DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Susanne Elmholt Vedrørende Notat om muligheder og begrænsninger ved billedbehandling til opgørelse og kontrol af mellem- og efterafgrøder Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. september 2011 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Nærværende notat er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Punkt 1.13 i aftalens Bilag 2). Notatet er udarbejdet af seniorforsker Elly Møller Hansen, seniorforsker Ingrid Kaag Thomsen, begge Institut for Agroøkologi, samt adjunkt Michael Nørremark, Institut for Ingeniørvidenskab. Side 1/1 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, Koordinator for myndighedsrådgivning Det Nationale Center for Jordbrug og Fødevarer (DJF) Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 Notat om muligheder og begrænsninger ved billedbehandling til opgørelse og kontrol af mellem- og efterafgrøder Elly Møller Hansen 1, Ingrid K. Thomsen 1 og Michael Nørremark 2 1 Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 2 Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Ifølge Bekendtgørelse nr. 928 (Fødevareministeriet, 2010) skal efterafgrøder etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Plantedirektoratet (PD) vurderer etableringen af de lovpligtige efterafgrøder ved kontrolbesøg. Formålet med kontrollen er at sikre overholdelse af gødningslovgivningens krav, og herigennem begrænse udvaskningen af kvælstof og dermed sikre en miljømæssigt mere bæredygtig udvikling i jordbruget. (Plantedirektoratet, 2010). Efterafgrøder kan etableres som 1) udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie, 2) korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august og 3) korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august (Fødevareministeriet, 2010). Mellemafgrøder (olieræddike eller gul sennep) er i princippet efterafgrøder, der etableres før dyrkning af vintersæd. Mellemafgrøder skal være udsået senest den 20. juli og må tidligst nedmuldes den 20. september, og de kan helt eller delvist erstatte pligtige efterafgrøder (Fødevareministeriet, 2010). En hektar efterafgrøder kan således erstattes af to hektar mellemafgrøder. I det følgende skelnes der ikke mellem efterafgrøder og mellemafgrøder. Forudsætningen for at en efterafgrøde på en given mark kan reducere kvælstofudvaskningen effektivt er, at efterafgrødeplanterne er ensartet fordelt på marken. Planterne skal desuden være etableret med en tilpas lav indbyrdes afstand, dvs. have et tilpas plantetal (antal planter pr. m 2 ). For en given mark ville et repræsentativt plantetal kunne danne baggrund for at vurdere efterafgrødernes mulighed for at reducere udvaskningen effektivt. Men dels kendes det optimale plantetal for forskellige efterafgrøder ikke, dels vil det være tidskrævende at bestemme plantetallet manuelt ved efterafgrødekontrol. Ved PD s kontrolbesøg gives der pt. karrakter for efterafgrødernes dækning af jorden (tabel 1). Tidligere har der været benyttet en mere detaljeret karakterskala (tabel 2). Hovedparten af kontrolbesøgene gennemføres i perioden 1. september til 19. oktober, hvorefter efterafgrøder må destrueres efter alle andre afgrøder end majs (Plantedirektoratet, 2010). Da etablering af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæsssige principper, betyder det, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd (Plantedirektoratet, 2010). 1

3 Tabel 1. Anvendte karakterer for efterafgrødens dækning gældende fra Skalaen refererer til den andel af jordoverfladen, der visuelt bedømt er dækket af efterafgrøde (Plantedirektoratet, 2010). Karakter Dækning 1 Ikke fremspiret 2 Efterafgrøde underkendt 3 Efterafgrøde veludviklet Tabel 2. Karakterer for efterafgrødens dækning anvendt indtil Skalaen refererer til den andel af jordoverfladen, der visuelt bedømt er dækket af efterafgrøde (Plantedirektoratet, 2009). Karakter Dækning 1 Ikke fremspiret % % % % Dækningsgrad Der findes ikke undersøgelser over, hvor stor en dækning af jordoverfladen forskellige efterafgrøder skal præstere for at have en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Planternes udvikling og dermed dækning af jorden afhænger af flere forhold: fremspiringstidspunkt (der afhænger af såtidspunkt og vejrforhold efter såning), plantetilgængeligt kvælstof i jorden (der afhænger af forfrugt og dyrkningshistorie), konkurrence fra spildfrø/ukrudt og art af efterafgrøde. Forskellige arter af efterafgrøder kan have forskellige forhold mellem rod og top (Andersen og Olesen, 1994). Arter med stor top i forhold til rod syner af mere end planter med stor rod i forhold til top, selvom begge typer efterafgrøder kan have optaget samme totale mængde kvælstof i rod og top. Andersen og Olesen (1994) fandt, at tørstof- og kvælstofindholdet i rødder af foderræddike var signifikant større end i gul sennep og honningurt, mens kvælstofoptagelsen i toppen ikke var forskellig. Efterafgrøders overjordiske produktion er således ikke et entydigt mål for efterafgrøders udvaskningsbegrænsende effekt. Digital billedbehandling i vinterhvede Til belysning af muligheder og begrænsninger ved digital billedbehandling ved kontrol af efterafgrøder tages der i dette afsnit udgangspunkt i et tidligere erhvervsfinansieret projekt med vinterhvede (Hansen, 2008; Hansen et al., 2008). Et af formålene med projektet var at finde en 2

4 relativt simpel metode til at bestemme kvælstofoptagelse i unge vinterhvedeplanter. En af de undersøgte metoder var måling af planternes dækninggrad ud fra digital billedbehandling. Dækningsgraden er et mål for planternes grønne plantemasse. Den digitale fotografering blev foretaget med et Canon EOS 350 D digitalt kamera. Kameraet var monteret i ca. 130 cm højde på et metalstativ, beklædt med hvidt lærred for at opnå difust lys og dermed undgå skygge og stærk belysning af billederne. Billedernes opløsning var 3456 x 2304 pixels, og hvert billede dækkede ca. 0,36 x 0,24 m på jordoverfladen, dvs. ca. 0,09 m 2. Metoden blev sammenlignet med planteprøver, afklippet på det fotograferede areal og analyseret for kvælstof i laboratorium. I forsøget indgik ti vinterhvedesorter sået i observationsparceller på 15 lokaliteter. På alle lokaliteter var fremspiring af ukrudt i hvedeparcellerne meget begrænset. Ved den digitale billedbehandling blev beregnet dækningsgrad af grønne pixels i hele billedet, hvilket svarer til de hvide områder på de sort-hvide billeder i figur 1. Dækningsgraden blev beregnet som andel af hvide pixels i forhold til det totale antal pixels. Den digitale billedbehandling blev foretaget af Preben Klarskov Hansen, AU/Flakkebjerg. Måling af planternes dækningsgrad (figur 2) viste en retlinet sammenhæng med kvælstofoptagelsen ved de lavere kvælstofoptagelser, mens en stor kvælstofoptagelse ved Refsvindinge ikke kom til udtryk i en større dækningsgrad. At data ikke fulgte en ret linje ved den højeste kvælstofoptagelse kan skyldes, at der ved en stor kvælstofoptagelse vil være en stor bladmasse, hvorfor en del blade vil være delvist skjult af andre blade. Disse blade ses derfor ikke på det sort-hvide billede og indgår derfor ikke i den beregnede dækninggrad. Digital billedbehandling i efterafgrøde Ved vurdering af resultaterne, der er beskrevet ovenfor for vinterhvede, skal det tages i betragtning, at det ved efterafgrødekontrol ikke drejer sig om at estimere kvælstofoptagelsen i overjordisk plantematerial, men blot om at opnå et mål for efterafgrødens dækning af jorden. Det vurderes derfor, at den manglende retlinjede sammenhæng ved høj kvælstofoptagelse i vinterhvede (nævnt ovenfor) ikke vil have betydning for benyttelsen af digital billedbehandling til kontrol af mellem- og efterafgrøder. Digital billedbehandling vurderes derfor til at give et rimeligt præcist estimat for dækningsgrader af mellem- og efterafgrøder. Imidlertid vil plantedækket af efterafgrøder ofte variere meget på en given mark, og da det areal, der bestemmes dækningsgrad for, er forholdsvist lille, vil der skulle foretages mange bestemmelser af dækningsgrad for at opnå en repræsentativ gennemsnitlig værdi. Ved den metode, der blev benyttet i hvedeforsøget, bestemmes dækningsgraden af alt grønt plantemateriale, dvs. både hvedeplanter og eventuelle ukrudtsplanter. I sin nuværende form kan metoden således ikke skelne mellem efterafgrøde og ukrudt/spildkorn, hvilket PD hidtil har gjort ved visuelle bedømmelser. 3

5 Da dækningsgraden af en efterafgrøde på et givent areal ændres over tid i takt med at efterafgrøden vokser, er den målte værdi afhængig af måletidspunktet. Ved måling på et tidligt tidspunkt i efteråret kan dækningsgraden ikke bruges til at vurdere, om der er tilstrækkeligt med efterafgrødeplanter til, at efterafgrøden i løbet af efteråret kan udvikle sig tilstrækkeligt. Bedømmelser af efterafgrøders dækningsgrad kompliceres derfor af, at bedømmelserne ikke alle steder kan udføres den 19. oktober, dvs. dagen før det er tilladt at destruere lovpligtige efterafgrøder, men må finde sted over en periode fra 1. september. Det er ligeledes ikke muligt at vurdere, om en ringe dækningsgrad på et sent tidspunkt kan skyldes, at der ikke har været tilstrækkeligt med plantetilgængeligt kvælstof i jorden til, at efterafgrøden har kunnet opnå en høj dækningsgrad. Billedbehandlingsprogrammer Billedbehandlingsprogrammet, som blev benyttet i forsøget med vinterhvede, er ikke offentligt tilgængeligt. På internettet findes et on-line billedbehandlingsprogram ( som på tilsvarende måde kan beregne dækningsgrad af grønt plantemateriale. Programmet er frit tilgængeligt, når man har fået tilsendt en kode fra programmets ophavsmænd, hvis mailadresse fremgår af programmets internetside. Programmet skelner ikke mellem, hvilke arter af planter der indgår i bestemmelsen. Billederne kan tages med et almindeligt digitalt kamera (som f.eks. i en mobiltelefon eller GPS håndterminal) og efterfølgende overføres til internettet. Hvis der tages billeder af unge planter med tynde blade, må billederne ikke være taget ved en kombination af skarpt sollys og lavtstående sol, idet tynde blade derved kan gennemlyses og danne et grønt skær på jordoverfladen, hvorved der opstår fejl i den beregnede dækningsgrad (Rasmussen et al., 2007). On-line billedbehandlingsprogrammet er uafhængigt af billedfeltetes størrelse. Billedtagningsmetoder Den ofte store variation i plantedækket af efterafgrøder og det relativt lille areal, der fotograferes med et almindeligt kamera er, som tidligere nævnt, en ulempe for benyttelsen af digital billedbehandling ved efterafgrødekontrol. Hvis der automatisk kunne tages mange billeder fordelt over hele marken, eller hvis billederne kunne tages i større højde og dermed dække en større del af marken, ville det være lettere at opnå en repræsentativ gennemsnitlig værdi. En metode til at opnå mange billeder fordelt over marken er at montere automatiske kameraer på køretøjer eller fjernstyrede helikoptere. Dette er i dag muligt. Kameraerne kan indstilles til at tage mange billeder pr. sekund, og billederne kan billedbehandles på samme måde, som andre digitale billeder. En metode til at opnå billeder fra stor højde er at udnytte satellitter. Det er i dag muligt at købe digitale satellit-billeder fra satellitter, der er i kredsløb om jorden og som måler reflektion i nærinfrarød spektret (NIR) (Broge et al., 2002). Satelitternes måling af vegetationens reflektion i NIR spektret kan kobles direkte til beregning af dækningsgrad af grønt plantemateriale. 4

6 Opmåling af hele Danmark vil i princippet kunne lade sig gøre i løbet af nogle få dage, men metoden kræver, at der ikke er overskyet, når satellitten passerer henover Danmark. Billedfeltets størrelse varierer mellem de forskellige satelitter, med 4 m som bedste opløsning (Broge et al., 2002). Ukrudt og spildfrø Ingen af ovenfor nævnte metoder giver mulighed for at skelne ukrudt og spildfrø fra efterafgrøder med amindeligt tilgængelige billedbehandlingsprogrammer. Til forskning i ukrudtsbekæmpelse findes der avancerede billedbehandlingsprogrammer, der kan skelne visse ukrudtsarter på kimbladstadie fra visse afgrøder. Et system, som har været under udvikling i Tyskland, anvender to digitale kameraer, hvoraf det ene måler NIR reflektion (Weis & Gerhards, 2007). Systemet kræver et køretøj for at kunne anvendes i marken. Systemet afprøves for nuværende af forskere på KU/LIFE. Plantegenkendelsesproceduren foregår ved, at en computer finder nogle specielle kendetegn (features) for de forskellige arter, og på den måde adskiller arterne. Systemet er velfungerende med hensyn til at skelne mellem græsser og tokimbladet arter, og det kan i nogen grad også genkende enkelte afgrøde- og ukrudtsarter (Weis & Gerhards, 2007). Ved AU (Institut for Ingeniørvidenskab) og Syddansk Universitet (SDU/TEK) har flere års forskning ført til to forskellige plantegenkendelsessystemer, begge baseret på almindelige digitale farvebilleder. Systemet adskiller sig derved fra det tyske system. Baseret på algoritmerne bag det tyske system er SDU/TEK gået skridtet videre og har identificeret mange flere features, som har betydning for en robust plantegenkendelse (Midtiby et al., 2010). Ved AU (Institut for Ingeniørvidenskab) har man udviklet et integreret system, besående af et smart kamera og software som genkender planter på baggrund af deres morforlogiske kendetegn i løbet 1/10 sekund (Nørremark, 2010). Systemet kræver en pre-installering af en database over arternes divergens, men derefter er systemet operationelt for flere plantearter som vist i tidligere studier (Søgaard, 2005). Softwarekomponenterne fra AU og SDU kan integreres med men det vil kræve videreudvikling. Konklusion Til kontrol af mellem- og efterafgrøder vurderes offentligt tilgængelige digitale billedbehandlingsprogrammer at kunne give et rimeligt præcist estimat af dækningsgraden af grønt plantemateriale. 5

7 Der er følgende ulemper: Der kan p.t. ikke skelnes mellem grønt plantemateriale fra efterafgrøde og ukrudt/spildfrø. I de fleste tilfælde vil det kræve mange billeder at opnå et repræsentativt estimat for en hel mark. Det er p.t. ikke undersøgt hvor stor en dækninggrad, der er nødvendig for en effektiv kvælstofoptagelse. Ved måling på et tidligt tidspunkt i efteråret kan dækningsgraden ikke bruges til at vurdere, om efterafgrøden senere udvikler sig tilstrækkeligt. En lav dækningsgrad kan skyldes et lavt indhold af plantetilgængeligt kvælstof i jorden og dermed ringe risiko for udvaskning. Ved videreudvikling af eksisterende digitale billedbehandlingsprogrammer vil der med en moderat indsats kunne bestemmes arter ud fra digitale billeder. 6

8 Sort: Hereward Lokalitet: Foulum 06. nov Dækningsgrad: 0,266 Sort: Tritex Lokalitet: Koldkærgård 07. nov Dækningsgrad: 0,609 Sort: Tritex Lokalitet: Hobro 07. nov Dækningsgrad: 0,226 Figur 1. Digitale billeder af vinterhvede (til venstre) og de same billeder efter digital billedbehandling (til højre) til bestemmelse af dækningsgrad (sort-hvide billeder: Preben Klarskov Hansen). 7

9 cover kgn_ha Lokalitet ASKOV BOELS BROND DURUP FLAKK FOULU GRIND HOBRO HOLST JYDER KARIS KOLDK REFSV ROSKI TYSTO Figur 2. Dækningsgrad ( cover på y-aksen) bestemt på baggrund af digitale billeder af vinterhvedesorter på 15 lokaliteter samt deres N-optagelse i overjordisk plantemateriale ( kg N_ha på x-aksen). Referencer: Andersen, A. og Olsen, C.C. (1994). Forskellige kulturplanter anvendt som grøngødning i bygdyrkningen. SP rapport nr. 23. Broge, N., Andreasen, F.M. & Hansen, O.M. (2002). Remote Sensing i landbruget. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, tilgængelig på internettet: Fødevareministeriet (2010). Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække. Hansen, E.M. (2008). Sorter af vinterhvede og effekt af såtid på kvælstofoptagelse og udbytte. Oversigt over Landsforsøgene, side Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Pedersen, A.R. og Hansen, P.K. (2008). Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen. Samendrag af indlæg, Plantekongres 2008, januar i Herning Kongrescenter. 8

10 Midtiby, H., Giselson, T.M., Jørgensen, R.N. (2010). Independent feature based plant classification. In: Proceedings of the 3 rd conference on precision crop protection, September 19 21, 2010, Bonn, Germany. Nørremark, M. (2010). WP3 Field machinery for automatic intra-row weeding in row crops - midterm results and progress. In: Progress Report 2010 and Application for Continuation in WEEDS project, J. nr FOJO-05-21, Ministry of Food, Agriculture and Fisheries, Plantedirektoratet (2009). Kontrolinstruks for 2009, Efterafgrøder og Randzoner. Gældende fra 20. august Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet (2010). Kontrolinstruks for 2010, Efterafgrøder og Randzoner. Gældende fra 31. august Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rasmussen, J., Nørremark, M., Bibby, B.M. (2007). Assessment of leaf and crop soil cover in weed harrowing research using digital images. Weed Research 47, Søgaard, H.T. (2005). Weed classification by active shape models. Biosystems Engineering 91, Weis, M., Gerhards, R. (2007). Feature extraction for the identification of weed species in digital images for the purpose of site-specific weed control. In: Proceedings of the 6th European Conference on Precision Agriculture, June 3-6, Skiathos, Greece,

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter Status Droner med kameraer Findes

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Optimér dyrkningen af vinterhvede Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Nye teknologier til ikke-kemisk bekæmpelse af rodukrudt

Nye teknologier til ikke-kemisk bekæmpelse af rodukrudt 10. januar 2012 Nye teknologier til ikke-kemisk bekæmpelse af rodukrudt Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Erik Fløjgaard Kristensen, akad. medarbejder Aarhus Universitet Science and Technology Institut

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Konsulenttræf d. 23. august 2016 Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE

Læs mere

Vejledning til CropSAT 2018.

Vejledning til CropSAT 2018. Vejledning til CropSAT 2018. Gå på internettet (Google Chrome, Explorer) og skriv Cropsat.dk Så er du i gang! Indledning På øverste linje i CropSAT ses at programmet er inddelt i tre skærmbilleder, hvor

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere