mobilisering, lejring, vurdering af behov for hjælpemidler, dysfagi, respiration, mv. Da kommunerne er forskellige, hvad angår størrelse, geografi, kapacitet, befolknings- og ressourcemæssige forudsætninger, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at kommunerne indgår i et samarbejde om løsning af de opgaver, der skal løses i hjemmesygeplejen, herunder i en kommunal akutfunktion. Det kan fx foregå ved, at en akutfunktion, efter indgåelse af relevante aftaler herom, dækker flere kommuner eller ved at lade særlige kompetencer i akutfunktionen blive brugt på tværs af kommuner Indsatsen kan ske efter sundhedsloven 140 eller serviceloven 83a 16 I henhold til bekendtgørelse nr af 21/12/2007 om hjemmesygepleje, kan kommunalbestyrelsen tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 15/38

42 4 Målgruppe for den kommunale akutfunktion Krav til målgruppe En kommunal akutfunktion skal kunne varetage: lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. 4.1 Målgrupper Målgruppen for kommunale akutfunktioner er patienter med somatisk sygdom, som har ikkeindlæggelseskrævende behov for observation, pleje og/eller behandling, som bedst varetages i et sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer tæt på patientens hverdag, familie og netværk. Det kan fx være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom, patienter med demens, patienter med organisk delir, patienter med psykiatrisk komorbiditet, patienter i en terminal fase eller patienter med akut nedsat funktionsevne, fx i forbindelse med sygdom, og et manglende eller svagt socialt netværk. Det drejer sig overordnet om følgende målgrupper: Patienter med behov for en tidlig indsats med henblik på afklaring og vurdering Indsatsen i akutfunktionen varetages som udgangspunkt i et samarbejde mellem akutfunktion og almen praksis samt eventuelt lægevagten/ Udredning af patienten er påbegyndt eller planlagt. Det drejer sig både om patienter, der i forvejen er i kontakt med hjemmesygeplejen, plejebolig og lignende, og patienter, der ikke er. Det kan endvidere være patienter, som i forvejen har kontakt til den øvrige hjemmesygepleje, og hvor hjemmesygeplejen finder behov for sparring med akutfunktionens personale med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. For denne patientgruppe er opgaven overordnet at yde observation, pleje og/eller behandling af patienten, hvor tilstanden ikke er stabil. I nogle tilfælde vil patienten stabiliseres og mobiliseres 17 Vagtlæger og læger i 1813-ordningen benævnes samlet som vagtlæger 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 16/38

43 og bedre sig tilstrækkeligt uden yderligere tiltag. I andre tilfælde vil observation og sygeplejefaglig udredning synliggøre et behov for en sygehusindlæggelse. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutfunktionen og almen praksis. Der skal foreligge en behandlingsplan og/eller ordination, som akutfunktionen følger. Det anbefales, at behandlingsplanen er skriftlig. Det kan endvidere være patienter, som i forvejen har kontakt til den øvrige hjemmesygepleje, og hvor hjemmesygeplejen vurderer, at der er behov for akutfunktionens kompetencer. Patienter med behov for en opfølgende indsats Den opfølgende indsats omfatter patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer (se også kapitel 6 om kompetencekrav). Der skal foreligge en behandlingsplan og/eller ordination, som akutfunktionen følger, så indsatsen i akutfunktionen varetages i henhold til behandlingsplanen og i et samarbejde mellem akutfunktionen, sygehuset og almen praksis. For denne patientgruppe, der er henvist fra hospital, kan opgaven fx bestå i kateteranlæggelse og -pleje, sondeernæring, eller rehydrering af patienter (se også kapitel 5 om indsatser i akutfunktionen). De konkrete målgrupper for den kommunale akutfunktion kan forandre og udvikle sig over tid. Blandt andet vil nye behandlingsmetoder kunne medføre, at andre indsatser og målgrupper vil kunne varetages i den kommunale akutfunktion. De konkrete målgrupper for akutfunktionen skal aftales lokalt i regi af sundhedsaftalen og praksisplanudvalg og være afstemt med de indsatser, som den kommunale akutfunktion varetager, akutfunktionens kapacitet i øvrigt og regionale tilbud til målgruppen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 17/38

44 5 Indsatser i kommunale akutfunktioner Krav til indsats En kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende opgaver: Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder: o o o observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observationsfund helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: o o o o o o o o akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent) subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder parenteral ernæring, herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre inhalationsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse og pleje prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning Det anbefales: at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, også laves underliggende aftaler herom. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 18/38

45 5.1 Indsatser Hjemmesygeplejen i kommunerne varetager typisk planlagte sygeplejeopgaver, som kan være både almene sygeplejeopgaver, der kan varetages i hjemmesygeplejen, og særlige sygeplejeopgaver, der kræver særlige kompetencer hos personalet i hjemmesygeplejen. De sygeplejeopgaver, der varetages i de kommunale akutfunktioner, kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner (se også kapitel 6 om kompetencekrav). Derudover varetager akutfunktionen både akutte og subakutte indsatser, som i kommunalt regi forstås som hhv. en indsats der etableres og leveres med kort varsel det vil sige inden for få timer - og som kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle ugens dage, inklusiv søn- og helligdage, og en indsats, der leveres dagen efter henvendelse, og som kan iværksættes alle dage i løbet af ugen, mens aftale herom normalt bør kunne ske på alle tider af døgnet 18. Det er således ikke indsats, der kræver en reaktion inden for få minutter, eller hvor der er tale om en trussel mod livet eller behov for en sygehusindlæggelse. I akutfunktionen varetages størstedelen af indsatserne efter ordination fra en læge og på delegation. Opgavevaretagelsen følger den gældende lovgivning for delegation af lægeforholdt virksomhed 6. Nedenstående opgaver skal kunne varetages i den kommunale akutfunktion: Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder: observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og personalet i akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observationsfund helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent) subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder 18 Definitionen på subakutte og akutte kommunale indsatser er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL i APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 19/38

46 parenteral ernæring herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre inhalationsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse og pleje prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning Nogle kommunale akutfunktioner vil eventuelt kunne varetage flere og andre opgaver, end de ovenfor anførte. Det bør aftales lokalt i regi af sundhedsaftalesamarbejdet, hvilke opgaver den kommunale akutfunktion eventuelt varetager udover de angivne. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 20/38

47 6 Kompetencer og uddannelse Krav til kompetencer og uddannelse I en kommunal akutfunktion varetages opgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse og kompetencer: Autoriseret sygeplejerske. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter konkret vurdering varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter med følgende kompetencer: Autoriseret social- og sundhedsassistent. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Personalet i akutfunktionen skal overvejende være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes 6.1 Volumen og vedligeholdelse af kompetencer Vedligeholdelse af kompetencer kræver et vist volumen af opgaver, så for at understøtte kvaliteten af indsatsen og patientsikkerheden skal indsatser, hvor patientgrundlaget er lille, forankres hos få personer med særlige færdigheder og de nødvendige kliniske kompetencer. Det er derfor et krav, at personalet i akutfunktionen overvejende er beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje, så deres kompetencer opbygges og holdes ved lige. Herved er det muligt at sikre den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og understøtte, at personalet i akutfunktionen løbende vedligeholder og udvikler deres kompetencer, samt er opdateret i forhold til viden om de nyeste behandlingsmetoder. Der kan derudover være behov for særlige færdigheder og kompetencer relateret til akutfunktionens opgaver og oplæring i forhold til nyt udstyr eller behandlingsmetoder. Kompetenceudvikling kan ske via fx efteruddannelse, færdighedskurser og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk og kan både foregå lokalt eller ved tværsektorielt samarbejde mellem sygehuse og kommune. Det er afgørende for varetagelsen af opgaverne, at der er fokus på fortsat kompetenceudvikling for personalet i akutfunktionen. Personalet i akutfunktionen skal i forhold til det konkrete patientforløb, og bør generelt, have adgang til kontinuerlig rådgivning og vejledning fra relevante parter, herunder sygehus og almen praksis. Kommuner med et lille patientgrundlag kan hensigtsmæssigt indgå i tværkommunale samarbejder for at sikre et tilstrækkelig patientgrundlag for akutfunktionen til, at personalet kan vedligeholde deres kompetencer. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 21/38

48 6.2 Personale i akutfunktionen Personalet i akutfunktionerne skal besidde kliniske kompetencer samt relationelle, kommunikative og samarbejdskompetencer. Derudover skal personalet besidde en række særlige kompetencer relateret til akutfunktionens opgaver, fx erfaring med komplekse forløb, akutte situationer og brug af udstyr i relation hertil. Indsatserne i akutfunktionen varetages af en afgrænset gruppe sygeplejersker. Dele af opgaverne kan efter konkret vurdering ligeledes varetages af en afgrænset gruppe social- og sundhedsassistenter. Nedenfor beskrives kravene til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenters uddannelse og kompetencer Sygeplejersker Sygeplejersker ansat i en akutfunktionen skal være autoriserede og dermed have gennemført sygeplejerskeuddannelsen 19 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Sygeplejersker i kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at have særlige kompetencer til at vurdere patienter, påbegynde initiale undersøgelser på delegation, vurdere behov for lægelig kontakt/sparring, og justere i behandlingen af patienterne iht. en behandlingsplan. Ligeledes er det nødvendigt at have kompetencer, der orienterer sig mod borgerens livssituation og livsverden. Det betyder, at sygeplejersker i akutfunktionen ikke kun arbejder med en instrumentel klinisk opgaveløsning, men også overskuer behov for øvrige indsatser, fx genoptræning og rehabilitering. Det kræver en bred orientering og et nuanceret blik på hele patientens sundhedssituation, hvor fx sociale og mentale sundhedsfaktorer også har betydning. Derudover skal sygeplejersken besidde pædagogiske kompetencer, selvledelse, kunne tage ansvar for det akutte og uforudsigelige samt håndtere krise hos pårørende. Sygeplejersker med særlige kompetencer inden for det akutte kliniske sygeplejefelt i de kommunale akutfunktioner skal dermed have en bred viden og kompetencer, der rækker ud over akutsygeplejen, således at sygeplejerskerne kan håndtere de mest komplekse patientforløb. Der skal foreligge instrukser eller funktionsbeskrivelser for de funktioner, der skal varetages af sygeplejersker i akutfunktionen. Rutine i varetagelse af sygeplejeopgaver, herunder håndteringen af akutte patienter med komplekse og omskiftelige problemstillinger, opnås for mange sygeplejersker først i løbet af ansættelser på kliniske sygehusafdelinger efter afsluttet uddannelse. Derfor skal sygeplejersker inden ansættelsen i akutfunktionen have tilegnet sig relevant erhvervserfaring, fx fra ansættelser på kliniske sygehusafdelinger og gerne også fra hjemmesygeplejen. 19 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 22/38

49 Sygeplejersker skal som minimum have erfaring svarende til to års relevant erhvervserfaring i fuldtidsstilling som sygeplejerske inden ansættelse i akutfunktionen. Det anbefales dog, at sygeplejerskerne i de kommunale akutfunktioner har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen opnås fx ved ansættelse i en fælles akutmodtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte forløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger og i hjemmesygeplejen. I disse ansættelser bør sygeplejersken blandt andet have opnået: færdigheder og erfaring med sygeplejehandlinger og behandling i forhold til fx patienter med smerter, patienter med ændret perception, patienter med ernærings- og væskeproblemer, demente og/eller delirøse patienter, eller patienter med en infektion erfaring med teambaseret patientbehandling og sygepleje Social- og sundhedsassistenter Specifikke dele af opgaverne vil efter konkret vurdering kunne varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter. Social- og sundhedsassistenter i en kommunal akutfunktion skal være autoriserede og dermed have social- og sundhedsassistentuddannelsen 20 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Der bør konkret tages stilling til og udarbejdes ledelsesmæssige instrukser for de funktioner, der kan varetages af social- og sundhedsassistenter. Rutine i varetagelse af opgaver indenfor specifikke sygdomsgrupper opnår en social- og sundhedsassistent almindeligvis først i løbet af ansættelser efter afsluttet uddannelse. Således bør social- og sundhedsassistenter, der varetager opgaver i akutfunktioner, inden ansættelsen i akutfunktionen som minimum have erfaring svarende til to års relevant erhvervserfaring i fuldtidsstilling. Det anbefales dog, at social- og sundhedsassistenterne i de kommunale akutfunktioner har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen opnås fx ved ansættelse i en fælles akutmodtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte forløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger. I disse ansættelser bør social- og sundhedsassistenter blandt andet have opnået erfaring med: sygeplejehandlinger i forhold til blandt andet patienter med smerter, patienter med ændret perception, patienter med ernærings- og væskeproblemer og patienter med en infektion observation af den akutte og/eller dårlige patient. 20 Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2007 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 23/38

50 7 Udstyr og medicin i akutfunktionen Krav til udstyr I en kommunal akutfunktion skal der være følgende udstyr til rådighed: Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent). Udstyr til podninger. Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse. Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse. Forstøverapparat. Hjertestarter og Rubens ballon. Værnemidler. 7.1 Udstyr Akutfunktionerne skal kunne yde forskellige indsatser, som stiller krav til udstyr og utensilier (se også kapitel 5 om indsatser). Der stilles derfor krav til, at akutfunktionen har udstyr og utensilier, der er nødvendig for at foretage relevant observation, diagnostik og behandling af en række sygdomstilstande. Det drejer sig om følgende: Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet 21. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent). Udstyr til podninger. 21 Jf. Tidlig opsporing af s gdomstegn os ldre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer (Sund edsst relsen 2013). 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 24/38

51 Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse. Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse. Forstøverapparat. Hjertestarter og Rubens ballon. Værnemidler 22. Andet mere specialiseret udstyr, som fx pumper til smertebehandling, følger de almindelige bestemmelser på området, jf. afgrænsningscirkulæret 23. Det forudsættes, at der laves lokale aftaler med henblik på at understøtte kvalitetssikring, drift og vedligeholdelse af udstyret og analyser i den kommunale akutfunktion. 7.2 Medicin og væsker Akutfunktionen kan som udgangspunkt ikke opbevare medicin. Opbevaring af lægemidler, som er ordineret til en patient skal ske i henhold til vejledning om ordination og håndtering af lægemidler 24 og medicinskabsbekendtgørelsen 25, det vil sige hos patienten selv, medmindre det findes hensigtsmæssigt og relevant for hjælp til opbevaring og håndtering, at institutionen stiller opbevaringsmuligheder til rådighed i form af selvstændige bokse, skabe eller lignende. Patienterne skal således købe deres lægemidler på apotek 26 eller hos en detailforhandler, som har tilladelse til salg af håndkøbslægemidler, med mindre de har fået medicin med fra henvisen- 22 Værnemidler anvendes for at beskytte huden og personalets arbejdsdragt mod forurening, ansigtet mod stænk og sprøjt samt personalet mod smitte og mod at kunne videregive smitte. Værnemidler kan anvendes ved patienter, som er udskrevet til akutfunktionen fra isolation på sygehus. Jf. Supplerende nationale infektionshygiejniske retningslinjer, anbefales det, at isolation ikke skal finde sted i primærsektoren, hvorfor patienter som har fortsat behov for isolation ikke kan udskrives til en akutfunktion. 23 Cirkulære nr af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 24 Vejledning nr af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler 25 Jævnfør bekendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner. Begrebet behandlende institution fortolkes som institutioner, som er sygdomsbehandlende og som er midlertidigt opholdssted, inden patienten bliver indlagt til behandling på sygehus, og efter patienten er blevet udskrevet, fx hvor patienten er i et aktivt behandlingsforløb inden og efter indlæggelsen på sygehus. Der skal til en behandlende institution være tilknyttet en læge, som har ansvaret for, at bekendtgørelsen overholdes. Er der ikke en fast tilknyttet læge, kan ansvaret delegeres til en anden person med tilstrækkeligt kendskab til håndtering af lægemidler, jf. bekendtgørelsens 6. Ordination af lægemidler, som opbevares i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse, kan kun foretages af en læge, som er tilknyttet den behandlende institution. Sundhedsstyrelsen kan kontaktes med henblik på at få vurderet, om institutionen kan betragtes som en behandlende institution. En behandlende institution kan som udgangspunkt ikke være et plejecenter eller lignende. 26 For udbringning af lægemidler mv., se bekendtgørelse nr af 27. december APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 25/38

52 de læge (patienten, der bliver udskrevet fra sygehus, har typisk fået udleveret lægemidler fra sygehuset, så de kan fortsætte behandlingen, indtil de kan komme på apotek). 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 26/38

53 8 Kvalitetssikring af akutfunktionens indsats Krav til kvalitetssikring og dokumentation En kommunal akutfunktion skal: følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for alle opgaver, der varetages i akutfunktionen på lægelig delegation løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at monitorere og følge op på relevante indikatorer. Det anbefales: at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres. 8.1 Kvalitetssikring og monitorering Akutfunktionen skal have fokus på kvalitet og patientsikkerhed i opgaveløsningen og skal derfor arbejde evidensbaseret og følge eksisterende, relevante kliniske retningslinjer. Akutfunktionen skal løbende sikre, at indsatserne i akutfunktionen har den fornødne kvalitet, fx ved at gennemføre journalaudits samt at registrere og følge op på relevante indikatorer. Det anbefales, at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres. Det vil være relevant at registrere og følge op på følgende indikatorer: Antal af patienter og varighed af patientens tilknytning til akutfunktionen. Henvisningsårsag til akutfunktionen. Antal indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Funktionsevne hos patienter tilknyttet akutfunktionen. Utilsigtede hændelser. Patienttilfredshed. Registreringen kan hensigtsmæssigt foretages på baggrund af eksisterende databehandlings- og indberetningssystemer. Registrering og opfølgning på indikatorerne vil bidrage til den løbende kvalitetsudvikling og - sikring af de indsatser, der leveres i akutfunktionen samt bidrage til den overordnede tilrettelæggelse af akutfunktonen, fx i forhold til organisering og kompetencer, som eventuelt ændres i takt med udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 27/38

54 8.2 National opfølgning Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Endvidere er der afsat midler til en løbende udvikling og opfølgning, herunder dokumentation af de kommunale akutfunktioner. På den baggrund gennemføres der til og med 2019 en årlig status med fokus på udviklingen af de kommunale akutfunktioner, herunder en løbende vurdering af udviklingen i henvisninger, kapacitet og opgaveomfang. Det anbefales, at kommunerne løbende er i dialog med samarbejdspartnerne på sygehus og almen praksis om udviklingen i akutfunktionen, herunder om der er behov for justeringer af kvalitetsstandarderne. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 28/38

55 9 Ansvar og samarbejde mellem sektorer Anbefalinger til ansvar og samarbejde Det anbefales: at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud at henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktion og udformer en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet at l ger p s ge use og i almen praksis sikrer de forn dne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling at behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktiserende læge i dagtid og vagtlæge uden for åbningstid at behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvor den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale med praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion at den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktionen afsluttes. 9.1 Samarbejde For at opnå en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet, er et fleksibelt samarbejde med regioner og almen praksis afgørende. Akutfunktionen varetager mange akutte og særlige behandlingsopgaver, som er ordineret af læger i almen praksis og på sygehus, og hvor der er behov for fortsat samarbejde om patientens behandling. For at sikre en høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløb er det vigtigt, at der er fokus på god kommunikation mellem patient/pårørende, læger, øvrige hjemmesygepleje og akutfunktionen. De specifikke rammer for samarbejdet mellem den kommunale akutfunktion og de regionale behandlingstilbud skal fastlægges mellem region og kommune i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. De regionale behandlingstilbud omfatter i den forbindelse både al- 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 29/38

56 men praksis, vagtlæger og akutordninger og sygehuse, herunder de fælles akutmodtagelser, samt eventuelle udgående funktioner. Den underliggende aftale i regi af sundhedsaftalen skal af patientsikkerhedsmæssige årsager have fokus på klare rammer for ansvarsfordeling og opgaveoverdragelsen mellem sektorer, herunder behandlingsplan samt klare aftaler for adgang til rådgivning og vejledning fra læger, sygeplejersker og andet personale på sygehuset, i de tilfælde hvor det er relevant. Aftalen skal herudover afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud. Særligt de mundtlige aftaler forud for patientens udskrivelser fra sygehus og overdragelse til egen læge er af stor betydning for patientsikkerheden. Endvidere skal der være aftaler i forhold til sygebesøg, for så vidt angår lægebetjening af akutfunktioner organiseret som stationære pladser, da patienter her kan befinde sig i mere end 15 km 27 væk fra en praktiserende læge. 9.2 Henvisning til kommunal akutfunktion Både praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger kan henvise patienter til en kommunal akutfunktion, såfremt patienterne er i målgruppen (se også kapitel 4 om målgruppe) og har brug for indsatser, der ydes i akutfunktionen (se også kapitel 5 om indsatser), men ikke har brug for indlæggelse eller er klar til udskrivelse fra sygehus. I forbindelse med henvisningen skal der ske telefonisk kontakt til akutfunktionen, som har visitationsretten, med henblik på en afklaring af, om patientens situation egner sig til akutfunktionens tilbud. Når lægen henviser til en akutfunktion, skal der, på tidspunktet for henvisningen, foreligge en skriftlig henvisning indeholdende en udrednings- og/eller behandlingsplan, som også tydeligt angiver behandlingsansvarlig læge og eventuelt ansvarsfordelingen, hvis flere læger har behandlingsansvar (se afsnit nedenfor om behandlingsansvar for patienter henvist fra sygehusafdeling). Ved henvisning fra sygehuslæge kan den skriftlig udrednings- og/eller behandlingsplan med fordel udgøres af en kopi af epikrisen, hvori det dermed fremgår, at patienten udskrives til indsats i akutfunktion, sendt som korrespondancemeddelelse til akutfunktionen. For vagtlæger bør behandlings- eller udredningsplanen fremgå af vagtlægenotatet, da det dermed også sikrer, at patientens praktiserende læge får rette information i tide (behandlingsansvaret overdrages automatisk til praktiserende læge indenfor lægens åbningstid 28 ). Det gælder for henvisning fra både sygehuslæger og vagtlæger, at såfremt henholdsvis epikrisen og vagtlægenotatet skal kunne bruges som skriftlig henvisning til akutfunktionen, skal epikrise og vagtlægenotat kunne sendes til akutfunktionen på henvisningstidspunktet. Der kan være forskellige lokale løsninger på, hvordan den elektroniske kommunikation sker. Henvisningen fra sygehus og vagtlæge kan ske gennem en korrespondancemeddelelse (REF 01) til kommunen km hvis patienten har bopæl i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør Kommune. 28 Overdragelse af behandlingsansvar for en patient henvist fra vagtlæge til akutfunktionen vil almindeligvis ske gennem vagtlægenotatet, og ikke telefonisk, på grund af manglende overlap i åbningstider. Ved henvisning af patienter fra lægevagten til akutfunktionen bør der indgå overvejelser omkring dette i vurderingen af, om patientens situation egner sig til akutfunktionens tilbud. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 30/38

57 9.2.1 Henvisningens indhold Med henblik på at sikre patientsikkerhed og en entydig opgaveoverdragelse, anbefales det, at henvisningen indeholder skriftligt henvisningsnotat fra læge med: beskrivelse af patientens tilstand, problemstillingen/henvisningsårsag, samt hvilke tiltag der er foretaget i udredningen/behandlingen behandlings- eller udredningsplan for patienten, herunder beskrivelse af ordinerede opgaver og instruktioner hvor der er relevant kontaktoplysninger (navn og telefonnummer) til den behandlingsansvarlige læge. Ved henvisning fra sygehuslæge kan kontaktoplysningerne med fordel være på funktionsniveau, det vil sige telefonnummer på afdelingens vagthavende (bagvagt), da den behandlingsansvarlige læge kan være gået hjem efter endt vagt kontaktoplysninger på patientens nærmeste pårørende oplysninger om patientens samtykke til, at der videregives oplysninger om patienten til akutfunktionen. 9.3 Lægeligt behandlingsansvar Det er væsentligt for patientsikkerheden, at opgaverne i akutfunktionen varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsplacering. Dette gælder generelt i hjemmesygeplejen, men er særlig vigtigt i kommunale akutfunktioner, da personalet i akutfunktionen i vidt omfang udfører lægeforbeholdte opgaver med patientsikkerhedsmæssige risici. Der må derfor aldrig være tvivl om, hvilken læge der har behandlingsansvaret for den konkrete patient i den konkrete situation. Det betyder, at personalet i akutfunktionen hurtigt skal kunne tage kontakt til den rette læge ved behov for lægefaglig sparring. Da akutfunktionen modtager patienter både fra almen praksis og vagtlæger samt patienter udskrevet fra sygehusafdelinger, er der behov for klare retningslinjer og tydelig kommunikation om, hvem der har behandlingsansvaret for patienten. Ansvarsfordelingen i forhold til behandling af patienter anbefales at følge den ansvarsfordeling, der gælder i øvrigt, og skal som ovenfor nævnt aftales lokalt. Det anbefales at der er fuldt behandlingsansvar enten hos praktiserende læge eller hos sygehuslæge: Behandlingsansvar for patienter henvist fra almen praksis og lægevagten For patienter henvist fra praktiserende læge eller vagtlæge anbefales det, at behandlingsansvaret ligger hos praktiserende læge i dennes åbningstid, og hos vagtlæge uden for lægens åbningstid. Tilgængelighed til vagtlægen er central for en akutfunktion, og der anbefales derfor at være fokus herpå i underliggende aftaler mellem regioner og kommuner. Behandlingsansvar for patienter henvist fra sygehusafdeling For patienter, der er henvist fra sygehus, anbefales det, at behandlingsansvaret ligger hos sygehuslægen (eller læge i samme funktion ofte bagvagt på henvisende afdeling). Det anbefales endvidere, at behandlingsansvaret, så vidt det er muligt og hurtigst muligt, overdrages fra syge- 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 31/38

58 huslæge til praktiserende læge, såfremt patientens praktiserende læge fagligt ser sig i stand til at overtage behandlingsansvaret for den udskrevne patient. For patienter, der fortsætter i ambulant forløb efter udskrivelse fra sygehus, anbefales det, at sygehuslægen fortsat har behandlingsansvaret for den sygdom/tilstand, patienten følges ambulant for, på samme måde som det i øvrigt gælder i sundhedsvæsenet. Overdragelsen bør ske ved telefonisk kontakt mellem lægerne, som bør følges op med en korrespondancemeddelelse til akutfunktionen, hvori videre behandlingsplan og behandlingsansvar fremgår tydeligt. I tilfælde af længerevarende ferie hos praktiserende læge, er det den vikarierende læge, der skal tage stilling til overtagelse af behandlingsansvaret eller ikke. Det anbefales, at intravenøs medicinsk behandling, såfremt kommunens akutfunktion vælger at varetage denne, som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling som udgangspunkt bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion. Det skal bemærkes, at såfremt der opstår en almenmedicinsk problemstilling i perioden, hvor patienten modtager en indsats fra akutfunktionen, der af personalet vurderes at kunne vente fem dage (normal responstid i almen praksis), skal der tages kontakt til praktiserende læge som vanligt. Opstår en problemstilling af almenmedicinsk karakter, hvor det af personalet vurderes at kontakt til læge skal ske hurtigere end normal responstid for almen praksis, vil kontakt som udgangspunkt være til henvisende læge (det vil sige sygehuslæge, medmindre ansvaret er overdraget til praktiserende læge). Det anbefales, at problemstillingen løses i samarbejde mellem sygehuslæge og praktiserende læge. 9.4 Brug af medhjælp til forbeholdt virksomhed Autoriserede sundhedspersoner skal under udøvelse af deres virksomhed udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationsloven Det er i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp 30 præciseret, hvordan en autoriseret sundhedsperson kan leve op til kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sin brug af medhjælp. Bekendtgørelse og vejledning beskriver de krav og det ansvar, der stilles til medhjælpen, ledelsen og til de autoriserede sundhedspersoner der bruger medhjælp. Når en sygehuslæge eller en praktiserende læge fx ordinerer en behandling til en patient, som det i henhold til autorisationslovens regler er forbeholdt læger at udføre, og akutfunktionen skal 29 Lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2016 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 30 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed) 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 32/38

59 varetage udførelsen af behandlingen, er der tale om, at personalet ved akutfunktionen arbejder som medhjælp 31. Reglerne for brug af medhjælp fremgår af ovenfor nævnte bekendtgørelse og vejledning og vil ikke blive omtalt i detaljer i disse kvalitetsstandarder. Det skal dog påpeges, at det er af allerstørste vigtighed, at personalet i akutfunktionen er bevidst om, hvem de er medhjælp for i relation til patientens forskellige behandlinger, og at det altid er muligt for personalet at komme i kontakt med en relevant sundhedsperson (typisk en læge), hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer i relation til patientens behandling Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar Det er en almindelig forudsætning for patientsikkerheden og for kvaliteten af den behandling, der varetages i akutfunktionen, at personalet i akutfunktionen har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til varetagelse af observation, pleje og behandling (se også kapitel 6 om kompetencer). Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, at akutfunktionen har de nødvendige uddannelses- og ledelsesmæssige kvalifikationer, således at arbejdstilrettelæggelsen kan tilgodese patientsikkerheden. Ledelsen af akutfunktionen har ansvar for: at personalet har de fornødne kompetencer til at udføre sygeplejen, herunder at udføre de behandlingsopgaver, som varetages i akutfunktionen på delegation af læger at udarbejde de nødvendige instrukser for personalets udførelse af delegerede opgaver at føre et overordnet tilsyn med personalets opgaveløsning. Hvis ledelsen finder, at personalet i akutfunktionen ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre en konkret, lægeforbeholdt, ordineret behandling, har ledelsen ansvaret for at gøre den ordinerende læge opmærksom på, at personalet ikke kan varetage ordinationen. Den ordinerende læge vil herefter være forpligtet til at tage stilling til, om personalet vil kunne varetage ordinationen efter yderligere instruktion, eller om patienten i stedet skal indlægges på sygehus Sygeplejerskens ansvar Personalet i akutfunktionen skal følge de generelle instrukser, som ledelsen har udarbejdet for udførelsen af arbejdet med de forbeholdte opgaver, fx medicingivning. Personalet skal derudover følge den konkrete instruks, som lægen måtte give i forbindelsen med ordinationen. Skulle der være problemer, fx uoverensstemmelse mellem ledelsens instrukser og instruksen givet af den ordinerende læge, eller hvis personalet ikke er i stand til at udføre behandlingen, skal personalet gøre den ordinerende læge og egen ledelse opmærksom herpå. Det er personalets ansvar at sige fra overfor den ordinerende læge, såfremt de ikke har kompetencen til at løse opgaven. 31 Eksempler på lægeforbeholdte opgaver i akutfunktionen er medicinhåndtering inklusiv intravenøs behandling og iltbehandling, anlæggelse af sonder, venflon, katetre m.m., måling af blodsukker samt blodprøvetagning. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 33/38

60 9.4.3 Den ordinerende læges ansvar Den ordinerende læge er forpligtet til at sikre, at ordinationen er klar og entydig. Ordinationen skal være beskrevet på en sådan måde, at der ikke kan være tvivl om, hvordan den skal udføres. Lægen skal give de nødvendige oplysninger om behandlingen således, at personalet kan håndtere den konkrete ordination og sikre, at de aktuelle lægemiddelordinationer på det Fælles Medicin Kort afspejler den aktuelle medicinering på ajourføringstidspunktet. Den ordinerende læge har imidlertid ikke ansvar for at udvælge, instruere eller føre tilsyn med det personale, der er tilknyttet akutfunktionen, da personalet er tilknyttet en anden arbejdsplads end lægen. Dette ansvar ligger hos ledelsen af akutfunktionen. Den læge, der har ansvaret for behandlingen (sygehuslægen eller praktiserende læge/vagtlæge), tager stilling til behandlingen af den konkrete patient. Lægen kan ordinere lægemidler i faste doseringer og/eller i doseringer efter patientens aktuelle behov, eventuelt indenfor en nærmere fastsat ramme. I sidstnævnte tilfælde vil personalet løbende skulle vurdere patientens aktuelle behov for lægemidler. Betingelserne for disse faglige skøn, fremgangsmåde mv. skal være beskrevet i lokale instrukser. Personalet skal journalføre ordinationer og instruktioner i de sygeplejefaglige optegnelser. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 34/38

61 10 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Kommissorium for arbejdsgruppen Arbejdsgruppens medlemmer 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 35/38

62 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen Faglig arbejdsgruppe til udarbejdelse af kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Baggrund I juni 2016 indgik regeringen og partierne bag finansloven for 2016 aftale om Styrket indsats for den ældre medicinske patient en national handlingsplan. Handlingsplanen skal løfte den samlede indsats for den ældre medicinske patient gennem otte indsatsområder, hvoraf styrkelse af de kommunale akutfunktioner er én af indsatserne. Handlingsplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens faglig oplæg fra , der er udarbejdet i en bred inddragende proces med rådgivning fra bl.a. Sundhedsstyrelsens følgegruppe for den ældre medicinske patient. Med handlingsplanen er der afsat 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner sker i to faser. Fra 2016 skal akutfunktionerne i fase I leve op til op til dele af Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal med frist primo 2017 udarbejde kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som kommunerne i fase II skal leve op til fra I den forbindelse nedsætter Sundhedsstyrelsen en faglig arbejdsgruppe, der skal rådgive Sundhedsstyrelsen i udarbejdelsen af kvalitetsstandarder. Arbejdsgruppens opgave Den faglige arbejdsgruppe skal drøfte og kvalificere Sundhedsstyrelsens udkast til kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner vil tage afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra Kvalitetsstandarderne forventes at indeholde konkrete krav til akutfunktionerne i forhold til: Indhold Målgruppe Visitation Volumen 32 Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Fagligt oplæg til en national handlingsplan (Sundhedsstyrelsen, 2016) 33 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje (Sundhedsstyrelsen, 2014) 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 36/38

63 Kompetencer Samarbejde Kvalitetsstandarderne for kommunale akutfunktioner skal foreligge primo Arbejdsgruppens sammensætning Den faglige arbejdsgruppe har repræsentation af følgende parter: Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat) Sundheds- og Ældreministeriet (1) Danske Regioner/regioner (1+1) Kommunernes Landsforening/kommuner (1+3) Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (2) Dansk Selskab for Almen Medicin (1) Dansk Selskab for Geriatri (1) Ældre Sagen (1) Danske Patienter (1) Øvrige parter, herunder Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Sygeplejeråd, kan blive inddraget ved behov. Arbejdsgruppens møder Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som den faglige arbejdsgruppe drøfter og kvalificerer. Dagsorden og beslutningsreferat udsendes cirka en uge før og efter mødets afholdelse. Der forventes afholdt tre til fire møder i den faglige arbejdsgruppe. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 37/38

64 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer Medlemmer af Den faglige arbejdsgruppe vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen: Dansk Selskab for Geriatri Kim Otto Jacobsen Dansk Selskab for Almen Medicin Christian Rosendahl (4. møde) Marianne Puge Nielsen (1., 2. og 3. møde) Danske Patienter Kristine Skovgaard Bossen (1. møde) Lotte Linnemann (2. og 3. møde) Søren Worsøe Laursen (4. møde) Dansker Regioner Anne Cederlund Rytter (2. møde) Marie Lundstrøm (4. møde) Rikke Verner Agergaard (1. og 3. møde) Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne Inge Jekes Pia Ravnsbæk Bjærge KL Karen Marie Myrndorff Kommunale repræsentanter Aarhus Kommune: Anja Thoft Bach Ballerup Kommune: Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk Varde Kommune: Rigmor Jensen Regional repræsentant Region Syddanmark: Anders Fournaise Sundheds- og Ældreministeriet Louise Filt Ældre Sagen Mirjana Saabye Sundhedsstyrelsen har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 38/38

65 Bilag: 4.1. Sundhedsberedskabsplan 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

66 Sundhedsberedskabsplan for Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING AKUT AKTIVERING Jens Kjær Souschef Kate Bøgh Direktør / Søs Fuglsang Sundheds- og omsorgschef / Ingelise Juhl Sundheds- og omsorgschef Per Christensen Omsorgschef Peter Mikkelsen Ældrechef / Kenneth Koed Nielsen Velfærdsdirektør / Jørgen Andersen Velfærdsdirektør / Akutafsnittet: Sygeplejevisitationen: VED AKUT BEHOV FOR AKTIVERING AF ALLE SUNDHEDSBEREDSKABSPLANER SAMTIDIG KONTAKT BEREDSKABETS VAGTCENTRAL: Kommunernes Plan for fortsat drift og Sundhedsberedskabsplan kan aktiveres døgnet rundt ved kontakt til Beredskab & Sikkerhed Alle planer og bilag findes på: Dækkende i perioden

67 Flowdiagram for erkendelse og aktivering I krisesituation: Gå direkte til action cards s.13-32

68 Indhold Indledning... 5 Opbygning af sundhedsberedskabsplanen Krisestyringsorganiseringen Indledning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Aktivering og drift af kommunernes sundhedsberedskab Informationshåndtering Koordination og samarbejde Krisekommunikation Indsatsplaner og action cards Action card: Aktivering af sundhedsberedskabet Indsatsplan: Smitsomme sygdomme Action card: Smitsomme sygdomme Indsatsplan: Ekstraordinære udskrivninger, aflastning af sygehuse samt anden omsorg for særligt udsatte Action card: Ekstraordinære udskrivninger, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte Indsatsplan: Massevaccinationer Action card: Massevaccinationer Indsatsplan: Voldsomt vejrlig Action card: Voldsomt vejrlig Indsatsplan: Genhusning af evakuerede ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter Indsatsplan: Støtte ved CBRNE-hændelser Action card: Støtte ved CBRNE-hændelser Indsatsplan: IT-nedbrud over 24 timer på social-, sundheds- og ældreområdet Indsatsplan: Krisestøttende beredskab og etablering af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) ved beredskabshændelser Action card: Krisestøttende beredskab og etablering af Evakuerings- og Pårørendecenter Indsatsplan: Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Indsatsplan: Nedbrud på nødkaldsfunktionen Action card: Nødkald Action Card: Udfald på madservice Action card: Genopretning efter beredskabshændelser... 32

69 Sundhedsberedskabsplan 4 3. Supplerende aktiviteter Uddannelsesaktiviteter Implementering Øvelsesaktivitet Evalueringskoncept Risiko- og sårbarhedsvurdering Bilagsoversigt Bilag vedr. sundhedskrisestaben Bilag 1. Politik for fortsat drift Bilag 2. Indsatsplan for aktivering af nøglepersoner (kommunespecifik) Bilag 3. Krisestabens første møde Bilag 4. Samlet situationsbillede Bilag 5. Afgivelse af statusrapport Bilag Action cards for tildelte roller: Kriseleder, logfører, kommunikationsansvarlig, personansvarlig og procesansvarlig Bilag 11. Indsatsplan for krisekommunikation Bilag 12. Evaluering af beredskabshændelser Supplerende bilag Bilag 13. Sundhedsberedskabets kapacitet og ressourcer (kommunespecifik) Bilag 14. Logbog, håndskrevet

70 Sundhedsberedskabsplan 5 Indledning Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner har en samlet plan for kommunernes beredskab. Sundhedsberedskabsplanen er en samordnet delplan for det kommunale sundhedsberedskab i de fire kommuner og er udarbejdet på baggrund af sundhedslovens 210. Sundhedsberedskabet skal ses i sammenhæng med det øvrige beredskab i kommunerne. Opbygning af sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen er overordnet inddelt i tre dele: 1) Krisestyringsorganiseringen, der indeholder en overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunernes sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling 2) Indsatsplaner, herunder instrukser og action cards, der udgør den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. 3) Bilag med beskrivelser af de elementer, der skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer (fx plan for uddannelses- og øvelsesaktivitet, implementering, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering)

71 Sundhedsberedskabsplan 6 1. Krisestyringsorganiseringen 1. Indledning Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Formål med sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabet skal sikre, at kommunerne kan udvide og omstille forebyggelses-, behandlings-, og omsorgsopgaver ved ulykker, katastrofer og krig. Det skal samtidig sikres, at de daglige opgaver under sådanne omstændigheder kan videreføres. Planens præmisser Gyldighedsområde Ajourføring, godkendelse og afprøvning Sundhedsberedskabet skal effektivt og fleksibelt kunne håndtere større ulykker og katastrofer med udgangspunkt i den daglige drift, og dermed hurtigst muligt genoprette kommunens normale funktioner. Sundhedsberedskabsplanen bygger på en række principper: Sektoransvarsprincippet: Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykkes- og krisesituationer. Nærhedsprincippet: at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Samarbejdsprincippet: Myndighederne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. Sundhedsberedskabsplanen er gældende for alle ansatte i kommunerne. Forvaltningsdirektøren for sundhedsområdet er ansvarlig for, at sundhedsberedskabsplanen med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser, kontaktoplysninger og bilag holdes ajour og afprøves.

72 Sundhedsberedskabsplan 7 Planen skal godkendes af kommunalbestyrelsen mindst en gang i hver valgperiode, og derudover skal planen ajourføres eller revideres når: - Ny eller ændret lovgivning giver anledning hertil - Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt - Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det - Ændring af forvaltningens organisation eller ansvarsområder - Ændring i samfundskritiske eller livsvigtige leverancer Se evt. nationalt risikobillede Ved organisationsændringer samt ændringer i action cards kan planen opdateres uden godkendelse i kommunalbestyrelsen Overordnede opgaver Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt for på baggrund af risikoog sårbarhedsvurderingen Sundhedsberedskabsplanen kan anvendes ved alle former for hændelser, der afviger fra en normal driftssituation, herunder: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede ved ekstraordinære udskrivninger. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Evakuering, indkvartering og pleje i forbindelse med voldsomt vejrlig (herunder også hedebølge). Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger og begrænsning af smitte. Varetagelse af massevaccinationer. Støtte ved CBRNE-hændelser. Der anvendes tre driftsniveauer for håndtering af hændelsen: Driftsniveau 1: Egen forvaltning. Anvendes når hændelsen er afgrænset til social- eller sundhedsforvaltningen. Kriseleder er forvaltningsdirektøren eller dennes stedfortræder. CBRNE står for kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare, eksplosive stoffer

73 Sundhedsberedskabsplan 8 Driftsniveau 2: Egen kommune. Anvendes når hændelsen involverer 2 eller flere forvaltninger i én kommune. Kriseleder er kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Driftsniveau 3: Tværkommunal. Anvendes når hændelsen involverer mere end én kommune. Kriseleder er formanden for Beredskabskommissionen eller dennes stedfortræder. 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Beskrivelse af organiseringen af kommunens sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet ledes af sundhedskrisestaben. Forvaltningsdirektøren for sundhedsområdet (eller det medlem af sundhedskrisestaben, der først alarmeres) indkalder sundhedskrisestaben, som er ansvarlig for at koordinere arbejdet i en sundhedsberedskabssituation, herunder samarbejde med andre aktører som politi, brand og redning, beredskabs-amk (Akut Medicinsk Koordinationscenter, herefter AMK), Sundhedsstyrelsen, praksiskonsulenterne og nabokommunerne. Ledere, der har ansvar for den daglige drift i kommunen, har også ansvaret i en ekstraordinær situation. Chefer for berørte områder som for eksempel centerledere, institutionsledere eller skoleledere er vigtige nøglepersoner i forhold til ressourcer. Se sammensætning af sundhedskrisestaben i bilag 2: Indsatsplan for aktivering af nøglepersoner. Mulige støttefunktioner til sundhedskrisestaben: kommunikationsmedarbejder IT-medarbejdere miljø/teknik- medarbejdere sikret kommunikation (indsatsleder fra beredskabet) logistik (holdleder fra beredskabet) 1.3 Aktivering og drift af kommunernes sundhedsberedskab Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Modtagelse af varsler og alarmer Varsler og alarmer kan komme fra flere forskellige steder: mv. AMK Borgere Praktiserende læger Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslægerne) Sundhedsstyrelsen

74 Sundhedsberedskabsplan 9 Aktivering af sundhedsberedskabet Hvordan finder aktivering konkret sted? Indledende opgaver i aktiveringsfasen Samarbejde med regionen og andre samarbejdspartnere i relation til aktivering Gennemførelse af møder, sundhedsberedskabets ledelse Planen aktiveres af én af følgende instanser: Et medlem af kommunernes krisestabe Regionens Beredskabs-AMK-funktion Sundhedsstyrelsen, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed Udløsende årsager: Planen skal aktiveres: Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Eksempler på dette er svigt i strømforsyning, aflastning af hospitaler ved ekstraordinære udskrivelser mm. Når Sundhedsstyrelsen erklærer Danmark for pandemisk ramt område Planen kan aktiveres Når større, udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen. Aktivering af sundhedsberedskabet kan ske med kort varsel, f.eks. ved vejrlig eller akutte ekstraordinære udskrivninger fra hospitalerne. Der vil være tale om længere varsel ved f.eks. pandemisk relaterede hændelser. Se bilag 2: Indsatsplan for aktivering af nøglepersoner Sundhedskrisestaben arbejder rollebaseret. Det betyder, at fem roller skal varetages af krisestaben uanset, hvor mange personer der er til rådighed og uagtet personernes kompetenceniveau. Rollerne er kriseleder, logfører, personansvarlig, procesansvarlig og kommunikationsansvarlig. Orientering og opretholdelse af kontakt til følgende parter bør iværksættes hurtigst muligt alt efter krisens omfang og karakter: Østjyllands Politi (alarmcentral) AMK Styrelsen for Patientsikkerhed. Sundhedskrisestaben afholder møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst en gang i døgnet. (se action card 1. Aktivering af sundhedsberedskabet) (se bilag 6-10: action cards for tildelte roller) Hvis forvaltningsdirektørens kontor ikke kan anvendes, aftales et andet

75 Sundhedsberedskabsplan 10 Afløsning Sundhedskrisestaben kan udøve sin funktion fra forvaltningsdirektøren for sundhedsområdets kontor. Sundhedskrisestaben vurderer, om der skal iværksættes en afløsningsog/eller vagtordning i sundhedskrisestaben, hvis krisen er langvarig. mødested. 1.4 Informationshåndtering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opretholdelse af situationsbillede inden for sundhedsberedskabet og bidrage til fælles situationsbillede tværsektorielt For at sikre et højt og ensartet informationsniveau, der kan danne grundlag for beslutninger i krisestaben, skal der opstilles et situationsbillede, som opsummerer de væsentligste informationer om hændelsen. Lederen af sundhedskrisestaben skal afsætte de fornødne ressourcer til denne opgave. Se bilag 4: Samlet situationsbillede Indhentning af informationer om hændelsen/situationen Fordeling af information internt i kommunen og ift. eksterne samar- Situationsbilledet bør: tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder. være så kortfattet som muligt. evt. beskrive, hvad der ikke bør offentliggøres. være klar til brug ved planlagte møder i sundhedskrisestaben. vurdere særligt risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder. Sundhedskrisestaben kan forvente at modtage informationer fra: Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen den lokale beredskabsstab ved politiet kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner nabokommuner og hospitaler direkte fra indsatsstederne (evt. via SINE) kommunens borgere nationale og internationale medier Indkomne informationer til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer og mail), videregives til sundhedskrisestaben, hvor de vurderes. Interne informationer videregives fra sundhedskrisestaben gennem de relevante chefer inden for de enkelte områder. Se mere i indsatsplan for krisekommunikation (bilag 11). Relevante informationer noteres i logbog og vises på storskærm, således alle i sundhedskrisestaben modtager samme informationer.

76 Sundhedsberedskabsplan 11 bejdspartnere Dokumentation (logføring) Personalet holdes informeret om situationen ved orientering enten i form af en skriftlig situationsmelding eller ved en mundtlig orientering. Der oprettes og fastholdes kontakt med relevante eksterne samarbejdspartnere (AMK, politi mv.) Alle relevante ind- og udgående informationer samt sundhedskrisestabens beslutninger registreres i logbogen. Ansvar for at sikre en korrekt, effektiv og rettidig dokumentation af alle væsentlige informationer, møder, beslutninger mv. er placeret hos lederen af sundhedskrisestaben. Se bilag 14 logbog. 1.5 Koordination og samarbejde Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere Det tilstræbes, at normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. AMK har det overordnede ansvar for den medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Region Midtjylland. AMK vil alarmere kommunerne, hvis der er behov for at inddrage de praktiserende læger, vagtlæger eller pleje- og omsorgsområdet i forbindelse med større hændelser eller katastrofer med mange tilskadekomne Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktes ved brug for rådgivning om eksempelvis smitsomme sygdomme, hygiejneprocedurer, drikkevandsforurening, anvisninger til plejepersonale m.v. Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil efter behov koordinere, hvordan den optimale hjælp sikres. Kommunerne er hinanden behjælpelige i det omfang, det er muligt. Det vil særligt relatere sig til følgende hændelser: Ekstraordinære udskrivelser CBRNE-hændelser

77 Sundhedsberedskabsplan 12 Genhusning af medborgere Ved en ekstraordinær udskrivning af et større antal patienter fra hospitalerne til plejecentre eller eget hjem er det de praktiserende læger i plejecentrets lokalområde eller den hjemmeboende borgers lokalområde, der har til opgave at varetage behandlingen af patienterne. Fordeling af opgaver planlægges af praksiskonsulenterne, og plejecentrene informeres i forbindelse med modtagelsen af patienterne om, hvilken læge de kan benytte. Jf. Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende Lægers Organisation i regionen. 1.6 Krisekommunikation Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Hvordan sikres sundhedsfaglig information ift. kommunens krisekommunikation? Koordination af udmeldinger til offentligheden Det er vigtigt, at informationen koordineres, således at borgere og personale modtager ensartet information. På sundhedskrisestabens første møde besluttes det hvem der har ansvar for at videregive informationen ud i organisationen. Oftest vil det være chefen for det område, der er ramt af den ekstraordinære hændelse, der har ansvar for at give information videre. Sundhedskrisestaben inddrager kommunikationsafdelingen til denne opgave. Umiddelbart efter sundhedskrisestabens oprettelse gives der besked til involverede forvaltninger og/eller til skadestederne om, at der snarest skal indsendes en statusrapport. Efterfølgende skal der indsendes en situationsrapport hver 3. time eller efter aftale. Den eksterne information varetages af én fra sundhedsberedskabets krisestab, som bliver valgt til at udtale sig. For at undgå misforståelser er det vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig. Se bilag 11: indsatsplan for krisekommunikation.

78 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplaner og action cards 2.1 Action card: Aktivering af sundhedsberedskabet Aktivering af Sundhedsberedskabsplanen: de første timer Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Aktiver Sundhedskrisestaben for sundhedsberedskabet. Se bilag 2: Indsatsplan for aktivering af nøglepersoner. Indkald til møde i sundhedskrisestaben pr. telefon, sms og mail. Mødestedet er altid på forvaltningsdirektøren for sundhedsområdets kontor, hvis ikke andet bliver oplyst. Mødet kan evt. afholdes virtuelt eller som telefonmøde. Det medlem af sundhedskrisestaben, der modtager meldingen 2 Opret logbog Det medlem af sundhedskrisestaben, der modtager meldingen 3 Underret og indkald kommunens kommunikationsmedarbejdere. Sundhedskrisestaben Møde i sundhedskrisestaben 4 Følg dagsorden for første møde (bilag 3) Sundhedskrisestaben 5 Kontakt relevante ledere. Orienter dem kort og bed dem indkalde relevant mandskab. Sundhedskrisestaben 6 Vurder om der er behov for at mødes med kommunens krisestab Sundhedskrisestaben 7 Orienter borgmester og kommunaldirektør Sundhedskrisestaben 8 Orienter AMK om aktivering af indsatsen (med mindre AMK har foretaget aktiveringen) Sundhedskrisestaben 9 Orienter politiet om aktivering af sundhedsberedskabet Sundhedskrisestaben Situationsbedømmelse og prioritering 10 Fremskaf flest mulige informationer om hændelsen og dermed opgaven Sundhedskrisestaben 11 Fasthold løbende kontakt med AMK med henblik på informationsindsamling og opdatering af opgaver Sundhedskrisestaben 12 Opdater hjemmesiden og de sociale medier med relevante oplysninger til borgerne Sundhedskrisestaben Operative indsatsplaner 13 Slå op på hændelsesspecifik operativ indsatsplan/action card og følg denne Planlæg tidspunkt for iværksættelse af action card 10: Genoprettelse Sundhedskrisestaben

79 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Smitsomme sygdomme Udbrud af smitsomme sygdomme som fx en epidemi eller en pandemi rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der f.eks. opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden. Kommunernes opgaver i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme omfatter følgende: Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus (se action card 3) Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i eget hjem samt borgere i eget hjem på handicap- og psykiatriområdet Pleje og omsorg til smittede og raske ældre på lokalcentre m.v. samt borgere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Faciliteter til massevaccination (se action card 4) Beskyttelse af nyfødte, børn og unge Sikre værnemidler i forbindelse med smitsomme sygdomme Det relevante fagområde varetager den overordnede koordinering ved udbrud af smitsomme sygdomme. Kort beskrivelse af scenariet Hvordan har eller vil organisationen forberede sig på scenariet Sundhedsstyrelsen vurderer, at der også i fremtiden vil komme udbrud af smitsomme sygdomme til Danmark. Ingen vaccine beskytter på forhånd mod sygdommene, da en vaccine først kan udvikles, når en ny virus er blevet identificeret. Sundhedsmyndighederne modtager et kort varsel på ca. 2 uger fra World Health Organisation, før de første tilfælde ses i Danmark. Vigtige oplysninger om beredskab og håndtering af smitsomme sygdomme kan findes på: Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der er bl.a. i bilag til Planlægning af sundhedsberedskab, Vejledning til regioner og kommuner findes en vejledning til kommunernes sundhedspersonale i håndtering af pandemisk influenza. hvor der bl.a. findes en vigtig vejledning for aktører udenfor sundhedsvæsenet. Styrelsen for Patientsikkerhed: rådgivning om særlige tiltag i fx børneinstitutioner ved smitsomme sygdomme. Sundhedsområdet samt børn- og ungeområdet: Med mindre der er tale om en helt konkret hændelse foregår den overordnede koordinering forsat på det relevante fagområde. Håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme sygdomme: Personale (herunder private leverandører) med direkte borgerkontakt i hjemmeplejen, i sundhedsplejen, i skoler, i daginstitutioner og den kommunale administration orienteres om den ekstraordinære situation. Ledelse af sundhedsberedskabet sikrer, at den nødvendige orientering foretages. Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger, herunder håndhygiejne og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom i forhold til de gældende instrukser vedrørende sygdommen.

80 Sundhedsberedskabsplan 15 Action card: Smitsomme sygdomme HANDLING 1 Sundhedskrisestaben aktiveres (Se kontaktoplysninger i bilag 2) Opstart af log (bilag 14) 2 Følg udviklingen og vejledninger til forholdsregler og hygiejne på Orientér løbende sundhedskrisestaben om eventuelle ændringer. 3 Hygiejneansvarlige medarbejdere inddrages og orienteres om situationen samt mulige forholdsregler ANSVARLIG Den medarbejder, der modtager meldingen Sundhedskrisestaben udpeger ansvarlig 4 Kontroller beholdning af værnemidler på lokale depoter Lederne i Sundhedsområdet 5 Ved behov indkaldes ekstra personale. Der kan træffes beslutning om, at personale midlertidigt skal på arbejde. Lederne i Sundhedsområdet 6 Aktivér relevante action cards (fx massevaccinationer) Sundhedskrisestaben

81 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Ekstraordinære udskrivninger, aflastning af sygehuse samt anden omsorg for særligt udsatte Side 1 af 3 Kommunerne varetager følgende opgaver ved ekstraordinære udskrivninger: Modtage patienter fra sygehus Visitation af lægetilsyn Behandling, pleje og omsorg Ved ekstraordinære udskrivninger vil regionen have ansvaret for at videregive journalmateriale samt medgive midlertidige hjælpemidler og medicin til patienterne til de første 48 timer. I skemaerne nedenfor beskrives de ledelsesrelaterede opgaver. Der er en klar forventning om, at lederne uddelegerer flest mulig opgaver. Det overordnede ansvar for opgavernes udførelse er placeret ved sundhedschefen. Det anbefales, at der i den indledende fase udpeges medarbejdere, der er særligt ansvarlige for: Koordinering af medarbejdere (inkl. ekstra indkaldt personale) Koordinering af udskrivelser Telefonopkald ud af huset Kontakt til pårørende Modtagelse og placering af borgere/pårørende ved ankomst Se bilag 13 vedrørende kapacitet og ressourcer. Action card: Ekstraordinære udskrivninger, aflastning af sygehuse, anden omsorg for særligt udsatte Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Sygehusledelsen aktiverer kommunens sundhedsberedskabsplan Den medarbejder, der tager telefonen 2 Når meldingen indløber, registreres: Hvad er der sket Forventet antal patienter Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient 3 Registrer meldingen og opret log (bilag 14). Opret separat log for: Kommunikation med eksterne samarbejdspartnere (fx sygehus, Falck, hjælpemiddelafdelingen og pårørende) Udskrivelser fra modtagerenheden Modtagelse af borgere Den medarbejder, der tager telefonen Den medarbejder, der tager telefonen

82 Sundhedsberedskabsplan 17 4 Sundhedskrisestaben aktiveres hvis ikke allerede gjort Plejecenterledere og øvrige relevante ledere informeres og indkaldes 5 Beslut hvilke telefonnumre, der skal være direkte forbindelseslinjer. Benyt ikke disse linjer til at ringe ud af huset. 6 Ved behov: Følg anbefalinger fra AMK eller ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) 7 Opdater overblik over personalesituationen og indkald personale i fornødent omfang Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) 8 Opdater overblik over ledige boliger Ved pladsmangel: vurder om nuværende borgere kan komme hjem eller kan overflyttes til andet plejecenter 9 Kontakt samtlige ledere på plejecentrene: - orienter om situationen - noter antal ledige pladser og dan et samlet overblik - aftal hvor mange borgere, hvert plejecenter skal modtage 10 Hvis borgere hjemsendes fra kommunens tilbud: - vurder behov for pleje og praktisk hjælp i borgernes eget hjem - fremskaf det fornødne tilbehør i forbindelse med hjemsendelse 11 Kontakt lederne i hjemmeplejen (og evt. private leverandører) og orienter om: - Hvilke borgere hjemsendes - Hvordan sikres tilstrækkelig hjælp Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer)/souschefen Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Side 2 af 3 Visitationen kontaktes for koordinering og anskaffelse af hjælpemidler til hjemsendte borgere 12 Planlæg transport til flytning af borgerne (taxa eller benyt plejecentrenes busser) Plejecenterleder (eller ansvarshavende vagt indtil lederen ankommer) Opgaver for alle plejecentre 1 Når meldingen indløber: Registrer meldingen og opret log (bilag 14) Den medarbejder, der tager telefonen i plejecentret

83 Sundhedsberedskabsplan 18 2 Indkald plejecenterleder Den medarbejder, der tager telefonen i plejecentret 3 Indkald personale i fornødent omfang Plejecenterlederne 4 Opdater overblik over mulige lokaler til indkvartering på plejecentret Plejecenterlederne 5 Vurder behov for senge med madrasser, sengelinned, beklædning og øvrige hjælpemidler Plejecenterlederne 6 Fremskaf senge, sengelinned og beklædning og øvrige hjælpemidler ved hjælpemiddeldepotet/berendsen. Evt. ilt ved Falck Plejecenterlederne 7 Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterlederne 8 Udarbejd nødvagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personaleknaphed 9 Orienter sundhedskrisestaben om personaleknaphed. Sundhedskrisestaben koordinerer indkaldelse af yderligere personale, hvis det er muligt Plejecenterlederne Plejecenterlederne/sundhedskrisestaben Side 3 af 3 10 Når der foreligger journaloplysninger om de udskrevne borgere, registreres særlige behov for pleje, lægeligt tilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient Plejecenterlederne 11 Når opgavens omfang er erkendt; revurder og prioriter indsats for både nytilkomne og nuværende borgere på plejecentret Plejecenterlederne 12 Vurder behov for medicin, forbindinger o.l. til nytilkomne jf. sygehusets instrukser Plejecenterlederne 13 Fremskaf medicin, forbindinger o.l. ved kontakt til apoteket/sygeplejedepotet Plejecenterlederne 14 Kontakt praksiskonsulenterne for koordinering af lægeindsats Plejecenterlederne 15 Vurder behov for krisehjælp og fremskaf krisepsykolog Plejecenterlederne 16 Planlæg forplejning af personale og borgere Plejecenterlederne Ressourcer til rådighed: Eget personale, eget køkken, hjælpemiddeldepotet, kommunal madservice, Berendsen, Transport: egne busser / Taxa

84 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Massevaccinationer Melding om og anvisninger til massevaccinationer udgår fra Sundhedsstyrelsen. Ansvar for vaccination af borgere, f.eks. i tilfælde af pandemi, påhviler Region Midtjylland. Kommunerne er imidlertid forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder. Kommunernes plejecentre vil indledningsvist blive anvendt som vaccinationssteder og det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra enten kommunens læger eller anden praktiserende læge. Action card: Massevaccinationer Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT (tidspunkt, udfører) 1 Aktiver sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 14) Den medarbejder, der modtager information om hændelsen 2 Orienter relevante ledere om antal af forventede patienter til vaccination i det specifikke område på baggrund af situationsbedømmelsen fra AMK og de prioriterede opgaver 3 Udpeg ansvarlig tovholder blandt aftaleholderne. Tovholderen giver løbende tilbagemeldinger til sundhedskrisestaben. 4 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK eller fx ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. Relevant chef Relevant chef Udpeget tovholder 5 Kontakt de udvalgte vaccinationssteder (se bilag 13) og orienter om situationen Udpeget tovholder 6 Koordiner med de afdelinger, der har behov for vaccination af personale Udpeget tovholder Praktisk planlægning af vaccinationer 5 Indret lokaler til vaccinationer Leder af vaccinationsstedet 6 Planlæg forplejning af personale og patienter Leder af vaccinationsstedet Ressourcer til rådighed: Hjemmeplejen

85 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Voldsomt vejrlig Voldsomme vejrlig forstås som en varslet hændelse, der udsendes gennem de nationale og lokale nyhedsmedier. Sundhedsberedskabet aktiveres på baggrund af disse vejrvarsler. I Danmark vil offentlige veje oftest være farbare efter snefald og isslag i løbet af relativt kort tid. Det samme gør sig gældende under stormvejr. På trods af dette vil der være borgere, for hvem det vil være af væsentlig betydning at skulle undvære hjælp i kort tid. Samtidig må det forventes, at et stort antal medarbejdere ikke kan komme frem til deres arbejdspladser. For procedurer under hedebølge, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under gode råd i varmen. Side 1 af 2 Action card: Voldsomt vejrlig Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Ved VARSEL om voldsomt vejrlig: 1 Orienter sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 14) Hvor meldingen modtages 2 Identificer borgere i området med særlige behov for hjælp og prioritér graden af behov Lederne i hjemmeplejen/socialområdet 3 Iværksæt hjælp og kontakt de berørte borgere: 1. Borgere, der kan klare sig uden besøg i en periode, underrettes om, at de evt. ikke får besøg. 2. Borgere, der vil kunne klare sig ved andres hjælp, kontaktes for at sikre, at denne hjælp er til rådighed. Der laves aftale herom med borgerne. 3. Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, og som ikke har mulighed for at få hjælp fra andre, tilbydes ophold på et plejecenter. 4. Der sørges for konserves/ekstra måltider til de borgere, der modtager madservice 4 Opdater overblik over personalesituationen: - Vurder om der er medarbejdere, der ikke vil kunne komme frem til deres arbejdsplads - Medarbejdere, der bor i nærheden af konkrete borgere, kan anmodes om at yde den fornødne hjælp. - Udarbejd nødvagtplan, således der bliver overblik over personalemangel 5 Praktiske foranstaltninger: - Biler tjekkes for benzin/diesel og udstyr (tæpper, lommelygter mv.) - Personalet skal medbringe varmt tøj, opladt mobiltelefon, mad og drikke Lederne i hjemmeplejen/socialområdet Lederne i hjemmeplejen/socialområdet Lederne i hjemmeplejen/socialområdet

86 Sundhedsberedskabsplan 21 Når uvejret rammer uden varsel og vejene er svært fremkommelige 1 Orienter sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 14) Hvor meldingen modtages 2 Aktivér weekendkøreplan og prioriter at borgere med særlige behov for hjælp modtager hjælp. Orientér berørte borgere eller pårørende om situationen 3 Medarbejdere, der bor i nærheden af konkrete borgere, kan anmodes om at yde den fornødne hjælp. 4 Medarbejderne kører to personer i bilerne. Hvis vejene er ufremkommelige kontaktes beredskabsafdelingen, der vurderer den videre foranstaltning af hjælp. Kører medarbejderen fast kontaktes Falck. Lederne i hjemmeplejen/socialområdet Lederne i hjemmeplejen/socialområdet Lederne i hjemmeplejen/socialområdet Side 2 af 2

87 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Genhusning af evakuerede ældre borgere eller ekstraordinært udskrevne patienter Som udgangspunkt anvendes skoler, haller og idrætscentre i tilfælde af behov for genhusning af evakuerede ved beredskabets foranstaltning. Imidlertid vil en række ældre og sårbare borgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et plejecenter kan være nødvendigt. Indkvartering kan eksempelvis ske i plejecentrenes aktivitets- og møderum. Ekstraordinær udskrivelse af patienter omfatter modtagelse, pleje og behandling af patienter fra sygehusene i krisesituationer. Det kan være en krigs- eller terrorsituation eller i forbindelse med større sygdomsudbrud. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. Se desuden action card 3 om ekstraordinære udskrivninger.

88 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Støtte ved CBRNE-hændelser Side 1 af 3 Med CBRNE-hændelser forstås hændelser, som er forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart og/eller eksplosivt materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, naturlige epidemier eller terrorangreb. Sundhedsberedskabet vil i tilfælde af CBRNE-hændelser primært fungere som støttefunktion til det generelle beredskab. AMK og Styrelsen for Patientsikkerhed skal altid kontaktes ved CBRNE-relaterede hændelser eller mistanke om sygdom forårsaget af en sådan. Styrelsen for Patientsikkerheds opgave er kontakt og smitteopsporing, samt at informere læger i primærsektoren om smitstoffets natur og forebyggende tiltag. Styrelsen for Patientsikkerheds information kan anvendes til rådgivning af borgere, der henvender sig, men som ikke har været udsat for smitte. Styrelsen for Patientsikkerhed aftaler med AMK og videregiver informationen til primærsektoren, om hvilke undersøgelsesmuligheder der kan etableres, og hvortil personer, der oplever sygdomstegn, skal henvende sig. Centralt for det samlede beredskab på området er de landsdækkende ekspertfunktioner, som kan yde rådgivning og bistand til både centrale og lokale myndigheder. Disse ekspertfunktioner udgøres af: C Kemisk Beredskab, /, Beredskabsstyrelsen, tlf: og Giftlinjen tlf: , Bispebjerg Hospital B Center for Biosikring og -Beredskab R/N Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) E Forsvaret, ammunitionsrydningstjenesten, Kommunernes opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Der kan være en risiko for, at de praktiserende læger og evt. hjemmeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRNE-eksponering. Der skal derfor opsættes skilte med adgang forbudt uden henvendelse ved indgangsdøre til administrationsbygninger, plejecentre og plejehjem, såfremt selvhenvendere kan udgøre en trussel for de ansatte og beboere i den givende situation. Kommunernes ansatte skal forholde sig i ro og ikke møde op på skadesstedet, før sundhedskrisestaben har modtaget besked om, hvad de ansatte skal foretage sig i den givne situation.opgaverne for kommunens sundhedsberedskab kan bestå i: At stille ekstra personale til rådighed At indkvartere og drage omsorg for lettere påvirkede patienter på skoler og plejecentre At drage omsorg for smittede i eget hjem At oprette skadeklinikfunktion på plejecenter til aflastning af skadestuerne

89 Sundhedsberedskabsplan 24 Action card: Støtte ved CBRNE-hændelser Side 2 af 3 Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Ved mistanke om terror: kontakt politi på 112 Den medarbejder, der modtager meldingen 2 Aktiver sundhedskrisestaben Den medarbejder, der modtager meldingen 3 Orienter Styrelsen for Patientsikkerhed Sundhedskrisestaben 4 Følg eventuelle anbefalinger fra AMK eller fx ift. behov for sektionsopdeling af borgerne i forskellige grupperinger af hensyn til fare for smittespredning mv. 5 På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienteres relevante områdeledere om følgende: Antal forventede patienter Behov for karantænefaciliteter Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient Områdelederen og visitationskontoret opgør personalebehovet i fællesskab. Plejecenterlederen indkalder personale i eget område Områdeledere og relevant chef opgør personalebehovet i fællesskab. Områdeledere indkalder personale i eget område Ved personaleknaphed skaffes yderligere bemanding, hvis det er muligt Sundhedskrisestaben Relevante chefer 6 Vurder behovet for en skadeklinikfunktion orienter relevante ledere Relevante chefer 7 Overvej hvor eventuel skadeklinikfunktion kan placeres orienter den relevante plejecenterleder Opgaver for relevante plejecenterledere Relevante chefer 1 Registrer alle informationer om opgaven, opret log (bilag 14) Plejecenterleder 2 Indkald personale i fornødent omfang Plejecenterleder 3 Udarbejd nødvagtplan for den første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personaleknaphed Plejecenterleder 4 Opdater overblik over mulige lokaler til indkvartering og karantænefaciliteter Relevante ledere 5 Underret visitationen om evt. ledig kapacitet Relevante ledere Ressourcer til rådighed: eget personale

90 Sundhedsberedskabsplan 25 Opgaver for hvert plejecenter 1 Registrer antal patienter og alle øvrige tilgængelige oplysninger om opgavens omfang og om hver enkelt ny patient; opret log Plejecenterleder 2 Vurder behov for senge med madrasser, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 3 Vurder behov for medicin, forbindinger o.l. Plejecenterleder 4 Vurder behov for krisehjælp Plejecenterleder 5 Vurder behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem, hvis relevant Plejecenterleder 6 Vurder personalebehov og rapporter evt. personaleknaphed til relevant chef Plejecenterleder 7 Indkald personale til plejen Plejecenterleder 8 Klargør lokaler til modtagelse Plejecenterleder 9 Fremskaf senge, sengelinned og beklædning Plejecenterleder 10 Fremskaf medicin, forbindinger o.l. Plejecenterleder 11 Planlæg forplejning til personale og patienter Plejecenterleder 12 Klargør lokaler til skadeklinikfunktion, hvis denne placeres på det pågældende sted Plejecenterleder 13 Klargør lokaler til karantænefunktion, hvis denne placeres på det pågældende sted Plejecenterleder Ressourcer til rådighed: Eget personale Eget køkken Hjælpemiddeldepotet Sædvanlige leverandører Ressourcer til transport af materiel: Vejvæsenets personale og materiel Private vognmænd og entreprenørfirmaer Hjemmeværnets personel og materiel Side 3 af 3

91 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: IT-nedbrud over 24 timer på social-, sundheds- og ældreområdet Forebyggende indsats Handling Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Følgende tiltag er implementeret som forebyggende indsats: Der findes en opdateret køreliste Kørelisten udskrives en fast hverdag om ugen (evt. som pdf på et usb-stik) Medicinskemaerne printes altid ud i forbindelse med ændringer og medbringes. Der er udformet særlig instruks for journalsystemerne, der skal medvirke til at sikre, at der også i tilfælde, hvor personalet ikke kan få adgang til den IT-baserede journal, kan gennemføres besøg hos borgerne som planlagt, trods systemnedbrud. Se lokale instrukser for it-nedbrud Alle, der planlægger og journaliserer i systemerne, skal til enhver tid være forberedt på at kunne klare sig uden den elektroniske journal og disponering. Der tages telefonisk kontakt til foregående vagt Der koordineres mellem hjemmeplejen og visitationsafdelingen Der skal laves skriftlig dokumentation, som efterfølgende vagt skriver i journalsystemet Dokumentation under IT-nedbruddet gemmes i papirform og føres ajour i journalsystemet, når systemet kører igen.

92 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Krisestøttende beredskab og etablering af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) ved beredskabshændelser Opgaver Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Procedurer og principper for indhold i krisestøtte Opgaven er at foretage en vurdering af det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte det krisestøttende beredskab i kommunerne. Kommunernes opgaver relaterer sig til den akutte periode, som anslås at vare 0-8 uger. Indsatsen koordineres med regionen. Sundhedskrisestaben etablerer kontakt til relevante interne ressourcer. Det kan være: Hjemmeplejen, præster, praktiserende læger, lærere og pædagoger, sundhedsplejen, psykiatrien og tolke (se bilag 2) Krisestøtte består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og om muligheder for yderligere hjælp. Se i øvrigt relevante action cards Kommunen er ansvarlig for praktiske funktioner i form af indkvartering, forplejning (tøj, legesager, bleer, tæpper) og hjælp til transport (i samarbejde med Regionen). Herudover er kommunen ansvarlig for etablering af akut krisestøtte, herunder psykosocial indsats med følgende indhold: Møde de pågældende med empati, bringe dem i sikkerhed og hvis muligt bekræfte at deres familie/venner er i sikkerhed Drage omsorg for basale behov (varme, beskyttelse, tørt tøj, mad, drikke, hvile, søvn, mv.) Give information om normale fysiske og psykiske reaktioner, gerne både mundtligt og skriftligt Give saglig information om hændelsen Social omsorg hvis muligt i form af forening med familie og venner Berolige dem som udviser voldsomme reaktioner Afklare og imødekomme individuelle behov Tage hensyn til kulturelle forskelle (herunder andre sprog) Understøtte den pågældendes egen mestringsevne Vurdere de pågældende personer med henblik på behov for visitation til regionens psykiatri (hvis den pågældende hjælper er fagligt i stand til dette) Jf. Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Den opfølgende krisestøtte varetages af regionen.

93 Sundhedsberedskabsplan 28 Faciliteter Krisekommunikation Kommunen er ansvarlig for oprettelse, ledelse og drift af støttecentre. Krisekommunikationen koordineres af politiet. Sundhedskrisestabens udpegede talsmand udtaler sig udelukkende om kommunens egne indsatser. Sundhedskrisestaben har desuden ansvar for intern kommunikation i kommunen. (jf. afsnit 1.6 om krisekommunikation) Action card: Krisestøttende beredskab og etablering af Evakuerings- og Pårørendecenter Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Når meldingen indløber, registreres: Hvad er der sket Antal forventede borgere Målgruppe (alder mv.) Forventet ankomsttidspunkt Den medarbejder, der modtager meldingen 2 Aktivér sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 14) Den medarbejder, der modtager meldingen 3 Er meldingen ikke indløbet fra AMK, skal de underrettes og varetager herefter koordineringen af opgaven (tlf.: ) 4 Vurdér behov for ressourcer ved eventuel oprettelse af støttecentre mv. (praktiske fornødenheder, personale mv.) 5 Indkald relevante medarbejdere fra: Hjemmeplejen, præster, praktiserende læger, lærere og pædagoger, sundhedsplejen, psykiatrien eller tolke (se bilag 2) 6 Ved behov: Klargør lokaler til støttecentre. 7 Transport af borgerne koordineres med regionen 8 Planlæg forplejning til personale og borgere 9 Fremskaf praktiske fornødenheder: tøj, legesager, bleer, tæpper mv. 10 Iværksæt akut krisestøtte. Følgende kompetencer kan aktiveres: Psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, SSP, PPR og præster. Indsatsen koordineres af relevante medarbejdere fra beredskabet. 11 Følg lokale aftaler for krisestøtte til medarbejderne 12 Opfølgning efter hændelsen: Kontakt regionen Den medarbejder, der modtager meldingen Relevante fagchefer. Se bilag 2: Indsatsplan for aktivering af nøglepersoner

94 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Opgaver Bemanding og udstyr Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kommunerne har et lager af medicinsk udstyr og mulighed for akut at kunne bestille supplerende medicinsk udstyr, der dækker hver enkelt kommunens relevante institutioner og hjemmeplejen, Kommunerne skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Alle relevante medarbejdere i kommunen vil indgå i indsatsen Der tages udgangspunkt i den grundlæggende forudsætning, at de eksisterende forsyninger af lægemidler og medicinsk udstyr på hospitaler vil være tilstrækkelige til at kunne dække behovet ved ulykker og hændelser med mange tilskadekomne. Behov for ekstra forsyninger kan dækkes af andre hospitaler eller fremskaffes via apoteker/hospitalsapoteker. Ved ekstraordinære udskrivelser forsyner hospitalet borgerne med den fornødne medicin i op til 48 timers forbrug (ud fra en individuel vurdering af særlige behov, eller som private apoteker ikke vurderes at have til rådighed)

95 Sundhedsberedskabsplan Indsatsplan: Nedbrud på nødkaldsfunktionen Nødkaldsfunktionen er til de borgere, der kan få akut behov for at tilkalde hjemmeplejen, men ikke selv kan ringe op. Nødkald er afhængig af dækning på mobilnettet. Action card: Nødkald Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Vurdér omfanget af nedbruddet. Kontakt leverandøren af mobilnetværk og få en tidshorisont på nedbruddet. Tjek om analoge linjer også er ramt. Den medarbejder, der modtager meldingen 2 Aktivér sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 14). Den medarbejder, der modtager meldingen 3 Identificer de borgere med særlige behov for hjælp og prioritér graden af behov for akutte ekstra besøg. Informer borgere/pårørende om de adresser, de evt. kan henvende sig på. Sygeplejen og planlæggerne 4 Følg leverandøren af mobilnetværkets status på nedbrud/fejlfinding Sygeplejen og planlæggerne 5 Informér visitationsafdelingen om nedbrud på nødkald Sygeplejen og planlæggerne 6 Efter endt nedbrud, bør nødkaldsalarmerne fra berørte borgere testes for at sikre, at både samtale- og sms-tjenester kører igen på de berørte master i det ramte område. Sygeplejen og planlæggerne

96 Sundhedsberedskabsplan Action Card: Udfald på madservice Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Aktivér sundhedskrisestaben og opret log (bilag 2 og 14). Den medarbejder, der modtager meldingen 2 Fremskaf overblik over berørte borgere Sundhedschefen 3 Iværksæt madudbringning fra andre leverandører (prioriteret rækkefølge): Køkkener på plejecentre (og træningsenheder) Madservice i nabokommuner Skolekøkkener Hoteller i lokalområdet Ressourcer og materiel til rådighed: Personale fra sundhedsområdet Frivillige Plejecentres busser til udbringning Private vognmænd Sundhedschefen

97 Sundhedsberedskabsplan Action card: Genopretning efter beredskabshændelser Planlægningen af genopretning skal påbegyndes snarest muligt efter, at en hændelse er indtruffet. Der kan være tale om at sikre, at infrastrukturen fungerer (fx elforsyning, vand, varme, it), sikre adgang til sundhedsydelser, nedbringe sårbarheder for at undgå gentagelser af hændelsen. Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Vurdér skadeomfanget og konkrete behov for genopretning til fortsat drift Sundhedskrisestaben 2 Vurdér behov for inddragelse af øvrige repræsentanter i planlægningen (fx AMK, politi mv.) Sundhedskrisestaben 3 Saml og formidl informationer fra berørte Sundhedskrisestaben 4 Indhent overblik over tilgængelige ressourcer og ressourcebehovet Sundhedskrisestaben 5 Fastlæg målsætninger for genopretningen Sundhedskrisestaben 6 Rådgiv, vejled og facilitér planlægning af genopretningen Sundhedskrisestaben 7 Udsend løbende information til alle involverede Sundhedskrisestaben 8 Vurdér om der er behov for opfølgende krisestøtte til kommunens ansatte Sundhedskrisestaben 9 Efter hændelsen planlægges monitorering og evaluering Sundhedskrisestaben (tidspunkt, udfører)

98 Sundhedsberedskabsplan Supplerende aktiviteter 3.1 Uddannelsesaktiviteter Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkret program for uddannelse af personer, som indgår i sundhedsberedskabet. Kurser og øvelser planlægges og afholdes i de enkelte sektorer efter behov, f.eks. kurser i brandbekæmpelse, førstehjælp og psykisk førstehjælp. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne udbydes jævnligt til ansatte inden for kommunes ældreområde. Herudover er der mulighed for deltagelse i landsdækkende kurser ved Beredskabsstyrelsen, Der vil være uddannelse i krisestyring for krisestaben lokalt i hver kommune. 3.2 Implementering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkret program for implementering i egne organisationer Der udføres kontrol af indgåede aftaler med samarbejdspartnere. Sundhedsplanen gøres tilgængelig via kommunernes hjemmesider samt på alle plejecentre og bosteder. Der gennemføres undervisning for alle, der varetager en ledende rolle i sundhedsberedskabet blandt andet i krisestyringssystemet (C3). Den enkelte leder er ansvarlig for, at planen findes lokalt og er kendt af personalet. Sundhedsberedskabsplanen skal indgå i introduktionen af nye medarbejdere, der har mulighed for at skulle tage del i sundhedsberedskabet. 3.2 Øvelsesaktivitet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkrete planer for øvelser evt. i sam- Hvert andet år gennemføres en krisestyringsøvelse internt i kommunerne.

99 Sundhedsberedskabsplan 34 arbejde med tilstødende kommuner, region og øvrige aktører. Hvert andet år gennemføres en tværkommunal krisestyringsøvelse. Live-øvelser og kurser kan i relevant omfang foregå med inddragelse beredskabsafdelingen, samarbejdspartnere i Region Midtjylland og på tværs af kommunerne. 3.3 Evalueringskoncept Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Plan for evaluering af stedfundne hændelser og øvelser. Planlægningen af kommunernes sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser. Evalueringen varetages i disse situationer i samarbejde mellem de involverede direktørområder samt beredskabsdirektøren. Enhver øvelse tager udgangspunkt i sundhedsberedskabsplanen. Se skabelon for evaluering af beredskabshændelser 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Der gennemføres en risiko- og sårbarhedsvurdering. Denne følger på næste side. Sundhedsberedskabsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse. Det overordnede formål med en risiko- og sårbarhedsvurdering er at skabe grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Formålet er at afdække meget sandsynlige og særligt sårbare indsatsområder med store konsekvenser som grundlag for den videre udarbejdelse af lokale handleplaner. I risiko- og sårbarhedsanalysen er der identificeret forskellige trusler, som kan påvirke de kritiske funktioner, dvs. omsorg og pleje til svage ældre og børn.

100 Sandsynlighed Sundhedsberedskabsplan 35 Risiko- og sårbarhedsanalyse Meget sand- Voldsomt vejr- synlig lig Overvejende Genhusning af IT-nedbrud over sandsynlig evakuerede 24 timer borgere Sandsynlig Massevaccina- Ekstraordinære Pandemi CBRNE- tioner udskrivninger hændelser Overvejende usandsynlig Meget usandsynlig Begrænsede Moderate kon- Alvorlige kon- Meget alvorlige Kritiske konse- konsekvenser sekvenser sekvenser konsekvenser kvenser Konsekvenser

101 Bilag: 4.2. Bilag til Sundhedsberedskabsplan 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

102 Byrådsgodkendt version den Redaktionelt opdateret den POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus, storbrand på plejehjem eller en epidemi indtræffer, så sættes den kommunale drift under pres. Uanset, hvilke hændelser der rammer, så skal de kommunale organisationer være så robuste, at samfundskritiske og livsvigtige kommunale leverancer, kan videreføres. Det kræver skærpet fokus på sikring af fortsat drift fra kommunernes side. Politik for fortsat drift udgør den overordnede ramme for kommunernes arbejde med risikoledelse, sårbarhedsanalyse, krisestyring og planlægning for fortsat drift. Lovgrundlag Kommunalbestyrelsen skal jf. Beredskabslovens 25 godkende en plan for kommunens samlede beredskab, også kaldet Plan for fortsat drift. Politikkens formål Politik for fortsat drift har til formål At styrke kommunernes evne til sikring af fortsat drift, så samfundskritiske og livsvigtige kommunale leverancer kan videreføres i forbindelse med uro, alvorlige hændelser eller krise. At skabe en forpligtende ramme om kommunernes arbejde med risikoledelse, sårbarhedsanalyse og planlægning for fortsat drift. At øge forvaltningernes beredskabsparathed for derigennem at forbedre organisationernes evne til at håndtere det uforudsigelige. At sikre implementering af én, samlet Plan for fortsat drift i kommunerne, som omfatter den kommunale krisestyring og som understøttes af forvaltningernes egne delplaner for videreførelse af samfundskritiske og livsvigtige leverancer. 1

103 Politikkens udmøntning Udmøntning af Politik for fortsat drift er beskrevet i Appendix A (bagerst) og implementeringen koordineres af Beredskab & Sikkerhed. Der skal fremover være fokus på planer for videreførelse af forvaltningernes samfundskritiske og livsvigtige leverancer. Når disse leverancer er kortlagt, startes Sårbarhedsanalysen. I Sårbarhedsanalysen klarlægges de hændelser eller risici, der kan forhindre kommunerne i at opretholde de samfundskritiske eller livsvigtige leverancer. Sårbarhedsanalysen munder ud i to aktiviteter: Dels en løbende overvågning af risici og sårbarheder og dels en Plan for forebyggelse. Nogle sårbarheder kan med forebyggelse reduceres i sandsynlighed for at opstå eller i konsekvens, hvis de indtræffer. Hvor det giver mening, laver Beredskabskommissionen forslag til tværgående forebyggelsesinitiativer, som den enkelte kommunes administrative ledelse kan indføre. Forebyggelsesinitiativerne samles af Beredskab & Sikkerhed i Plan for forebyggelse, der opdateres løbende og mindst én gang årligt. Hvor Politik for fortsat drift udgør rammen om planlægningsarbejdet, så er Plan for fortsat drift det værktøj, som beredskabet og de kommunale kriseledelser arbejder efter, når alvorlige hændelser rammer. Overblik 2

104 Organisering Kommunalbestyrelserne har besluttet, at Beredskab & Sikkerhed udarbejder en fælles Plan for fortsat drift (Hovedplan), der udgør den samlede plan for kommunernes beredskab jf. Beredskabslovens 25. Beredskab & Sikkerhed er således omdrejningspunkt for kommunernes arbejde med risikoledelse, sårbarhedsanalyse, krisestyring og fortsat drift. Det påhviler hver enkelt kommunaldirektør at have planlagt for fortsat drift af egen kommunes samfundskritiske og livsvigtige leverancer. Den enkelte kommunes planer for videreførelse af disse leverancer indgår i plankomplekset som delplaner til Hovedplanen. Plankompleksets struktur Politik for fortsat drift 1 Sårbarhedsanalyse Udarbejdes af Beredskab & Sikkerhed for alle kommuner med input fra relevante forvaltninger. 2 Plan for forebyggelse Udarbejdes af Beredskab & Sikkerhed for alle kommuner baseret på sårbarhedsanalysen. 3 Plan for fortsat drift Udarbejdes af Beredskab & Sikkerhed (Hovedplanen) 4 Delplaner for videreførelse af samfundskritiske og livsvigtige leverancer Udarbejdes af de relevante forvaltninger og indgår som delplaner til hovedplanen. 1) Sårbarhedsanalyse Sårbarhedsanalysen er en nøgleforudsætning for at kunne forebygge og afhjælpe alvorlige hændelser. Ved at styre risici og kende sårbarhederne i organisationen, kan den rigtige forebyggelse sættes rettidigt ind, og det afhjælpende beredskab kan dimensioneres i overensstemmelse med risikoprofilen. For at sikre, at Plan for fortsat drift altid er afpasset efter det aktuelle risikobillede i kommunerne, samler Beredskab & Sikkerhed løbende og mindst en gang årligt kommunernes risici i en Sårbarhedsanalyse baseret på input fra kommunernes forvaltninger. 3

105 2) Plan for forebyggelse Baseret på Sårbarhedsanalysens konklusioner laver Beredskabskommissionen en række anbefalinger om tværkommunale forebyggelsesinitiativer til implementering via kommunernes administrative ledelse. Initiativerne samles i en Plan for forebyggelse, som udarbejdes af Beredskab & Sikkerhed og koordineres med kommunaldirektørerne. 3) Plan for fortsat drift med mandat til krisestyring Der er for de fire ejerkommuner kun én overordnet Plan for Fortsat Drift (Hovedplan), som beskriver hvordan den kommunale og tværkommunale krisestyring håndteres. Hovedplanen omfatter aktiveringskriterier, mandat til krisestyring, informationshåndtering, krisekommunikation og overordnede principper for håndtering af den konkrete hændelse. Ved hændelser isoleret til én kommune, der kræver aktivering af Plan for fortsat drift, har den berørte kommunes borgmester, kommunaldirektør og beredskabsdirektøren i fællesskab mandat til at fastsætte organisatorisk driftsniveau for hændelsens håndtering. Driftsniveauerne defineres yderligere i Plan for fortsat drift. Ved hændelser, der involverer mere end én kommune, nedsættes en tværkommunal kriseledelse under ledelse af Beredskabskommissionens formand. Alle berørte kommuners borgmestre indtræder herefter i den politiske kriseledelse. 4) Forvaltningernes delplaner for videreførelse af samfundskritiske og livsvigtige leverancer Alle øvrige planer for videreførelse af samfundskritiske og livsvigtige leverancer i forvaltningerne, er delplaner til Hovedplanen. Inden for hver delplan kan en række indsatsplaner indgå og i hver indsatsplan kan en række operationelle action cards fremgå efter behov. Beredskab & Sikkerhed har ansvar for udarbejdelse og ajourføring af Plan for fortsat drift. Alle øvrige delplaner, indsatsplaner, action cards og bilag udarbejdes og vedligeholdes af de relevante forvaltninger og afdelinger i henhold til sektoransvars-princippet, som foreskriver, at den, der har en opgave i fredstid også varetager opgaven i en krisesituation. Proces for implementering Politik for fortsat drift er udarbejdet af Beredskabsdirektøren i samarbejde med de fire kommuners direktioner. Politikken indstilles til godkendelse i Beredskabskommissionen den 31. januar Herefter fremsættes politikken til vedtagelse i Kommunalbestyrelserne i februar/marts

106 Byrådsgodkendt version den Redaktionelt opdateret den Appendix A: Udmøntning af Politik for fortsat drift Udmøntning af Politik for fortsat drift for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Dette appendix til Politik for fortsat drift beskriver den konkrete udmøntning af politikken. Appendix A er opbygget efter principperne i Beredskabsstyrelsens Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning (HOB) og tager udgangspunkt i 7 områder: Ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner. Ledelse Kommunalbestyrelserne har via den fælles Beredskabskommission for Beredskab & Sikkerhed det øverste politiske ansvar for kommunernes planlægning for fortsat drift og krisestyring. Beredskabsdirektøren sikrer den fornødne rådgivning af Kommunalbestyrelser og Beredskabskommission. Kommunaldirektørerne er ansvarlige for, at planlægning for fortsat drift og aftalte øvelser gennemføres i egen kommune. Til støtte herfor nedsættes en BeredskabsGruppe (BG) i hver kommune. Deltagerne udpeges af kommunaldirektøren. Beredskab & Sikkerhed deltager i møderne i BG, hvor også kommunens ansvarlige for risikostyring kan medvirke som sekretær og ressourceperson. Det tværkommunale planlægningsarbejde forankres i en Beredskabssamordning (BSAM), hvor Beredskabsdirektøren er formand. Den af kommunaldirektøren udpegede formand fra hver kommunes Beredskabsgruppe og evt. repræsentanten for kommunens risikostyringsfunktion indgår i BSAM. Foruden tværgående forankring skal BSAM på tværs af kommunegrænser sikre håndtering af sårbarheder, helhedsorienteret indsats, udnyttelse af synergier, øvelsestilrettelæggelse og fremdrift i beredskabsplanlægningen. Se Appendix B. Forvaltningernes ledelse har ansvar for at opbygge og udvikle kommunernes robusthed over for alvorlige hændelser. Forvaltningerne skal sikre forankring ved at ledere og relevante medarbejdere er inddraget i planlægning for fortsat drift og tilbydes fornøden uddannelse for at kunne indgå i forvaltningens eget beredskab. Kommunerne fastsætter selv niveau for uddannelse og Beredskab & Sikkerhed understøtter forvaltningerne heri. 5

107 Byrådsgodkendt version den Redaktionelt opdateret den Planlægningsgrundlag Planlægning for fortsat drift skal være baseret på kvalificeret indsigt, erfaring og fakta foruden de krav, der stilles i lovgivningen (se Appendix C). Udviklingen af kommunernes samlede beredskab skal løbende justeres i forhold til viden om den enkelte kommunes samfundskritiske og livsvigtige funktioner, sårbarheder og risici. Alle forvaltninger skal efter behov og mindst én gang årligt i samarbejde med Beredskab & Sikkerhed vurdere kommunernes kritiske funktioner samt risici og trusler mod disse. Risiciene anføres i Sårbarhedsanalysen. På den måde sikres, at planlægning for fortsat drift baseres på og tilpasses til en retvisende risikoprofil. Forebyggelse Kommunalbestyrelserne ønsker at øge robustheden, opretholde sikkerheden og trygheden for borgere og mindske sårbarhederne i de kommunale organisationer. Det er et selvstændigt mål at mindske sandsynligheden for og konsekvenserne af alvorlige hændelser for alle der bor, arbejder eller opholder sig i kommunerne og for kommunens organisation som helhed. Derfor er det nødvendigt med rettidig omhu i form af effektiv forebyggelse. Baseret på Sårbarhedsanalysens konklusioner laver Beredskabskommissionen en række anbefalinger om tværkommunale forebyggelsesinitiativer til implementering via kommunernes administrative ledelse. Initiativerne samles i en Plan for forebyggelse, som udarbejdes af Beredskab & Sikkerhed og koordineres med kommunaldirektørerne. Uddannelse Det skal sikres, at forvaltningsdirektører, afdelingschefer og relevante medarbejdere altid har de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan indgå i forvaltningernes eget beredskab og kommunernes krisestabe. Forvaltningerne udpeger de ledere og medarbejdere, der skal tilbydes uddannelse i beredskabsplanlægning og krisestyring. Kommunerne fastsætter selv niveau for uddannelse og Beredskab & Sikkerhed vil sørge for at relevant uddannelse udvikles og tilbydes til kommunerne. 6

108 Øvelser Kommunerne skal have et afprøvet og rutineret beredskab. Medlemmerne af kommunernes krisestabe sammen med kommunernes ledere og relevante medarbejdere skal derfor være fortrolige med deres roller, ansvar og procedurer i tilfælde af at alvorlige hændelser indtræffer. Beredskabssamordningen (BSAM) pålægges at afholde en tværkommunal krisestyringsøvelse i hver byrådsperiode. Hver kommunes Beredskabsgruppe (BG) pålægges at afholde en krisestyringsøvelse i hver byrådsperiode. Herved trænes de kommunale kriseledelser minimum hvert andet år. Forvaltninger med ansvar for samfundskritiske eller livsvigtige leverancer anbefales at afholde øvelser med varierende tema i hver valgperiode. Reelle hændelser kan erstatte øvelser, såfremt der foretages evaluering og såfremt opnåede erfaringer implementeres i beredskabsplanlægningen. Evaluering Det er afgørende, at kommunernes forvaltninger bidrager til at evaluere alle større hændelser og øvelser. Beredskab & Sikkerhed medvirker til at sikre, at evalueringen foregår efter et ensartet koncept. Plan for Fortsat Drift Grundlaget for effektiv håndtering af hændelser er, at direktioner, afdelingschefer og relevante medarbejdere kender deres roller, ansvar og procedurer. Derfor skal forvaltningerne udarbejde og anvende egne delplaner for fortsat drift. Planerne skal være handlingsorienterede, overskuelige, ajourførte, realistiske og afprøvede. 7

109 Beredskabssamordning (BSAM) Appendix B: Beredskabssamordning (BSAM) og BeredskabsGrupper (BG) Staben Miljø og teknik Beredskabsgruppe Randers Børn og skole Social- og arbejdsmarked Sundhed, omsorg og kultur Borgmestersek. Teknik og Kultur Beredskabsgruppe Favrskov Social og Sundhed Børn og Skole Job og Økonomi Stabe Beredskabsgruppe Norddjurs Velfærd Miljø og Kultur Erhverv og Arbejdsmarked Stabe Beredskabsgruppe Syddjurs Plan, Udvikling, Kultur, Vej, Miljø Ældre, Sundhed, Social, Børn Formand for BSAM: Beredskabsdirektøren Formand for BG Randers: Stabschefen Formand for BG Favrskov: Sekretariatschef for borgmestersekretariatet Formand for BG Norddjurs: Sekretariatschef for direktionssekretariatet Formand for BG Syddjurs: Chef for ledelsessekretariatet 8

110 Appendix C: Relevant lovgivning vedr. det kommunale beredskab Beredskabsloven. LBK nr 314 af 03/04/2017 Sundhedsloven. LBK nr 1188 af 24/09/2016 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. BKG nr. 971 af 28. juni 2016 Vejledning til regioner og kommuner: Planlægning af sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen 2016 Kommunestyrelsesloven. LBK nr 318 af 28/03/2017 Lov om beskyttelsesrum. LBK nr 732 af 20/08/2003 Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. LOV nr 634 af 08/06/2016 Strandrensningsbekendtgørelsen samt Vejledning om strandrensning, som udmønter havmiljølovens 35. Bekendtgørelse om udarbejdelse af den risikobaserede dimensionering. Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen Vejledning om indkvarterings- og forplejningsberedskabet Vejledning vedr. bekæmpelse af ulovlige forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet. 9

111 Plan for fortsat drift BILAG 2c INDSATSPLAN FOR AKTIVERING AF NØGLEPERSONER Version: 4.0 af Gældende for: Norddjurs Kommune Udarbejdet af: Godkendt af: INDSATSPLAN FOR AKTIVERING AF NØGLEPERSONER NORDDJURS VED AKUT BEHOV FOR AKTIVERING AF PLAN FOR FORTSAT DRIFT KONTAKT BEREDSKABETS VAGTCENTRAL: Kommunernes Plan for fortsat drift og Sundhedsberedskabsplan kan aktiveres døgnet rundt ved kontakt til Beredskab & Sikkerhed Alle planer er tilgængelige på Indhold INDSATSPLAN FOR AKTIVERING AF NØGLEPERSONER NORDDJURS... 1 Kommunens krisestab... 2 Politisk ledelse... 3 Administrativ ledelse... 4 Direktionssekretariatet & HR... 4 Miljø og Kultur... 5 Erhvervs- og arbejdsmarked... 6 Velfærd... 7 Sundhedskrisestab... 8 Sundhedsberedskab Nøglepersoner... 9 Sundhedsberedskab - Øvrige kontaktområder Sundhedsberedskab Praktiserende læger Eksterne myndigheder og samarbejdspartnere Kommunikationsmedarbejdere i kommunerne... 13

112 Formål Indsatsplanen har til formål at sikre hurtig aktivering af nøglepersoner i Norddjurs Kommunes politiske og administrative ledelse. Indsatsplanen opdateres af Direktionssekretariatet hver 3. måned. Kommunens krisestab Funktion Navn Kontakt nr. Borgmester Jan Petersen jp@norddjurs.dk Kommunaldirektør Konstitueret: Kenneth Koed Nielsen kkn@norddjurs.dk Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl Vagtcentral: Direktørerne er anført under de respektive forvaltninger Kommunikation Mathilde Loft Nørgaard kaso@bsik.dk mln@norddjurs.dk Sekretariatschef Direktionssekretariatet & HR Kim Bruun Nielsen kbn@norddjurs.dk 2

113 Politisk ledelse Viceborgmester 1. Benny Hammer Viceborgmester 2. Rikke Albæk Jørgensen Udvalgsformand miljøog teknikudvalget Jens Meilvang Udvalgsformand børne- Lars Østergaard og ungdomsudvalget Udvalgsformand Lars Møller voksen- og plejeudvalget Udvalgsformand arbejdsmarkedsudvalg et John Saaby Jensen Udvalgsformand kultur- Else Søjmark og udviklingsudvalget Udvalgsformand for erhvervsudvalget Jan Petersen

114 Administrativ ledelse Direktionssekretariatet & HR Funktion Navn Kontakt nr. Sekretariatschef Kim Bruun Nielsen Direktionssekretariatet & HR Økonomichef Lisbeth Krogh

115 Miljø og Kultur Funktion Navn Kontakt nr. Miljø- og kulturdirektør Lotta Dybdahl Sandsgaard Sekretariatschef Christina Lundbergh Chef for planlægning Hanne Broe og natur Chef for kultur, Trine Grejsen biblioteker og fritid Erhvervs- og miljøchef Konstitueret: Ib Reinau Eliasen Vej- og ejendomschef Kim Tommy Jensen

116 Erhvervs- og arbejdsmarked Funktion Navn Kontakt nr. Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Kielsgaard Engelsbæk Sekretariatschef Rikke Thind Chef for virksomhed, Erik Holck Hansen integration og beskæftigelse Chef for ungeindsats og Lotte Kruse UU Djursland Chef for borgerservice Tonny Olsen og udbetaling IT- og Mads Kempel Sørensen digitaliseringschef Chef for job og Vakant udvikling Erhvervs- og miljøchef Konstitueret: Ib Reinau Eliasen

117 Velfærd Funktion Navn Kontakt nr. Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Sekretariatschef Marie-Louise Eskerod Ifversen Skole- og Finn Nørskov Mikkelsen dagtilbudschef Sundhed- og Søs Fuglsang omsorgschef Socialchef Hanne Nielsen

118 Sundhedskrisestab Funktion Navn Kontakt nr. Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Sundheds og Søs Fuglsang omsorgschef Sekretariatschef Marie-Louise Eskerod Ifversen Skole- og Finn Nørskov Mikkelsen dagtilbudschef Socialchef Hanne Nielsen Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl Vagtcentral:

119 Sundhedsberedskab Nøglepersoner Souschef, Sundheds- og Anne Ahrensbach omsorgsområdet Leder for visitation og Jeanette Rokbøl hjælpemidler Leder for Anne Aastrup Administration og udvikling Akutafsnittet i Digterparken Plejecenterleder Lene Ballegaard lenb@norddjurs.dk Digterparken Plejecenterleder Helle Thomsen ht@norddjurs.dk Fuglsanggården Plejecenterleder Anette O. Eriksen aoe@norddjurs.dk Violskrænten Plejecenterleder Karina Kreutzfeldt kak@norddjurs.dk Farsøhthus og Møllehjemmet Plejecenterleder Vakant Glesborg Leder for Anette Hjelm ah@norddjurs.dk hjemmeplejen, Grenaa Leder for Hanne Winterberg Hpw@norddjurs.dk hjemmeplejen, Allingåbro og Glesborg Leder for Træning og Dorte Bitsch dothb@norddjurs.dk Sundhed Afdelingsleder, Grete Ølgaard goe@norddjurs.dk Træningscenter Posthaven Afdelingsleder, Dorthe Bligaard dorb@norddjurs.dk Sundhedsskolen Djurs Mad djursmad@djursmad.dk Køkkenet i Fuglsanggården koekkenfuglsanggaerden@norddj urs.dk Møllehjemmets café Posthavens café

120 Sundhedsberedskab - Øvrige kontaktområder Rusmiddelcentret Vakant Psykiatriområde Auning Psykiatriområde Grenaa Sundhedsplejen, Glesborg Ole Svinth obs@norddjurs.dk Jan Hoel jth@norddjurs.dk Leder af Sundhedsplejen og Familiehuset, Annette Kristensen annetk@norddjurs.dk Vestre skole, Grenaa Skoleleder, Jacob Hørlyk vestreskole@norddjurs.dk Auning skole Skoleleder, Lars Sørensen auning-skole@norddjurs.dk 10

121 Sundhedsberedskab Praktiserende læger Lægehus Telefonnummer Auning Lægecenter v/ lægerne Jes Krarup, Lene Bisgaard og Niels Bredstrup Familielægen Kløvervang v/ læge Søren Dujardin Læge Henrik Willemoes Larsen Læge John Samuelsen Læge Lene Krogh Læge Preben Dissing Lægefællesskabet 3. sal v/ lægerne Hans Kjeldsen og Jannik Falhof Lægehuset ved lægerne Birgitte Borup, Henrik Fendinge Olsen og Eva Rasbak Lægehuset Allingåbro ved lægerne Johannes Brockstedt og Ib Fræmohs Lægehuset i Glesborg ved lægerne Helene Larsson, Gitte Husum og Hans-Jørgen Bysted Lægerne Søndergade 2 v/ lægerne Camilla Sand og / Tyge Ingerslev Vivild Lægehus v/ lægerne Carsten Lykke Hansen, Mette Kjær og Birthe Bang Ø-lægen på Anholt ved Anders Fjendbo Jørgensen Åbylægerne ved lægerne Thyge Traulsen, Anne Weibull og Dorte Bojer 11

122 Eksterne myndigheder og samarbejdspartnere Myndighed / virksomhed Funktion Navn/sted Kontakt nr. Beredskab & Sikkerhed Beredskabsdirektør Redningsberedskab Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs Østjyllands Politi Koordinerende ledelse Århus / 112 Region Midtjylland AMK (Akut Medicinsk Koordination) beredskabsamk@ph.rm.dk Regionshospitalet Randers Koordinering ved Randers/Grenaa masseudskrivelser Sundhedsstyrelsen Myndighedstilsyn København Styrelsen for patientsikkerhed (tidl. Embedslægerne Midtjylland) Support Administration Døgntelefon vest Miljøstyrelsen Århus Miljøstyrelsen Region Midtjylland Kontoret Chef Anette Marqvardsen 9-16 på hverdage Mobil Arbejdstilsynet Support Admin. Hadsten Fødevareregion Vest Support Århus kontor i Lystrup Totalforsvarsregion Vest Support Vagttelefon ND/Sider/Kontakt.aspx Flere tlf. numre på link Beredskabsstyrelsen Midtjylland Support Herning Falck Skejby Arbejdsmedicinsk klinik Support Århus Kemisk Beredskab Support Døgnvagtnummer (Beredskabsstyrelsen) Giftlinjen Bispebjerg hospital Support For læger og andre prof Center for Biosikring og beredskab Statens Serum Institut Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Folkekirkens katastrofeberedskab For alle andre Support Døgnvagtnummer Support Sjælesorg og anden hjælp i krisesituationer Døgnvagtnummer

123 Kommunikationsmedarbejdere i kommunerne Randers Kommunikationschef Karen Radmer Kbr@randers.dk Favrskov Konsulent Dorthe Lerche dole@favrskov.dk Norddjurs Medarbejder Mathilde Loft Nørgaard mln@norddjurs.dk Syddjurs Konsulent Ole Bjarke Nielsen obn@syddjurs.dk

124 Plan for fortsat drift BILAG 3 ACTION CARD FOR KRISESTABENS FØRSTE MØDE Version: 1.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl KRISESTABENS FØRSTE MØDE Nr. og titel Bilag 3: Krisestabens første møde Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre hurtig og effektiv afvikling af Krisestabens første møde. Standardens indhold Målgruppe Referencer Dagsorden for Krisestabens første møde 1. Registrering af deltagere og udpegelse af referent 2. Fordeling af roller Kriseleder, logfører, kommunikationsansvarlig, person-ansvarlig, proces-ansvarlig (teknik, bygning/system/produktionsansvarlig). 3. Kort orientering om årsag til krisestabens aktivering (SITUATION) 4. Fysisk sikkerhed for krisestaben 5. Godkendelse af interessent-analyse præsenteret af kommunikationsansvarlig 6. Input til samlet situationsbillede bordet rundt (OPGAVE) 7. Opkvalificering af den umiddelbart igangsatte afhjælpning (UDFØRELSE) 8. Opgørelse af umiddelbart behov for ressourceallokering 9. Opgørelse af umiddelbart behov for ekstern bistand 10. Bemanding af forvaltningernes stabe 11.Input til eller godkendelse af krisekommunikations-strategi (KOMMUNIKATION) 12. Fysiske forhold for krisestaben (LOGISTIK) 13. Metode til erfaringsopsamling 14. Opsummering af væsentlige beslutninger fra mødet 15. Fastsættelse af næste møde Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl

125 Plan for fortsat drift BILAG 4 ACTION CARD FOR SAMLET SITUATIONSBILLEDE Version: 1.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl SAMLET SITUATIONSBILLEDE Nr. og titel Bilag 4: Samlet situationsbillede Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre ensartet og opdateret situationsopfattelse som grundlag for krisestabens strategiske beslutninger. Standardens indhold Dato/tid for udfærdigelse: SAMLET SITUATIONSBILLEDE Udfyldt af: Situationen kort: Adresse(r) for hændelsen: FAKTUELLE OPLYSNINGER Dræbte Sårede: Berørte: Kommunens beredskabsniveau (Forvaltning Trin 1, Kommunal Trin 2, Tværkommunalt Trin 3): National trusselsvurdering: Landets beredskabsniveau: INDSATTE RESSOURCER Indsat forvaltning/afdeling/enhed Primær opgave:

126 Yderligere enheder klar til indsættelse Forventede opgaver: Reservestyrker Klargøringstid: Vurdering af situationens potentiale og farlighed Forventet ressource-behov: SITUATIONENS FORVENTEDE UDVIKLING Forventet varighed: Forventede afledte konsekvenser: Opdateret interessentanalyse: Nuværende kommunikationsstrategi: Nuværende mediebillede: KRISEKOMMUNIKATION 2

127 Målgruppe for dette action card Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Referencer Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl 3

128 Plan for fortsat drift BILAG 5 ACTION CARD FOR AFGIVELSE AF STATUSRAPPORT Version: 1.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl AFGIVELSE AF STATUSRAPPORT Nr. og titel Bilag 5: Afgivelse af statusrapport Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre ensartet og hurtig rapportering til krisestaben om status og udviklingen i den pågældende situation. Standardens indhold Dato/tid for udfærdigelse: OPDATERET STATUSRAPPORT Udfyldt af: Hvad er der sket? FAKTUELLE OPLYSNINGER Hvor er det sket? Adresse(r) for hændelsen: Dræbte Sårede: Berørte: Hvordan er situationen lige nu: Hvad er iværksat? Hvad har du brug for?

129 Indsat forvaltning/afdeling/enhed INDSATTE RESSOURCER Primær opgave: Vurdering af situationens potentiale og farlighed Forventet ressource-behov: Forventet varighed: Målgruppe for dette action card Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Referencer Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl 2

130 Plan for fortsat drift BILAG 6 ACTION CARD FOR KRISELEDER Version: 3.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl ACTION CARD FOR KRISELEDER Nr. og titel Bilag 6: Kriseleder Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre kriselederen adgang til overblik over de første og mest presserende opgaver efter krisestabens aktivering i operationsberedskab. Standardens indhold VED UNDERRETNING/AKTIVERING 1. VALIDER OG BESLUT NIVEAU FOR KRISEHÅNDTERING Modtag melding om årsag til aktivering. Spørg til behov for umiddelbar assistance. Vurdér om kriterier for aktivering er opfyldt og beslut niveau for håndtering Aktivér Forvaltningsdirektør. Underret/Aktivér Kommunaldirektør, som underretter Borgmester. Underret/Aktivér Beredskabsdirektør. Aktivér Kommunikationsansvarlig. 2. BESLUT MØDESTED 3. AKTIVÈR Beslut mødested, hvis anderledes end det fastlagte i planen. Husk at kriseledelsen ikke behøves at samles, hvis koordination over mail og telefon er muligt. Krisestaben aktiveres via telefon eller sms. Husk at en besked på en telefonsvarer ikke accepteres. Ring videre på alle tilgængelige numre til du har kontakt. 4. FØLG DAGSORDENEN FØRSTE MØDE Brug bilag 3: Dagsorden for første møde i krisestaben. Som kriseleder har du følgende umiddelbare opgaver: Vurdér sikkerheden for krisestaben. Er det forsvarligt at arbejde, der hvor I er nu? Sæt scenen. Tag føring. Skaf overblik over hændelsen. Lyt til input. Fordel roller til de fremmødte deltagere i kriseledelsen. Start log (Logfører) Start interessentanalysen (Kommunikationsansvarlig). Hvem er involveret? Tag hånd om de berørte medarbejdere/borgere (Person-ansvarlig) Start damage assessment (Proces-ansvarlig). Find ud af, hvor vi er ramt. Start intern og ekstern kommunikation: - Bekræfte, at hændelsen har fundet sted - Giv udtryk for din sympati med de berørte medarbejdere eller borgere - Fortæl at beredskabsplanen er aktiveret. - Slut af med at sige, at der vil være yderlige info om 1 time og lev op til dette.

131 Målgruppe for dette action card Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Referencer Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Kommunaldirektøren 2

132 Plan for fortsat drift BILAG 7 ACTION CARD FOR SITUATIONSBILLEDE, LOG OG DOKUMENTATION Version: 3.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl ACTION CARD FOR SITUATIONSBILLEDE, LOG OG DOKUMENTATION Nr. og titel Bilag 7: Situationsbillede, log og dokumentation Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre sekretæren for krisestaben adgang til overblik over de første og mest presserende opgaver efter krisestabens aktivering. Standardens indhold VED UNDERRETNING/AKTIVERING 1. GIV FREMMØDE PÅ DEN AFTALTE LOKALITET ELLER LOG PÅ KRISESTYRINGS- SYSTEMET C3 VED VIRTUELT MØDE. 2. INDHENT INFORMATION TIL BRUG FOR DET SAMLEDE SITUATIONSBILLEDE Hvad er sket, hvor mange er involveret, hvornår er det sket, umiddelbart omfang af skader. 3. INDRET KRISESTABENS MØDELOKALE HVIS NØDVENDIGT Arbejdspladser, PC ere, printere, AV-udstyr som projektor, smartboard Whiteboards Telefoner, mobiltelefoner og ladere Mulighed for TV-modtagelse SINE-udstyr Diverse kortmaterialer over kommunen Forplejning og evt. indkvartering 3. OPSTART LOG Gå på Vælg Krisestyring Log på C3. Dit brugernavn er dit mobiltelefonnummer. Dit kodeord tilsendes som sms, når du anmoder om det, hvis du ikke kan huske det. Opret hændelse. Angiv passende overskrift til opgaven. Notér HÆNDELSES-ID. Relatér alle øvrige log-indtastninger til HÆNDELSES-ID i C3, så du bevarer overblikket. Notér alle handlinger, beslutninger og undladelser så godt som muligt. Husk, at loggen er underlagt anmodning om aktindsigt. Husk, at loggen vil blive genstand for evaluering efter endt indsats. Der findes papirversion til log i bilag 14 eller i C3, hvis der ikke er IT til rådighed. 4. OPDATÈR SITUATIONSBILLEDET FØRSTE MØDE Brug bilag 4: Samlet situationsbillede krisestaben. Lav referat fra mødet.

133 Målgruppe for dette action card Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Referencer Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Kommunaldirektøren 2

134 Plan for fortsat drift BILAG 8 ACTION CARD FOR PERSON-ANSVARLIG Version: 3.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl ACTION CARD FOR PERSON-ANSVARLIG Nr. og titel Bilag 8: Person-ansvarlig Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre den ansvarlige for de involverede personer (medarbejdere og/eller borgere) adgang til overblik over de første og mest presserende opgaver efter krisestabens aktivering. Standardens indhold VED UNDERRETNING/AKTIVERING 1. GIV FREMMØDE PÅ DEN AFTALTE LOKALITET ELLER LOG PÅ KRISESTYRINGS- SYSTEMET C3 VED VIRTUELT MØDE. FØRSTE MØDE 2. BIDRAG TIL SITUATIONSBILLEDE OG INTERESSENT-ANALYSE Modtag information fra de involverede medarbejdere/ledere. Videregiv hurtigst muligt relevant information til den øvrige krisestab Bidrag til interessentanalysen. Find ud af, hvem der er involveret. Få overblik over dine leder- og personaleressourcer. Hvem kan trækkes ind? Skaf data fra HR på involverede medarbejdere Hvis relevant skaf data på direkte berørte borgere 3. TAG HÅND OM INVOLVEREDE MEDARBEJDERE/BORGERE HVIS MULIGT Send ledere i marken, så vi praktiserer mest mulig ledelse tæt på Send ledere til de sygehuse, der evt. har modtaget vores medarbejdere Underret pårørende (med mindre der er tale om medarbejdere afgået ved døden her underretter politiet). Husk opfølgning på børn, som en medarbejder eller borger ikke kan hente. Aktivér krisepsykologisk bistand hvis nødvendigt Forbered indledende information til alle medarbejdere og afstem denne med den kommunikationsansvarlige og kriselederen, inden du rundsender Notér alle handlinger, beslutninger og undladelser så godt som muligt i krisestabens log. Husk, at loggen er underlagt anmodning om aktindsigt. Husk, at loggen vil blive genstand for evaluering efter endt indsats. 4. VARETAG KOMMUNIKATION MED BERØRTE MEDARBEJDERE I takt med situationens udvikling sikrer du et højt informationsniveau til alle medarbejdere. Du modtager information fra krisekommunikationsteamet og du er ansvarlig for, at den borgerrettede kommunikation når frem til alle relevante medarbejdere.

135 Målgruppe for dette action card Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommune Referencer Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Kommunaldirektøren 2

136 Plan for fortsat drift BILAG 9 ACTION CARD FOR PROCES-ANSVARLIG Version: 3.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl ACTION CARD FOR PROCES-ANSVARLIG Nr. og titel Bilag 9: Proces-ansvarlig Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre den ansvarlige for involverede processer/bygninger/ systemer/ teknik adgang til overblik over de første og mest presserende opgaver efter krisestabens aktivering. Standardens indhold VED UNDERRETNING/AKTIVERING 1. GIV FREMMØDE PÅ DEN AFTALTE LOKALITET ELLER LOG PÅ KRISESTYRINGS- SYSTEMET C3 VED VIRTUELT MØDE. FØRSTE MØDE 2. BIDRAG TIL SITUATIONSBILLEDE OG LAV DAMAGE ASSESSMENT Modtag information fra de involverede afdelinger Bidrag til interessentanalysen. Find ud af, hvem der er involveret. Videregiv hurtigst muligt relevant information til den øvrige krisestab Start damage assessment: - Find ud af, hvad er ramt? - Er samfundskritiske eller livsvigtige leverancer berørt? - Hvilke IT-systemer er berørt? - Hvilke leverandører er berørt? - Hvad kan køre videre? - Hvor hårdt er vi påvirket? - Hvor længe er vores leverancer nede? - Hvornår kan vi forvente, at vores leverancer kører igen? 3. SIKRE FORTSAT DRIFT Hold fokus på at få re-etableret driften. Fortab dig ikke i recovery men tænk i løsninger, som får driften tilbage på sporet. Lav en plan for de næste 2 timer så 6 timer så 12 timer. Kald relevante teknikere ind. Notér alle handlinger, beslutninger og undladelser så godt som muligt i krisestabens log. Husk at loggen er underlagt anmodning om aktindsigt. Husk at loggen vil blive genstand for evaluering efter endt indsats. 4. VARETAG KOMMUNIKATION MED LEVERANDØRER

137 Målgruppe for dette action card Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommune Referencer Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Kommunaldirektøren 2

138 Plan for fortsat driftbilag 10 ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Version: 3.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KASO Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Nr. og titel Bilag 10: Kommunikationsansvarlig Udarbejdet Revideret Standardens formål At sikre den ansvarlige for kommunikation adgang til overblik over de første og mest presserende opgaver efter krisestabens aktivering. Standardens indhold VED UNDERRETNING/AKTIVERING 1. GIV FREMMØDE PÅ DEN AFTALTE LOKALITET ELLER LOG PÅ KRISESTYRINGS- SYSTEMET C3 VED VIRTUELT MØDE. AKTIVR KRISEKOMMUNIKATIONS-TEAM JF. INDSATSPLAN FOR AKTIVERING AF NØGLEPERSONER. FØRSTE MØDE 2. FØLG INDSATSPLAN FOR KRISEKOMMUNIKATION Start interessentanalysen tidligst muligt og helst før første møde. Find ud af, hvem der er involveret og hvad de har brug for af information. Videregiv hurtigst muligt relevant information til den øvrige krisestab. Kom med forslag til talsperson for kommunen/kommunerne. Kom med forslag til første udtalelse fra talspersonen. Skaf status over, hvad vi har kommunikeret indtil nu. Skaf status på mediesituationen lige nu. Skaf status på krisekommunikationsteamets behov for ressourcepersoner og anden støtte fra basisorganisationen. Skaf status på samarbejde med decentrale enheder og eksterne aktører. Træf beslutning af kommende kommunikations-initiativer og strategier og afstem med kriseleder. 3. SIKRE TYDELIG, TROVÆRDIG, AUTENTISK OG KORREKT INFORMATION Delegér og koordinér opgaver med det øvrige krisekommunikationsteam. 4. ETABLÈR ARBEJDSFACILITETER FOR KRISESTYRINGSTEAMET Start produktion af tekster Etablér forstærket (social-)medieovervågning Aktivér telefonomstilling og brief medarbejderne, når de møder. Koordination med interne og eksterne talsmænd / kommunikationsansvarlige For at sikre løbende koordination og gensidig orientering om strategier og kommunikationsinitiativer skal den kommunikationsansvarlige løbende holde kontakt med talsmænd i og uden for egen organisation; enten forud for eller lige efter krisestabens møder og pressemøder eller i forbindelse med aktuelle pressehenvendelser. Åbn pressecenter (arbejdsfacilitet til journalister) hvis relevant Tilrettelæg pressemøde hvis relevant Opdatér hjemmeside og sociale medier

139 Målgruppe for dette action card Krisestaben for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommune Referencer Plan for fortsat drift Generel Plan Krydsreferencer Henvisninger og bekendtgørelser Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Ansvarlig for implementering Beredskabsloven Implementering sker via kurset Kommunernes Krisestab, der afvikles af Beredskab & Sikkerhed for de medarbejdere, der deltager i den kommunale krisestyring. Kommunaldirektøren 2

140 Plan for fortsat drift BILAG 11 INDSATSPLAN FOR KRISEKOMMUNIKATION Version: 5.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: Tværkommunalt Krisekommunikations Team Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl INDSATSPLAN FOR KRISEKOMMUNIKATION Formål Denne indsatsplan har til formål at sikre hurtig og effektiv kommunikation til alle relevante interessenter i tilfælde af alvorlige hændelser, ulykker eller katastrofer. Indsatsplanen er en uddybning af kapitel 4 om krisekommunikation i kommunernes Plan for fortsat drift. Aktivering Krisekommunikationsteamet aktiveres ved Niveau 1, 2 og 3-hændelser. Aktivering sker jf. Action Card for aktivering af krisestaben. Lederen af kommunikationsteamet i den enkelte kommune fastsætter det endelige antal kommunikationsmedarbejdere, der skal aktiveres. Lederen indkalder selv disse medarbejdere. Krisekommunikationsteamet kan arbejde i hver enkelt kommune eller som et tværkommunalt team afhængig af niveau for hændelsens håndtering. Opgaver Krisekommunikationsteamet har til opgave at rådgive krisestaben i forhold til kommunikation om hændelsen og varetage kommunens og beredskabets kommunikationsopgaver i forhold til medier og berørte borgere samt tilsikre bred intern orientering i de berørte kommuner. Såfremt det er muligt skal krisekommunikationsteamet så vidt muligt mødes inden første møde i krisestaben for at forberede følgende opgaver: Interessentanalyse hvem skal vide hvad og hvornår? Forslag til talsperson for kommunen/kommunerne. Status over, hvad vi har kommunikeret indtil nu. Status på mediesituationen lige nu. Status på krisekommunikationsteamets behov for ressourcepersoner og anden støtte fra basisorganisationen. Status på samarbejde med decentrale enheder og eksterne aktører. Beslutning af kommende kommunikations-initiativer og -strategier. Krisekommunikationsteamet udarbejder udkast til budskaber som godkendes af kriselederen forud for offentliggørelse.

141 Krisekommunikationsteamet iværksætter systematisk og forstærket overvågning af eksterne medier, sociale medier og andre aktørers hjemmesider umiddelbart efter aktiveringen. Overvågning og analyse af mediebilledet skal bidrage til krisestabens samlede situationsbillede, og skal danne grundlag for krisestabens kommunikationsstrategi samt sikre at fejlagtige oplysninger kan blive korrigeret. Overvågningen skal analyseres forud for alle stabsmøder, når krisekommunikationsteamet vurderer, at der er behov herfor. Krisekommunikationsteamet varetager kriseinformation på kommunernes hjemmesider, Facebook og Twitter-konto. Krisekommunikationsteamet udsender løbende beskeder til pressen efter lokale og regionale presselister. Det videre kommunikationsarbejde baseres på den valgte kommunikationsstrategi efter første møde i krisestaben. Tilførelse af ressourcer Den kommunikationsansvarlige afklarer, hvorvidt det er nødvendigt at indhente yderligere ressourcer fra den øvrige del af organisationen til at bistå krisekommunikationstemaet. I vurderingen skal der blandt andet tages hensyn til det forventede antal henvendelser fra eksterne medier og borgere, behovet for en forbindelsesmedarbejder til lokale stabe samt støtte til decentrale enheder og krisens forventede varighed. Aktivering af omstilling og e-post-standardsvar Hvis krisestaben beslutter at aktivere kommunernes særlige telefonsluse og de forberedte standardsvar på e-posthenvendelser til hovedpostkasserne, så påhviler det krisekommunikationsteamet at igangsætte klargøring af lokaler og tekniske faciliteter, jf. planen herfor samt løbende briefe og instruere operatørerne. Produktion af tekster og grafik Krisekommunikationsteamet skal hurtigst muligt tilpasse tekster til den aktuelle hændelse. Herudover skal krisekommunikationsteamet producere de redaktionelle produkter, der er omtalt i kommunikations - og strategiplanen. Det omfatter blandt andet tekster, billeder og grafik til: Pressemeddelelser og talepapir til talspersoner Faktaark, FAQ og andet baggrundsmateriale. Tekster og grafik til kommunens egen hjemmeside. Infobreve til pårørende. Info på Intranet. 2

142 Koordination med interne og eksterne talsmænd / kommunikationsansvarlige For at sikre løbende koordination og gensidig orientering om strategier og kommunikationsinitiativer skal den kommunikationsansvarlige løbende holde kontakt med talsmænd i og uden for egen organisation; enten forud for eller lige efter krisestabens møder og pressemøder eller i forbindelse med aktuelle pressehenvendelser. Kommunikationsbriefinger På baggrund af bidrag fra krisekommunikationsteamet orienteres relevante dele af kommunens egen organisation løbende om pressehenvendelser, kommunikationsstrategi, mediebillede, intern og ekstern kommunikation. Åbning af pressecenter Hvis krisestaben beslutter at åbne et pressecenter for medierne, skal krisekommunikationsteamet igangsætte klargøring af lokaler, tekniske faciliteter og adgangskontrol. Afholdelse af pressemøde Hvis krisestaben beslutter at holde pressemøde, skal krisekommunikationsteamet indkalde til pressemødet, igangsætte klargøring af lokaler, tekniske faciliteter og adgangskontrol og tilsikre, at der bliver fremstillet et pressekit til uddeling og præsentationsmaterialer. Afslutning af krisekommunikationstemaets arbejde Krisestaben beslutter, hvornår krisekommunikationsteamet afslutter sit arbejde, og hvordan opgaver, der bør fortsætte, overdrages til relevante enheder i kommunens basisorganisation. 3

143 BILAG 1: Generisk interessent-analyse, der kan tilpasses til den aktuelle situation. Interessentanalysen kortlægger, hvem der i en given situation skal vide hvad, hvornår, hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge. Analysen beskriver, hvordan vi informerer interessenterne ordentligt og bedst muligt. Forestil dig, at interessenterne har en aktie i en krise, uanset om du mener, de har det eller ej. At undlade at informere alle forældrene i en klasse (eller på en skole), hvor der er sket noget for enkelte (eller flere) børn, ville være en fejl, der kan afføde en mediekrise midt i krisen. Tænk bredt, når du skal lave interessentanalysen. Og husk at der er en rækkefølge, som er etisk. De mest involverede orienteres først og ofte ved direkte, personlig kommunikation (hvis muligt og det er få involverede). Vær opmærksom på både interne og eksterne interessenter. Interessent Interesse Platform til kommunikation Byrådet/Kommunalbestyrelsen Politisk ansvarlige Kommunens direktionen Administrativt ansvarlige /SMS Beredskabet Koordinerer krisestyringen Telefon og post@bsik.dk Pressen se bilag 2. Borgere Kan være direkte eller Hjemmesider, SMS, sociale indirekte berørt af krisen. medier og lignende. Kommunens medarbejdere Kan være direkte eller Mail til alle medarbejdere, indirekte berørt af krisen samt intranet, mundtlig information have opgaver ift. selve fra nærmeste leder etc. løsningen. Turister Kan være direkte eller indirekte berørt af krisen. Hjemmesider, SMS, sociale medier og lignende. Kan suppleres med radiospot eller samarbejde med turistkontor. 4

144 BILAG 2: Kommunespecifik medieliste Randers: Norddjurs: Favrskov: Syddjurs:

145 BILAG 3 Kommunespecifik kontaktpersonliste: 6

146 Plan for fortsat drift BILAG 12 INDSATSPLAN STRUKTURERET HÆNDELSESEVALUERING Version: 1.0 af Gældende for: Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs Kommuner Udarbejdet af: KS Godkendt af: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl Til: Fra: Dato: Vedr.: [Indsæt relevante modtagere her] [Indsæt dit navn her] [Indsæt dato for udfyldelse her] Generisk og struktureret hændelsesevaluering ved aktivering af kriseledelse Skemaerne nedenfor kan anvendes til struktureret hændelsesevaluering i forbindelse med kriseledelsens aktivering. Skemaerne er generiske og kan anvendes til alle former for hændelser. Evalueringsspørgsmålene er struktureret efter krisehåndteringens seks kerneopgaver. Deltagerne i evalueringen forbereder input baseret på de seks kerneopgaver og medbringer disse til evalueringsmødet. Materialet sammenskrives herefter til en kortfattet evalueringsrapport med fokus på læringspunkter. Evalueringsrapporten kan med fordel indgå i kommende uddannelse af deltagerne i den kommunale kriseledelse. En kronologisk opbygget log over indtrådte hændelser og trufne dispositioner kan med fordel vedlægges evalueringsrapporten som bilag. RANDERS - FAVRSKOV - DJURSLAND Vestergrave Randers C. Tlf post@bsik.dk

147 EVALUERINGSPUNKT BEMÆRKNINGER Kerneopgave 1: Aktivering og drift af krisestyringsorganisationen Blev eventuel varsling modtaget? Hvordan forløb alarmeringen? Blev det erkendt om situationen var eller kunne udvikle sig til en krise? Hvordan blev teamet til håndtering af hændelsen sammensat (kriseledelsen)? Blev der klargjort et stabsrum/o-rum eller andre ledelsesfaciliteter? Hvordan forløb tilkald af ledere til håndtering? Hvordan forløb tilkald af nøglemedarbejdere til håndtering? Blev et aktiveringstrin eller beredskabsniveau meldt ud? Hvordan fungerede de fysiske rammer til kriseledelsen? Hvordan fungerede de tekniske hjælpemidler til kriseledelsen? Hvordan forløb kriseledelsens møder (frekvens, varighed, dagsorden, mødeledelse, lydhørhed over for idéer til håndtering)? Var ansvarsfordelingen tydelig i kriseledelsen? Skulle der afgives medarbejdere til andre myndigheders stabe, hvis ja hvordan forløb dette? Blev der planlagt for afløsning af kriseledelsens medlemmer og andre nøglemedarbejdere? 2

148 EVALUERINGSPUNKT Kerneopgave 2: Informationshåndtering Blev der etablering skærpet overvågning af mediernes nyhedsdækning, sociale medier og andre åbne kilder? Blev der etableret skærpet overvågning over kommunens e-postkasser og sikrede kommunikationssystemer? Blev call center oprettet i tilknytning til kommunens hovednummer/omstilling? Blev der løbende indhentet situationsrapporter fra decentrale enheder? Hvordan forløb informationsudvekslingen mellem de involverede parter? Blev der opstillet og vedligeholdt et opdateret situationsbillede? Blev der anvendt geodata til at opstille visuelle, grafiske situationsbilleder? Foreligger der referater fra stabsmøder til dokumentation for udførte og undladte handlinger/beslutninger? Blev der opretholdt og ajourført en log over indtrufne hændelser og beslutninger? Er der foretaget journalisering af fornødne dokumenter med henblik på håndtering af aktindsigtsbegæringer? Blev aktionslister/opgavelister anvendt (gennemført/under udførelse/afventer) Blev klassificerede informationer håndteret korrekt? BEMÆRKNINGER 3

149 EVALUERINGSPUNKT BEMÆRKNINGER Kerneopgave 3: Koordinering af handlinger og ressourcer Var der overblik over egne iværksatte, planlagte og udførte handlinger? Var der overblik over egne tilgængelige og indsatte ressourcer? Var der overblik over andre aktørers handlinger og ressourcer? Hvordan blev anmodning om assistance fra andre aktører modtaget? Blev det fælles, opdaterede situationsbillede anvendt, når nye aktører ankom på stedet? Blev Plan for fortsat drift eller andre beredskabsplaner anvendt? Var der fornøden beslutningskompetence i kriseledelsen? Blev opgaver uddelegeret fra kriseledelsen? Blev det politiske niveau holdt løbende orienteret? Blev opgaven håndteret på korrekt administrativt niveau i organisationen? Blev potentielle udviklinger i situationen drøftet med henblik på udarbejdelse af plan B. Blev der foretaget løbende risikovurderinger for involveret mandskab? Blev der draget omsorg for kriseledelsens og nøglemedarbejdernes psykiske velbefindende under og efter hændelsen? Blev der afsendt kontaktpersoner/ kommunerepræsentanter til sygehusene, hvor evt. tilskadekomne blev indbragt? Blev pårørende til eventuelt afdøde eller tilskadekomne håndteret på passende vis i forbindelse med situationen? 4

150 EVALUERINGSPUNKT Kerneopgave 4: Krisekommunikation Blev direkte berørte borgere varslet/informeret? Blev en kommunikationsstrategi fastlagt for at sikre enslydende udmeldinger? Blev en talsmand udpeget? Blev der kommunikeret eksternt med passende intervaller? Blev henvendelser fra pressen besvaret hurtigt og korrekt? Blev pressemeddelelse(r) udsendt? Blev der anvendt skabeloner for hurtig pressemeddelelse med konkret tilretning til den aktuelle situation? Blev sociale medier anvendt som kommunikationsplatform? Blev der kommunikeret om hændelsen på alle relevante sprog? Ved involvering af flere myndigheder var udtalelserne så koordineret? Blev der kommunikeret passende internt til organisationens egne medarbejdere? BEMÆRKNINGER 5

151 EVALUERINGSPUNKT Kerneopgave 5: Operativ indsats Alarmmodtagelse var opgaven klart defineret, da du blev alarmeret? Afgang og fremkørsel var det sikkert og forsvarligt for dig at nå frem til det tilsagte mødested? Ankomst blev du modtaget og briefet om din opgave? Var situationsbedømmelsen korrekt? Var det muligt for dig at løse de pålagte opgaver? Blev du forplejet og tilbudt hvile undervejs? Blev dit daglige arbejde varetaget af andre medarbejdere, så du kunne koncentrere dig om denne indsats? BEMÆRKNINGER Kerneopgave 6: Fortsat drift/genopretning Blev der udarbejdet en plan for midlertidig drift (continuity-plan) indtil genopretning af normal drift er mulig? Blev der udarbejdet en plan for genopbygning (recovery-plan)? Blev det vurderet om samfundskritiske eller livsvigtige kommunale ydelser var truet (sårbarhedsanalyse)? Blev hændelsens kritikalitet vurderet på baggrund af antal ramte brugere, anvendelseshyppighed, tidshorisont for reetablering, konsekvenser ved ustabil drift, reservekapacitet m.v.)? Var der fokus på miljøsanering? Var der fokus på værdiredning? Blev der iværksat operative løsninger, der komplicerede eller besværliggjorde den efterfølgende genopretningsfase? Er der truffet foranstaltninger med henblik på videndeling om hændelsen? 6

152 Bilag 13c. Sundhedsberedskabets kapacitet og ressourcer - Norddjurs Massevaccinationer i Norddjurs Kommune Ved massevaccinationer vil der blive indrettet vaccinationssteder på disse lokationer Grenaa Sundhedshus Sygehusvej Grenaa Plejecenter Møllehjemmet Elme Allé Auning Ekstraordinære udskrivninger I Norddjurs Kommune anvendes de 16 akutpladser i Digterparken som omdrejningspunkt for sundhedsberedskabsopgaverne. I Digterparken er der sundhedsfagligt personale og fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. De beboere, der flyttes fra akutboligerne i Digterparken, sendes hjem, hvis det er muligt, eller genhuses på de øvrige plejecentre i kommunen. Kontaktoplysninger Plejecenter Digterparken Tove Ditlevsens Vej Grenå Akutafsnittet: Evakuerings- og pårørendecentre (EPC) Der kan indrettes evakuerings- og pårørendecentre på disse lokationer Møllehjemmet i Auning, Elme Allé 6, 8963 Auning (mulighed for udvidelse til Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4, 8963 Auning) Rehabiliteringscenter Posthaven i Grenaa, Posthaven 48, 8500 Grenaa (mulighed for udvidelse til Vestre Skole, Vestergade 7, 8500 Grenaa)

153 2 Kapacitet og personaleressourcer i tilfælde af behov for genhusning Plejecenter Fuglsanggården Plejecenter Digterparken Plejecenter Violskrænten og Grønnegården Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Glesborg Normal kapacitet, antal boliger Heraf værelser med eget toilet/bad Nødhusning, antal ekstra pladser ud over normal kapacitet (fx i stuer, kontorer mv.) senge til plejekrævende hvor der kræves plads til pleje (inkl. 15 akutpladser). Derudover er der cafe samt tomme lejligheder. Caféen og 2 mødelokaler kan bruges til at sende mv Ekstra badeværelser Ekstra toiletter Sikringsrumspladser? 0 0 (der kan være ophold i caféen) Køkkenkapacitet. Mad til antal personer Yderligere køkkenkapacitet med ekstra personel? Køkkenkapacitet ved døgndrift x x x Bemærkninger Der findes desuden et dagcenter med muligheder. På etagerne 5 mindre køkkener med almindelig oven og komfur. På etagerne mindre køkkener med almindelig ovn og komfur. Der forefindes stor samlingssal som kan opdeles i 2 mindre sale Personalekapacitet (ca.) Plejecenter Møllehjemmet Nødgenerator X X (træningscenter Auning)

154 Bilag 14. Logbog, håndskrevet. Fælles online logbog kan udfyldes via: Hændelse: Opgave: Dato/tidspunkt Bemærkninger Logbogsfører

155 Bilag: 5.1. Retningslinjer for magtanvendelse i Norddjurs Kommune Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

156 Velfærdsforvaltningen Retningslinjer for personale på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet om Magtanvendelse Indberetning, registrering og gennemførelse af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Servicelovens kap 24, August 2017 Side 1 af 22

157 1. Indhold 1. Indhold Indledning Hovedregel...3 Undtagelser forudsætningen for at anvende magt...3 Definition af magtanvendelse...4 Samtykke...4 Nødværge Balance mellem omsorgspligt og omsorgssvigt...5 Forudsætning for at anvende reglerne Forebyggelse af magtanvendelse...6 Uddannelse af medarbejdere Efterbearbejdning Indberetningssystemet...8 Formål...8 Procedure Magtanvendelse Alarm- eller pejlesystemer og særlige døråbnere Fastholdelse Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af stofseler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke...18 Actioncard. Særlig voldsom fastholdelse Referencer...22 Side 2 af 22

158 2. Indledning Magtanvendelse sidste løsning Denne retningslinje om magtanvendelse er gældende for medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet i Norddjurs Kommune. Retningslinjen tager afsæt i Grundlovens princip om den personlige friheds ukrænkelighed og den begrænsede hjemmel til magtanvendelse, som er beskrevet i Servicelovens kap 24, Retningslinjen er udarbejdet med afsæt i Socialstyrelsens vejledninger. Retningslinjen er udarbejdet med det formål; at sikre borgeren størst mulig selvbestemmelse og frihed, mindske risikoen for skader samt bidrage til en korrekt håndtering af en nødvendig magtanvendelse eller af anden form for indgreb i borgerens selvbestemmelsesret. Retningslinjen skal desuden støtte medarbejderne i at håndtere de dilemmaer, der kan opstå, når en borger modsætter sig den nødvendige hjælp. Retningslinjen er opbygget, så der i kapitel 3 beskrives de generelle regler og vilkår for magtanvendelse, som danner baggrund for den konkrete forståelse af, hvornår og hvordan en nødvendig magtanvendelse kan finde sted. Kapitel 4 omhandler dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt. Kapitel 5 omhandler forebyggelse af magtanvendelse, herunder uddannelse af medarbejdere. Kapitel 6 omhandler handlinger efter, at et magtindgreb har fundet sted. Kapitel 7 omhandler indberetningssystemet. Kapitel 8 er en systematisk gennemgang af de enkelte magtanvendelsesmuligheder, inklusiv actioncard for særlig voldsom fastholdelse. 3. Hovedregel Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige. Magtanvendelse må ikke erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Som hovedregel må der aldrig anvendes magt eller tvang i omgangen med andre mennesker. Ethvert menneske har en grundlovssikret ret til at bestemme over sit eget liv og til at sige nej tak til tilbud om hjælp og støtte. Undtagelser forudsætningen for at anvende magt Personkredsen omfatter udelukkende voksne personer: Med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan give samtykke eller forholder sig passivt Som i forvejen får hjælp i form af praktisk og personlig hjælp samt socialpædagogisk bistand efter serviceloven Side 3 af 22

159 Når man beskæftiger sig med mennesker med et svært psykisk handicap, vil der opstå situationer, hvor den enkeltes ret til at bestemme selv kan betyde, at han eller hun udsætter sig selv eller andre for fare. I sjældne tilfælde er hverken en ekstra pædagogisk indsats eller en pleje, der tager særlig højde for problemerne, tilstrækkelig til at opnå den nødvendige sikkerhed. Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten beskæftiger sig med disse undtagelser fra hovedreglen. Heri beskrives de forudsætninger, der skal være til stede, før det er lovligt at anvende magt eller foretage andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Der er tale om en positivliste. Alt andet end de muligheder, der er beskrevet i loven, er forbudt. Definition af magtanvendelse Det er magtanvendelse, når en borger ikke frivilligt medvirker giver samtykke - til hjælpen. Der kan udelukkende anvendes magt efter Servicelovens Der må ikke forgå magtanvendelse i forhold til ydelser efter Sundhedsloven. Psykiatriloven kan udelukkende anvendes på psykiatrisk hospital. Magtanvendelse efter servicelovens kan bestå i: Anvendelse af personlig alarm- eller systemer. Særlige døråbnere. Fastholdelse for at undgå personskade. Akut fastholdelse og føren. Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer. Tilbageholdelse i boligen. Anvendelse af beskyttelsesmidler. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke. Samtykke Borgerens personlige frihed og retten til selvbestemmelse er ukrænkelig. Udgangspunktet er, at ydelser i henhold til lov om social service, alene gives med modtagerens samtykke. Giver borgeren samtykke er der ikke tale om magt. Et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret: Frivilligt det må ikke være givet under tvang. Specifikt det skal klart og tydeligt fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til. Informeret den, der afgiver samtykke, har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til og kan huske det i de konkrete situationer. Side 4 af 22

160 Et samtykke kan ikke udtrykkes ved passivitet. Hvis personen på et givent tidspunkt er indforstået med handlingen - og der derfor ikke er behov for ansøgning om magtanvendelse - skal der laves en ansøgning/indberetning eller ny vurdering, hvis personen ændrer sig mentalt. En person kan ikke lave et livstestamente, der giver tilladelse til magtanvendelse i tilfælde af, at vedkommende på et tidspunkt ikke selv kan tage vare på egen situation. Hvis personen ikke samtykker eller ikke er i stand til at samtykke, skal betingelserne for magtanvendelse efter serviceloven være opfyldt. Nødværge Straffelovens 13 og 14 I helt særlige situationer, hvor medarbejderen frygter for eget eller andres liv, kan der opstå en situation, som berettiger til nødværge. Nødværge og nødretssituationer er reguleret efter straffeloven. Der er tale om en ekstraordinær hjemmel til brug i ekstraordinære situationer. Bestemmelserne kan derfor ikke bruges i forhold til jævnligt forekommende tvangsmæssige indgreb. Nødværge giver mulighed for at anvende indgreb i selvbestemmelsesretten, der ellers ville være ulovlige. Det er en forudsætning, at indgrebet har været nødvendigt for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb. Nødret giver mulighed for, i meget begrænsede tilfælde at anvende en handling, der ellers ville være strafbar, når handlingen er absolut nødvendig for at afværge truende skade på person eller gods. 4. Balance mellem omsorgspligt og omsorgssvigt Grænsen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt kan være hårfin. Selv om det er kommunens ansvar, at balancen bevares, er det medarbejderne, der i det daglige står med de konkrete problemer og ikke mindst dilemmaerne. Serviceloven forpligter kommunen til at yde en særlig hjælp og støtte til mennesker, der har fysiske, psykiske eller sociale problemer. Denne omsorgsforpligtelse er et tilbud som det enkelte menneske frit kan vælge at tage imod. I forhold til mennesker, der f.eks på grund af svære psykiske handicaps har vanskeligt ved at kende konsekvenserne af deres valg og fravalg, har kommunen desuden en forpligtelse til at forhindre, at der sker omsorgssvigt. Som medarbejder kan det ind imellem føles som om, at man svigter sin omsorgspligt, hvis et menneske med et psykisk handicap f.eks. vælger den personlige hygiejne fra, og det kan være svært at være vidne til, at en uhensigtsmæssig adfærd betyder, at et menneske udstødes af det sociale fællesskab. Side 5 af 22

161 Langt hen ad vejen er man som medarbejder nødt til at respektere den grundlovssikrede ret, som alle mennesker har til at leve et liv med selvbestemmelse og på egne præmisser. I konkrete situationer, når man langt, når omsorgen og plejen tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker livssituation og livshistorie. Åbenhed, indlevelse og motivation er nøgleord, som altid skal tages i anvendelse, inden det kan komme på tale at bruge magt eller foretage andre indgreb i selvbestemmelsesretten. I sjældne tilfælde opstår der situationer, hvor pligten til at undgå omsorgssvigt betyder, at retten til at bestemme selv bør indskrænkes. Det er situationer, hvor det af hensyn til den enkeltes værdighed, sociale tryghed eller sikkerhed kan være nødvendigt at anvende magt eller tvang. Forudsætning for at anvende reglerne Reglerne for magtanvendelse er meget restriktive og kan kun anvendes i forhold til en afgrænset personkreds: Personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som modtager hjælp efter Serviceloven. Indgrebene skal altid registreres og indberettes. Indsatsen skal løbende vurderes og følges op af en handleplan, som beskriver, hvordan man fremover i lignende situationer kan undgå at anvende magt eller tvang. Inden man tager magtanvendelse i brug, er det vigtigt, at der er gjort alt, for at forebygge indgrebet. 5. Forebyggelse af magtanvendelse Magtanvendelse skal forebygges, hvor det er muligt. I den forbindelse er det vigtigt systematisk at observere og dokumentere, hvad der udløser situationen og hvilke socialpædagogiske tiltag, der virker forebyggende. Det er afgørende, at socialpædagogiske muligheder er kendte og anvendes. Forebyggende tiltag kan være: Kommunikation anvendes som konflikt nedtrappende faktor Afledning Handlinger sker med stor viden og kendskab til borgers aktuelle situation og livshistorie Der er udarbejdet pædagogiske handleplaner for godkendte magtanvendelser med afsæt i mindsteindgrebsprincippet Der foretages systematisk risikovurdering Der er tæt samarbejde med familie/venner/værge åbenhed og dialog omkring tiltag og udvikling Der sker den nødvendige uddannelse af medarbejdere, ledere frivillige og pårørende. Side 6 af 22

162 Uddannelse af medarbejdere Det er en ledelsesopgave at sikre, at medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer. Det er et medarbejderansvar at efterspørge uddannelse, hvis medarbejderen ikke oplever at have den nødvendige viden og kompetencer. Viden om magtanvendelse er en integreret del af introduktionen af nye medarbejdere. Samtlige medarbejder gennemgår desuden 1 gang årligt e-learning (pr. 1. januar 2018) omhandlende magtanvendelse: Magtanvendelsesbegrebet Undtagelsesbestemmelserne Akut fastholdelse og føren Nødværge og nødret Ansøgning og indberetning Handleplaner og klageadgang Pædagogiske overvejelser Borger med dom Forhold til anden lovgivning. Som supplement til e-learning planlægges og afvikles uddannelse tilpasset den specifikke målgruppe, som indeholder kommunikation, konflikthåndtering, samt konkrete greb i forhold til mindsteindgrebsprincippet og observation af vitale værdier. Orientering om ny lovgivning sker via opdatering af e-learning samt via ledelsen. 6. Efterbearbejdning Efter et indgreb i selvbestemmelsesretten skal der ske flere ting. Medarbejderne sikrer, at den berørte borger har det godt Der skabes ro, tryghed, nærvær, omsorg, skærmning og dialog med øvrige borgere, der kan have overværet hændelsen, samt den berørte borger Hændelsen dokumenteres i borgerjournalen og indberettes efter reglerne Hændelsen analyseres, mønstre vurderes og der udarbejdes forebyggende handleplan Det overvejes, om der er brug for lægehjælp Side 7 af 22

163 Har anvendelse af magt været nødvendig, skal der ske en debriefing/kollegial sparring, der kan sikre den nødvendige hjælp og støtte til medarbejderen. Indsatsen skal matche situationen, dvs. krisepsykologisk bistand kan være nødvendig Har medarbejderen eller andre været udsat for vold, følges reglerne udarbejdet af HR herunder også vurdering af evt. politianmeldelse Episoden drøftes og analyseres på medarbejdermøder med det formål at uddrage læring og forebygge magtanvendelse Der er kontinuerligt tæt samarbejde med pårørende/værge. 7. Indberetningssystemet Alle former for magtanvendelse skal registreres og indberettes. Formål At medarbejdere reflekterer over eget arbejde, som sparring på de pædagogiske overvejelser aktuelt og fremover for at forebygge af nye tilfælde af magtanvendelse At orientere den kommunale myndighed og Socialtilsyn Midt At der føres tilsyn med lovligheden af de indberettede anvendelse af magt Kommunalbestyrelsen informeres om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, således at der politisk kan tages stilling til, om der skal ske tiltag på området. Procedure Indberetningsskemaer fra Socialstyrelsen åbnes i borgers journal i KMD Nexus og udfyldes umiddelbart efter magtanvendelsen, hvis der ikke er tale om en i forvejen godkendt anvendelse af magt. Sundheds- og omsorgsområdet Indberetningsskemaer tilgår visitations- og hjælpemiddelafdelingen. Socialområdet Indberetningsskemaer sendes til Socialtilsyn Midt og myndighedsafdelingen i borgerens handlekommune. Myndighedsopgaven: Myndighed vurderer, om der er tale om en lovlig anvendelse af magt i det enkelte tilfælde. Ved ansøgning om brug af magt i en tidsafgrænset periode, sendes afgørelse og klagevejledning til borger. Alle former for anvendelse af magt registreres og sendes til voksen- og plejeudvalget hvert kvartal. Side 8 af 22

164 8. Magtanvendelse I det følgende er de enkelte indgreb beskrevet. 125 Alarm- eller pejlesystemer og særlige døråbnere Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når: 1) der er risiko for, at en person ved at forlade bo - eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Stk. 2: For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. 124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes, medmindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelsen heraf, jf. stk. 1. Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset. Stk. 3: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre i en afgrænset periode, når 1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Stk. 4: Hvis foranstaltninger efter stk. 3 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 3, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i 127 samtidig hermed finder anvendelse. Side 9 af 22

165 Hvem gør hvad? Aftaleenheden Søger om tilladelse eller iværksætter. Særligt i forhold til borgere med demens skal aftaleenheden vurdere, om betingelserne i 125 stk pkt. er opfyldt, og at der dermed ikke er tale om magtanvendelse. Det skal dokumenteres i KMD Nexus, at borgeren opfylder betingelserne i 125 stk pkt., hvorefter foranstaltningen kan iværksættes. Hvis den demente borger direkte modsætter sig foranstaltningen, er der tale om magtanvendelse, og der skal søges om tilladelse. Ansøgningsskema 1 skal udfyldes og underskrives af leder. Skemaet findes i KMD Nexus. Skemaet sendes til relevant myndighedsafdeling. For sundheds- og omsorgsområdet er det visitations- og hjælpemiddelafdelingen. For socialområdet er det myndighedsafdelingen og borgerens handlekommune. Visitation- og hjælpemiddelafdelingen/ Myndighedsafdelingen Træffer afgørelse eller videresender til afgørelse i borgerens handlekommune. Afgørelse og klagevejledning sendes til borger, når der laves en bevilling omkring magtanvendelse. Registrerings- og indberetningsskema Skema 1 anvendes, når der søges om tilladelse til benyttelse af pejlesystemer efter 125. Skema 2 anvendes, når magtanvendelsen har fundet sted, og der ikke foreligger en godkendelse til anvendelse af pejlesystem. Skemaerne findes i KMD Nexus. Disse åbnes og udfyldes efter vejledningen i skemaet. Dette gøres direkte i borgers journal. Registrering Registrering af magtanvendelse skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Der skal registreres første gang en godkendelse tages i brug på skema 1. Derefter skal tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren, alene registreres. Registrering skal derfor ikke gentages for hver gang, der dagligt gøres brug af den godkendte foranstaltning, medmindre borgeren modsætter sig. Side 10 af 22

166 Indberetning Magtanvendelser, der ikke er givet tilladelse til, skal senest på 3. dagen efter episoden, indsendes på skema 2. Er der givet tilladelse til magtanvendelse, skal skema 1 indsendes én gang om måneden til visitation- og hjælpemiddelafdelingen/myndighedsafdelingen. Faglig dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne, i form af handleplan eller lignende skal foreligge. Revurdering Behovet for fortsat anvendelse af foranstaltningen vurderes løbende af aftaleenheden jf. kopi af afgørelsen. Revurdering jf. stk. 1 og stk. 3 skal ske senest 8 måneder efter godkendelse. Klage Klage til Ankestyrelsen indsendes inden 4 uger til visitation- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Den borger en magtanvendelse vedrører eller en ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden person, som varetager borgerens interesse, kan klage på borgerens vegne, såfremt pågældende ikke selv er i stand til at klage. Side 11 af 22

167 126 Fastholdelse Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når: 1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdende i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. 126 a: Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten, jf. 82 stk. 1, i personlig hygiejne- situationer. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. 136 stk. 2 søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås. Hvem gør hvad? Aftaleenheden Handler akut eller søger om tilladelse. Beslutningen om at fastholde eller føre til et andet rum træffes i den akutte situation af personalet i boeller dagtilbuddet. Registrering på skema 2 skal foretages straks og senest dagen efter, at magtanvendelse har fundet sted. Er der tale om en særlig voldsom fastholdelse, som indebærer risiko for, at borgerens respiration eller kredsløb bliver påvirket, henvises til actioncard. Ansøgningsskema 1 skal anvendes til at søge om fastholdelse i hygiejnesituationer. Der kan ikke anvendes magt i andre hygiejnesituationer end de nævnte på skemaet. Der vil kunne gives tilladelse i indtil 3 måneder. Tidsperioden kan søges forlænget, men kan ikke overstige i alt 6 måneder. Ansøgningsskema 1 hentes i KMD Nexus. Myndighed Visitation- og hjælpemiddelafdelingen/myndighedsafdelingen træffer afgørelse eller videresender til afgørelse i borgerens handlekommune. Registrerings- og indberetningsskema Skema 2 skal anvendes til registrering af den akutte situation. Side 12 af 22

168 Skema 1, når der søges om tilladelse til magtanvendelse i konkrete hygiejnesituationer. Ved, i forvejen godkendt magtanvendelse skal registrering ske i bilag 1 i skema 1. Skemaerne findes i KMD Nexus. Ved bevilling omkring magtanvendelse sendes klagevejledning til borger. Registrering Registrering af magtanvendelse skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Der skal registreres første gang en godkendelse tages i brug på skema 1. Derefter skal tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren, alene registreres. Registrering skal derfor ikke gentages i skema 1 for hver gang der dagligt gøres brug af den godkendte foranstaltning. Dette registreres i bilag 1 til skema 1. Indberetning Indberetning af registrerede magtanvendelser på skema 2 indsendes senest på 3. dagen efter magtanvendelse har fundet sted til konsulenten. I forhold til registreringer vedrørende akut fastholdelse og føren er fristen for indsendelse dog 1 måned. Er der givet tilladelse til magtanvendelse, skal bilag 1 indsendes én gang om måneden til den relevante myndighedsafdeling. Ansøgning og indberetning sendes til visitations- og hjælpemiddelafdelingen/myndighedsafdelingen. Faglig dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne, handleplan eller lignende skal foreligge. Revurdering Behovet for fortsat anvendelse af foranstaltningen vurderes løbende af aftaleenheden jf. kopi af afgørelsen. Tidsperioden for tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer kan ikke overstige 2 x 3 måneder. Klage Klage til Ankestyrelsen skal indsendes inden 4 uger til visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Den borger, en magtanvendelse vedrører eller en ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden person, som varetager borgerens interesse, kan klage på borgerens vegne, såfremt pågældende ikke selv er i stand til at klage. Side 13 af 22

169 127 Tilbageholdelse i boligen Under samme betingelser som i 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. 132: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sager om 1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter 127 mod den pågældendes vilje Stk. 2: Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven. Hvem gør hvad? Aftaleenheden Handler akut eller søger om tilladelse. Ansøgningsskema 1 skal udfyldes - hentes på KMD Nexus. Skema 2 skal anvendes til registrering af den akutte situation. Myndighed Visitation- og hjælpemiddelafdelingen / Myndighedsafdelingen træffer afgørelse eller videresender til afgørelse i borgerens handlekommune. Ved afgørelse om bevilling omkring magtanvendelse sendes en klagevejledning til borger. Registrerings- og indberetningsskema Skema 1 anvendes, når der søges om tilladelse til magtanvendelse. Skema 2 anvendes når der ikke foreligger en godkendelse til magt. Skemaerne findes i KMD Nexus. Er der tale om en særlig voldsom fastholdelse, som indebærer risiko for, at borgerens respiration eller kredsløb bliver påvirket, henvises til actioncard. Registrering: Registrering af magtanvendelse skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Der skal registreres første gang en godkendelse tages i brug på skema 1. Side 14 af 22

170 Derefter skal tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren, alene registreres. Registrering skal derfor ikke gentages, for hver gang, der dagligt gøres brug af den godkendte foranstaltning, med mindre borgeren modsætter sig. Indberetning Magtanvendelser, som der ikke er givet tilladelse til, skal senest på 3. dagen efter episoden, indsendes på skema 2. Er der givet tilladelse til magtanvendelse, skal bilag 1 til skema 1 indsendes én gang om måneden til relevant myndighedsafdeling Ansøgning og indberetning sendes til visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Faglig dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne, handleplan e.l. skal foreligge. Revurdering Behovet for fortsat anvendelse af foranstaltningen vurderes løbende af aftaleenheden jf. kopi af afgørelsen. Revurdering skal ske senest 8 måneder efter godkendelse. Klage Klage til Ankestyrelsen skal indsendes inden 4 uger til visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Den borger, en magtanvendelse vedrører eller en ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden person, som varetager borgerens interesse, kan klage på borgerens vegne, såfremt pågældende ikke selv er i stand til at klage. Tilsyn Personer omfattet af foranstaltninger efter servicelovens 127 skal underrettes om adgangen til at rette henvendelse til Folketingets udvalg i henhold til grundlovens 71, stk. 7, om tilsyn med personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse. Dette gælder også, hvis der er givet samtykke til foranstaltningen. Side 15 af 22

171 128 Anvendelse af stofseler Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1 kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Hvem gør hvad? Aftaleenheden Søger om tilladelse. Ansøgningsskema 1 skal udfyldes. Skemaet findes i KMD Nexus. Myndighed Visitation- og hjælpemiddelafdelingen / Myndighedsafdelingen træffer afgørelse eller videresender til afgørelse i borgerens handlekommune. Ved afgørelse om ret til anvendelse af magt, sendes klagevejledning til borger. Registrerings- og indberetningsskema Skema 1 anvendes, når der er søgt og givet tilladelse til magtanvendelse. Skema 2 anvendes, når der ikke foreligger en godkendelse til magt. Skemaerne findes i KMD Nexus. Registrering Registrering af magtanvendelse skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Der skal registreres første gang en godkendelse tages i brug på skema 1. Derefter skal tilfælde, hvor borgeren enten yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen eller, hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren, alene registreres. Registrering skal derfor ikke gentages, for hver gang der dagligt gøres brug af den godkendte foranstaltning, med mindre borgeren modsætter sig. Side 16 af 22

172 Indberetning Magtanvendelser, som der ikke er givet tilladelse til, skal senest på 3. dagen efter episoden, indsendes på skema 2. Er der givet tilladelse til magtanvendelse, skal skema 1 indsendes én gang om måneden til konsulenten. Ansøgning og indberetning sendes til visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Faglig dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne, handleplan eller lignende skal foreligge. Revurdering Behovet for fortsat anvendelse af foranstaltningen vurderes løbende af virksomheden jf. kopi af afgørelsen. Revurdering dog senest 18 måneder efter seneste afgørelse. Klage Klage til Ankestyrelsen skal indsendes inden 4 uger. Ansøgning og indberetning sendes til visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Den borger, en magtanvendelse vedrører eller en ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden person, som varetager borgerens interesse, kan klage på borgerens vegne, såfremt pågældende ikke selv er i stand til at klage. Side 17 af 22

173 129 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Kommunalbestyrelsen kan, jf. 131, indstille til Statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, eller botilbud opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987, om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når: 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning Stk. 2: For personer med betydelig og varigt nedsat psykiske funktionsevne, jf. 124 a, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket jf. 131, når: 1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. Stk. 3: Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde indstille til Statsforvaltningen, at der træffes afgørelse om, at en person, der er optaget i et botilbud, som nævnt i stk. 1, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan flyttes til en anden tilsvarende bolig, hvor omsorgen for personen kan varetages selv om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for at bevare tilknytningen til sine pårørende. Stk. 4: Det skal indgå i kommunalbestyrelsen vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den pågældende. Stk. 5: Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til Statsforvaltningen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, indstiller kommunalbestyrelsen til Statsforvaltningen at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk : Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sager om: 2) optagelse i særlige botilbud efter 129 stk. 1 Stk. 2: Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven. Side 18 af 22

174 Hvem gør hvad? Myndighedsafdelingen Visitations- og hjælpemiddelafdelingen/myndighedsafdelingen indstiller til Statsforvaltningen jf. stk.1 og stk. 3 om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud. Ligeledes indstiller visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen om flytning til et bestemt botilbud jf. stk. 2 (stk. 5, 2. pkt.), hvis borgerens værge ikke kan tiltræde indstillingen fra Social- og Handicapservice. Indstillingen til Statsforvaltningen skal indeholde en redegørelse for: Grundlaget for at betingelserne anses for opfyldt Den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne Den hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstillingen om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet Indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed Personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen. Har den pågældende ikke allerede en værge, skal visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen anmode Statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Visitations- og hjælpemiddelafdelingen / Myndighedsafdelingen træffer afgørelse jf. stk. 2, hvis indstillingen tiltrædes af den beskikkede værge. Statsforvaltningen Træffer afgørelse jf. stk. 1 og stk. 3. Træffer også afgørelse jf. stk. 2 (stk. 5, 2. pkt.) om flytning til et bestemt botilbud, hvis værgen ikke kan tiltræde indstillingen fra Social- og Handicapservice. Registrerings- og indberetningsskema Skema 3 anvendes, når der er truffet beslutning om optagelse i særlige botilbud. Link til skema 3 findes på KMD Nexus. Registrering Visitations- og hjælpemiddelafdelingen / Myndighedsafdelingen registrerer flytningen senest med udgangen af den måned, hvor flytningen er gennemført. Indberetning Visitations- og hjælpemiddelafdelingen / Myndighedsafdelingen indberetter samtlige registrerede flytninger efter 129 én gang hvert kvartal. Indberetning sendes til visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Side 19 af 22

175 Klage Visitations- og hjælpemiddelafdelingen / Myndighedsafdelingen afgørelse jf. stk. 2 kan indbringes for Statsforvaltningen. Klagen til Statsforvaltningen skal indsendes inden 4 uger til visitations- og hjælpemiddelafdelingen / myndighedsafdelingen. Den borger, en magtanvendelse vedrører eller en ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden person, som varetager borgerens interesse, kan klage på borgerens vegne, såfremt pågældende ikke selv er i stand til at klage. Statsforvaltningens afgørelse jf. stk. 1 og stk. 3 samt om flytning til et bestemt botilbud jf. stk. 2,(stk. 5, 2. pkt.) hvis værgen ikke kan tiltræde indstillingen, kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagen indbringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det er den person, som afgørelsen vedrører, eller Social- og Handicapservice, der kan klage over de nævnte afgørelser. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage. En klage over en afgørelse om optagelse i et særligt botilbud uden samtykke har automatisk opsættende virkning. Ægtefællens særlige klageadgang En ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er berettiget til at klage over Social- og Handicapservices afslag på at indstille til optagelse i særligt botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes for Statsforvaltningen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ klagemyndighed. Side 20 af 22

176 Actioncard. Særlig voldsom fastholdelse Dette actioncard træder i kraft ved særlig voldsom fastholdelse, der kan have karakter af nødværge, hvor en undladelse af fastholdelsen vurderes at have fatale konsekvenser for borgeren selv eller andre. Actioncardet beskriver medarbejdernes handlinger i forbindelse med og efter fastholdelsen. Det er forudsat, at alle tiltag er gjort for at forebygge situationen. Action card: Nr. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT 1 Tilkald hjælp fra andre i nærheden, så der er mindst tre personer til selve fastholdelsen Den involverede personale 2 Det aftales hvem, der er tovholder og kontinuerligt styrer situationen og observerer borgerens tilstand 3 2 personer fastholder borgeren uden at presse unødigt på brystkassen De involverede 4 1 person leder situationen og observerer kontinuerligt borgerens respiration Tovholderen 5 Situationen skærmes for andre beboere/nysgerrige undgå optrapning 6 Ring 112 og tilkald nødvendig assistance fra læge/politi Tovholder 7 Yd evt. førstehjælp til hjælpen når frem Tovholder 8 Tilkald leder, hvis denne ikke er kommet. Leder skal altid involveres Tovholder 9 Overvej om kriseberedskab skal iværksættes Leder 10 Dokumenter det skete så detaljeret som muligt Alle 11 Efterbehandling: Der sker en debriefing af de berørte medarbejdere svarende til situationens alvor Der sættes fokus på den berørte borger, så vedkommende genfinder roen Der sættes fokus på øvrige beboere, så det sætter mindst mulig spor og ikke medfører traumer eller efterreaktioner Pårørende/værge informeres Information til strategisk niveau/politisk niveau Øvrige regler for magtanvendelse følges. Leder Side 21 af 22

177 9. Referencer Socialstyrelsen publikationer: 1. Magtanvendelse i forhold til personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne (til fagpersoner) 2. Magtanvendelse i forhold til personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne (til borgere og pårørende) 3. Magtanvendelse i forhold til personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne (til myndighedspersoner) Side 22 af 22

178 Bilag: 6.1. Referat fra dialogmøde med voksen- og plejeudvalget den 31. august 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

179 Dialogmøde med ældrerådet kl P35 17/1916 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: VPU Voksen- og plejeudvalget afholder dialogmøde med ældrerådet kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa. Fra ældrerådet deltager: Birgit Jensen, Anna Lund Hansen, Ingeborg Kyed Pedersen, Birgit Lindgaard, Aase Andersen, Hans Stagstrup Kristensen og Erik Laursen. Der er følgende dagsorden til mødet: Budget 2018 Produktion af varm mad på plejecentre og fremtiden for Djurs Mad I/S Aktivitetsniveau på plejecentrene Status på forberedelser af ældrerådsvalg og introduktion til det nye ældreråd Eventuelt. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Budget 2018 Formand for voksen- og plejeudvalget Lars Møller orienterede om forslaget til budget 2018 og høringsprocessen for budget Der er frist for fremsendelse af høringssvar den 13. september Produktion af varm mad på plejecentre og fremtiden for Djurs Mad Formand for voksen- og plejeudvalget Lars Møller orienterede først om kommunalbestyrelsens beslutningen om at flytte produktion af varm mad til de enkelte plejecentre. Dernæst blev der orienteret om, at der i løbet af kort tid skal tages stilling til, 1

180 hvordan den fremtidige madproduktion til hjemmeboende skal finde sted. Et flertal i voksenog plejeudvalget har på ekstraordinært møde den 29. august 2017 indstillet, at madproduktionen skal finde sted i et tværkommunalt samarbejde med én eller flere andre kommuner. Det blev understreget, at Djurs Mad fortsætter med produktion af mad til hjemmeboende indtil, der er fundet en anden løsning på leveringen af mad. Aktivitetsniveau på plejecentre Aktivitetsniveauet på plejecentrene herunder brugen af klippekort blev drøftet. Status på forberedelser af ældrerådsvalg og introduktion til det nye ældreråd Næstformand i ældrerådet Anna Lund Hansen orienterede om, at seks medlemmer af ældrerådet stopper. Birgit Lindgaard og Ingeborg Kyed Pedersen stiller op igen. Ældrerådet orienterede desuden om, at der på nuværende tidspunkt er opstillet 7 kandidater, og at der kan opstilles kandidater frem til og med 3. oktober, at der er er indrykket annoncer om det kommende ældrerådsvalg og at der afholdes to åbne orienteringsmøder henholdsvis den 15. september 2017 i Auning og den 20. september 2017 i Grenaa. Eventuelt Ældrerådet orienterede om, at der den 3. oktober afholdes ældredag med oplæg ved foredragsholder og præsentation af kandidater til ældrerådsvalget. Ældrerådet orienterede, om problemer med flexbussen i forhold til lukkede stoppesteder i Fuglsangområdet. Formand for voksen- og plejeudvalget Lars Møller orienterede om, at der er afsat ekstra midler i budget 2018 og at ordningen vil bliv evalueret. Afbud fra Aase Andersen og Hans Stagstrup Kristensen 2

181 Bilag: Program til ældrepolitisk konference - Et sundt liv som ældre Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

182 Ældrepolitisk konference Et sundt liv som ældre Sundhedsfremme og forebyggelse som en vigtig del af ældrerådenes arbejde! Tirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle Forskning viser, at der er et stort potentiale i forebyggende og sundhedsfremmende indsatser rettet mod hele befolkningen såvel unge som ældre. Forebyggelse og sundhedsfremme har således betydning for hele livet. Vi lever i gennemsnit 10 år længere end vores forældre, og med en god sundhedsfremmende og forebyggende indsats vil de fleste af os leve et langt sundere liv end tidligere generationer. En del af æren kan vi selv tage, men stat, region, kommune og civilsamfund er væsentlige medspillere i muligheden for et sundt liv som ældre. Sundhed, trivsel og funktionsevne er et fælles anliggende for den enkelte, for familien, for civilsamfundet, og for kommunen, regionen og staten. Men hvem har ansvar for hvad? Hvad kan kommunerne gøre? Hvad kan ældrerådet gøre? Hvad kan den enkelte selv gøre? Staten sætter de overordnede rammer for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, mens den enkelte kommunalbestyrelse sætter rammerne for lokale tilbud der fremmer sundhed og trivsel og forebygger sygdom og nedsættelse af funktionsevne. I kommunerne har ældre-/og seniorråd indflydelse på fastsættelse af kommunale rammer og tilbud til ældre bosat i kommunen. Dels gennem kvalitetsstandarder og dels gennem forslag om specifikke politikker på delområder som f.eks. forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor en vigtig del af ældrerådenes arbejde. Det fremherskende perspektiv for et godt liv som ældre er et livsforløb, der fokuserer på en sund og aktiv livsstil, der fastholder uafhængighed. Sundhed handler således ikke kun om fravær af sygdom, men også om relationer, robusthed og livsglæde. Det er derfor hensigtsmæssigt med et bredt perspektiv på et sundt liv som ældre et perspektiv som tager udgangspunkt i betydningen af de fællesskaber som har positive effekter på den enkelte ældres liv. Men rummes sådanne tanker i de kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmende politikker? I kommunerne er tidlig opsporing og rehabilitering blevet tidens nye løsen. Men hvordan harmonerer en individuel rehabiliterende tilgang til skrøbelige ældre med, at forskning viser, at trivsel og flere aktive leveår bedst sikres ved indsats til forholdsvis friske ældre og rettet mod fællesskab? Som på så mange andre områder, der drøftes af ældre-/og seniorråd, er sundhedsfremme og forebyggelse fyldt med dilemmaer og valg og dermed basis for gode drøftelser i rådene. De inviterede oplægsholdere vil på konferencen belyse sundhedsfremme, forebyggelse og et sundt liv som ældre fra hver deres udgangspunkt. Det er arrangørenes håb, at de forskellige oplægsholdere på konferencen vil inspirere nuværende og kommende medlemmer af ældreråd i deres arbejde.

183 Program DANSKE ÆLDRERÅDS ÆLDREPOLITISKE KONFERENCE Dag 1 09:45-10:30 Indregistrering, kaffe og rundstykke 10:30-10:35 Velkomst - indledende bemærkning Erik Stagsted, landsformand for DANSKE ÆLDRERÅD 10:35-11:15 HOVEDOPLÆG: En "gammel befolkning" Gennemsnitsalderen har i de sidste 180 år udviklet sig fra godt 40 år til omtrent 80 år. Konsekvensen af denne udvikling er en drastisk forandring af Danmarks befolkningssammensætning. Hvad betyder den stadigt voksende ældrebefolkning for ressourceanvendelsen og for samfundet? Professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning Kaare Christensen giver sit bud på, hvad befolkningsudviklingen kommer til at betyde for samfundet og samfundsøkonomien og på, hvordan samfundet tilpasses en stadig mere forskelligartet gruppe af ældre, hvor nogle 80-årige kan klare mere end mange midaldrende, mens andre slet ingenting kan. Kaare Christensen, professor, centerleder, Dansk Center for Aldringsforskning 11:20-12:05 Seminarrunde 1 Vælg ét af nedenstående otte seminarer til seminarrunde 1. og vælg et andet seminar til seminarrunde 2. 11:20-12:05 1. Kend din krop - når den ældes I kommunerne er aktiv aldring, rehabilitering, tidlig opsporing og forebyggende hjemmebesøg bl.a. temaer, der står øverst på dagsordenen i arbejdet med at styrke ældres aktive liv, livskvalitet og uafhængighed fra omsorgsydelser. Det er en uundgåelig følge af aldring, at der sker kropslige forandringer, men hvordan skelnes mellem uundgåelige aldersforandringer og alarmklokker som mulige tegn på egentlig sygdom? Hvad kan vi selv gøre for at forebygge, mindske eller kompensere symptomer, og hvad kan og bør kommunerne gøre? Med sin lægefaglige baggrund i geriatrien giver Carsten Hendriksen sit bud på disse spørgsmål. Derudover inde-holder seminaret oplæg til diskussion om bl.a. forebyggende hjemmebesøg og den rehabiliterende omsorgstilgang, begreberne sårbarhed og skrøbelighed, samt problematikker ved medicinsk behandling af ældre med mange kroniske diagnoser. Carsten Hendriksen, seniorforsker, pensioneret overlæge, dr. med. 11:20-12:05 2. LÆR AT TACKLE - hverdagen, et liv med problemer eller sygdom m.m. Forebyggelsesområdet i Danmark har undergået en nødvendig og vigtig professionalisering, så vi i dag arbejder både mere systematisk og mere målrettet end for ti år siden. Eksempel herpå er koncepterne LÆR AT TACKLE, som er kursusmoduler, der tager udgangspunkt i kursisternes egen indsats og håndtering af livssituation, problem eller sygdom. Fundamentet for kurserne bygger på ligemandsprincippet, som skaber gensidig identifikation. Derfor er mindst en af de to instruktører på et kursus en frivillig, som selv har en eller flere kroniske/langvarige problemstillinger. LÆR AT TACKLE har evidensdokumenteret effekt og er et godt supplement til den sygdomsspecifikke rådgivning og undervisning, som varetages af sundhedsfagligt personale på sygehuse, i kommuner og i privat praksis. Nicolaj Holm Faber indvier os i organisering og indhold i kurserne, der er udviklet at Komiteen for Sundhedsoplysning og Trygfonden, og som nu udbydes i 67 af landets kommu-ner. Nicolaj Holm Faber, kandidat i filosofi & retorik, chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning 11:20-12:05 3. Mand dig op - Det er vigtigt at nå de svære mænd! Danske mænd lever 3-13 år kortere end danske kvinder. Desværre er de også mere ramt af alvorlige syg-domme og går langt mindre til læge. Hvad tænker de da på? Hvad skal der til for at nå mændene? En af metoderne til at nå mændene er gennem målrettet kommunikation og dialog på mændenes præmisser. På seminaret giver Mie Møller os mange eksempler på, hvordan budskaber kan formes, så succesraten højnes med at rekruttere mænd til sundhedstilbud, med i fællesskaber og at få mænd med i samtaler. Mie Møller vil også opridse karakteristika ved mandens sundhed og adfærd så vi forstår de svære mænd lidt bedre. Mie Møller Nielsen, projektleder i Forum for Mænds Sundhed, professionsbachelor i sundhed og ernæ-ring

184 11:20-12:05 4. Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Et ældre-/seniorråd har med sin rådgivende rolle over for kommunalbestyrelsen mulighed for at samarbejde problempåvisende og handlingsanvisende. I dette seminar betoner Finn Kamper-Jørgensen fordele ved det handlingsanvisende. Han tager udgangspunkt i sine erfaringer og indgående viden fra bl.a. et langt professionelt liv som leder af Statens Institut for Folkesundhed, ældre-/seniorrådsarbejde, samt i Forebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen. I seminaret er omdrejningspunktet oplæg og drøftelse med deltagerne om: Sundhedslovens 119 om kommunalbestyrelsens ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse Hvorledes et forebyggelsesråd for ældre kan sammensættes, arbejde og rådgive politikerne Hvorledes man kan arbejde for næste generation af sundhedsaftaler, der sammenbinder sygehus, lægepraksis og kommune, så der udvikles sammenhængende patientforløb og forløbsprogrammer med god forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Desuden berøres sundhedsprofilen for ældre, de forebyggende hjemmebesøg, samspillet kommune/almen lægepraksis, de kommunale kvalitetsstandarder samt det demografiregulerede ældrebudget i kommunen. Finn Kamper-Jørgensen, læge, seniorrådsformand i Fredensborg, medlem af Danske Ældreråds bestyrelse, fhv. leder af Statens Institut for Folkesundhed 11:20-12:05 5. Bevar sociale funktionsevner - og bevar livsglæde og et godt helbred Kan det virkelig passe, at et liv med aktiv deltagelse i hverdagslivets små almindeligheder, såsom at købe ind selv, påvirker psyke og helbred positivt? Annette Johannesen har igennem flere år forsket i vellykket aldring og kan dokumentere, at netop social kontakt og det at kunne komme ud at handle selv, er stærkt forbundet med at være tilfreds med tilværelsen. På seminaret præsenteres undersøgelser om sociale funktionsevner og der gives bud på, hvorfor det kan være både sundheds- og tilfredshedsfremmende at ses med andre mennesker, at købe ind selv og deltage aktivt i andre praktiske gøremål og tiltag. På seminaret gives ideer til, hvilke områder og hvordan ældre-/seniorråd kan være med til at fremme, at ældre mennesker i kommunen gives mulighed for at bevare sociale funktionsevner og opbygge nye. Annette Johannesen, konsulent, specialergoterapeut i gerontologi 11:20-12:05 6. Livshistorier - En vej til nærværende samtaler, mening og fællesskabsfølelse Vi bør tale mere om, hvordan det liv vi er rundet af påvirker vores måde at tænke og trives på. Ældre mennesker i dag tilhører en generation, hvis sprog for, hvordan man har det det indre liv er anderledes end blandt yngre generationer. Det fortællende sprog er derimod et sprog, vi alle taler. Vi fortæller anekdoter/livshistorier, og vi forstår verden igennem de historier, som fortælles. Den fortællende indfaldsvinkel er derfor en nyttig passage, der kan føre ind under overfladen til det vigtige i ældre menneskers liv. Andreas Nikolajsen og Lone Rømer tager afsæt i livshistoriepraksissen Fortæl for Livet, som er udviklet af Fonden Ensomme Gamles Værn. På seminaret belyses betydningen af livshistorier, hvordan vi kan lytte nærværende til dem og drage positiv og livgivende nytte heraf, samt skabe fælleskabsfølelse. Udgangspunkt for seminaret er konkrete erfaringer med Fortæl for Livet, og inspiration til implementering af konceptet i kommunalt regi. Andreas Nikolajsen, cand. psych., projektleder, Fonden Ensomme Gamles Værn og Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune 11:20-12:05 7. Udvikling af det nære sundhedsvæsen KL og kommunerne arbejder på at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommunerne arbejder sammen med almen praksis og det specialiserede sygehusvæsen. Målet er at give danskerne et sundere og længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Det sætter krav til kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af de kommunale forvaltningsområder. Specialkonsulent i KL, Eva Michelle Burchard tager os med op i helikopterperspektiv og ser på, hvilke forpligtigelser, udfordringer og muligheder kommunerne har i arbejdet med at styrke både den borgerrettede- og patientrettede forebyggelse. Eva Michelle Burchard, specialkonsulent, Center for Forebyggelse i Praksis 11:20-12:05 8. Sunde Seniorer - meningsfuld, motiverende aktivitet for hjerne og krop Det er aldrig for sent at få det godt eller bedre, men det kræver motivation og den rette motion og genoptræning. Fokus i seminaret er, at du er... hvordan du tænker, ernærer og bevæger dig. På seminaret formidles, hvordan man med lette metoder i praksis kan finde motivation og øge fysisk, mental og social kapacitet og minimere svækkelse, sygdom og stress: Kort sagt optimere livskvalitet og energiniveau med positive tilvalg i stedet for fravalg. Marina Aagaard indvier os i værdifuld viden om motion/træning/genoptræning for ældre, samt konkrete tips og tiltag, der kan implementeres for ældre i kommunalt regi her og nu, her og der, solo og sammen med andre. Marina Aagaard, master i Fitness and Exercise, Syddansk Universitet, Motions- og Fritidsekspert i DR 12:10-12:55 Frokost 13:00-13:45 Seminarrunde 2 13:50-14:35 HOVEDOPLÆG: Når mennesker har brug for mennesker! - Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre? Sociale relationer er afgørende for, hvor længe vi lever, om vi bliver syge, og hvordan vi lever med sygdom og tab. Faktisk har fraværet af sociale relationer lige så negativ indflydelse på vores helbred som rygning, alkohol og inaktivitet. Alligevel fylder familie, venner og netværk vores relationer til hinanden mindre i det fore-byggende arbejde end de klassiske KRAM-faktorer. De fleste ældre mennesker er tilfredse med livet og klarer tab af mennesker, de holder af, og de vanskeligheder og sygdomme, der følger med et langt liv. Men en del af især de ældste i samfundet føler sig ensomme. Christine E. Swane indvier os i, at sådan behøver det ikke at være, når hun knytter ord, tal og løsninger til ensomheden. Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn 14:50-15:35 HOVEDOPLÆG: Grundlag for en vellykket aldring - Lev livet med robusthed Sundhedsbegreberne, der står bag det oprindelige KRAM, er efterhånden velkendt af alle. Men der har efterhånden vist sig et behov for, at den mentale sundhed skal lægges til. Det Dobbelte KRAM modellen supplerer de velkendte KRAM-faktorer med et mentalt sundheds-kram. Lis Puggaard har arbejdet med Det Dobbelte KRAM og belyst ressourcefaktorer i hverdagslivet, som opbygger robusthed, handlekraft og selvstændighed hos ældre mennesker. Hvad er det der gør, at nogen har evnen til at holde sig sunde? Hvad er det, de robuste kan, og hvor har de den robusthed fra? Lis Puggaard giver sit bud på, hvorfor der er grund til at tage ældres sundhedstilstand alvorligt, og på hvordan mental sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse hænger uløseligt sammen. Lis Puggaard, cand. scient., ph.d., Syddansk Universitet

185 15:35-15:40 Afsluttende bemærkninger Erik Stagsted, landsformand for DANSKE ÆLDRERÅD

186 Praktiske oplysninger Tid Konferencen finder sted tirsdag d. 24. oktober 2017 Indregistrering fra kl Programmet begynder kl og slutter kl Adresse Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf.: Målgruppe Medlemmer af ældre-/seniorråd, opstillede kandidater til ældre-/seniorrådsvalg, samarbejdspartnere, medlemmer og medarbejdere i frivillige organisationer og ældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner og regioner, forskere samt kommunal-, regional- og landspolitikere Pris Kr for medlemmer af ældre-/seniorråd, samt opstillede kandidater. Øvrige deltagere 1550 kr. Prisen inkluderer morgenkaffe med brød, frokost inkl. en øl eller vand, eftermiddagskaffe med brød, bustransport mellem Vingstedcentret og Vejle station samt deltagermappe Tilmelding Elektronisk tilmelding via DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside, Deltagerne registreres efter først-til-mølle princippet Hvis der skal tages særlige hensyn (kørestolebruger, diabetiker m.m.), bedes dette anført i tilmeldingen. Tilmeldingsfrist er mandag d. 9. oktober 2017 Bekræftelse Bekræftelse fremsendes via umiddelbart efter tilmelding. Er EAN-nr. oplyst, sendes elektronisk faktura. Ellers sendes faktura til den opgivne mailadresse. Betaling Faktura udsendes efter tilmeldingsfristens udløb Afmelding Skal ske skriftligt til info@danske-aeldreraad.dk Afmelding er vederlagsfri indtil tilmeldingsfristen mandag d. 9. oktober Ved afmelding inden d. 17. oktober refunderes 75 % af deltagerprisen. Ved afmelding herefter, betales hele deltagerprisen. Det er muligt at sende en anden deltager end den tilmeldte Bus Der er gratis bustransport mellem Vejle station og Vingstedcentret. Buskørsel mellem Vingstedcentret og Vejle station tager ca. 35 min. Bussen passer med tog, der ankommer kl. ca fra København og kl.ca fra Frederikshavn. Der er ligeledes gratis bustransport til Vejle station kl fra Vingstedcentret Tog mod København afgår kl. ca Tog mod Frederikshavn afgår kl. ca Ny togplan er endnu ikke offentliggjort ved programmets udsendelse Overnatning Deltagere, der ønsker overnatning, kan kontakte Vingstedcentret på tlf for bookning af værelse. Værelser afregnes direkte med Vingstedcentret

187 Bilag: Referat fra 21. august Møde ml. Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs kommuner Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

188 Ældrerådene i Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs Fællesmøde Der afholdes fællesmøde for formænd og næstformænd hos Per Boysen i Randers. Mødet holdes på Laksetorvet i ældrerådets mødelokale Mandag den 21. august klokken Med følgende forslag til dagsorden: 1. Regionsældrerådsmødet den 28. august i Viborg * Mødet med formand Erik Stagsted, vore forventninger til DANSKE ÆLDRERÅD * Regionsældrerådet i næste valgperiode samarbejdsaftale eller vedtægt? * Andre punkter fra mødets dagsorden 2. Hvordan ser det ud med budget 2018 i vore kommuner? 3. Forslag om fælles intro-kursus for nyvalgte ældrerådsmedlemmer (Jens Erik) 4. Klippekortsordningen for beboere på plejecentre udveksling af erfaringer 5. Andre spørgsmål af fælles interesse. I mødet deltager Favrskov: Nina Thøgersen Norddjurs: Anna Lund Hansen og Jens Erik Madsen Randers: Jørgen Gammelby og Per Boysen Syddjurs: Karen Møller Referat: Der var afbud fra Nina Thøgersen. Ad.1: Dagsordenen for mødet den 28. august i regionsældrerådet blev gennemgået. Herunder blev det drøftet, at der er et stærkt ønske om, at Danske Ældreråd har mere føling med, hvad der rører sig på den politiske scene og agerer hurtigere ud til pressen og til os i de lokale ældreråd/seniorråd. Det er ikke optimalt, at Ældre Sagen altid er først på Facebook eller i medierne med de varme emner. Det er med til at forvirre befolkningen, som tror, at Ældre Sagen er det eneste sandhedsvidne på ældreområdet. Danske Ældreråd skal være en magtfaktor på ældreområdet og være mere handlekraftig. DÆ skal ikke være en politisk pressions-gigant, som Ældre Sagen. Vores fundament og virksomhed er et andet. Det er på det grundlag, vi er skabt, at DÆ skal blive bedre til at agere og hjælpe og motivere. Norddjurs, Randers og Syddjurs anbefaler, at regionsældrerådet i næste periode fortsætter som hidtil. Det blev noteret, at de fire kommuner i 4-banden skal udpege et medlem til

189 forretningsudvalget. Karen Møller, Nina Thøgersen og Jens Erik Madsen genopstiller ikke, så pilen peger på Randers Ældreråd til at tage initiativ til valg af FU-medlem. Ældrerådsvalget i Randers afholdes i september og foregår som brevvalg. De tre andre kommuner har fremmødevalg den 21. november. Ad. 2: I Norddjurs Kommune er der netop indgået en budgetaftale mellem alle partier med den virkning, at der ikke skal ske besparelser eller serviceforringelser i De tre andre kommuner er ikke færdige med de politiske drøftelser, og der er planlagt ældrerådsmøder til udarbejdelse af høringssvar. I Syddjurs er der lavet et sparekatalog, men det bliver nok ikke gennemført som foreslået. Ad. 3: JEM lagde op til en drøftelse af, hvordan de nye ældreråd kan komme godt fra start i Flere muligheder for kursusvirksomhed blev drøftet. Konklusionen er, at der ikke er basis for et døgnseminar. En temadag fælles for de fire kommuner kan være en mulighed, men den skal tilrettelægges i forhold til udspillet fra DANSKE ÆLDRERÅD og efter nøje drøftelser med forvaltningerne i de fire kommuner. JEM vil undersøge sagen videre, når udspillet fra DÆ er kendt. Ad. 4: Deltagerne beretter om gode erfaringer med implementeringen af den nye ordning. Dog er der eksempel på, at en aktivitet, som hidtil har været gennemført af frivillige er blevet modregnet med klip i beboerens klippekort. Det giver ældrerådene en opgave med at følge med i udviklingen. Der blev endvidere drøftet ordningen med fast tilknyttede læger til plejecentre. Det blev overvejende omtalt positivt. Ad. 5: Valget til ældrerådet blev drøftet. De tre kommuner har travlt med at skaffe kandidater og planlægge orienteringsmøder. Randers uddelte brochurer, pjecer og andet materiale om deres ælderådsvalg, som er nært forestående. Deres ambition er at opnå en endnu bedre valgdeltagelse end i Administrationen forestår optælling af de godt 20 tusinde stemmesedler. Valget bliver detaljeret beskrevet i gratisavisen Randers Onsdag i uge 34. Referent: Jens Erik Madsen

190 Bilag: Referat fra 28. august Møde i Regionsældrerådet Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 14. september Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

191 !! "! # $ $ % & % # ' ( ' ) *! # +,! # - %, % # *! # +. / $ 0 1 % $ 1 % # ( ( *! # 2 +.! 3 4 % % # ) '. + 5 * 0 6, % * % # ' ( ' ( *! # +!

192 7 8 9 : ; < = > A : : B C A D D E? ; :? ; F G : F H I > : ; K A : F A ;?? L ; C M G J ; J > > J G? 9 G : 9 N O J G? 9 G : 9 ;? 9 G?? ; : I : E? 9 8 G I K A : P G J G 8 8 ; C A D D E? ; : > C G 8 ; J G Q 8 ; : ; ;? 9 H I? 9 R C C ; J S T U J V G C E JK E? C A? K : G > J G : J ;? G K T W X Y Z [ A D D E? ;? C G? ;? J ;? M R 8 I ; G C E J J ; G D ; 8 8 ; : G C E J \ 8 G 9 > ; : P ; 8 8 ; : Q ; I I ; 9 ; 8 ; Z [ : G M ; J ; : G J G C E JK E? C A? ;? > C G 8 C E?? ; E 9 K H : ; C A D \ ] ; : ; 9 ; > L I ; \ 8 ; ^ ; F G? 9 I ; : P K A : G J C : ; G J Q A : I ; : ;? C G? K A : Q M C A D D E? ;? A I Q M ; Q ; F G? 9 8 ; J 9 ; : P ; 8 8 ; : G J Q A : I ; : ; C G? C A D D ; 9 I ; : ; F ^ ; D K : G F A > J G 8 9 ; J C A D D E? ;? > > \ ; G > ; : ; 9 ; G C E J C G \ G J ; J C G? M G : ; J G I ; 9 ; J 9 ; : ; K A : 8 H Q Z > Q ; J F ` : H? 9 G F 9 ; : A C M G J ; J > > J G? 9 G : 9 ;? > C : G M P K A : 9 ; 8 ; A I E 9 K A : 9 I ; : P A I M ; : ; C > ; D \ 8 ; : \ B P F M A : 9 G? > J G? 9 G : 9 ;? C G? I H : ; 9 ; J J L 9 ; I J A I D E I J K A : 9 ;? ;? C ; 8 J ; Q A : I ; : G J > ; P F 8 C 9 > G J > ; : A I Q ; F G? 9 I ; : P > A D 9 ; J > C G 8 M R : ; D E I J G J K B 8 H > ; I ; J F ^ ; D = C A D D E? ; P D ; 9 9 ;? > \ ; G > ; : ; 9 9 > G J > K : G C A D D E? ;? > G C E JK E? C A? Z

193

194 )

195 '

196

197

198

199

200

201

202

203 % $! ' $ ( (! * ( $ $ ' $# ' 3 # $ & % $ $ " #! " * $ # % $! ) ( # $ ' % # % $! ) ( #. ( $ -,! ( + # '! * # '! # % $ ( ( $ 0 % / $ * ' ' ( # & % $ 1 - " ( $ ( $ " ) " # ' # 1 $! # " * ' # / $ ( / $ % ( ' 2

204 $ $ ( " (! % 7 % ' $# * / $ 4 # 0 % / $ # ' 6 ' " 0 ) "0! # " # 5

205 8

206 > ( $ * ( 6 ( $ 6 ( $ 6 ( 6 ( 6 "! ' =! # $ $ < $ / $ A / $ B # / $ * C : 9 ; $ $ /

207 9

208 9

209 9

210 9

211

212 VIGTIG ROLLE TIL ÆLDRERÅDENE OMKRING NY KVALITETSSTANDARD!

213 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER I HJEMMESYGEPLEJEN KRAV OG ANBEFALINGER TIL VARETAGELSE AF SÆRLIGE SYGEPLEJEINDSATSER MANDAG DEN 28. AUGUST 2017, VIBORG LISBETH MARIE GRØNDAHL ÆLDREPOLITISK KONSULENT, DANSKE ÆLDRERÅD

214 HISTORIK HVORFOR ER DER BRUG FOR ET AKUTFUNKTION? MARKANT STIGNING I OPGAVEFLYTNING FRA REGIONER TIL KOMMUNER ANTALLET AF ÆLDRE I KOMMUNERNE ER STIGENDER VI LEVER LÆNGERE OG SUNDERE LIV NYE HOSPITALER/SUPERSYGEHUSE, SOM KUN SKAL BEHANDLE PÅ HØJT SPECIALISERET NIVEAU ØGET FOKUS I KOMMUNERNE PÅ KOMPLEKSE SUNDHEDSFAGLIG PLEJE OG BEHANDLINGSOPGAVER HVERDAGSREHABILITERING ( 83) ET KRAV I KOMMUNEN, SOM KRÆVER INDSIGT OG GIVER FLERE OPGAVER INITIATIVER OG OPGAVER TIL BORGERRETTET FOREBYGGELSE KRÆVES MERE OMFATTENDE OG KOMPLEKS INDSATS PÅ DEMENSOMRÅDET ET NYT FOKUSOMRÅDE BLANDT MANGE FLERE INDSATSER FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT/KRONIKKERE BORGERE/PATIENTER SKAL FLYTTES FRA SYGEHUS TIL KOMMUNE ET OVERORDNET MASSIVT POLITISK KRAV OM DET NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN

215 HVORFOR? DET NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN? OPGAVER SKAL LØSES I KOMMUNERNE, TÆT PÅ BORGERNES HJEM OG I BORGERNES EGET HJEM OPGAVER DER KAN LØSES NÆRT SKAL! (KOMPLEKSITETEN FLYTTER SIG) OPGAVER KAN LEVERES OG LEDES AF BÅDE KOMMUNER OG REGIONER NY BEVIDSTHED OM AT: MANGE FORSKELLIGE KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD, YDELSER I PRAKSISSEKTOR OG FUNKTIONER DÆKKET AF SYGEHUSE/EVT. MED UDGÅENDE FUNKTION, ER MULIGE DET IKKE ER AFGØRENDE, HVEM DER LEVERER EN INDSATS, MEN AT DER ER TALE OM EN INDSATS TÆT PÅ BORGERENS EGET HJEM ELLER HVERDAG AT OPGAVER I TÆT SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD, ALMEN PRAKSIS OG SYGEHUSENE OFTE ER AFGØRENDE FOR AT SKABE EN SAMLET INDSATS TIL GAVN FOR PATIENTEN.

216 HVORFOR? DET NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN BENT HANSEN DANSKE REGIONER HAR BL.A. SAGT Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Vi skal have mere sundhed for pengene og sundhedsvæsenet skal skabe værdi for borger og samfund. Desuden skal vi finde de løsninger, der giver mening og her er borgerne ofte mere forandringsparate end systemet.

217 DEN HELT OVERORDNET VISION DET NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN? FÆRRE PATIENTER SKAL FALDE MELLEM TO STOLE I SUNDHEDSVÆSNET FLERE SKAL HJÆLPES I EGET NÆRMILJØ OG UNDGÅ INDLÆGGELSER INGEN ÆLDRE OG ANDRE BORGERE SKAL OPTAGE SENGEPLADSER PÅ LANDETS SYGEHUSE FOR NOGET DER KAN KLARES LOKALT FLERE OPGAVER SKAL LØSES TÆT PÅ BORGERNE, I SUNDHEDSHUSE ELLER HJEMME I FOLKS EGNE HJEM KUN SPECIALISEREDE OPGAVER SKAL LØSES PÅ SYGEHUSE

218 HVORFOR? DET NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN DER ER STOR ENIGHED OM BEHOVET.. DANSKE REGIONER, KL OG STATEN HAR DE SENESTE 10 ÅR SAMARBEJDET OM RIGTIG MANGE INITIATIVER TIL AT FLYTTE OPGAVER OG INDSATSER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET TIL KOMMUNERNE Akutfunktion

219 HVORDAN OG HVAD VIL MAN OPNÅ? DET NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN

220 1. RIGTIG MEGET RØR SIG PÅ OMRÅDET SENEST 20 ANBEFALINGER STATEN, DANSKE REGIONER OG KL FÆLLES FOR ALLE ANBEFALINGER ER, AT DE UNDERSTØTTER OG GIVER KONKRETE LØSNINGSFORSLAG TIL: SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER, REGIONER OG PRAKSISSEKTOREN NYE SAMARBEJDSMODELLER, - EKSEMPELVIS MED FÆLLES FINANSIERING, LEDELSE OG PLANLÆGNING SYSTEMATISK ØGE FOKUS PÅ SOMATISKE SYGDOMME OG PSYKISKE LIDELSER NYE MODELLER FOR FORLØBSKOORDINATION ALTSÅ MODELLER TIL FORLØB PÅ TVÆRS AF SYGEHUSE, KOMMUNE OG ALMEN PRAKSIS NYE MODELLER FOR ANSVARSFORDELING FOR GRUPPEN AF MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER OG MED MISBRUGSPROBLEMATIK

221 2. RIGTIG MEGET RØR SIG PÅ OMRÅDET SENEST 20 ANBEFALINGER REGIONER/SYGEHUSE DER PÅTAGER SIG RÅDGIVNINGSFORPLIGTELSE TIL KOMMUNERNE/NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN FOKUS PÅ TIDLIG OPSPORING ETABLERES EN SPECIALUDDANNELSE TIL EN MINDRE GRUPPE SYGEPLEJERSKER I KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS, SAMT TYDELIG ANSVARSFORDELING SUNDHEDSSTYRELSEN SKAL UDVIKLE EN NATIONAL MODEL FOR KVALITETSPLANLÆGNING ALMEN PRAKSIS SKAL STYRKE TIL AT VARETAGE FLERE OPGAVER FX I FORHOLD TIL PATIENTER MED KRONISKE SYGDOMME BEDRE DIGITALE LØSNINGER OG HØJERE OPLYSNINGSNIVEAU MELLEM SEKTORENE, FAGPROFESSIONELLE OG TIL BORGEREN SELV ETC.

222 SYGEPLEJEINDSATSER KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER I HJEMMESYGEPLEJEN KRAV OG ANBEFALINGER TIL VARETAGELSE AF SÆRLIGE 2018

223 KVALITETSSTANDARDEN FØRSTE GANG VI SER SÅ MARKANTE KRAV FRA SUNDHEDSSTYRELSEN TIL KOMMUNERNE FORMÅLET ER: AT UNDERSTØTTE EN ENSARTET OG HØJ KVALITET I DE KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER PÅ TVÆRS AF LANDET AT UNDERSTØTTE KOMMUNENS SAMARBEJDE MED SYGEHUSE OG ALMEN PRAKSIS VÆRDIGRUNDLAGET ER: VÆRDIGHED OG PATIENT OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE SAMMENHÆNG I PATIENTENS FORLØB HØJ KVALITET OG PATIENTSIKKERHED

224 KRAV OG ANBEFALINGER AKUTFUNKTION TILRETTELÆGGES SÅ DEN SKAL: VÆRE TILGÆNGELIG DØGNET RUNDT ALLE UGENS SYV DAGE (TEAM, PLADS ELLER BEGGE DELE) LØBENDE VURDERE BEHOVET FOR AKUTFUNKTIONENS INDSATSER - OG SÅ VIDT MULIGT TILPASSE AKUT- FUNKTIONENS KAPACITET HEREFTER DET ANBEFALES: AT KAPACITETSVURDERINGEN I KOMMUNER OG REGIONER SKER I SAMARBEJDE MED ALMEN PRAKSIS OG SYGEHUS AT KOMMUNER MED ET LILLE PATIENTGRUNDLAG INDGÅR I TVÆRKOMMUNALE SAMARBEJDER OM VARETAGELSEN AF AKUTFUNKTION AT TILRETTELÆGGE INDSATSEN SÅ DEN ER KOORDINERET MED DEN ØVRIGE KOMMUNALE HJEMMESYGEPLEJE, ALMEN PRAKSIS OG SYGEHUSE, SAMT MED ANDRE KOMMUNALE INDSATSER FX TRÆNINGS-, REHABILITERINGS- OG ERNÆRINGSINDSATSER.

225 KRAV OG ANBEFALINGER AKUTFUNKTION SKAL KUNNE VARETAGE FØLGENDE MÅLGRUPPER: LÆGEHENVISTE PATIENTER MED AKUT OPSTÅET ELLER FORVÆRRING AF KENDT SYGDOM MED BEHOV FOR OBSERVATION, PLEJE OG/ELLER BEHANDLING, MEN UDEN BEHOV FOR SYGEHUSINDLÆGGELSE LÆGEHENVISTE PATIENTER, DER EFTER UDSKRIVNING FRA SYGEHUS FORTSAT HAR KOMPLEKSE PLEJE- OG/ELLER BEHANDLINGSBEHOV, DER KRÆVER SÆRLIGE SYGEPLEJEFAGLIGE KOMPETENCER PATIENTER, HENVIST FRA HJEMMESYGEPLEJEN, HVOR DER ER BEHOV FOR SPARRING MED AKUTFUNKTIONENS PERSONALE, MED HENBLIK PÅ HJÆLP TIL VURDERING ELLER INDSATS

226 KRAV OG ANBEFALINGER AKUTFUNKTION SKAL KUNNE VARETAGE FØLGENDE OPGAVER: VARETAGE SYGEPLEJEFAGLIG VURDERING OG KOMMUNIKATION, HERUNDER: OBSERVATION OG VURDERING AF PATIENTEN VED BEHOV, HERUNDER MÅLING AF VITALE PARAMETRE (ABCDE-PRINCIPPET). BEHOVET VURDERES AF LÆGE OG AKUTFUNKTION I FÆLLESSKAB, HVOR OPFØLGENDE SYGEPLEJEFAGLIG VURDERING SKAL VÆRE MULIG FLERE GANGE I DØGNET SIKKER MUNDTLIG KOMMUNIKATION, FX VED ISBAR-METODEN, MED LÆGE OM OBSERVATIONSFUND HELHEDSVURDERING AF FORHOLD OMKRING PATIENTEN, HERUNDER ANDRE KOMMUNALE INDSATSER ABCDE princippet: A=Airway = luftveje B = Breathing = vejrtrækning C = Circulation = kredsløb D = Disability = neurologisk status E = Exposure = eksponering Et effektivt redskab til en hurtig, struktureret vurdering af en kritisk syg patient Prioritering af behandlingstiltag, så det mest livstruende behandles først Patienter vurderes og behandles samtidig og før optagelse af detaljeret anamnese Stabiliserende behandling gives inden definitiv diagnose

227 ISBAR FORARBEJDE TIL SIKKER MUNDTLIG KOMMUNIKATION - Vurder borgerens situation Overvej, hvem der er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen /handleplaner Hav relevante oplysninger klar, f.eks. bt, puls, temperatur, vejrtrækning bevidsthedsniveau, f.eks. farver, bleg/rød/blå, medicinliste m.v. (ABCDE-princip) Når der ringes op til samarbejdspartneren, anvendes ISBAR tjekliste KRAV OG ANBEFALINGER ISBAR tjekliste I - Identifikation: Oplys navn, funktion etc. Borgerens navn, CPR-nr. og adresse S - Situation: "Jeg ringer, fordi fortæl din bekymring," "Jeg har observeret følgende ændringer i helbredstilstanden" f.eks. smerter Følgende værdier er tjekket f.eks. BT, puls, vejrtrækning B - Baggrund: Kort præsentation af borgerens situation, borgerens normale sygdomshistorien etc. A - Analyse "Jeg er usikker på, hvad problemet er..." eller "Jeg mener, at problemet er...," beskriv problemet Borgerens situation er ændret. Vi må gøre noget. R - Råd "Skal vi ikke..." (beskriv), "Hvad synes du, jeg skal gøre?, "Hvilke tiltag vil du forslå?, "Hvad skal jeg observere og vurdere?, "Hvem gør hvad?" "Hvornår tales vi ved igen?"

228 KRAV OG ANBEFALINGER DESUDEN SKAL PERSONALET KUNNE VARETAGE INSTRUMENTELLE INDSATSER, HERUNDER: O AKUTTE BED-SIDE BLODPRØVER (KAPILLÆR BLODPRØVETAGNING TIL MÅLING AF INFEKTIONS-TAL, BLODSUKKER OG BLODPROCENT) O SUBCUTAN OG INTERMUSKULÆR MEDICINADMINISTRATION, HERUNDER SMERTEBEHANDLING O SONDEERNÆRING, HERUNDER PASNING OG GENANLÆGGELSE AF SONDER O PARENTERAL ERNÆRING HERUNDER TIL- OG FRAKOBLING SAMT FORBINDINGSSKIFT VED INTRAVENØSE KATETRE O INHALATIONSBEHANDLING O PASNING AF DRÆN, SAMT KATETERANLÆGGELSE OG PLEJE O PRØVETAGNING TIL MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE, HERUNDER PODNING OG URINDYRKNING Det anbefales: - at der, såfremt akutfunktion skal varetage opgaver udover de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, også laver underliggende aftaler herom.

229 KRAV OG ANBEFALINGER KRAV TIL KOMPETENCER OG UDDANNELSE: I AKUTFUNKTION SKAL OPGAVERNE VARETAGES AF ERFARNE SYGEPLEJERSKER MED FØLGENDE UDDANNELSE OG KOMPETENCER: AUTORISERET SYGEPLEJERSKE MINDST TO ÅRS RELEVANT, KLINISK ERFARING I FULDTIDSSTILLING GRUNDLÆGGENDE SYGEPLEJEOPGAVER KAN EFTER KONKRET VURDERING VARETAGES AF ERFARNE SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER MED FØLGENDE KOMPETENCER: AUTORISERET SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT. SVARENDE TIL MINDST TO ÅRS RELEVANT, KLINISK ERFARING I FULDTIDSSTILLING. PERSONALET I AKUTFUNKTIONEN SKAL OVERVEJENDE VÆRE BESKÆFTIGET MED DE SÆRLIGE OPGAVER, SOM ER KENDETEGNET FOR AKUTFUNKTIONENS OPGAVEPORTEFØLJE, OG KOMPETENCER SKAL LØBENDE UDVIKLES OG VEDLIGEHOLDES.

230 KRAV OG ANBEFALINGER I AKUTFUNKTION SKAL DER VÆRE FØLGENDE UDSTYR TIL RÅDIGHED: UDSTYR TIL MÅLING AF VITALE PARAMETRE, HERUNDER PULS, BLODTRYK, TEMPERATUR OG ILTMÆTNING I BLODET UDSTYR TIL UNDERSØGELSE AF URIN, FX I FORM AF URINSTIX OG UTENSILIER TIL INDSENDELSE AF DYRKNING UDSTYR TIL KAPILLÆR BLODPRØVETAGNING (BLODSUKKER, INFEKTIONSTAL OG BLODPROCENT) UDSTYR TIL PODNINGER NASOGASTRISKE SONDER OG UDSTYR TIL ANLÆGGELSE AF DISSE KATETRE OG UDSTYR TIL ANLÆGGELSE OG PLEJE AF DISSE FORSTØVERAPPARAR HJERTESTARTER OG RUBENS BALLON VÆRNEMIDLER

231 KRAV OG ANBEFALINGER KVALITETSSIKRING OG DOKUMENTATION EN AKUTFUNKTION SKAL: FØLGE RELEVANTE KLINISKE RETNINGSLINJER, OG DER SKAL FORELIGGE LOKALE INSTRUKSER FOR ALLE OPGAVER, DER VARETAGES I AKUTFUNKTIONEN EFTER LÆGELIG DELEGATION. LØBENDE KVALITETSSIKRE INDSATSERNE, FX VED AT UDFØRE JOURNALAUDITS OG/ELLER VED AT MONITORERE OG FØLGE OP PÅ RELEVANTE INDIKATORER.

232 ANSVAR OG SAMARBEJDE KUN ANBEFALINGER DET ANBEFALES: AT RAMMERNE FOR SAMARBEJDET MELLEM AKUTFUNKTIONEN I HJEMMESYGEPLEJEN OG DE REGIONALE BEHANDLINGSTILBUD FASTLÆGGES I EN UNDERLIGGENDE AFTALE, SOM UDARBEJDES I REGI AF SUNDHEDSAFTALER OG PRAKSISPLANER FOR ALMEN PRAKSIS. AFTALEN SKAL BLANDET ANDET, AFSTEMME FORVENTNINGER TIL KAPACITETEN I AKUTFUNKTIONEN OG DE REGIONALE BEHANDLINGSTILBUD AT HENVISENDE LÆGE TAGER TELEFONISK KONTAKT MED AKUTFUNKTIONEN OG UDFORMER EN SKRIFTLIG KORRESPONDANCE PÅ HENVISNINGSTIDSPUNKTET AT LÆGER PÅ SYGEHUSE OG I ALMEN PRAKSIS SIKRER DE FORNØDNE AFTALER, SÅ DET ER TYDELIGT FOR PERSONALET I AKUTFUNKTIONEN, HVEM DE SKAL KONTAKTE VED SPØRGSMÅL OM PATIENTENS BEHANDLING

233 ANSVAR OG SAMARBEJDE KUN ANBEFALINGER DET ANBEFALES: AT BEHANDLINGSANSVARET FOR PATIENTER HENVIST AF PRAKTISERENDE LÆGE LIGGER HOS PRAKTISERENDE LÆGE I DAGTID OG VAGTLÆGE UDEN FOR ÅBNINGSTID AT BEHANDLINGSANSVARET FOR PATIENTER HENVIST AF SYGEHUSLÆGE, I TILFÆLDE HVOR DEN I-GANG-SATTE BEHANDLING PÅ SYGEHUSET IKKE AFSLUTTES VED UDSKRIVELSE, AFTALES LOKALT, OG AT BEHANDLINGSANSVARET VED OVERDRAGELSE TIL PRAKTISERENDE LÆGE SKER MUNDTLIGT OG EFTER AFTALE MED PRAKTISERENDE LÆGE AT INTRAVENØS MEDICINSK BEHANDLING SOM HOVEDREGEL PÅBEGYNDES I SYGEHUSREGI, OG AT DER FRA SYGEHUSET LÆGGES EN PLAN FOR BEHANDLINGEN, SAMT AT DET OVERORDNEDE ANSVAR FOR DEN INTRAVENØSE BEHANDLING BLIVER SYGEHUSLÆGER, OGSÅ EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS TIL EN AKUTFUNKTION AT DEN KOMMUNALE AKUTFUNKTION GIVER PATIENTENS PRAKTISERENDE LÆGE BESKED, NÅR INDSATSEN I AKUTFUNKTIONEN AFSLUTTES.

234 1. SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION? DET ANBEFALES KUN AT DER UDARBEJDES SAMARBEJDSAFTALER MELLEM HHV. PRAKTISERENDE LÆGER, LÆGER PÅ SYGEHUSE OG DEN KOMMUNALE AKUTFUNKTION...OM ANSVAR, OM STRUKTUR OG RAMMER FOR OVERLEVERING HVAD ER PROBLEMET HVIS IKKE DISSE AFTALER KOMMER I HUS? HVAD KAN VÆRE VÆSENTLIGE BARRIERE FOR AT FÅ DISSE AFTALER I HUS? -

235 2. SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION? DET ER OP TIL DEN ENKELTE KOMMUNE SELV AT BESLUTTE OM MAN VIL HAVE AKUTFUNKTIONEN SOM ET AKUTTEAM ELLER SOM AKUTPLADSER EVT. BEGGE DELE HVAD ER FORDELE OG ULEMPER VED DE TO MODELLER? HVILKEN BETYDNING HAR DET BL.A. FOR MULIGHEDEN FOR SPECIALISERET HJÆLP I EGET HJEM? FOR LIGHED I SUNDHED?

236 3. SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION? AKUTFUNKTONEN SKAL BEMANDINGS OG KOMPETENCEMÆSSIGT BESTÅ AF SYGEPLEJERSKER MED MIN. 2 ÅRS PRAKSISERFARING OG SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE MED UDDELEGEREDE OPGAVER DSR HAR SAGT AT DET IKKE ER FYLDESTGØRENDE KOMPETENCER OG VIL DERFOR OPRETTE EN SPECIALUDDANNELSE TIL AKUTFUNKTIONEN, MEN.. ER DET MULIGT AT SKAFFE DE SPECIALISEREDE KOMPETENCER TIL AKUTTEAMET? OG HVAD BETYDER DET FOR ØKONOMI OG NIVEAUET I AKUTTEAMET HVIS IKKE DET ER MULIGT?

237 4. SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION? DET ANBEFALES KUN. AT DER, SÅFREMT DEN KOMMUNALE AKUTFUNKTION VÆLGER AT VARETAGE OPGAVER UDOVER DE ANGIVNE, FX VENØS BLODPRØVETAGNING OG INTRAVENØS VÆSKE OG MEDICINADMINISTRATION, OGSÅ LAVES UNDERLIGGENDE AFTALER HEROM HVAD ER PROBLEMET HVIS/HVIS IKKE DISSE AFTALER KOMMER I HUS? HVILKE KONSEKVENSER FÅR DET HVIS DISSE INSTRUMENTELLE OPGAVER IKKE LØSES AF AKUTFUNKTIONEN?

238 5. SPØRGSMÅL TIL DISKUSSION? HVAD ER ÆLDRE-/SENIORRÅDS OPGAVE I FORHOLD TIL DEN KOMMENDE LOVPLIGTIGE AKUTFUNKTION? HVAD ER PROBLEMET HVIS IKKE AKUTFUNKTIONEN KOMMER TIL AT FUNGERE EFTER SIN TILTÆNKTE FORM OG INDHOLD? HVORDAN KAN ÆLDRE-/SENIORRÅD BEDST UNDERSTØTTE AFTALER OM: KOMPETENCER? MÆNGDEN AF KOMPLEKSE OPGAVER (FX I.V. BEHANDLING)? SAMARBEJDSAFTALER MELLEM KOMMUNER OG REGION? LØBENDE VURDERING, LOKALE INSTRUKSER OG KRAV TIL MONITORERING AF INDIKATORER??????

239 JO.. ÆLDRERÅDENE HAR EN VIGTIG ROLLE I FORHOLD TIL KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNAL AKUTFUNKTION? TAK LG@DANSKE-AELDRERAED.DK

240 Til Regionsrådet i Region Midtjylland & Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland. Kopi til Sundhedsstyrelsen 17. juli 2017 ml/st Vedr. Planlagte besparelser på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Hjerneskadeforeningen har erfaret, at regionens hospitalsledelse har pålagt Hammel Neurocenter at lave en besparelse, hvorefter der skal nedlukkes fire højt specialiserede sengepladser. Baggrunden er et estimeret underskud på 20 mill. kr. ved udgangen af Men - underskud skal reelt forstås som en ubalance i forhold til de pladser, som Region Nordjylland og Region Syddanmark køber på Hammel Neurocenter. Der har i perioden været fuld belægning på Hammel Neurocenter. En tidligere audit i forbindelse med spareforlig viste, at de patienter som Hammel Neurocenter havde i sengene på det tidspunkt havde behov for indsatsen fra Hammel Neurocenter, altså de rigtige patienter i de rigtige senge - bare med et forkert postnummer i adressen. Besparelsen på de fire højt specialiserede sengepladser har således til formål at bringe balance mellem patienter fra Region Midtjylland og patienter fra de andre regioner. Da Hammel Neurocenter siden nedlukning af 1½ sengepladser i forbindelse med spareforliget har haft lange ventelister til, vil nedlukning af yderligere fire pladser medføre, at der må være patienter, som har et behov for behandling på sygehus på et højt specialiseret niveau, som ikke vil få den rehabilitering, som de har krav på. En anden ting er, at siden der er kommet den ubalance imellem visitationer fra Region Nordjylland og Region Syddanmark, er det antagelig et udtryk for, at patienter i disse landsdele ikke får henvisning til den rigtige behandling, idet behandling af patienter med hjerneskade, der har behov for et højt specialiseret sygehus skal visiteres til Hammel Neurocenter jvf. Sundhedsstyrelsen. Hjerneskadeforeniingen frygter, at rehabilitering af patienter med en alvorlig hjerneskade vil blive væsentlig forringet I Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark den kommende tid. På vegne af Hjerneskadeforeningen Jette Sloth, Landsformand, Viggo Jonasen, Rådgiver, Morten Lorenzen, Direktør

241 : ; < : = : A B ; : < 6 < C : < D E 7? = A B ; F? G : H H : I 7 B H J K ; C 6 D : ; M 6 C C B G B <? = : < B 6 ; : > H N ; O B ; H : < P B ; : < Q : <! " # $ " % & ' ( ) ) * * +!, -. / 0 1 ) / % * * * * 2! ! : ; < : = : A B ; : < 6 < C : < 5? > A B ; 9 : ; : = J : < D : : 7 = : K J D B ; 6 R H ; T > > : ; U : > T F ; 6 < C A B : > B < = : > D : < = : ; K = B : < V 7? < 7? C H : U : = V? ; : 7 = : 6 A B ; F? A 7 S > < 6 < C? A A 6 ; : = : < C : V = : ; H 6 7 J N 9 H = V : W 6? 7 6 = : ; : H < : S ; B ; : J? U H : ; 6 < C V L X : C 6 B < = J B = V 6 H? 7 : H 8? F F : 7 Y : S ; B W : < H : ; >? < A L A B ; V? H 6 : < H : ; < : : H ; : ; : C 6 B < : ; : ; U : < T H H : ; = 6 C? A H 6 7 : < : V L 8? F F : 7 Y : S ; B W : < H : ; E & " d ( * ) ( " * % 1 % ( d * ( 1 " ( " * " ( * 1 % Z ;? B C F [ \ ] [ J? ; 8 B = V 6 H? 7 = : < J O H = : 7 D J? A H? < = D? ; : H A B ;? H H 6 7 V? = = : >? V? W 6 H : H : < H 6 7? < H? 7 7 : H? A : < ; : C 6 B <? 7 : V? H 6 : < H : ; 6 U : B V ^ B C < A C L : : ; : H < 6 < C E _ : < D? ; = 7 : 7 S > < 6 < C? A A 6 ; : = : < C : V = : ; : ; K = B F R : ; 6 : V L K : < > B < = : > D : < =? A? : : H = : < : = H : L ; J? ; D ` ; : H : H A? 6? < H? 7 7 : H? A V? H 6 : < H : ; : ; J : < D 6 = : = H 6 7 J N 9 H = V : W 6? 7 6 = : ; : H < : S ; B ^ ; : J? U H : ; 6 < C A ;? X : C 6 B < Y B 9 T 7 7? B C X : C 6 B < < F? ; > E _ : H : ; V : < U? C C ; S 6 > > : F S 7 6 C H? H = 6 C : < B C : H B F? H V? H 6 : < H : ; A 6 = = : 7? : 7 : 6 > > : = > S 7 7 : A : < ; : H H : U : J? 7 6 < C E Z E : > = E F : H? < H? C : =? H < : S ; B ; : J? U H : ; 6 < C = H 6 7 : < : V L ; : C 6 B < = ^ B C J B D A S < > H 6 B < = ^ < 6 D :? S 6 = = : ; : C 6 B < : ; = L D : 7 = B F 6 X : C 6 B < O H 9 T 7 7? 7 N U : : D 6 > 7 : ; = 6 C E R A B ; J B H 6 7? < H? 7 7 : H? A V? H 6 : < H : ; A ;? X : C 6 B < O H 9 T 7 7? U 7 : : ; 6 [ \ ] a ; U : : H : < D 6 ; > = B F J =? <? 7 T = :? A 8? F F : 7 Y : S ; B W : < H : ; E b <? 7 T = : < D 6 = H : U 7 E? E? H V? H 6 : < H : ; A ;? X : C 6 B < O H 9 T 7 7? F H B C F? ; >? < H F : ; : = V : W 6? 7 6 = : ; : H < : S ; B ; : J? U H : ; 6 < C : U B ; C : ; : A : N D ; 6 C : ; : C 6 B < : ; E _ : H U 7 : D V L U? C C ; S A D 6 ; > = B F J =? <? 7 T = : < A ; : F =? H : < V B 7 6 H 6 = > D H? C : H F L 7 = ` H < 6 < C B F? H H 6 7 V? = = : H 6 : < ; : C 6 B <? 7 : A B ; U ; S C H 6 : N D ; 6 C : ; : C 6 B < : ; = E X : C 6 B < = ; : H U 7 : : < ] c E? S C S = H [ \ ] c B ; 6 : < H : ; : H B F 7 S > < 6 < C : <? : A 6 ; : = : < C : V = : ; E R A B ; J B H 6 7 D : < H : 7 6 = H : V ; B U 7 : F? H 6 > > : <? ; U : : : ; H 6 7 = 6 C J V L? H B V H 6 F : ; : A B ; 7 N U : < : V L 8? F F : 7 Y : S ; B W : < H : ; B C =? F? ; U : : H F : 7 7 : F 8? F F : 7 B : J : < D 6 = : :? : 7 6 < C : ; 7? : H B D : ; F J : < U 7 6 > V L? H = 6 > ; :? H? 7 7 : V? H 6 : < H : ; A B ; J D : : H : ; ; : 7 : D? < H K A L ; F S 7 6 C J A B ;? H F H? C : : H H 6 7 U V L 8? F F : 7 Y : S ; B W : < H : ; = L J S ; H 6 C H = B F F S 7 6 C H

242 : A H : ; : < : ; J D : ; D : H J 9 : ; < : = : E O D : < 7 6 C J 6 7 = : < e : < H 8? < = : < X : C 6 B < = ; = A B ; F? "

243 # & / ;? & / ;? 5- & 4 5' ; & - 5 ) 4 ' & 0 ' /. - ' 4 7 < ' & /. - ' 2 / & / 5;. ( ' 2 5;, 5 ) 3 / & 5, /%, -) ' 5& ' 8 - O \ N N F V V H U T SR I Q P ON F M G F w z y l k r d r t n f r d p r w z y l k r d p o n ~ w z y l k r d r p n g y w g w w z y w p f k w n r p n v g m w q o g w k v g ƒ w g f r n n ƒw l Œ q o p n m w q o g g m o o f n f o n g ki wp n g {w k w k n m w q o g f k w Œ n k ƒ w n m r s ki wp n g {w p w g p Œ lw ƒ w g k ƒmw l r h v ON N F V V T SR I Q P ON F M J I L P H G F k w k n k w k n w k w g e o g d k w k n p r ƒ k w k n p ni k f g i k w n k w k n k o wp w g w w j n p o n p w g w k w k n k o wp w g w w p h n w g w k w k n f k w k Œ p n q o k p r p g m w q o g k w k n w p k v g e ƒ g k w lw o j g l k k w k n o f n w g fe mž o f n k w k n w p k v g e p gi r ƒ ' & 6 ' % 5 1 5;, ) 5, ) & / < ' 0 '% & œ 5 ) & / '% - & ;. & / ; & - ' & < & 5; ' & 6 / '% ' & /) /. - ' ' & ' -, ; & - ' & 2 5& 1 5& 5' ) % 2, : 5 6 & H W O H ^ H, ;) ; & + 6 H` \ H _ N H ^ H «N H H \ H _ N H H ^ c b \ G \ H O N H - ; 2 ; + ' & 0 6 ; & 0 6 G N H V `', ; 2 ' ) ; & 0 5 ) 7 ', < +4 ; 2 7 ' < 5' & ( ' +4 ; 2 7 ' < - < & ; -) ; 2 ; ; & 4 C < &, + ; 2 ' ) ' +4 ; 2 7 ' +4 ; 2-7 ' 9 > > 5 > & 5 ) 6 2 / ' 5 ) 4 7 <, ), 5 5& )! "! /) A '% ; > + ) % 5 6) /) ( '% & > 0 1 = % 4 2 = ' 1 ), )) +,. + 6) 4, ) + ) ; (2 ' < % 2 -) +, * ( ) ' & ' 0 1 % ' : 6) / + ) % 3 ' 2 ', 0 1 ) ' /) +, * ( ) ' & $% + )C ; -) '1 /) +, * ( ) ' & % 5 + ) 2 ;) ' -) & 45 B) ' > 8 / * ;) 42 +, 8 ) / ', /) 25 & > 0 1 = % ' ) &1 - / +, % * ( ) ' & 8 : / = ) ; ) 45 0 ) ; + ) % 5 6) c b ` H NX H _a O` FE X _OE ^ ] G \Z [E X HZ YZ OXW V JK L I H DE ki r y y o { f x i k u fi k mw l i v ge l j i k u n h i l i s e ki k ge qi ne pi o f n l i i k lm i k j e h i f g d e ki r y y o { f x i k u fi k mw l i v ge l j i k u ye n yi y w j i p r qi ne pi w } g o ki r y y o { f x i k u fi k mw l i v ge l j i { e q u j i p nf ni e o n p pe ki r y y o { f x i u ƒ i n g i m qi fi g} yi y j i lm ˆ pi hwmw j e ni k ƒ i n qe m q u i k { e ni ƒ i n g i m qi fi d } p g i k l i j i k gi pe p u Š u ˆ ƒ i n g i m qi fi d } p g i k l i j i k gi pe o u h n pi k w qi ne pi } g o w j u t i Ž i p r qi ne pi w } g o ƒ g e w ni e ki k ki r y y o { f i w fi Œ m l i k ni w gi ƒp ne p g i k l i j i k gi pe k u l i j i k gi n k u gi l i ni l v ne e S a J NX ON HE \ c b ` H NX H _a Ǹ O ^O H X HZ YZ NX ON HE DE ki r y y o { f i k i m qi fi d } l u n e fe n pi g i ki k w ne e ƒ i n g i m qi fi g} yi y i ki r y y o { f i k u i m qi yi y i q u r n { ne pe p k pi r ki r y y o { f i p u yi pi e r ƒ l u m e m h i i g xw ƒ i n g i m qi fi g} ki r y y o { f i p u pi hwmw j e i k u n gi l i i ki k ge r d ƒ i n g i m qi fi d } ki r y y o { f i k u l i j i k gi pe k u gi qi q i ki { e pe ki r y y o { f i k u l i j i k gi pe k u n gi x e e o n p pe ki r y y o { f i k u l i j i k gi s i k u n gi qi g i k oe qi ne pi w } g o i k l i j i k gi pe i fi k d i i f u š u r xw ki m i e ƒ i n g i m qi fi d } f u i k w qi ne pi fi o o } l u n e ki k w ne e p r qi ne pi f u i d fi k k u p k i t i w ne e ƒ i n g i m qi fi d } : + ) * ( ) & 4 ), 2 ) =5 ) 3 ', + ) ' < % 4.) ;, = % - % ' : + ) 7 6 -) - ( ) ' < % ' ') / '% ' & 1 ; + ) 0 ) ; 4, ) 25 5, % 2Ÿ ; ( ) & ž5 & A) ;) 42 5; 4 ). ;, = %, 425 œ1 ' > 7 ') 5& '1 (, ) '% & ;1 ) ;, ) % = % ž5 ;) ) 6 0* ) +5 -% 6 œ% ' < % ' + ) 4 ) =5 * ) ;% ) ', + ) ; 5, ) ; + ) 0 ) ; 4, ) 25, % Ÿ % 5 + ) < & 3 ', 1 85 / ;) -) +, * ( ) ; 4 2 = ' 1 ), ) ( ), 5 =4 ) ; ') < % - % 5 ') 4 ) ;, ) 4.) ;, = %, ) / '% + 6) + ) * ( ) & 2, ' + ) 4 ) =5 * ) + ) +, * ( ) <5 ) + ) 8 / ' ;) 4 2 = ' 1 ), ) ( ), +, * ( )., = < % 8 : / 6 = 3 ', % 6 / % 3 ') '1 ) 5 B) \ H > ª c Z E H` ` _ E ^ ` F c b O H` ] c \ ' + ) 8, ' : -) ; 42 + ) < & % 5- '% ;). 6 = % = ) 2 + ), 84 ) ', ) 5 B) _ \Z E > H N H ^ O HE ]E ` W \ X Z _ \Z EHE H c ` b ]E ` W ª c Z E NX ] «V b < % 5 ( ) %, ' : -) ; ),., > = < % 2 ' -) % 2 = ' 1 ), ( ), ' + ) ; : -) (2425 & 0 ') - ;% * ) 4 /) ; : -) ; +42 ( ) 4 1 ) ), ' <5 ) ) -) & + + ) 24 5; 4, ) -) ) & < ' -) 42 5 ( ) < % 2 = ' 1 ), ( ), ' < '% + ) ; : 4, ) -) ) ') 4 ) & ' + ) ; ( ) ; 4 2 = ' 1 ), ) +,. ' ) ) ( ) < % & ; 4 2 = ' 1 ), ) A), ; > 4 2 = ' 1 ), ) +,. 4, ) -) - 3 > 4, ) -) - 3 4, )% -) & +5 ²% ± > 4 2 = ' 1 ), ) +,. 4 2 = ' 1 ), ) +,. ' <5 ) 4 ) 25/ 0 %, 8 / ' ) =5 & ; * ;) 42 ' + ) ;. - '% % =5 ) 3 ', 2 ' ) =5 & 2 = ' 1 ), ( ), ; * ;) 42 +, 2 5' ³1 ) ' > + ) 2 + ), ; -) + ) 8 / 45. ),