Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Transkript

1 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning i den teoretiske uddannelse ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn, University College Lillebælt. Dokumentet er en revision af beskrivelsen God undervisning ved CVSU Fyn fra 2004, og har taget afsæt i nye nationale og internationale akkrediteringskrav, ny kvalifikationsramme for videregående uddannelser, nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser samt opdateret teori om god undervisning. Der henvises til nedenstående model og litteraturlisten. Eksterne krav til kvalitet i undervisningen. Hvad skal indgå vedr: pædagogisk tilrettelæggelse, læringsudbytte og udvikling: Ny BEK om akkreditering Nye BEK for uddannelserne Nye danske kvalifikationsramme ENQA kriterier Teorier og evidens vedr. god undervisning. Hvordan kan der læres. Facilitering af læreprocesser. Hvordan kan god undervisning varetages ifølge bl.a: Illeris Meyer Moos Ramsden God undervisning i den teoretiske uddannelse Metaevaluering af evalueringspraksis ved CVSU Fyn en empirisk undersøgelse. Hvordan kan God undervisning anvendes mere operationelt: Studerendes erfaringer Undervisernes erfaringer Den tværfaglige evalueringsgruppes viden og erfaringer. Erfaringer om hvad og hvordan fra: Beskrivelse af god undervisning fra 2004 Beskrivelsen af god klinisk undervisning fra 2005 Model: Baggrund for udarbejdelse af beskrivelsen God undervisning i teoretisk uddannelse. Den gode undervisning i teoretisk uddannelse. August

2 Definition af centrale begreber Undervisning, læring og læringsudbytte er centrale begreber for tilrettelæggelse af undervisning og dermed også for evaluering af undervisningen. Med inspiration fra primært Illeris (1999) Ramsden (1999), Dale og Helleshøj (2000) samt Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser (2007) defineres begreberne som følger: ved undervisning forstås: Undervisning er en social proces og målrettet aktivitet, der har til hensigt at støtte, strukturere og udfordre de studerendes læring. ved læring forstås: Læring er en integreret proces, der omfatter dels samspillet mellem person og omgivelser og dels den personlige tilegnelses- og forandringsproces. Disse delprocesser er uadskillelige i praksis og påvirker gensidigt hinanden. ved læringsudbytte forstås: Studerendes læringsudbytte beskrives som udvikling af den viden, de færdigheder og kompetencer, der er relevant for direkte anvendelse i professionen samt videreuddannelse på relevante niveauer og fagområder. Beskrivelse af God undervisning i den teoretiske uddannelse Beskrivelse af god undervisning udtrykker idealet for undervisningsforløb som kontinuerligt efterstræbes på det aktuelle tidspunkt i en given kontekst. Beskrivelsen anvendes som afsæt for studerendes formelle evalueringer af undervisningen som led i den kontinuerlige kvalitetsudvikling af uddannelserne. Desuden indgår beskrivelsen i undervisernes analyse og vurdering af undervisningsforløb samt refleksioner over, hvorledes undervisningen kan udvikle sig i retningen af det beskrevne ideal. Beskrivelsen af god undervisning informerer ligeledes de studerende om, hvad de kan forvente af undervisningen, og hvad der forventes af dem. Beskrivelsen af god undervisning i teoretisk uddannelse er struktureret på følgende vis: Læringsmiljø Den pædagogiske tilrettelæggelse Underviserne Studerende Læringsmiljø God undervisning foregår i et anerkendende læringsmiljø som er kendetegnet ved gensidig respekt, fælles ansvar og omsorg for hinanden, studerende underviser og studerende studerende imellem. foregår i et læringsmiljø hvor de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige til at støtte de studerendes læring, og således at det er muligt for studerende at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, itudstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Den gode undervisning i teoretisk uddannelse. August

3 (Kilder: ENQA 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende, Akkrediteringskriterie 11 samt Hilbert Meyer punkt 3 og 10. Ramsden punkt 2.) (Kilderne fjernes i den endelige udgave) Den pædagogiske tilrettelæggelse Mål er målene for de studerendes læringsudbytte klart udtrykt i den viden, de færdigheder og kompetencer, som de studerende forventes at opnå gennem de enkelte undervisningsforløb og uddannelsen som helhed. Indhold og niveau Den gode undervisning har et fagligt indhold med passende bredde, dybde og relevans i forhold til læringsmålene. inddrager ny viden om centrale tendenser fra uddannelsens professionsområde, som medvirker til at uddannelsen til stadighed er tidssvarende. inddrager erfaringer og resultater fra relevant, aktuel og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde, som kan bidrage til at styrke studerendes kompetencer til at løse problemstillinger i praksis. inddrager ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere studerendes professionsudøvelse i praksis. har stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsen Sammenhæng i undervisningen Den gode undervisning er klart struktureret, og der er sammenhæng i undervisningens processtruktur mellem de studerendes forudsætninger, målene, indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt evaluering og feedback. er de studerende informeret om undervisningens tilrettelæggelse og anvendelsen af litteratur. Undervisnings- og arbejdsformer anvendes undervisningsmetoder og arbejdsformer der er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres. anvendes øvelser og træning som giver de studerende mulighed for at udvikle sig og opnå læringsmålene er der fokus på undervisningsdifferentiering og faglig vejledning, således at de studerendes individuelle potentiale og kompetencer udvikles. Den gode undervisning i teoretisk uddannelse. August

4 Evaluering er præstationsforventningerne klare og gennemskuelige for de studerende og de studerende får tilbagemeldinger på præstationer. foretager de studerende regelmæssigt evaluering af undervisningen. evaluerer underviserne undervisningen løbende. (Kilder: BEK Kapitel 1 1, 5 Stk.1, 2, 3, 6.+ bilag. Ny kvalifikationsramme side 6, ENQA, 1.4 Kvalitetssikring af undervisere1.3. Hilbert Meyer punkt 1,2, 4, 6,7, 8, 9. Poul Ramsden punkt 3, 4, 5. Moos side Dale og Helleshøj, Akkrediteringskriterierne 3,4,5,7,14) (Kilderne fjernes i den endelige udgave) Underviserne samarbejder, underviser og vejleder underviserne: o med anerkendelse og respekt for de studerendes læreproces o med åbenhed og ligeværdighed støtter og udfordrer underviserne de studerende i deres læreproces er underviserne engageret i professionen, faget og dets udvikling, samt holder sine faglige kompetencer ajour har underviserne en relevant faglig og pædagogisk baggrund er der tiltag, som sikrer undervisernes løbende kompetenceudvikling og ajourføring med den nyeste viden (Kilde : Akkrediteringskriterierne 8, ENQA, 1.4 Kvalitetssikring af undervisere, Ramsden side 114, Dale og Helleshøj, Meyer punkt 2, 3,5. Moos) (Kilderne fjernes i den endelige udgave) De studerende udviser studerende respekt for medstuderendes læreproces indgår studerende i ligeværdigt samarbejde og åben dialog med hinanden og underviseren er studerende deltagende i undervisningen og har vilje til at lære er studerende opsøgende og undersøgende i forhold til ny viden og professionens praksis deltager studerende i evaluering af undervisningen (Kilde : Akkrediteringskriterierne 14, Meyer punkt 2 og 3. Dale og Helleshøj side 78) (Kilderne fjernes i den endelige udgave) Den gode undervisning i teoretisk uddannelse. August

5 Litteraturliste ENQA standarder og retningslinjer for kvalitetssikring indenfor det europæiske område for videregående uddannelse (The European Association for Quality Assurance an Higher Education) Dale, Lars Erling og Hanne Helleshøj.(2000) Retningslinjer for god undervisning i sundhedsuddannelserne. I : Læring i sundhedsvæsenet. Red. Lise Hounsgaard og John Juul Eriksen. Gyldendal Uddannelse Hilbert, Meyer ( 2005). Hvad er god undervisning? Gyldendals Lærerbibliotek Illeris, Knud. (1999) Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag Moos, Lejf m.fl. (2006). Evidens i uddannelse? Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser (2007). Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og kulturministeriet Ramsden, Paul. (1999) Strategier for bedre undervisning. Gyldendal Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. BEK nr. 684 af 27/06/2008 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. BEK nr. 832 af 13/08/ 2008 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. BEK nr.831 af 13/08/2008 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi. BEK nr.? af? 2008 Undervisningsministeriet. Lov nr om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Den gode undervisning i teoretisk uddannelse. August