Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?"

Max Vestergaard
6 år siden
Visninger:

1 Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq

2 Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Fælles forståelse af: 1. Udfordringerne 2. Mulighederne 3. Kravene Disposition - Ellers bliver det svært at formulere fælles mål og løsninger.

3 Samme billede af virkeligheden? Kinesisk invasion eller samarbejde?

4 Samme billede af virkeligheden? Virkeligheden bag visionen: Grønland og Danmark og andre samarbejdspartnere Nulsum eller Win-Win

5 Hvordan ser virkeligheden ud? Billederne: Råstofbonanza og haremsdans på indlandsisen? Fakta flimrer.

6 Nalunaq Gold Mine: Angel Mining Den eneste mine i Grønland

7 Hvad er virkeligheden? Samfundsøkonomien Indtægter udefra: Bloktilskud fra Danmark Fiskeri Turisme Og i fremtiden: Råstoffer Udgifter Store og voksende

genereres af offentlig efterspørgsel Inkluderer man de offentligt ejede selskaber bliver den offentlige sektor

8 Økonomien: Landskassen Landskassen 2013 Den offentlige bruttogæld er på 4,7 mia. kr. (medregnet offentligt ejede virksomheder og kommuner) Bloktilskuddet er kritisk for økonomien: > 85 % af BNP genereres af offentlig efterspørgsel Inkluderer man de offentligt ejede selskaber bliver den offentlige sektor næsten totalt dominerende Derfor: En større eksportindtjenende privat sektor helt afgørende for økonomisk uafhængighed af bloktilskuddet.

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 mio. kr.

9 mio. kr priser mio. kr priser Økonomien: Landskassen Udviklingen i offentlige udgifter og indtægter Udgifter Indtægter Budgetsaldo

10 Økonomien: Produktiviteten Produktiviteten pr. beskæftiget skal øges dvs. output af vores arbejdstid er for lav.: Spredt bosætning, ledighed og lav uddannelse, utilstrækkelig mobilitet

Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken består af ca. 31.571 personer Ca. 2.

Uddannelse betaler sig: Kun 0,01% af de ledige har en kort eller videregående uddannelse. Ca.

11 Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken består af ca personer Ca personer født udenfor Grønland er på arbejdsmarkedet. Ledigheden? Uddannelse betaler sig: Kun 0,01% af de ledige har en kort eller videregående uddannelse. Ca. 62 % af de årige er ufaglærte. Antallet af førtidspensionister udgør ca. 10 % af de årige. Manglende eller beskedne initiativer til at tage arbejde. Branchefordelt beskæftigelse

Mange bække små Kun få store virksomheder og mange små 2-delt erhvervs- og arbejdsmarked. Lønmodtagerkultur i byerne og mange selvstændige u. ansatte i yderdistrikterne (fiskeri) Off.

12 Mange bække små Kun få store virksomheder og mange små 2-delt erhvervs- og arbejdsmarked. Lønmodtagerkultur i byerne og mange selvstændige u. ansatte i yderdistrikterne (fiskeri) Off. ejede selskaber beskæftiger ca personer (ca. 18% af arb.markedet) De fleste infrastrukturrelaterede virksomheder har koncession/monopol (Telekom, søfragt, indenrigsflybefordring, osv.)

13 Samme billede af virkeligheden?

14 Udfordringerne GA mener: Vi må ikke glemme, at det fortsat er fiskerieksporten vi lever af. Men det er helt afgørende at satse på råstofindustrien.

15 Udfordringerne Og det haster med reformerne ellers risiko for overophedning og andre problemer. Bedre beslutninger: Politikerne Erhvervslivet Civilsamfundets organisationer: Hvordan bliver vi bedre til at samarbejde?

16 2. Mulighederne Råstofindustrien: Alle megatrends peger i samme retning: Global økonomisk vækst betyder voksende efterspørgsel efter råstoffer og stigende priser.

17 Sker der noget? Mineralerne

18 Sker der noget? Kulbrinterne Midler anvendt for seismiske undersøgelser

Potentielle mineprojekter i Grønland 4 Projekt (mineral) Placering Forventet ansøgning om udnyttelsestilladelse Forventet beskæftigelse (drift) Forventet beskæftigelse (anlæg) Forventet anlægssum

19 Potentielle mineprojekter i Grønland 4 Projekt (mineral) Placering Forventet ansøgning om udnyttelsestilladelse Forventet beskæftigelse (drift) Forventet beskæftigelse (anlæg) Forventet anlægssum (mill. DKK) 1) Eudialyt/ sjældne jordarter Killavaat Alanngua (Kringlerne) ) Rubiner/ safirer Quqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) ) Jern Isukasia (Isua) ) Zink/bly Citronen Fjord ) Sjældne jordarter Kuannersuit (Kvanefjeld) ) Molybdæn Malmbjerget (udstedt) ) Sjældne jordarter Sarfartoq (Garnet Lake)

20 GA s synspunkter GA s udgangspunkter: Vi skal sikre et maksimalt afkast til samfundet og samtidigt tilgodese, at investorer og udenlandske selskaber finder betingelserne for efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland internationalt konkurrencedygtig. Værditilvæksten skal ske gennem langsigtet opbygning af kompetence i de lokale virksomheder og gennem deres medarbejdere

Kravene: Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst Yukon, Northwest Territories og Nunavut er hjemsted for 6 miner: Produktionsværdi

21 Kravene: Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst Yukon, Northwest Territories og Nunavut er hjemsted for 6 miner: Produktionsværdi 2010: 2,6 mia. CAN$ (ca. 15 mia. DKK), ca indbyggere 0,03 indb./km2 = Grønland Newfoundland og Labrador (olieudvinding), ca indb.

22 Kravene: Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst 1. Kom godt fra start med klare krav til olie- og mineselskaberne 2. Kræv deres aktive medvirken i målopfyldelse 3. Etabler stærke bånd i lokalsamfundet

23 Kravene: Med venlig hilsen fra GA til samarbejdspartnere Vær med til at udvikle Grønland Samarbejd med de lokale virksomheder og bliv en integreret del af lokalsamfundet Tag medansvar for samfundsudviklingen det eneste langtidsholdbare forhold Vær med til at udbygge forholdet mellem Færøerne og Grønland Etabler jer i Grønland

24 Grønlands Arbejdsgiverforening Og tag imod et godt tilbud om at blive medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening: Viden, vejledning, netværk og indflydelse.

25 Grønlands Arbejdsgiverforenings historie Etableret medlemmer per d.d Repræsenterer alle brancher i Grønland Repræsenterer 80 % af erhvervslivet GA portalen til Grønlands erhvervsliv

26 GA s 4 fokusområder Interesseorganisation politisk lobbyarbejde Serviceorganisation juridisk rådgivning og vejledning Arbejdsgiverorganisation overenskomster og arbejdsmiljø Aktiv erhvervsudvikling fokusområde bl.a. råstoffer & fødevarer

CSR Greenland CSR Greenlands medlemmer er grønlandske virksomheder, der arbejder eller vil arbejde med CSR virksomheders samfundsansvar - i deres virksomhed.

27 CSR Greenland CSR Greenlands medlemmer er grønlandske virksomheder, der arbejder eller vil arbejde med CSR virksomheders samfundsansvar - i deres virksomhed. Et samfund har brug for succesfulde virksomheder for at sikre vækst og udvikling. Virksomheder med fokus på CSR har fokus på at løfte i flok til gavn for alle med forretningsmæssig gevinst CSR Greenlands formål er at fremme CSR-agendaen i Grønland og styrke de grønlandske virksomheders kompetencer på området. Sekretariat: Anita Hoffer hoffer@ga.gl /

28 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,