Samtaleterapi ydelse 6101

Transkript

1 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er kort at belyse anvendelsen af samtaleterapi (ydelse 6101) i almen praksis i Region Midtjylland. Det andet formål er at få en tværsektoriel indsigt i, i hvilken udstrækning patienter, som modtager samtaleterapi hos almen praksis i Region Midtjylland, behandles i de øvrige sektorer i sundhedsvæsenet. Dato Naja Therese Kokholm Jensen Tel Naja.Jensen@stab.rm.dk Anvendelsen af samtaleterapi Følgende afsnit beskriver anvendelsen af samtaleterapi i almen praksis i Region Midtjylland. Side 1 Nedenstående tabel viser antallet af samtaleterapi-ydelser per almen praksis i Region Midtjylland. Tabellen viser bl.a., at 116 praksis havde 100 samtaleterapi-ydelser eller mere per 1000 sikrede i perioden 1. april marts Modsat er der 62 praksis, som ikke har anvendt ydelsen i perioden. Set i forhold til 2010 er der tale om en stigning i antallet af praksis som ikke anvender ydelsen, idet 29 praksis ikke anvendte ydelsen i Udviklingen kan skyldes, at det i den nyeste overenskomst er blevet præciseret, at det kun er lægen, som må levere samtaleterapi-ydelsen. Tabel 1. ydelser pr. praksis per 1000 sikrede i perioden 1. april marts ydelser praksis 100 ydelser eller mere ydelser ydelser 158 Praksis som ikke har anvendt ydelsen 62 Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af samtaleterapiydelser i perioderne 1. januar 31. december 2010 og 1. april marts Tabellen viser, at antal ydelser i alt og antallet af patienter, som har modtaget samtaleterapi, er faldet. 1 Samtaleterapi-ydelsen var opsagt i perioden 1. januar 31. marts For at opnå data for ét helt år er perioden derfor forskudt.

2 at det gennemsnitlige antal ydelser per patient er steget fra 2,49 til 2,67. at 36 procent af patienterne, som har modtaget samtaleterapi, kun har modtaget én ydelse, hvilket indikerer, at der formentlig fortsat gives enkeltstående samtaleterapiydelser til en stor gruppe patienter. Yderligere datatræk viser, at der i perioden 1. april 2011 til 29. februar 2012 er blevet givet enkeltstående opstartsydelser samtaleterapi. Dette svarer til at cirka 12 procent af det samlede antal samtaleterapiydelser i perioden 1. april 2011 til 29. februar 2012, er blevet givet som enkeltstående opstartsydelser. Tabel 2. Udviklingen i antal patienter og antal ydelser ydelser 1. januar december april marts 2012 patienter patienter Akkumuleret procent patienter patienter Akkumuleret procent eller flere patienter i alt ydelser i alt Gennemsnitligt antal ydelser pr. patient 2,49 2,67 Figur 1 herunder viser, at ca. 340 praksis har givet en eller to samtaleterapi-ydelser i 2011 til 50 procent eller derover af det samlede antal af patienter, der modtog samtaleterapi-ydelsen i den pågældende praksis. 21 praksis har givet en eller to samtaleterapi-ydelser til samtlige patienter, som har modtaget samtaleterapi-ydelsen. Det lave antal ydelser per patient kan ikke begrundes med, at praksis er nystartet i løbet af 2011 og derfor ikke har nået at give flere ydelser, da ingen af de 21 praksis er nyopstartede. På samme vis kan det lave antal ydelser heller ikke begrundes med, at praksis er lukket i løbet af 2011, da det kun er tilfældet for en enkelt af de 21 praksis. Side 2

3 samtaleterapi-ydelser Figur 1. Praksis, hvor patienter, der kun modtog en eller to samtaleterapi-ydelser i 2011, udgør 50 procent eller derover af det samlede antal af patienter, der modtog samtaleterapiydelse Praksis Herunder ses det gennemsnitlige antal samtaleterapi-ydelser per kapacitet per uge for de 50 praksis med flest ydelser per uge 2. Figuren viser, at det gennemsnitlige antal ydelser hos top 50 praksis varierer fra 2,3 til 16. Der er dog kun to praksis, som har gennemsnit over 10. Figur 2. Gennemsnitligt antal samtaleterapi-ydelser per kapacitet per uge. Top 50 (de 50 praksis med flest ydelser per uge) samtaleterapi-ydelser pr. kapacitet pr. uge Praksis 2 1 kapacitet = 1 læge der indgår i klassifikationsberegningen Side 3

4 Tværsektoriel analyse Følgende afsnit undersøger i hvilken udstrækning patienterne, som modtog samtaleterapi i almen praksis i Region Midtjylland i 2010, behandles efterfølgende i de øvrige sektorer i sundhedsvæsenet for psykiske lidelser/problemer. Nedenstående tabel viser at patienter, bosiddende i Region Midtjylland, modtog samtaleterapi i almen praksis i regionen i Tabel 3. bosiddende i Region Midtjylland, som modtog samtaleterapi i almen praksis i Region Midtjylland i 2010, og andel af disse personer, som også modtog samtaleterapi i den efterfølgende periode. Ydelser Samtaleterapi i Samtaleterapi 1. april marts Tabellen viser endvidere at 23 procent af personerne, som modtog samtaleterapi i 2010, også fik samtaleterapi i almen praksis i den efterfølgende periode: 1. april 2011 til 31. marts Af personerne, som modtog samtaleterapi i 2010, modtog af disse personer behandling i det efterfølgende år (1. januar 31. december 2011) hos enten psykiatere (speciallæger), psykologer eller i psykiatrien, jf. Tabel 4. Dvs. at cirka 23 procent af personerne, som havde modtaget samtaleterapi i 2010, fik i det efterfølgende år behandling for psykiske problemer/lidelser hos andre behandlere i sundhedsvæsenet. Tabel 4. Oversigt over personer, som har modtaget samtaleterapi i 2010, samt graden af behandling hos andre behandlere (psykiatere, psykologer og psykiatrien) i som modtog samtaleterapi hos praktiserende læge som kun modtog samtaleterapi hos praktiserende læge som modtog behandling hos andre behandlere som modtog behandling hos andre behandlere 22,75 Tabel 5 viser, at ud af de personer, som modtog behandling hos andre behandlere, fik personer behandling hos én anden behandler (dvs. hos enten psykiater, psykolog eller i psykiatrien). 854 personer fik behandling ved to andre behandlere, og 44 personer fik behandling ved psykolog, psykiater og i psykiatrien. 3 Kun de patienter som har haft bopæl i Region Midtjylland i hele 2010 er medtaget i den tværsektorielle analyse, da fokus i den tværsektorielle analyse kun er på Region Midtjyllands borgere og deres forbrug af sundhedsydelser hos andre behandlere. Derfor er antallet, som modtog samtaleterapi, lidt mindre i Tabel 3 end i Tabel 2. Side 4

5 Tabel 5. Udspecificering af antal personer med behandling hos andre behandlere. personer med behandling hos én anden behandler Psykolog Psykiater Psykiatrien personer med behandling hos to andre behandlere 854 Psykolog & Psykiater 202 Psykolog & Psykiatrien 345 Psykiater & Psykiatrien 307 personer med behandling hos tre andre behandlere Psykolog & Psykiater & Psykiatrien 44 I alt antal personer som modtog behandling hos andre behandlere Tabel 6. Oversigt over behandling hos andre behandlere med antal personer, ydelser og gennemsnitligt antal ydelser per person Gennemsnitligt antal personer ydelser ydelser per person Psykolog ,30 Psykiater ,60 Psykiatrien ,68 Tabel 6 viser, at af de personer som fik samtaleterapi i 2010 og efterfølgende fik behandling hos andre behandlere, fik størstedelen behandling i psykiatrien. Tabellen viser endvidere, at det også var i psykiatrien, de fleste ydelser blev givet både samlet set og per patient. Det ses af Tabel 7, at af de personer som har fået mellem 1 og 3 samtaleterapi-ydelser i 2010, har 21 procent af dem fået anden behandling. Af de personer, som har fået mere end 4 samtaleterapi-ydelser, har mellem 29 og 33 procent fået anden behandling. Tabel 7. Fordeling af personerne med samtaleterapi i 2010 på antal af samtaleterapi-ydelser og antal personer med anden behandling i 2011 set i forhold til antallet af samtaleterapiydelser i samtaleterapiydelser per person i alt med anden behandling med anden behandling uden anden behandling 1 til til til til I alt Side 5

6 Tabel 8. Fordeling af personerne med samtaleterapi i 2010, men uden efterfølgende behandling hos psykolog, psykiater og/eller psykiatrien, på andelen af disse som fik samtaleterapi hos lægen i den efterfølgende periode (dvs. i perioden 1. april marts 2012). samtaleterapiydelser per person i 2010 i alt med samtaleterapi efterfølgende med samtaleterapi efterfølgende uden samtaleterapi efterfølgende 1 til til til til I alt Tabel 8 viser, at for personerne med 1 til 3 samtaleterapi-ydelser i 2010, men uden behandling hos andre behandlere, har 17 procent af dem modtaget samtaleterapi i almen praksis i den efterfølgende periode. For personerne med 4 samtaleterapi-ydelser eller mere er procentandelen væsentlig større, og ligger mellem 34 og 75 procent. Andre dataudtræk viser endvidere, at i perioden 1. januar 31. december 2011 modtog af de personer, som fik samtaleterapi i 2010, både behandling hos andre behandlere og samtaleterapi i almen praksis, hvilket svarer til cirka 6 procent af det samlede antal personer, som modtog samtaleterapi i Data viser desuden, at cirka 26 procent af de, som fik behandling hos andre behandlere i den efterfølgende periode, også modtog samtaleterapi i almen praksis. I overenskomsten er der ikke nogen afgrænsning af, hvilke lidelser samtaleterapi kan anvendes som behandling mod. Overenskomstteksten angiver, at ydelsen skal indeholde egentlig samtaleterapi med anvendelse af relevante samtaleteknikker, og at lægen skal ICPC kode de patienter der modtager ydelsen med henvendelsesårsag eller indikation. Ved at se nærmere på henvisningsårsagerne til psykolog for de personer, som modtog samtaleterapi og efterfølgende psykologhjælp, er det muligt at få en ide om, hvilke psykiske lidelser/problemer som var begrundelsen for samtaleterapien. Vi kan dog ikke fuldstændig garantere at baggrunden for samtaleterapi-konsultationen var identisk med henvisningsårsagen til psykologen. For at kunne opnå denne sikkerhed, er det nødvendigt at undersøge ICPC-kodningerne af patienterne på samtaleterapi-ydelserne. ICPC-kodning af henvisningsårsag eller indikation er ifølge overenskomsten et krav, hvis lægen skal benytte samtaleterapi-ydelsen, men data er ikke på nuværende tidspunkt tilgængelig for regionen. Side 6

7 Tabel 9 herunder viser, at cirka 49 procent af de personer, som har modtaget samtaleterapi i 2010 og som efterfølgende modtog psykologhjælp, har fået psykologhjælp på baggrund af henvisningsårsagen let til moderat depression. Tabel 9. Fordeling af personer og psykolog-ydelser på henvisningsårsager til psykolog. Henvisningsårsager med pågældende henvisningsårsag Ydelser hos psykolog for pågældende henvisningsårsag Gennemsnitligt antal ydelser per henvisningsårsag 1 Røveri-, volds- og voldtægtsofre ,42 2 Trafik- og ulykkesofre , Pårørende til alvorligt psykisk syge personer ,15 ramt af alvorligt invaliderende sygdom ,87 Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom ,15 6 Pårørende ved dødsfald , , der har forsøgt selvmord ,53 Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge ,18, der inden det fyldte 18 år, har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb ,91 a med let til moderat depression mellem 18 og 37 år ,46 b der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 28 år ,36 - Ingen henvisningsårsag ,28 personer med behandling hos psykolog unikke personer med behandling hos psykolog Let til moderat angst er en ny henvisningsårsag som trådte i kraft 1. april Henvisningsårsagen har således ikke været gældende i hele 2011 og er først opstartet i det pågældende år, derfor er antallet af personer og ydelser på denne henvisningsårsag formentlig mindre, end hvad data for de kommende år vil vise. Side 7

8 Tabel 10 herunder viser, at personerne som blev henvist til psykolog med årsagen let til moderat depression samlet havde fået samtaleterapi-ydelser, og i gennemsnit havde hver person modtaget 2,87 samtaleterapi-ydelser. Det overordnede gennemsnitlige antal samtaleterapi-ydelser, for personer som efterfølgende fik psykologhjælp, var 2,81. Tabel 10. Fordeling af samtaleterapi-ydelser fra 2010 på personernes henvisningsårsag til psykolog med gennemsnits antal ydelser. Henvisningsårsager Samtaleterapi personer ydelser Gennemsnit 1 Røveri-, volds- og voldtægtsofre ,73 2 Trafik- og ulykkesofre , Pårørende til alvorligt psykisk syge personer ,38 ramt af alvorligt invaliderende sygdom ,81 Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom ,89 6 Pårørende ved dødsfald , a b, der har forsøgt selvmord ,13 Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge ,09, der inden det fyldte 18 år, har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb ,82 med let til moderat depression mellem 18 og 37 år ,87 der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 28 år ,86 - Ingen henvisningsårsag ,48 Total ,81 Det tilsvarende antal gennemsnitlige samtaleterapi-ydelser for personer med behandling hos psykiater var 3,09 og for personer med behandlingen i psykiatrien var det gennemsnitlige antal samtaleterapi-ydelser 2,90. Side 8

9 Tabel 11 herunder viser, at ca. ¼ af personerne, som har fået behandling i psykiatrien, er blevet behandlet på grund af depressive tilstande. Det gennemsnitlige antal ydelser per diagnose ligger mellem 8 og 127 ydelser. Tabel 11. Fordeling af personer og psykiatri-ydelser på diagnose i psykiatrien med pågældende diagnose Ydelser i psykiatrien for pågældende diagnose Gennemsnitligt antal ydelser per diagnose Diagnose i psykiatrien I alt Andre psykotiske tilstande, pat. u. 19 år Angsttilstande Bipolare tilstande Børnepsykiatriske diagnoser Depressive tilstande Hyperkinetiske forstyrrelser, pat. u. 19 år Ikke grupperbar pga. manglende aktionsdiagnose Mental retardering Organiske psykiske lidelser Personlighedsforstyrrelser Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser pga. stoffer inkl. alkohol Skizofreni Somatoforme tilstande, pat. o. 18 år Spiseforstyrrelser Stress-relaterede tilstande Svære mentale udviklingsforstyrrelser, pat. u. 19 år Tilsigtet selvbeskadigelse Øvrige psykiske lidelser Ingen diagnose i psykiatrien (ambulante patienter) I alt med diagnose i psykiatrien (stationære patienter) I alt med ikke unikke cpr-numre i psykiatrien I alt med unikke cpr-numre i psykiatrien Side 9

10 Tabel 12. Fordeling af samtaleterapi-ydelser fra 2010 på personernes diagnose i psykiatrien med gennemsnitsantal ydelser. Samtaleterapi Diagnose i psykiatrien personer ydelser Gennemsnit Andre psykotiske tilstande, pat. u. 19 år ,75 Angsttilstande ,92 Bipolare tilstande ,65 Børnepsykiatriske diagnoser ,92 Depressive tilstande ,28 Hyperkinetiske forstyrrelser, pat. u. 19 år ,67 Ikke grupperbar pga. manglende aktionsdiagnose ,00 Mental retardering ,80 Organiske psykiske lidelser ,50 Personlighedsforstyrrelser ,27 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser pga. stoffer inkl. alkohol ,68 Skizofreni ,48 Somatoforme tilstande, pat. o. 18 år 1 7 7,00 Spiseforstyrrelser ,84 Stress-relaterede tilstande ,64 Svære mentale udviklingsforstyrrelser, pat. u. 19 år 2 3 1,50 Tilsigtet selvbeskadigelse ,79 Øvrige psykiske lidelser ,54 Ingen diagnose i psykiatrien (ambulante patienter) ,90 I alt med diagnose i psykiatrien (stationære patienter) ,87 med behandling i psykiatrien, ikke unikke cpr-nr ,90 Tabel 12 herover viser, at personerne, som blev behandlet i psykiatrien på grund af depressive tilstande havde samlet fået 731 samtaleterapiydelser, og i gennemsnit havde hver person modtaget 3,28 samtaleterapi-ydelser. En stor del af patienterne har ikke fået en decideret DRG-psykiatri diagnose, da de kun har fået ambulant behandling. Det overordnede gennemsnitlige antal samtaleterapi-ydelser, for personerne som fik ambulant behandling i psykiatrien, var 2,90. For personerne med stationær behandling i psykiatrien var det gennemsnitlige samtaleterapi-ydelser 2,87. Side 10

11 Samtaleterapi og medicin Følgende afsnit giver indblik i, i hvilken udstrækning Region Midtjyllands borgere, som fik samtaleterapi i 2010, modtog medicinsk behandling samtidig med samtaleterapien. Overordnet viser data, at omkring 55 procent af personerne, som fik samtaleterapi i 2010, også fik medicinsk behandling med antidepressiv medicin 5. Tabel 13. Medicinsk behandling (med antidepressiv medicin) i 2010 af personer med samtaleterapi i 2010, og som ikke havde fået samtaleterapi før 2010 (dvs. i perioden juli til december i 2009). som har modtaget antidepressiver (N06A) i 2010 som har modtaget recept på antidepressiver (N06A) fra egen læge i 2010 samtaleterapiydelser per person i 2010 i alt af alle personer af alle personer af personerne som har modtaget antidepressiver I alt Tabel 13 viser, at 50 procent af personerne som fik samtaleterapi i 2010 (men ikke fik samtaleterapi i perioden juli december 2009) fik behandling med antidepressiv medicin. Langt størstedelen af personerne modtog recepten på antidepressiv af deres egen læge, jf. sidste kolonne. Af personerne som fik én samtaleterapi modtog 39 procent antidepressiv medicin og 81 procent af dem havde fået recepten via egen læge. Dette svarer til at 32 5 Antidepressiv medicin er identificeret via ATC-koden N06A Side 11

12 procent af de personer som fik én samtaleterapi fik recept til antidepressiv medicin af egen læge. Tabel 14. Medicinsk behandling (med SSRI er) i 2010 af personer med samtaleterapi i 2010, og som ikke havde fået samtaleterapi før 2010 (dvs. i perioden juli til december i 2009). 6 som har modtaget SSRI'er (N06AB) i 2010 som har modtaget recept på SSRI'er (N06AB) fra egen læge i 2010 samtaleterapiydelser per person i 2010 i alt af alle personer af alle personer af personerne som har modtaget SSRI'er I alt Tabel 14 viser den specifikke type af antidepressiv medicin SSRI erne, på tilsvarende vis som Tabel 13 gør for antidepressiv medicin overordnet. 6 SSRI er er identificeret via atc-koden N06AB Side 12

13 Resultater Analyserne viser, at der fortsat er læger, der giver samtaleterapi som en enkeltstående ydelse. Analyserne viser desuden, at det gennemsnitlige antal samtaleterapi-ydelser per patient i perioden 1. april marts 2012 var på 2,67. Yderligere beregninger på de tværgående analyser viser, at ca. 67 procent af regionens borgere, som fik samtaleterapi i 2010, fik 1-2 samtaleterapi-ydelser. Supplerende analyser viser, at personer opstartede og afsluttede et samtaleterapi-forløb i 2010, hvor de samlet kun fik en eller to samtaleterapi-ydelser. 7 Dette svarer til ca. 47 procent af de personer som modtog samtaleterapi i 2010 og ca. 25 procent af ydelserne i De tværgående analyser viser, at ca. 23 procent, som fik samtaleterapi i 2010, efterfølgende fik behandling hos enten en psykolog, psykiater eller i psykiatrien personer, svarende til ca. 9 procent af personerne som fik samtaleterapi i 2010, fik efterfølgende psykologhjælp. 99 % af disse personer blev henvist med en af de 11 gyldige henvisningsårsager. ne som fik psykologhjælp fik i gennemsnit 2,81 samtaleterapiydelser forinden psykologbehandlingen. Analyserne på samtaleterapi og medicin viser, at af de personer som opstartede et samtaleterapiforløb i 2010 fik 50 procent behandling med antidepressiv medicin. 32 procent af de personer som opstartede et samtaleterapiforløb i 2010 og som kun fik en ydelse, fik behandling med antidepressiv medicin via egen læge. 7 Disse personer har fået samtaleterapi i 2010, men ikke i sidste halvdel af 2009 og heller ikke i Disse afgrænsninger er lavet på baggrund af overenskomstens krav om maksimalt 6 mdr. mellem ydelser, hvis det skal betragtes som et forløb, og opsigelsen af samtaleterapi i de første tre måneder af Side 13