Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Sygedagpenge og revalidering

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Familie-Socialcenter@htk.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 Status og udviklingstendenser Målsætninger og konkrete initiativer for Budget Bilag 1 Detaljeret budget Bilag 2 Nøgletal

3 1 Status og udviklingstendenser 2004 Sygedagpenge Udvikling Tendensen på landsplan er en fortsat stigning i udgifterne til sygedagpenge. Den tidlige indsats vil derfor være afgørende for at stabilisere udgifterne. Sygedagpengeområdet har siden 2000 været præget af regelændringer, som har haft store økonomiske konsekvenser for kommunerne. Samtidig er antallet af sygemeldte steget bl.a. som følge af, at svage grupper er kommet i beskæftigelse, mere effektivitet på arbejdsmarkedet og nye sygdomsmønstre. Dette har vanskeliggjort budgetlægningen på området. I 2003/2004 har tiltagene ligesom tidligere haft fokus på de langvarigt syge, den hurtige indsats, fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet samt en udvidelse af samarbejdet med læger, sygehuse og virksomheder. En optimering og effektivisering ved brug af IT-systemer Siden januar 2003 er der udarbejdet rapporter via Essentia-systemet hver 3. måned. Rapporterne viser udviklingen i sager i forhold til varighed, antal, brancher/virksomheder samt en profil af de sygemeldte - for så vidt angår diagnose, branche, uddannelse, alder og køn. Disse oplysninger har og vil fortsat være et vigtigt styringsredskab i det daglige. Udvikling af organisation, herunder personale og arbejdsgange I august 2003 blev to midlertidige stillinger tilført området for to år. I januar 2004 blev den ene af disse stillinger forlænget til 30/4 2006, og der blev tilført området yderligere 1 stilling fra 1/ Endelig er der 1/ ansat en virksomhedskonsulent til området. Ved at tilføre medarbejderressourcer til opfølgningsdelen har det været muligt at få bremset op for de langvarigt syge. Erfaringen her og i andre kommuner viser en klar sammenhæng i ressourcer og resultater. Kommunens job- og virksomhedskonsulenter er nøglepersoner, når de sygemeldtes fremtid skal afklares, det være sig arbejdsprøvning eller flexjob. I februar 2004 påbegyndte konsulenterne arbejdet med at etablere et netværk for borgere, der afventer flexjob. For at kvalificere konsulenterne yderligere er der afholdt et uddannelsesforløb i foråret Uddannelsen var fælles med konsulenter fra Erhvervscentret og Lokalcentret i Taastrupgård og finansieret af midler fra Koordinationsudvalget. I forhold til de sygemeldte er indsatsen intensiveret. Der afholdes informationsmøder så tidligt som muligt i sygeforløbet fast hver 3. uge. Herudover får den sygemeldte udleveret en folder om muligheder, rettigheder og pligter. Afklaringsprojekter for de sygemeldte Koordinationsudvalget har bevilget midler til arbejdsprøvningsforløb. I oktober 2003 begyndte et projekt i Erhvervscentret og januar 2004 i det sociale projekt Mira. Begge projekter er målrettet modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Projektet blev evalueret i maj 2004, hvor hovedkonklusionen var, at det giver mulighed for en hurtig afklaring for den sygemeldte, så der kan træffes en hurtig beslutning om det videre forløb. Og det er en fordel, at der er en lægekonsulent tæt knyttet til projekterne, så forløbene kan justeres, når en læges vurdering er nødvendig. Herudover har Høje-Taastrup Kommune indgået aftaler med AOF Lejrekredsen og Høje Taastrup om forskellige afklaringsforløb, herunder et forløb specielt målrettet tyrkiske kvinder. Efter en evaluering er det besluttet at forlænge og udvide ordningen, idet resultatet har været meget positivt. For sygemeldte med lidelser i ryg og andre bevægelseshæmmende lidelser er der indgået aftale med Hedehusene Fysioterapi om træningsforløb. Erfaringerne har været positive. Indenfor har psykiatriområdet kommunen primært benyttet sig af Erhvervscenter Espelundens tilbud. Det er erfaringen, at arbejdsprøvninger for sygemeldte med psykiske lidelser klares bedst i dette regi. 166

4 Projektudvikling og samarbejdsfora Koordinationsudvalget har bevilget midler til ansættelse af en studentermedhjælp i 4 måneder. Pågældende har siden februar 2004 været i gang med en afdækning af sygemeldte med psykiske lidelser. Denne gruppe af syge udgør ca. 19 % af det samlede antal og er den næststørste gruppe af de langvarigt syge (over 26 uger). På baggrund af denne analyse har Koordinationsudvalget i august 2004 besluttet, at der skal udarbejdes en pjece samt igangsættes endnu en rapport, der skal afdække mulighederne for handling via andre involverede aktører på området, herunder hospitaler, virksomheder med flere. Pjecen, der omhandler dårligt arbejdsmiljø, tænkes sendt til virksomheder, der leverer sygemeldte med afsæt i dårligt arbejdsmiljø. Endvidere har Koordinationsudvalget bevilget midler til et projekt om sygemeldte fra A-kasser. Projektet skal afdække, om der er sammenhæng mellem A-kassens krav om aktivering og efterfølgende sygemelding, er der forskel i diagnoser sammenlignet med sygemeldte fra et arbejdsforhold samt i hvilken grad A-kasserne benytter rådighedserklæringer. Projektet vil også indeholde overvejelser om fremtidige tiltag. I foråret 2004 afsluttes et projekt om delvise sygemeldte. Projektet havde til formål at afdække barrierer for anvendelse af delvise sygemeldinger hos læger, sagsbehandlere, arbejdsgivere med flere. Rapporten blev forelagt Koordinationsudvalget maj En grundlæggende konklusion var at kendskabet til delvise sygemeldinger kan udbredes. Høje-Taastrup Kommune indgår i et samarbejde med lægerne. Der er etableret en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunens ledelse og sagsbehandlere samt læger. I forbindelse med nedbringelse af unødvendige ventetider har kommunen haft kontakt til Foreningen af Speciallæger, Københavns Amt samt KAS Glostrup. For at fremme en mere aktiv brug af sikkerhedsorganisationen er der på Koordinationsudvalgets hjemmeside publiceret inspirationsmateriale om syge- og fraværspolitikker, samtidig med at der er indledt morgenmøder med udvalgte virksomheder. Da Høje-Taastrup Kommune, som en stor arbejdsplads i kommunen, også placerer sig som hovedleverandør af sygemeldinger, er der etableret et samarbejde med kommunens Omsorgsnetværk. Lovgivning og administration Administrationen har generelt strammet op omkring de lovgivningsmæssige muligheder, for så vidt angår forlængelse ud over 52 uger eller stop af en dagpengesag. Samtidig med at aftaler ( 28) om kroniske lidelser overvejes i bestræbelserne på at fastholde en ansat. Herudover følges der langt tidligere op, og som en del af opfølgningen benyttes rundbordssamtaler, der er samtaler, hvor borgeren, sagsbehandleren, arbejdsgiveren, læge, faglig organisation og andre interessenter deltager. Kommunen har siden januar 1996 kunnet gøre krav gældende for skadevoldere, som ved at volde skade på andre har givet kommunen udgifter til sygedagpenge. Siden oktober 2001 har en person været ansat til specielt denne opgave. I 2002, 2003 og 2004 er der bogført regresindtægter på i alt ,60 kr., hvoraf staten skal have 50 % for samme periode har lønudgiften været ,40 kr. Et samarbejde med Inkasso- og Kontrolcentret er indledt i forsøg på at få afdækket socialt bedrageri i sygedagpengesager. Her tænkes specielt på selvstændige erhvervsdrivende, der modtager sygedagpenge og fortsat arbejder. I slutningen af 2004 har byrådet godkendt en politik for sygedagpengeområdet. Lovændringer Som et led i Regeringens initiativer i handlingsplanen Det gør vi ved sygefraværet er blandt andet en nedsættelse af refusionen til kommunerne på sygedagpenge mellem 26 og 52 uger. Refusionen er p.t. på 50 %. Denne overvejes nedsat til 35 %. Lovændringen forventes at træde i kraft fra 1/ Loven er endnu ikke vedtaget. Revalidering Udvikling Udviklingen på arbejdsmarkedet vil i de kommende år betyde, at der bliver behov for at opkvalificere ledige 167

5 mod stillinger inden for flaskehalsområder. Høje-Taastrup Kommune har benyttet virksomhedsrevalidering for dagpengemodtagere i højere grad end tidligere. Fleks- og fastholdelseskonsulenterne arbejder i stigende grad på at skabe kontakter til virksomheder, hvor der foretages arbejdsprøvninger/arbejdsoptræning med henblik på efterfølgende fastansættelser. Herudover arbejder konsulenterne med et omfattende afklaringsarbejde af de borgere, der venter på flexjob, så det sikres, at disse borgere reelt står til rådighed for et flexjob. Der er også etableret et netværk for borgere, som venter på flexjob, for at skabe motivation for borgeren til aktivt at medvirke i egen sag. Endvidere har Koordinationsudvalget bevilget midler til uddannelse af jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter på tværs af rådhus, Erhvervscenter og Lokalcenter Taastrupgård. Amtslige revalideringsinstitutioner benyttes samme omfang som tidligere, samtidig med at der er sat forskellige afklaringsprojekter i gang i Høje-Taastrup Kommunes regi. Der er etableret arbejdsprøvningspladser i Erhvervscentrets Produktionsafsnit, som fx montage, tømrer, smed og kontor. Ligesom projekt Mira tilbyder arbejdsprøvning indenfor møbel, design, tekstil og kantine. Projekterne er finansieret af Koordinationsudvalget og skal evalueres i sommeren Samlet set er der arbejdsprøvet flere borgere i 2004 end i Borgere, der i dag henvises til de amtslige institutioner, har i forhold til tidligere, væsentligt mere omfattende helbredsmæssige og sociale problemer. 168

6 2 Målsætninger og konkrete initiativer for Sygedagpenge Overordnet vil målet være at skabe en balance mellem økonomi, de behov vores borgere har for støtte og tilbud, den indsats der er og fortsæt vil blive sat i værk. Et mål som til stadighed vil blive udfordret ved den forventede stigning i antal sygemeldte og evt. lovændringer fra 1/ Målsætninger Tiltag, der hurtigst muligt skal sikre en afklaring af borgerens muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, via job på skånevilkår eller andet Opsøgende arbejde og samarbejdsaftaler med virksomheder, så der kan ske en tidlig og målrettet indsats overfor sygedagpengemodtagere Fortsat udbygning af samarbejdet med lægerne Udbygning af samarbejde med faglige organisationer og A-kasser Effektivisering og kvalificering af dagpengeområdet herunder; Digitalisering Gennemgang af sager med en varighed over 26 uger hver anden måned Minimering af forlængelse af sager over 52 uger med årsagen revalidering overvejende sandsynligt Generelt vil der ske en konsolidering af de initiativer, der allerede er sat i værk. Herudover vil kommunen via projekterne om sygemeldte fra A-kasserne, de sygemeldte med psykiske lidelser og de delvise sygemeldte, målrette indsatsen yderligere. Af tiltag indenfor målsætningerne kan nævnes: Tiltag, der hurtigst muligt skal sikre en afklaring af borgerens muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, via job på skånevilkår eller andet Som nævnt indledningsvis vil der også fremover være tilbud for de sygemeldte. Af veletablerede projekter kan nævnes: Arbejdsprøvning i Erhvervscentret og Projekt Mira AOF-projekt for sygemeldte med lidelser i bevægeapparatet AOF-projekt I gang igen Ryg-projekt Avantijob arbejdsprøvning specielt målrettet psykisk syge borgere Center for Sundhed og Livsstil Alle projekterne har gennemgået en evaluering, hvor man besluttede at videreføre disse. For AOF-projektet for sygemeldte med lidelser i bevægeapparatet er der sket en udvidelse med fire pladser i 2004 og yderligere fire pladser i foråret Opsøgende arbejde og samarbejdsaftaler med virksomheder, så der kan ske en tidlig og målrettet indsats overfor sygedagpengemodtagere Partnerskabsaftaler I forbindelse med regeringens handlingsplan Det gør vi ved sygefraværet nævnes partnerskabsaftaler som et redskab. Høje-Taastrup Kommune har haft drøftelser med TDC om en partnerskabsaftale og indgået partnerskabsaftale med KAS Glostrup. I bestræbelserne på at få en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de sygemeldte og dermed færre udgifter til sygedagpenge, vil kommunen generelt overveje dette som en mulighed i det videre samarbejde med virksomhederne. 169

7 Rundbordssamtaler Som en del af opfølgningen benyttes rundbordssamtaler, der er samtaler, hvor borgeren, sagsbehandleren, arbejdsgiveren, læge, faglig organisation og andre interessenter deltager. Aktivt brug af sikkerhedsorganisationen Morgenmøder med udvalgte virksomheder vil fortsat blive holdt. På disse møder informeres om sikkerhedsorganisationens rolle i forhold til sygemeldinger samt regler for anmeldelse af sygefravær fra arbejdsgiver. Tidlig anmeldelse giver mulighed for tidlig opfølgning. Et nyt fokusområde vil være virksomhedernes forpligtelser jf. den nye arbejdsmiljøreform, når det gælder forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær. Fortsat udbygning af samarbejdet med lægerne Nedbringelse af ventetider Dialog med speciallæger og sygehuse med henblik på nedbringelse af unødvendige ventetider. Ventetiden har vist sig at have betydning for de øgede udgifter til sygedagpenge. Der arbejdes videre med forskellige tiltag, som hurtige forundersøgelser på sygehusene, samarbejdsmøder med speciallæger samt minimering af ventetider ved speciallægeundersøgelser ved brug af Mediconnect (et elektronisk system til rekvirering af speciallægeundersøgelser). Delvise sygemeldinger Delvise sygemeldinger/raskmeldinger er et effektivt redskab i fastholdelse af en sygemeldt på arbejdspladsen. Koordinationsudvalget har bevilget midler til et projekt, der har afdækket barrierer for anvendelse af delvise sygemeldinger. Projektet er afsluttet foråret Der skal arbejdes videre med afsæt i rapportens konklusioner, med tiltag, der kan understøtte brugen af delvise sygemeldinger. Effektivisering og kvalificering af dagpengeområdet herunder digitalisering Essentia - sygedagpengeprofil Et vigtigt styringsredskab i den fortsatte effektivisering og kvalificering af området er sygedagpengeprofilen fra Essentia. Denne viser udviklingen, og hvor der er behov for yderligere indsats. Profilen har bl.a. medført projekterne om psykiske lidelser og de ledige fra A-kasserne. benchmarking Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i august 2004 portalen Portalen vil i løbet af 2005 blive fyldt med data, der alle drejer sig om jobindsatsen i kommuner og AF. De første tal, der er gjort tilgængelige, omhandler sygedagpenge. Fremover vil data fra Essentia kunne suppleres med oplysninger fra Job-portalen, primært i forhold til benchmarking med de kommuner Høje-Taastrup Kommune tidligere har benchmarket med samt andre sammenlignelige kommuner. Benchmarking er generelt en metode, der vil være fokus på, idet kommunerne kan lære af hinanden, hvor de hver i sær har de bedste resultater. Sygemeldte med psykiske lidelser På baggrund af analyse om sygemeldte med psykiske lidelser har Koordinationsudvalget i august 2004 besluttet, at der skal udarbejdes en pjece samt igangsættes endnu en rapport, der skal afdække mulighederne for handling via andre involverede aktører på området, herunder hospitaler, virksomheder med flere. Pjecen, der omhandler dårligt arbejdsmiljø, tænkes sendt til virksomheder i kommunen samt andre relevante aktører (fx speciallæger), som kommunen samarbejder med. Sygemeldte fra A-kasserne Ca. en fjerdedel er ledige, når de bliver sygemeldt, og endnu flere bliver det under sygdomsforløbet. En manuel optælling i foråret 2004 viste, at ca. 66 % af samtlige sygemeldte har status som ledige. Koordinationsudvalget har bevilget midler til et projekt, der skal afklare tilstrømningen af sygemeldinger fra A-kasserne. Herudover vil spørgsmål blive vendt som; hvor stor en del bliver sygemeldt, når de skal i aktivering, har borgeren reelt været syg hele tiden. Hvad fejler borgere, der er sygemeldte fra A-kassen, er der forskel i diagnoserne sammenlignet med de sygemeldte fra et arbejdsforhold. I hvilken grad benyttes rådighedserklæringerne problematikken med at være for rask til sygedagpenge, men for syg til arbejdsløshedsunderstøttel- 170

8 se. Projektet skal danne grundlag for mere permanente samarbejdsformer med A-kasserne samt de faglige organisationer, samtidig med at dette skal indeholde overvejelser om tiltag i øvrigt. Gennemgang af sager med en varighed over 26 uger hver anden måned Sager med en varighed på 26 uger og derover vil fortsat blive gennemgået hver anden måned i et samarbejde mellem sagsbehandler og faglig konsulent og med assistance fra lægekonsulenten ved behov. Formålet er at sikre, at der lægges den mest hensigtsmæssige plan i hver enkelt sag med henblik på afslutning af sagen så hurtigt som muligt. Også forlængelser af sager over 52 uger sker i dette samarbejde, således at det sikres, at kun sager der skal forlænges i henhold til lovgivningen, også er de sager der bliver forlænget. Minimering af forlængelses af sager over 52 uger med årsagen revalidering overvejende sandsynligt Øget fokus på at undgå at forlænge sager over 52 uger med revalidering overvejende sandsynligt en forlængelsesmulighed i dagpengeloven. Denne forlængelsesårsag skal bruges med omtanke og kun når det er den korrekte årsag, idet disse sager har en tendens til at fortsætte i lang tid på sygedagpenge. I stedet skal anvendes andre muligheder for forlængelse. Overordnet udvikling/tendenser Tendensen på landsplan er en fortsat stigning i udgifterne til sygedagpenge. Sammenholdt med Regeringens udspil om evt. nedsættelse af refusionen fra 50 % til 35 % på dagpengesager mellem 26 og 52 uger vil det betyde større udgifter til sygedagpenge og et øget pres på kommunerne for at optimere indsatsen for de sygemeldte. KL har gjort opmærksom på, at kommunerne allerede med de nuværende refusionsmuligheder har incitament til at afklare sygedagpengesagerne hurtigt. Udgifterne til sygedagpenge har de seneste år været kraftigt stigende. Der blev ved genåbningen af budget 2003 tilført området 5 mio.kr. til sygedagpenge over 52 uger og brutto 6 mio.kr. til sygedagpenge 4-52 uger m/50 % refusion tillige med fremadrettet virkning. Udgifterne har de seneste år været: Netto kr. R 2000 R 2001 R 2002 R 2003 B 2004 Sygedagpenge u/refusion Sygedagpenge m/50 % refusion I forbindelse med regeringens og KL s forhandlinger om kommunernes økonomi i 2005 er der indlagt i aftalen, at hvis der sker væsentlige ændringer i skønnet over udgifterne til indkomstoverførsler kan der forhandles en midtvejsregulering af bloktilskuddet for Lovændringer Som et led i Regeringens initiativer i handlingsplanen Det gør vi ved sygefraværet er blandt andet en evt. nedsættelse af refusionen til kommunerne på sygedagpenge mellem 26 og 52 uger. Refusionen er p.t. på 50%. Denne overvejes nedsat til 35%. Lovændringen forventes at træde i kraft fra 1/ De kommunale merudgifter som følge af en refusionsændring vil med baggrund i antallet af sygedagpengemodtagere mellem 26 og 52 uger i de 3 førte måneder af 2004 være på ca. 3,3 mio.kr. Ifølge budgetvejledning 2005 nr. 5-1 Arbejdsmarkedsindsats m.v. er KL, som er modstander af nedsættelse af refusionsprocenten, inddraget i arbejdet med de konkrete initiativer, som bl.a. skal føre til nye lovforslag. Strukturreformen Der forventes ikke, at strukturreformen vil medføre ændringer på sygedagpengeområdet. Revalidering Målsætninger På revalideringsområdet vil indsatsområderne være: Der vil fortsat være fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen via en målrettet og struktureret indsats. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og kompetencer, så der hurtigst muligt kan udarbejdes en realistisk handleplan. Handleplanen skal følges op med fortløbende møder, således at en hensigtsmæssig og kontinuerlig udvikling sikres. 171

9 Fleks- og fastholdelseskonsulenterne gør en stor indsats for at fastholde allerede ansatte på arbejdsmarkedet enten på samme arbejdsplads eller på en anden arbejdsplads og de etablerer fleksjob på virksomheder. Der er i alt 4 medarbejdere til at udføre dette arbejde. For at understøtte en fortsat styrkelse og udvikling af konsulenternes kompetencer vil der også fremover blive satset på videreuddannelse. Indsatsen vil i øvrigt være tæt knyttet til flere tiltag i forhold til modtagere af sygedagpenge og ledige på kontanthjælp. Der vil fortsat blive arbejdet på, at Høje-Taastrup Kommune udover 2004 kan tilbyde arbejdsprøvning i egne eller Erhvervscentrets projekter. 172

10 3 Budget R 2003 B 2004 B 2005 BO2006 BO2007 BO Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Sekretariat og forvaltninger Anden gæld Hovedtotal Området omfatter udgifter under kontanthjælp til revalidering. Der er 50 % statsrefusion på disse udgifter. Statsrefusionen er medtaget i bevilling 57 Forsørgelses- og Arbejdsmarkedsforanstaltninger. Endvidere omfatter området udgifter under revalidering til arbejdsprøvning, hvor der er 50 % amtsrefusion. Der afsættes midler til lægeerklæringer i forbindelse med sygedagpengeområdet. Endelig omfatter området udgifter til sygedagpenge, hvor der er 50 % statsrefusion på udgifterne til sygedagpenge mellem 4 og 52 ugers sygdom. Indtil 4 ugers sygdom finansierer staten fuldt ud udgifterne. Efter 52 ugers sygdom er det udelukkende en kommunal udgift. Anden gæld dækker statsrefusion for ATP. 173

11 Bilag 1 Detaljeret budget Revalidering R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO 2007 BO 2008 Løntilskud ved optræning m/50 % ref Revalideringsydelse m/65 % ref Revalideringsydelse m/50 % ref Tillægsydelser u/revalidering Løntilskud virksomhedsrev. m/65 % ref Udgifterne til revalidering har de senere år været svagt stigende, men det forventes, at disse i 2005 vil være væsentligt lavere end tidligere år. Det er sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan få tilkendt førtidspension eller få et fleksjob, der tilbydes revalideringsforløb. Det forventes, at der på helårsbasis vil være ca. 60 personer, som får lagt en jobplan. Personerne modtager under revalideringsforløbet bruttorevalideringsydelse. Herudover vil der være ca. 25 personer, der er ansat i en virksomhed med løntilskud efter revalideringslovgivningen. Det forventes, at der vil være ca. 20 personer på helårsbasis, som deltager i et revalideringsforløb som led i en virksomhedsrevalidering. Satserne i 2005 reguleres med en satsregulering på 2,0 % og bliver pr. måned: Bruttorevalideringsydelse o/25 år Bruttorevalideringsydelse u/25 år kr kr. Der har de seneste år været følgende antal personer på revalidering: År R 2001 R 2002 R 2003 B 2004 (helårspers.) BF 2005 (helårspers.) Forskellige personer Der er 50 % statsrefusion på størstedelen af revalideringsudgifterne. Fra 1/ er der 65 % statsrefusion på virksomhedsrevalidering, der er igangsat efter 1/ Statsrefusionen er medtaget i bevilling 57 Forsørgelses- og Arbejdsmarkedsforanstaltninger Revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud R 2003 B 2004 B 2005 BO Erhverhvsmodnende/erhvervsintroducerende.kurser Amtskommunal revalideringsindsats Afregning m/andre offentlige myndigheder Total Der er afsat midler til dagforløb hos AOF Taastrup for sygedagpengemodtagere, hvor der er 50 % amtsrefusion. Endvidere er der afsat midler til arbejdsprøvning på amtets institutioner for sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der i en kortere eller længere periode er i arbejdsprøvning primært på værkstederne på Espelunden Sygedagpenge m/50 % refusion og uden refusion R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO 2007 BO 2008 Sygedagpenge efter 52 uger uden ref Sygedagpenge med 50 % ref Regresindtægter vedr. sygedagpenge Total Refusion af sygedagpenge 50 % Hovedtotal

12 Udgifterne til sygedagpenge er de senere år steget kraftigt. Årsagen er blandt andet, at de svagere grupper er kommet på arbejdsmarkedet og at varigheden af udbetaling af sygedagpenge er blevet længere. I 2002 var der i gennemsnit 376 personer/uge med sygdom 4-52 uger, i personer/uge og i de første 10 måneder af personer/uge. I 2002 var der i gennemsnit 75 personer/uge med sygdom over 52 uger, i personer/uge og i de første 10 måneder af personer/uge. Udviklingen i antallet af personer, der modtager sygedagpenge efter henholdsvis 13, 26, 39 og 52 ugers sygdom var ved årets udgang følgende: År/uger 13*) Over 52 I alt *) Fra 1. januar 2001 blev kommunerne medfinansierende efter 4 uger mod tidligere 8 uger Det forventes, at der i 2005 på helårsbasis vil være ca. 370 personer, der skal have udbetalt sygedagpenge ved sygdom mellem 4 og 52 uger samt ca. 80 personer ved mere end 52 ugers sygdom. Årsagen er bl.a. ventetider på sygehusbehandling, revalideringsinstitutioner, speciallæger m.v. Satsen for sygedagpenge reguleres i 2005 med en satsregulering på 2,0 % og bliver kr./uge Administration og forvaltninger R 2003 B 2004 B 2005 BO Lægeerklæringer sygedagpenge Total Der afsættes midler til lægeerklæringer på sygedagpengeområdet, som tillige dækker speciallægeerklæringer Anden gæld R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO 2007 BO 2008 Sygedagpenge forsikrede arbejdsgivere Sygedagpenge i øvrigt Dagpenge ved graviditet, barsel m.m ATP-bidrag Total Refusion af dagpengeydelser Refusion af ATP-bidrag Hovedtotal Området omfatter sygedagpenge ved sygdom til og med 4 uger, dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, sygdom i forbindelse med barsel samt ATP-bidrag ved sygedagpenge, hvor der er 100 % statsrefusion på udgifterne. Endvidere statsrefusion for ATP-bidrag for del- og førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og revalidender samt aktiverede kontanthjælpsmodtagere på 100 % statsrefusion. 175

13 Bilag 2 Nøgletal Udgifter til sygedagpenge: Budget 2004 (kr. pr årig) HTK AMT Hele landet Sygedagpenge Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge Budget 2003, tabel På sygedagpengeområdet budgetterer Høje-Taastrup Kommune med lavere udgifter end landsgennemsnittet og lidt højere end amtsgennemsnittet.½ Udviklingen i udgifter til sygedagpenge, kr. pr årig: R2000 R2001 R2002 R2003 B2004 HTK Amt DK Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge Udgiftsniveauet på landsplan er generelt højere end i amtet og Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommunes udgifter til sygedagpenge er noget højere end amtsgennemsnittet. Udgifterne har været stigende i regnskabsårene 2000 og 2001 i både Høje-Taastrup Kommune, amtet og på landsplan, men er i 2002 steget markant både på amts- og landsplan ligesom i Høje-Taastrup Kommune, medens der i 2003 forventes færre udgifter på amtsplan end både i Høje-Taastrup Kommune og på landsplan. Nøgletal vedr. sygedagpenge 2003 HTK Amt Landet Andel personer der har modtaget dagpenge i % af arbejdsstyrken Sygdom (netto) 16,5 14,9 16,7 Graviditet, fødsel, adoption (netto) 4,9 5,0 4,9 I alt 20,9 19,4 20,9 Dagpengeuger pr. modtager Sygdom (netto) 9,1 8,9 8,7 Graviditet, fødsel, adoption (netto) 20,2 20,7 20,9 I alt 12,0 12,2 11,8 Gennemsnitligt beløb pr. dagpengeuge Kvindernes andel af dagpengemodt./sygdom 52,8 54,4 51,1 Dagpengetilfældenes fordeling på art (i %) Lønmodtagere i arbejdsgiverperioden 43,2 40,6 45,6 Lønmodtagere efter arbejdsgiverperioden 30,0 28,3 26,4 Selvstændige i alt 7,0 8,2 7,5 Sygdom i alt 80,1 77,1 79,5 Graviditet, fødsel eller adoption 19,9 22,9 20,5 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge, Nøgletal

14 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger under landsgennemsnittet men over amtsgennemsnittet, hvad angår andelen af dagpengemodtagere i % af arbejdsstyrken, og over landsgennemsnittet men under amtsgennemsnittet hvad angår tidsrummet, hvori der udbetales sygedagpenge. Det gennemsnitlige beløb udbetalt pr. uge er i Høje-Taastrup Kommune lidt højere end både amts- og landsgennemsnittet. Kvindernes andel af sygdom er lavere i Høje-Taastrup end på amtsplan men højere end på landsplan. Sygedagpengesagernes fordeling på arter viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger under landsgennemsnittet, dog ikke hvad angår lønmodtagere efter arbejdsgiverperioden HTK Amt Landet Afsluttede dagpengesager sygdom Sagernes gennemsnitlige varighed 4,9 4,9 4,8 Gennemsnitligt beløb pr. tilfælde Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge, Nøgletal 2003 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger på amtsgennemsnittet og over landsgennemsnittet hvad angår sagernes gennemsnitlige varighed. For det gennemsnitlige beløb pr. tilfælde ligger Høje-Taastrup Kommune over både amts- og landsgennemsnittet. Dagpengesagernes fordeling på varighed i % 2003 HTK Amt Landet 8 uger eller mindre 87,6 87,6 88, uger 3,6 3,5 3, uger 3,8 4,1 3, uger 2,8 2,9 2,7 52 uger eller derover 2,2 2,0 2,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Afsl. Dagpengesager, nøgletal 2003 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger på niveau med amtsgennemsnittet på stort set alle områderne, men under landsgennemsnittet på varighed 8 uger eller mindre. Kommunen ligger dog lidt over landsgennemsnittet på varigheden 52 uger eller derover. Gennemsnitligt udbetalt pr. tilfælde (efter varighed) 2003 HTK Amt Landet 8 uger eller mindre uger uger uger uger eller derover I alt Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Afsl. Dagpengesager, nøgletale 2003 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger over både amts- og landsgennemsnittet på alle områder, undtagen på varighed 9-13 uger, hvor Høje-Taastrup Kommune ligger under både amts- og landsgennemsnittet, og varighed uger, hvor Høje-Taastrup Kommune ligger under landsgennemsnittet.. 177