MTV om diabetiske fodsår set med kommunale briller

Transkript

1 MTV om diabetiske fodsår set med kommunale briller Præsentation på SST-seminar 10. marts 2011 på Panum i København Chefkonsulent Lars Engberg Sundhedsstaben

2 Side 2 / Overordnet om kommunernes rolle Omkostning ved årlig incidens af diabetisk fodsår: 793 mio. kr. - heraf dækker kommunerne ca. 44 %, altså knap 400 mio. kr. i runde tal. Den kommunale sygeplejerske har formentlig den laveste timeløn mao: Kommunerne er den af hospital, sygesikring og kommune, som tilbringer mest ansigt-tilansigt tid sammen med borgere med diabetisk fodsår. Konklusion: Kommunerne er en vigtigt aktør.

3 Side 3 / Det giver forventninger til MTV-en: Er der klare retningslinjer for hvad kommunerne skal gøre? Måske peges der ligefrem på nogle modeller (teknologiske-organisatoriske) som gør det billigere for kommunerne og bedre for borgerne (ptt) - altså en klar win-win?

4 Side 4 / Forventningerne indfris desværre ikke - I Den komplekse diagnostiske og behandlingsmæssige opgave løses på forskellig vis i regioner og kommuner, og der er ikke konsensus om på hvilket specialiseringsniveau eller hvor (de)centraliseret behandlingen skal foregå. (s. 44)

5 Side 5 / Forventningerne indfris desværre ikke - II 1) Situationen er præget af manglende dokumentation af teknologiens effekt, hvilket medfører, at det er vanskeligt at rådgive om hensigtsmæssig organisering (s. 16) 2) Virkningen af de organisatoriske indsatser er ikke tilstrækkeligt belyst, hvilket medfører, at det er vanskeligt at vurdere den præcise effekt af disse indsatser (s. 16)

6 Side 6 / Forventningerne indfris desværre ikke - III 3) Ovenstående punkt 1) + 2) medfører, at det ikke er muligt at analysere omkostningseffektiviteten af de organisatoriske indsatser og dermed har vi ikke dette bidrag, når den rigtige kombination af teknologi og organisering skal prioriteres (s. 16) Skarp konklusion: MTV-en efterlader os med andre ord i et hus med mange tusmørke rum, hvor vi næsten famler i blinde.

7 Side 7 / Hvorfor går vi ikke hjem nu? Fordi, på trods af tusmørket, så holder MTV-en en lille dør åben til et rum, hvor der er lys. Skiltet på døren fortæller hvad der er inde i rummet: Telemedicin

8 Side 8 / Telemedicin I Telemedicin defineres af mig (og vel også MTV-en) som en kobling mellem patient og kommunal sygeplejerske på den ene side og hospitalsspecialister (speciallægesårsygeplejerske) på den anden side. (Kunne tekniskteoretisk også være en kobling mellem hospitalsspecialister og fodterapeut eller egen læge). Teknologien giver muligheden for i real time at tale sammen og samtidig se på billeder af såret. Omkostningseffektiviteten er ikke dokumenteret. Der er dog udsagn og nogle få undersøgelser af denne teknologi/organisering. Udsagn og undersøgelser taler ikke imod teknologien, snarere for den.

9 Side 9 / Telemedicin - II Teknologien kan bruges både til tidligere diagnosticering og som støtte i en (efter)behandling af diabetisk fodsår (evt. i forlængelse af en hospitalsbehandling) Den kommunale sygeplejerske er hospitalets forlængede arm ud til patienten og sygeplejersken har i øvrigt selvstændig opgaveløsning. I bedste fald: Hurtigere sårheling, færre ambulante besøg, mindre samlet kommunalt forbrug og udover hurtig sårheling en lettere tilværelse for borgeren (mindre transport, ventetid og træk på 3. person). Omkostningsstudie fra Region Syd foreligger i 2013.

10 Side 10 / Overvejelser til det videre forløb I Kommunale sygeplejersker skal uddannes Direkte kontakt-henvisning fra kommunal sygeplejerske til hospitalsspecialister (som i Region Nord og Syd og Sår-i- Syd), s Skal beskrives eksempelvis i nye udgaver af de regionale forløbsprogrammer for diabetes, som derfor udvides med en sektion om diabetiske fodsår Udbygget telemedicinsk løsning: Fælles web-baseret sårjournal (sygesikring, hospital og kommune), hvortil data fra GS/PAS/LPR og SSR importeres? Fælles sårjournal findes i Sår-i-Syd. Afklare: Bør kvalitetsdata også ligge i den fælles sårjournal?

11 Side 11 / Overvejelser til det videre forløb II Ja til nationale kliniske retningslinier landsdækkende og tværsektorielle I Københavns Kommune er vi på vej med telemedicin sammen med Bispebjerg Hospitals Videncenter for sårheling. (Sårtyper er ikke fastlagt). En fælles sår-journal overvejes også. Egen læge er per definition tovholder. Men man bør også overveje at kommunen står for forløbskoordination jf. den omfattende kontakt til borgeren - - og erfaringerne fra Sår-i-Syd med vanskelighederne med at inddrage de praktiserende læger.