DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

Transkript

1 Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra kroner i 2014 til kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager Driftsresultatet for heltidsgartnerierne i gennemsnit steg fra 2014 til Stigningen var størst for grønsagsgartnerierne, men også planteskolerne havde fremgang. Af Steffen Møllenberg, Danmarks Statistik Mail: sml@dst.dk Mens der var pæne stigninger i driftsresultatet for grønsagsgartnerierne og planteskolerne, var der kun små ændringer i driftsresultatet for potteplantegartnerier samt frugt- og bærplantager fra Deltidsgartnerierne havde en lille fremgang til et driftsresultat på tæt ved 0. Det viser gartneridelen af Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 fra Danmarks Statistik. Statistikken er baseret på en stikprøve blandt gartnerivirksomheder inkl. planteskoler og frugt- og bærplantager. Gartnerierne er opdelt i heltids- og deltidsgartnerier, hvor sidstnævnte har et arbejdsforbrug svarende til mindre end én fuldtidsbeskæftiget person. Knap en tredjedel af gartnerierne defineres som deltidsgartnerier, hvoraf de fleste producerer på friland. For heltidsgartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på kroner i 2015, mens det var på kroner året før. Som i tidligere år er der stor forskel på driftsresultatet gartnerierne imellem. Således var gennemsnittet for den dårligste fjerdedel på minus kroner, mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på plus 1,8 millioner kroner i gennemsnit.

2 Driftsresultatet var i 2015 større end den beregnede aflønning af gartneriejeren og eventuel ægtefælle mv. Aflønningen blev beregnet til kroner, og driftsresultat efter ejeraflønning blev således på kroner. Investeringerne i gartneriaktiver var på kroner i gennemsnit pr. heltidsgartneri sammenlignet med kroner året før. Investeringerne var størst i gartnerier med væksthusgrønsager og lavest i potteplantegartnerierne. I potteplantegartnerierne faldt driftsresultatet med kroner fra kroner til kroner pr. gartneri fra 2014 til Foto: Colourbox. Lille fald for potteplantegartnerierne Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt fra kroner i 2014 til kroner i Bruttoudbyttet steg, men omkostningerne steg lidt mere. Stigningen i bruttoudbytte og omkostninger hænger sammen med, at arealet pr. gartneri steg med godt 700 m 2 til m 2 væksthus. Til gengæld var der lidt færre gartnerier end i Bruttoudbyttet pr. gartneri det vil sige værdien af produktionen steg med omtrent kroner til 10,7 mio. kroner. Bruttoudbyttet pr. m 2 væksthusareal med potteplanter var på 746 kroner sammenlignet med 758 kroner i Prisen på potteplanter faldt i gennemsnit med 1 procent i forhold til 2014, hvilket fremgår af Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik. Omkostningerne steg med omtrent kroner. Der var stigning for en række poster herunder lønomkostningerne, som steg med godt kroner, og med 3,0 mio. kroner er den største enkeltpost. Også energiomkostningerne steg lidt på trods af lavere energipriser. Det hænger sammen med stigningen i væksthusareal, men også en svag stigning i energiforbruget til opvarmning i gigajoule pr. m 2 væksthus (inkl. elforbrug). Det er sandsynligt, at stigningen skyldes,

3 at 2015 i gennemsnit var 0,9 grader koldere end rekordvarme 2014, og det behøver således ikke at være et brud på trenden mod lavere energiforbrug, se figur 4. Spredningen i driftsresultatet var igen stor, men ikke helt så stor som året før. Gennemsnittet i den dårligste fjerdedel af gartnerierne var på minus knap 0,8 mio. kroner, mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på 1,6 mio. kroner i gennemsnit. Det var blandt de små og mellemstore gartnerier, der var tilbagegang, mens der var en stigning i driftsresultatet blandt gartnerier med mere end m 2 væksthusareal fra kroner i 2014 i gennemsnit til kroner i Driftsresultatet i gartnerier på under m 2 faldt fra kroner til kroner, og for mellemgruppen mellem og m 2 væksthus faldt det fra kroner til kroner. Soliditetsgraden var med 25 procent lavest i de største gartnerier, mens den var 53 procent i gartnerier under m 2 og 57 procent i mellemgruppen. Soliditetsgraden er egenkapitalen i procent af selvejede aktiver den måles efter hensættelser til udskudt skat. Det vil sige, at jo højere soliditetsgraden er, jo lavere er gælden set i forhold til den ikke-forpagtede del af gartneriets værdi. Afkastningsgraden, hvor gartneriets afkast ses i forhold til værdien af aktiverne, var 3,3 procent i 2015 sammenlignet med 2,9 procent året før det vil sige, at der var faktisk en lille stigning. Investeringerne i gartneriaktiver var på kroner pr. gartneri sammenlignet med kroner i Investeringerne var begge år en del mindre end afskrivningerne, som i 2015 var på kroner. Investeringerne kunne finansieres med egne midler, og derudover var der mulighed for at afdrage på gælden. I væksthusgrønsagerne steg driftsresultatet fra kroner til pr. gartneri fra 2014 til Foto: Annemarie Bisgaard.

4 Endnu bedre år for gartnerier med væksthusgrønsager Driftsresultatet steg fra kroner i 2014 til kroner pr. gartneri med væksthusgrønsager. Væksthusgrønsagsgartnerierne havde dermed det absolut største driftsresultat blandt de fem driftsformer. De havde endvidere størst bruttoudbytte 16,0 mio. kroner i gennemsnit og der var størst beskæftigelse pr. gartneri, timer, svarende til cirka 18 heltidsbeskæftigede. Gartnerierne var med et gennemsnit på m 2 lidt mindre end året før. Både bruttoudbytte og omkostninger faldt derfor lidt i 2015, men bruttoudbyttet faldt mindst. Der var fald for en række omkostningsposter heriblandt løn, som er den største enkeltpost. Lønomkostningerne var på 4,7 mio. kroner, hvilket er knap 0,2 mio. kroner lavere end året før. Som hos potteplantegartnerierne steg omkostningerne til energi lidt. Investeringerne var med kroner langt større end i 2014, og investeringerne var denne gang større end afskrivningerne, som var på kroner. Investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 37 procent ved udgangen af året. Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager steg markant fra kroner i 2014 til kroner i Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang for gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager var på kroner i 2015 sammenlignet med kroner i Både bruttoudbytte og omkostninger var større end året før, men bruttoudbyttet steg mest. Stigningen hænger delvis sammen med et større grønsagsareal. Arealet med grønsager pr. gartneri steg med godt 7 hektar til 69 hektar. Derudover var der

5 landbrugsafgrøder på 76 hektar og frugt og bær på 1 hektar. Bruttoudbyttet pr. hektar med landbrugsafgrøder er langt lavere end for grønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager steg med 1,9 mio. kroner til 9,8 mio. kroner, og også bruttoudbyttet pr. hektar med grønsager steg, hvilket bl.a. hænger sammen med, at prisen på frilandsgrønsager i gennemsnit steg med 2 procent ifølge Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik. De fleste poster blandt omkostningerne steg. Løn var med 2,6 mio. kroner også her den største enkeltpost. Lønomkostningerne steg med omtrent kroner i forhold til året før på grund af flere lønnede arbejdstimer. Afkastningsgraden var på 5,0 procent sammenlignet med 3,5 procent i Investeringer i gartnerier med frilandsgrønsager var på kroner pr. gartneri i gennemsnit sammenlignet med kroner året før. Stigningen hænger blandt andet sammen med udviklingen i værdien af lagerbeholdninger. Samlet set var investeringerne større end afskrivningerne, som var på kroner. Investeringerne blev egenfinansieret, og der var endda plads til også at afvikle lidt gæld. Soliditetsgraden var på 34 procent ved udgangen af året. Set over en årrække har der været en stigning i værdien af den samlede danske produktion af frilandsgrønsager. Og de gartnerier, som er specialiseret i dyrkningen, er i gennemsnit blevet væsentligt større. Der er næsten ingen ændring i driftsresultatet i plantager med frugt og bær i 2015 i sammenligning med Tallene var henholdsvis og kroner. Foto: Annemarie Bisgaard.

6 Næsten uændret driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet for plantager med frugt og bær var i gennemsnit på kroner i 2015 sammenlignet med kroner i Både bruttoudbytte og omkostninger steg lidt på trods af mindre areal pr. plantage 23,8 hektar med frugt og bær sammenlignet med 27,6 hektar i Bruttoudbyttet var med 2,2 mio. kroner cirka kroner større end i Frugt- og bærplantagerne har et væsentlig lavere bruttoudbytte pr. bedrift end de øvrige driftsformer, se tabellen og figur 1. Et lidt større udbytte fra et lidt mindre areal betyder større bruttoudbytte pr. hektar. Resultatet hænger delvis sammen med 5 procent højere priser på frugt og bær ifølge Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik. Men også fordelingen af de enkelte frugt- og bærtyper kan have ændret sig. Driftsomkostningerne steg med omtrent kroner til 1,9 mio. kroner. Heraf udgjorde lønomkostninger kroner, hvilket er kroner mere end i Frugt- og bærplantagerne havde med kroner større investeringer end i Som for gartnerier med frilandsgrønsager var investeringerne større end afskrivningerne, som var på kroner. Soliditetsgraden var på 47 procent ved udgangen af året, og det var den højeste soliditetsgrad blandt de fem driftsformer, der beskrives her. I planteskolerne var der væsentlig større driftsresultat i 2015 end i Driftsresultatet steg fra kroner til kroner. Foto: Colourbox.

7 Større driftsresultat i planteskolerne Driftsresultatet i planteskolerne steg fra kroner i 2014 til kroner i Planteskolearealet pr. planteskole var på 16,9 hektar i Endvidere var der m 2 væksthusareal og 7,8 hektar med andre afgrøder. Året før var frilandsarealet med planteskole 0,8 hektar større og væksthusarealet 71 m 2 mindre. Bruttoudbyttet steg med godt kroner til 5,5 mio. kroner, mens driftsomkostninger steg med cirka kroner til 4,8 mio. kroner. Også i planteskolerne steg lønudgifterne, især på grund af flere lønnede arbejdstimer. Her udgjorde lønudgifterne 2,0 mio. kroner, svarende til en stigning på godt kroner i forhold til året før. Finansieringsomkostningerne steg med kroner til kroner. Investeringerne steg kraftigt og var på kroner, hvilket var en del mere end afskrivningerne, som var på kroner. Cirka halvdelen af investeringerne var egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 39 procent ved udgangen af året. Deltidsgartnerier med driftsresultat på næsten 0 Deltidsgartnerierne havde et arbejdsforbrug på mindre end én person beskæftiget på fuld tid, det vil sige mindre end timer. Driftsresultatet pr. deltidsgartneri var på kroner sammenlignet med kroner året før. Deltidsgartnerierne havde i gennemsnit et frilandsareal med gartneriafgrøder på 2,8 hektar, 360 m 2 væksthus samt 4,0 hektar med landbrugsafgrøder. Figur 1. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i Millioner kr Potteplanter Væksthusgrønts. Frilandsgrønts. Frugt og bær Planteskole Deltid Driftsresultat Renter mv. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Energi

8 Figur 2. Driftsresultat Tusinde kr. 0 Frugt og bær Potteplanter Væksthusgrøntsager Frilandsgrøntsager Planteskole Heltidsgartneri i alt Figur 3. Driftsresultat for heltidsgartnerier. Gennemsnit for alle samt for bedste og dårligste fjerdel af gartnerierne kr. pr. gartneri Tusinde kr Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit

9 Figur 4. Energiforbrug i potteplantegartnerierne samt gennemsnitstemperatur for Danmark. 1,8 1,6 Gigajoule Indeks, pr. arbejdsomkostninger/gigajoule kvm. væksthus inkl. elforbrug pr. kvm. væksthus Årets gennemsnitstemperatur, grader 1611 Temperatur 1 Arbejdsomkostninger (højre akse) , ,2 80 Energiforbrug 108 1,0 70 Temperatur 8 7 0,8 60 Energiforbrug (venstre akse) 6 6 Driftsformer 2015 Alle heltidsgartnerier Deltid Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter grøntsager grøntsager og bær skole Antal virksomheder pr. virksomhed Væksthusareal, m Frilandsareal med gartneriafgrøder, ha 0,6 0,1 69,8 24,1 18,9 20,8 21,6 2,8 Arbejdsindsats, timer Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr Bruttoudbytte, 1000 kr Driftsresultat, 1000 kr Afkastningsgrad, pct. 3,3 11,4 5,0 0,6 2,6 3,8 2,7-3,5 Investeringer i gartneriaktiver, 1000 kr Egenkapital ultimo, 1000 kr.* Soliditetsgrad, pct.* *)Efter hensættelser til udskudt skat Læs mere Hele regnskabsstatistikken Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 med tal og beskrivelser forventes fra 8. november at findes på hjemmesiden Publikationen beskriver både landbrug og gartneri. På klik Dokumentation, findes blandt andet også tidligere års publikationer. I Statistikbanken (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller.