Til Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus, Movia og BAT (pr )

Transkript

1 Til Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus, Movia og BAT (pr ) Kopi til Transportministeriet WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON DIREKTE MOBIL SNO@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK /30578/LITE/MVL 30. APRIL 2014 Institut for Menneskerettigheder sender med dette brev en forespørgsel vedrørende adgang til busser for personer i kørestole og brugere af el-scootere. Indledningsvis præsenteres baggrunden for problemstillingen med fokus på Danmarks EU-retlige og menneskeretlige forpligtelser. BAGGRUND Institut for Menneskerettigheder har af Folketinget fået mandat til at fremme og overvåge gennemførelsen af FN s Handicapkonvention i Danmark. Institut for Menneskerettigheder er opmærksom på, at det kan være et problem for mennesker, der benytter sig af kørestole eller el-scootere, at komme med rutebusser. I artiklen "Handicappede på el-scooter må ikke komme med bussen bragt i Kristeligt Dagblad den 15. oktober 2013 fremgår det, at personer på el-scootere ofte ikke kan komme med busser, da disse enten ikke har en rampe installeret, da en eventuel rampe ikke er stærk nok til at kunne holde til el-scootere, eller da der ikke i busserne er udstyr til at fastspænde el-scootere. Transportministeren blev ved spørgsmål nr. 685 af 17. juli 2013 spurgt, om det er tilladt at medbringe el-scooter i Movias busser. Af svaret fremgik, at Movia af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader el-scootere i deres busser, da nogle af modellerne har syrebaseret batteri, som ville udgøre en sikkerhedsmæssig risiko ved eventuel lækage. Det er endvidere ikke muligt at fastspænde eller håndbremse el-scootere tilstrækkeligt effektivt, ligesom de kan være for tunge til bussernes kørestolsrampe.

2 Efter Institut for Menneskerettigheders oplysninger bruges disse åbne batterier, som kan udgøre sundhedsrisiko, kun yderst sjældent. Instituttet mener derfor ikke, at det er velbegrundet at afvise elscootere med henvisning til, at deres batteri udgør en sikkerhedsmæssig risiko. På et møde for nylig om handicapkonventionens betydning inden for Transportministeriets ressortområde drøftede Transportministeriet og Institut for Menneskerettigheder denne problemstilling. Transportministeriet anbefalede Institut for Menneskerettigheder at kontakte trafikselskaberne direkte med henblik på at få belyst, i hvilket omfang personer i kørestole og el-scootere har adgang til at komme med busser. Adgang til bustransport i Danmark skal bl.a. leve op til Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder og FN s Handicapkonvention. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder trådte i kraft den 1. marts Forordningen fastsætter et minimum af rettigheder for passagerer, der rejser med bus inden for Den Europæiske Union. Som udgangspunkt finder forordningen anvendelse på rutekørsel (med andre ord personbefordring med bus efter faste tidsintervaller og på fastsatte ruter, hvor på- og afstigning sker ved forud fastsatte stoppesteder) for uspecificerede passagerkategorier, når passagerernes påstignings- eller udstigningssted er beliggende på en medlemsstats område. For al rutekørsel uanset den planlagte rejseafstand gælder det, at transportører ikke må nægte en person at stige på en bus med henvisning til handicap eller bevægelseshæmning, jf. artikel 9, stk. 1.,. Dette gælder imidlertid ikke, såfremt det er nødvendigt af hensyn til gældende sikkerhedsmæssige krav eller hvis køretøjets konstruktion eller infrastrukturen gør det fysisk umuligt at lade personer med handicap eller bevægelseshæmning stige på eller ud eller befordre vedkommende på en sikker eller operationelt gennemførlig måde, jf. artikel 10. Når EU-medlemsstaterne gennemfører EU-retten, er de forpligtede til at overholde EU s charter om grundlæggende rettigheder, jf. Charterets artikel 51, stk. 1. Fra den 1. december 2009 har Charteret samme juridiske værdi som traktaterne. Når medlemsstaterne anvender en EUforordning, finder Charteret derfor anvendelse. Charteret skal også overholdes, såfremt EU-retten indeholder undtagelsesbestemmelser, som nationale myndigheder kan anvende. 2/6

3 Det følger af betragtning (28) i præamblen til denne forordning, at forordningen respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. I sag C-236/09, Association belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt, Charles Basselier v Conseil des ministres, blev direktiv 2004/113/EF art 5, stk 2 kendt ugyldigt i medfør af Charteret. Charterets artikel 21, stk. 1 forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. handicap. Undtagelsesbestemmelserne i forordningens artikel 10 skal derfor anvendes med øje for, at personer med handicap ikke må diskrimineres. Såfremt anvendelsen af bestemmelsen fører til, at personer med handicap konkret diskrimineres, kan dette være i strid med EUC artikel 21, stk. 1. Betragtning (7) i præamblen henviser endvidere til, at personer med handicap bør have samme mulighed for at rejse med bus som andre borgere, og at personer med handicap har samme rettigheder som alle andre borgere med hensyn til fri bevægelighed, valgfrihed og ikkediskriminering. Forordningen skal således anvendes med dette formål for øje. Forordningen stiller endvidere krav om, at personale inklusiv chauffører modtager handicapbevidstgørende uddannelse, jf. artikel 16, stk. 1, litra b. Denne forpligtelse er gennemført ved bekendtgørelse nr. 177 af 25/02/2013 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, hvorefter den handicapbevidstgørende uddannelse indarbejdes i den grundlæggende uddannelse for buschauffører. Buschauffører, der i dag udfører rutekørsel, vil få mulighed for at gennemføre den handicapbevidstgørende uddannelse i forbindelse med deres førstkommende efteruddannelse. Danmark er endvidere forpligtet til at overholde FN s Handicapkonvention. Konventionens artikel 9 forpligter Danmark til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til bl.a. de fysiske omgivelser og transportmuligheder, der er åbne for eller gives offentligheden. Et særligt element i forpligtelsen er, at den omfatter en aktiv indsats for at identificere og afskaffe hindringer og barrierer for tilgængelighed. Konventionens artikel 20 forpligter Danmark til at lette den personlige mobilitet for personer med handicap på en måde og på et tidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris. Tilgængelighed og mulighed for personlig mobilitet for personer med handicap er af afgørende betydning for mange af konventionens andre rettigheder. 3/6

4 Adgangen til arbejde, uddannelse, kulturtilbud osv., og i det hele taget muligheden for inklusion i samfundet, forudsætter bl.a. at den kollektive transport er tilgængelig for personer med handicap. Som det anføres i Transportministeriets tilgængelighedspolitik øger det også livskvaliteten for det enkelte menneske selv at kunne vælge hvor, hvornår og hvordan man kommer rundt mellem dagligdagens gøremål og aktiviteter. Endelig følger det af Handicapkonventionens artikel 5, at der ikke må ske diskrimination på grund af handicap. Diskrimination kan blandt andet bestå i, at der ikke ydes tilpasning i rimeligt omfang for et handicap. Det kommer an på en konkret vurdering, om det er i strid med pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang, hvis busserne ikke giver den nødvendige bistand til kørestolsbrugere. Rimelighedsvurderingen skal foretages under hensyntagen til, hvad effekten af tilpasningen vil være og, hvor byrdefuldt det vil være at yde den. EU har tiltrådt Handicapkonventionen, som derefter udgør en integreret del af Unionens retsorden. Der henvises til Handicapkonventionens artikel 9 i betragtning (8) i forordningen om buspassagerers rettigheder. Forordningen skal derfor i videst muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med Handicapkonventionen. FORESPØRGSEL Med henblik på at vurdere, hvorvidt den gældende praksis er i overensstemmelse med disse forpligtelser, beder Institut for Menneskerettigheder om svar på nedenstående spørgsmål, meget gerne inden den 1. juni ) Vedrørende manuelle kørestole a. Kan en person i en manuel kørestol komme med bussen ved egen hjælp (uden assistance fra hjælper eller chauffør)? b. Kan en person i en manuel kørestol komme med bussen, såfremt vedkommende har en hjælper med, som kan vippe kørestolen om bord uden brug af rampe? c. Må eller skal chaufføren yde den service, at han stiger ud af bussen for at hjælpe en person i en manuel kørestol med at komme med bussen, hvis kørestolsbrugeren har brug for hjælp til at blive vippet om bord på bussen, uden at der bruges rampe? d. Er der ombord på alle busserne ramper, der kan bære en manuel kørestol? 4/6

5 e. Må eller skal chaufføren yde den service, at han stiger ud af bussen for at hjælpe en person i en manuel kørestol med at komme med bussen, hvis der er brug for rampe? f. Er der i busserne udstyr til at fastspænde en manuel kørestol under kørslen? 2) Vedrørende batteridrevne kørestole på maks. 300 kg a. Kan en person i en batteridreven kørestol komme med bussen ved egen hjælp (uden assistance fra hjælper eller chauffør)?? b. Kan en person i en batteridreven kørestol komme med bussen, såfremt vedkommende har en hjælper med? c. Er der ombord på alle busserne ramper, der kan bære en batteridreven kørestol på maks. 300 kg? d. Må eller skal chaufføren yde den service, at han stiger ud af bussen for at hjælpe en person i en batteridreven kørestol med at komme med bussen, hvis der er brug for rampe? e. Er der i busserne udstyr til at fastspænde en batteridreven kørestol under kørslen? f. Sker der afvisning af batteridrevne kørestole med henvisning til, at deres batteri kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko? g. Hvor tung eller hvor stor må den batteridrevne køresol maksimalt være for at komme med bussen? 3) Vedrørende el-scootere på maks. 300 kg a. Kan en person i en batteridreven kørestol komme med bussen ved egen hjælp (uden assistance fra hjælper eller chauffør)?kan en person på en el-scooter komme med bussen, såfremt vedkommende har en hjælper med? b. Er der ombord på alle busserne ramper, der kan bære en el-scooter på maks. 300 kg? c. Må eller skal chaufføren yde den service, at han stiger ud af bussen for at hjælpe en person på en el-scooter med at komme med bussen, hvis der er brug for rampe? d. Er der i busserne udstyr til at fastspænde en el-scooter under kørslen? e. Sker der afvisning af el-scootere med henvisning til, at deres batteri kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko? f. Hvor tung eller hvor stor må el-scooteren maksimalt være for at komme med bussen? 5/6

6 Såfremt I måtte have spørgsmål til vores henvendelse, er I meget velkomne til at kontakte Teamleder Maria Ventegodt Liisberg, mvl@humanrights.dk eller på telefon På forhånd tak og med venlig hilsen Susanne Nour Magnusson AFDELINGSLEDER, LIGEBEHANDLING 6/6