Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Transkript

1 F l p l ^ _ df a h ' fi e e m _ h _ if 1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til lærervejledningen s. 3 Hæftets opbygning og brug i undervisningen s. 4 Et politikområde i forandring s. 5 DFUNK Outreach gratis besøg af unge formidlere s. 5 Samspil med de faglige krav s. 6 Gennemgang af materialet: s. 7 Arbejde med ordlisten s. 7 Kapitel 1: Historien om Flygtningekonventionen s. 7 Kapitel 2: Om at flygte s. 9 Kapitel 3: Flygtning i Europa s. 10 Kapitel 4: Flygtning i Danmark s. 11 Efterskrift: Menneske i en verden af grænser s. 12 Lærervejledningen kan hentes digitalt på DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom Når unge må flygte er udgivet af DFUNK, Dansk Flygtningehjælp Ungdom. DFUNK er en ungdomsorganisation, der arbejder for at forbedre flygtninges vilkår i Danmark og internationalt. I DFUNK laver vi sociale aktiviteter for og med unge flygtninge, politisk arbejde samt oplysningsarbejde om flygtninges forhold. Formålet med vores oplysningsarbejdet og dermed hæftet Når unge må flygte er at give unge mennesker faktuelle oplysninger om flygtningeområdet, og lægge op til at hver enkelt person på baggrund heraf kan danne sig sine egne holdninger. I DFUNK lægger vi stor vægt på at se flygtninge som mennesker med ressourcer, som kan og vil bidrage til samfundet. I mange af vores aktiviteter er unge flygtninge frivillige på lige fod med unge uden flygtningebaggrund. Det er også en del af motivationen for at give ordet til de unge flygtninge selv i undervisningshæftet Når unge må flygte. 2

3 Introduktion til lærervejledningen Når unge må flygte er et undervisningshæfte til elever i folkeskolens ældste klasser. Hæftet tager udgangspunkt i tre unge mænds personlige beretninger om, hvad de har oplevet som flygtninge. I løbet af deres beretninger giver de indblik i spørgsmål som for eksempel, hvad der kan få mennesker til at flygte, hvordan det er at flygte, hvad flygtninge møder i Europa, ventetiden i danske asylcentre, og hvordan de oplever muligheden for at blive en del af det danske samfund. I løbet af hæftet suppleres deres personlige beretninger af mere generelle baggrundsoplysninger, det være sig juridiske definitioner, historisk baggrund, tal på asylområdet eller beskrivelser af centrale aktører og organisationer, der sætter de personlige beretninger ind i en bredere kontekst. Løbende bliver eleverne præsenteret for opgaver, som beder eleverne forholde sig til det, de har læst, søge opdateret information, undersøge den politiske debat eller diskutere brugen af begreber. Hæftet retter sig særligt mod undervisning i samfundsfag, men kan anvendes i tværfaglige forløb med fag som historie, dansk og religion. Hvorfor flygtningeområdet? Flygtningeproblematikker fylder stadig mere i de danske medier og i den offentlige debat. Både i et globalt, et europæisk og et nationalt perspektiv er de vekslende flygtningestrømme og udfordringerne med at sikre flygtninge beskyttelse en uomgængelig del af den globaliserede virkelighed. Der er ikke noget, der tyder på, at der vil blive færre konflikter at flygte fra, eller at der vil komme færre flygtninge til vores del af verden. Flygtningespørgsmålet er noget, vi både som samfund og som enkelte borgere må forholde os til, også i fremtiden. På flygtningeområdet hænger det helt nære den flygtningefamilie, der er flyttet ind i nabolaget sammen med det globale perspektiv de internationale konflikter og forhold, der gør, at de har måttet flygte. På den måde er flygtningeområdet eksemplarisk for forståelsen af, hvad det vil sige at leve i en global verden inddelt i nationalstater. Flygtningeområdet er også et oplagt område til at tematisere menneske- og borgerrettigheder, og det forhold, at det enkelte menneskes frihed til at bevæge sig i den globale verden i høj grad bestemmes af, hvilken stat man tilhører. Hæftet præsenterer folkeskoleelever for andre unge mennesker, der er flygtet fra nogle af de konflikter, som eleverne typisk kun hører om i form af fjernt nyhedsstof. Den identifikation, som ligger i, at unge læser andre unges historier, kan være et vigtigt skridt i retning af at give eleverne forståelse for den komplekse globale virkelighed, der også påvirker Danmark. 3

4 Undervisningshæftets opbygning og brug Når unge må flygte er inddelt i fire tematiske kapitler: Det første kapitel udfolder begrebet flygtning i en historisk og juridisk kontekst. Kapitlet beskriver, hvordan Flygtningekonventionen blev til i 1951, hvor Europa slikkede sårene efter Anden Verdenskrig, som en del af en bevægelse, der definerede de individuelle menneskerettigheder for alle mennesker. I andet kapitel fortæller de tre unge flygtninge om, hvorfor de flygtede og om selve flugten. Kapitlet sætter mere overordnet flygtningesituationen i en international kontekst og kommer ind på, hvor i verden de fleste flygtninge opholder sig, og under hvilke omstændigheder mennesker ofte må flygte. Tredje kapitel handler om at være flygtning i Europa, om det europæiske samarbejde på asylområdet, og de konsekvenser dette samarbejdet har for flygtninge. De unge flygtninge fortæller om deres tid som flygtninge i Grækenland. I fjerde kapitel fortæller de unge flygtninge om livet som flygtning i Danmark, at bo i asylcenter og om at skulle finde sig til rette i Danmark. Kapitlet behandler asylprocessen i Danmark, livet i et asylcenter, reglerne for flygtninge, der har fået asyl, forskellige opholdstilladelser i Danmark og lægger op til en bred diskussion af begrebet integration. Man kan arbejde med undervisningshæftet i sin helhed, eller med et enkelt kapitel selvstændigt. Kapitel 1 kan med fordel læses som baggrund for arbejdet med de øvrige kapitler. Kapitel 2-4 er kronologisk opbygget ud fra de tre unge flygtninges personlige fortællinger. Hver for sig er kapitlerne inddelt, så det er tydeligt, hvornår der er tale om personlige fortællinger. Det giver mulighed for at læse de personlige fortællinger i deres helhed og samtidig kun arbejde grundigt med et enkelt af kapitlerne. De personlige fortællinger er nemme at læse og forstå, og nogle elever vil måske blive nysgerrige og læse de personlige fortællinger til ende af egen drift. Undervisningshæftet evt. i sammenhæng med et Outreach-oplæg (se nedenfor) kan bruges som led i emneuger. Flygtningespørgsmålet er desuden velegnet til tværfaglige projekter. 4

5 Et politikområde i forandring Politisk er flygtningeområdet på den ene side et område, der er påvirket af internationale konventioner og aftaler, som er flere årtier gamle. På den anden side er flygtningeområdet et politikområde i konstant forandring for eksempel på grund af ændringer i udlændingeloven. I løbet af hæftet bliver eleverne præsenteret for dette forhold, og de bliver bedt om at forholde sig til og undersøge den aktuelle politiske debat om flygtninge og integration. Den konstante politiske bevågenhed om flygtningeområdet betyder, at hæftets redegørelser for politiske og juridiske forhold er holdt så generelt som muligt for at sikre, at hæftet ikke forældes på kort tid, men forbliver relevant og tidssvarende. Detaljerne omkring, hvad det for eksempel kræver at blive statsborger eller få permanent opholdstilladelse i Danmark er udeladt, da disse forhold løbende ændres af skiftende regeringer. Til gengæld kan hæftet være en anledning for eleverne til at undersøge, hvordan reglerne er i dag. Endelig er der mulighed for at få et besøg af frivillige fra DFUNK Outreach, som er opdateret med de seneste lovændringer og statistikker på flygtninge- og integrationsområdet. DFUNK Outreach gratis besøg af unge formidlere Under overskriften DFUNK Outreach har DFUNK siden 2010 lavet ung-til-ung debatskabende formidling til elever på gymnasieuddannelserne og i folkeskolens ældste klasser. DFUNK Outreach er et korps af unge frivillige formidlere, som er uddannet i flygtninge- og integrationsfagligt stof og trænet i kreativ formidling og dialog, og som kan supplere undervisningshæftet med oplæg, hvor faglig viden blandes med interaktive øvelser, film og debat. Outreach har fire oplæg: Internationale flygtningeforhold EU s asylpolitik Vejen gennem det danske asylsystem Integration i Danmark Således knytter oplæggene sig tematisk til kapitel 2, 3 og 4 i Når unge må flygte og kan oplagt bruges til at uddybe arbejdet med et af disse temaer. Som en del af DFUNK Outreach er der desuden mulighed for at få besøg af en historiefortæller, en ung flygtning, der fortæller egne historier om livet som flygtning. Kombinationen af et trykt undervisningshæfte, som klasserne kan arbejde med før og efter, og de unge frivilliges personlige og faglige oplæg, øvelser og debatfacilitering, giver mulighed for en høj grad af indlevelse hos eleverne. Den personlige identifikation med et andet ungt menneske kan være med til at stimulere den faglige interesse på nye måder. Kontakt DFUNKs sekretariat på dfunk@drc.dk, hvis du er interesseret i et oplæg og personlige fortællinger fra DFUNK Outreach. Alle oplæg er gratis, dog bedes skolen betale for oplægsholdernes transportudgifter. På kan du læse mere om DFUNK Outreach. 5

6 Samspil med de faglige krav Arbejdet med hæftet kan imødekomme flere af de krav som stilles til undervisningen i samfundsfag i folkeskoen. I Fælles Mål faghæfte 5 om samfundsfagsundervisningen i Klasse hedder det: - Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund - Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal sætte eleverne i stand til at: - vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens - indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. - reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet. Alle disse krav kan imødekommes gennem forskellige former for arbejde med Når unge må flygte, eventuelt i kombination med et oplæg fra DFUNK Outreach. 6

7 Gennemgang af materialet Arbejde med ordlisten: Ordlisten på side 6 beskriver og forklarer nogle af de vigtigste ord og begreber på flygtningeområdet. Ordlisten kan bruges som opslagsværk, men man kan også vælge at arbejde med listen gennem nedenstående øvelser som introduktion til arbejdet med hæftet eller som afslutning på arbejde med hæftet. Opgaveideer 1) Eleverne inddeles i grupper og må ikke kigge i materialet eller bruge internettet. Underviseren læser ordene fra ordlisten op, et for et, og grupperne får ca. 1 minut til at diskutere eller skrive deres bud på, hvad ordet betyder. Når alle ord er læst op, gennemgås listen, og den gruppe der har flest rigtige, vinder. Fejl og misforståelser korrigeres undervejs. 2) Eleverne inddeles i grupper. Grupperne matches to-og-to, og hver gruppe får halvdelen af ordene. De skal nu finde på en definition for hvert af deres ord, som er forkert. Grupperne skiftes nu til at læse deres ord op for hinanden, efterfulgt af henholdsvis den rigtige og den forkerte definition. Den anden gruppe skal gætte, hvad der er den rigtige definition. Den gruppe med flest rigtige vinder. I flere tilfælde er ordene fra ordlisten sårbare over for ændringer (det gælder for eksempel permanent opholdstilladelse og statsborgerskab). Derfor er ordlisten forsøgt holdt så tidsløs og uspecifik som muligt, hvad angår konkrete regler og procedurer. I de tilfælde, hvor lovændringer gør ordlisten utidssvarende, vil en opdatering være at finde på Kapitel 1: Historien om Flygtningekonventionen Kapitlet beskæftiger sig med Flygtningekonventionen som et juridisk og historisk dokument og bruger en del kræfter på at beskrive den historiske kontekst efter Anden Verdenskrig, som Flygtningekonventionen er en del af. Kapitlet berører, hvordan Flygtningekonventionen som aftale kan ses som et produkt af den gryende opfattelse af hvert enkelt menneske som et individ med umistelige menneskerettigheder. Kapitlet kan indgå i et historieforløb om Anden Verdenskrig eller kan bruges til at illustrere det forhold, at idealer, juridiske dokumenter og internationale aftaler bliver til i bestemte historiske perioder, og at det er væsentligt at have denne historiske kontekst in mente for at forstå begreber som den danske flygtningejura eller internationale menneskerettigheder. 7

8 Kapitlet kan bruges som afsæt for et tematisk forløb om internationale, universelle menneskerettigheder, eventuelt i kombination med undervisningshæftets efterskrift, der problematiserer det forhold, at overholdelsen af menneskers rettigheder i realiteten afgøres af, hvilken nationalstat de tilhører. Flygtninge illustrerer med andre ord den problemstilling, at tanken om, at hvert enkelt menneske har universelle rettigheder i kraft af at være menneske, udfordres af at ikke alle nationalstater kan eller vil sikre disse rettigheder. Opgaveideer 1) Opgaven Hvordan diskuteres Flygtningekonventionen i dag? beder eleverne undersøge forskellige parters holdninger til Flygtningekonventionen. I forbindelse med opgaven kan eleverne eventuelt inddeles i grupper, der får ansvar for hver deres parti eller interesseorganisation og skal fremlægge politikken for klassen. Eventuelt kan et rollespil sættes op, hvor der inviteres til debat om Flygtningekonventionens gyldighed, og hvor en elev fra hver gruppe skal repræsentere de forskellige parter, det være sig Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp. 2) Debatten om Flygtningekonventionen omhandler blandt andet dens gyldighed i år Mange påpeger, at Flygtningekonventionen er af ældre dato og derfor ikke svarer til den situation, der er på flygtningeområdet i dag. Med afsæt i kapitlet kan eleverne overveje og diskutere, hvorvidt verdens lande i dag ville kunne blive enige om at formulere en konvention til beskyttelse af flygtninge. Og om definitionen af en flygtning i dag ville blive formuleret, som den blev formuleret i 1951 (- ville den i dag for eksempel inkludere klimaflygtninge?) Læs mere På UNHCR s hjemmeside ( kan man læse mere om organisationens historie og om baggrunden for Flygtningekonventionen. Institut for Menneskerettigheders hjemmeside ( har et bredt udvalg af information om og introduktion til menneskerettigheder. Her kan læses om Verdenserklæringen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og om forskellige generationer af menneskerettigheder. Bogen Flygtning i Danmark af Kim U. Kjær behandler den historiske kontekst, som Flygtningekonventionen og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder opstod i, og hvordan de to dokumenter er forbundne og supplerer hinanden. Bogen Flygtningenes Danmarkshistorie berører Danmarks politikker for at modtage flygtninge gennem tiden. 8

9 Kapitel 2: Om at flygte I kapitel 2 præsenteres eleverne for alvor for de tre hovedpersoner, som fortæller deres historie om at flygte. Kapitlet fungerer som en introduktion til det internationale flygtningeområde. Termer såsom flygtningelejr, kvoteflygtninge, internt fordrevne og spontane flygtninge berøres, og eleverne introduceres til, hvordan verdens flygtninge fordeler sig. Kapitlet fortæller også om forskellige måder, man kan komme til Danmark som flygtning. De personlige historier giver på forskelligt niveau indtryk af lokale konflikter (Congo, Syrien, Afghanistan). Kapitlerne kan danne afsæt for projektorienteret arbejde med de lande, hvor der kommer mange flygtninge fra. Fortællingerne om, hvorfor hovedpersonerne er flygtet fra deres hjemlande, kan anvendes som afsæt for at arbejde med mindretal og menneskerettigheder for mennesker rundt omkring i verden. Sammen med kapitel 3 om europæisk flygtningepolitik, kan kapitlet være et oplæg til debat og refleksion over, hvordan den førte flygtningepolitik i eksempelvis Europa har indflydelse på, hvordan flugt i praksis må foregå for de mennesker, der flygter, og til at sætte fokus på menneskesmuglere og den rolle de spiller for mennesker på flugt. Kapitlet kan med fordel suppleres af DFUNK Outreachs internationale oplæg. Opgaveideer 1) Eleverne kan arbejde videre med, hvordan mennesker lever i flygtningelejre rundt omkring i verden. På (sprog: engelsk) kan eleverne undersøge hverdagslivet i verdens største flygtningelejr, Dadaab i Kenya. Eleverne kan opfordres til at udvælge en historie på hjemmesiden, som har gjort særligt indtryk på dem, og fremlægge den for klassen. 2) Eleverne kan inddeles i grupper, som arbejder med henholdsvis Congo, Syrien eller Afghanistan og de politiske og kulturelle forhold, der gør, at mange mennesker gennem årene er blevet drevet på flugt herfra. Emneområdet kan desuden udvides, så eleverne opfordres til at undersøge, hvilke lande der ellers er kommet mange flygtninge til Danmark fra (eksempelvis Bosnien, Eritrea, Etiopien eller Irak), og hvordan den politiske situation er og var i disse lande. 3) I grupper kan eleverne arbejde videre med det kurdiske spørgsmål. Eleverne kan undersøge kurdernes forhold i et eller flere af de lande, som de lever i, og eventuelt skrive en opgave om det. 4) Det kurdiske spørgsmål er oplagt som illustration i forhold til arbejde med menneskerettigheder inden for nationalstatens ramme. Som en etnisk gruppe uden en stat er kurderne overladt til den førte politik i de lande, hvor de har hjemme, og hvor deres ret til eksempelvis at tale deres eget sprog og være politisk aktive ofte ikke sikres. Der kan arbejdes med andre etniske grupper uden stat, eksempelvis tibetanere, romaer eller samere. 9

10 Læs mere Bogen Dagbog fra et lukket land af Puk Damsgård beskriver konflikten i Syrien. På Dansk Flygtningehjælps hjemmeside ( og på DR s hjemmeside ( kan findes mere information om konflikten i Syrien. Dansk Flygtningehjælps landerapport for Congo ( giver overblik og yderligere detaljer om konflikten i Congo. Kapitel 3: Flygtning i Europa Kapitlet sætter fokus på forholdene for flygtninge og migranter, der kommer til Europa. Kapitlet tager fat i det forhold, at Europa på den ene side hædres som et forbillede, når det kommer til menneskerettigheder og international fred, og på den anden side bliver kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for at krænke asylansøgere og flygtninges menneskerettigheder. I kapitlet fortæller to af de tre hovedpersoner, Erfan og Hussein, om at komme til Grækenland og leve der som flygtninge. Når Gracias ikke fortæller i dette kapitel, skyldes det, at han og hans familie er kommet til Danmark som kvoteflygtninge og således ikke har skullet rejse til Danmark på egen hånd, ligesom Erfan og Hussein måtte (jf. teksten om kvoteflygtninge i kapitel 2). Grækenland er en oplagt case til at illustrere problemerne i den europæiske asylpolitik. Kapitlet har fokus på den europæiske grænsebevogtning og den interne fordeling af asylansøgere i Europa. Kapitlet kan anvendes som afsæt for at arbejde med EU og det europæiske samarbejde. Ligesom kapitel 2 kan kapitlet anvendes til at sætte fokus på menneskerettigheder for flygtninge, men i denne sammenhæng ved at sætte fokus på EU s forpligtelser og eventuelle grænser for disse forpligtelser for at sikre menneskerettigheder inden for EU og ved EU s grænser. Kapitlet kan suppleres af DFUNK Outreachs europæiske asyloplæg. Opgaveideer 1) Arbejd med problematikken omkring menneskesmuglere. I den danske debat omtales menneskesmuglere ofte som kyniske med henvisning til, at de udnytter mennesker i nød. a. Læs teksterne En dyr og farlig rejse og Erfans historie: Jeg var heldig i undervisningshæftets kapitel 2. Læs Husseins historie: Jeg ville bare ud fra kapitel 3. 10

11 b. Læs desuden teksterne Er nutidens menneskesmuglere lige så gode som fiskerne, der sejlede jøderne til Sverige? ( Berlingske den 15. oktober 2013 og Promise of Europe Lures Syrians and Smugglers ( New York Times den 5. februar c. Arbejd på baggrund af teksterne med smugleren som figur. Diskutér i grupper: Hvilke forskellige beskrivelser gives der af menneskesmuglere i de forskellige tekster? Hvordan skal vi forstå menneskesmugleren i 2015? Har EU og Europa et ansvar for, at flugt for de meste foregår ved hjælp af smuglere? Hvad kan der evt. gøres for at minimere smugleres betydning? d. Bed eleverne skrive et essay på baggrund af deres diskussion. Læs mere Organisationen Pro Asyl ( har udgivet rapporten Pushed back ( som kan hentes på deres hjemmeside. Hjemmesiden indeholder desuden andre artikler om forholdene for flygtninge i Europa. På Frontex hjemmeside ( kan findes information om organisationen og der kan desuden findes yderligere information om de migrationsruter ( der er angivet på side 32 i undervisningshæftet. Eurostats underside om asyl ( samler statistisk materiale om asylansøgere og flygtninge i de forskellige EU-lande. På DFUNKs hjemmeside findes relevante links til viden om europæisk asylpolitik. Kapitel 4: Flygtning i Danmark Kapitlet har fokus på forholdene for flygtninge i Danmark. Igennem kapitlet fortæller de tre unge flygtninge om deres oplevelser med at komme til Danmark, Erfan og Hussein fortæller om tiden i asylcentret og at vente på svar, og Hussein og Gracias fortæller om at blive en del af det danske samfund, om deres oplevelser og udfordringer i den forbindelse. Igennem kapitlet bliver eleverne introduceret for forløbet i den danske asylproces, før man som asylansøger kan blive anerkendt som flygtning i Danmark og for forskellige opholdstilladelser i Danmark. De får desuden en overordnet introduktion til, hvilke rettigheder og pligter nyankomne flygtninge har. Kapitlet sætter overordnet fokus på integration og lægger gennem forskellige opgaver op til refleksion af, hvad integration er, og hvad der er de bedste betingelser for integration. Kapitlet kan være et oplæg til at diskutere det flerkulturelle samfund og inddrage fag som religion og dansk i en diskussion af, hvad det betyder, at det danske samfund udgøres af mennesker, der har forskellig kulturel og religiøs bagage. Kapitlet kan være udgangspunkt for et forløb om de forskellige grupper af mennesker, som er immigreret til Danmark gennem historien, hvordan de er blevet modtaget, og hvilken betydning de har haft for Danmark. 11

12 I den forbindelse kan der arbejdes med forskellige grupper af migranter (arbejdsmigranter, studiemigranter, familiesammenførte) og diskuteres forskelle på flygtninge og andre indvandrere. Kapitlet kan med fordel suppleres af et besøg af DFUNK Outreach. Både oplægget om asyl i Danmark og integrationsoplægget passer tematisk til kapitlet. Derudover vil de frivillige i Outreach være opdaterede med den seneste lovgivning og kunne gå mere i detaljer med denne. Opgaveideer 1) Opgaven Hvordan er hverdagen i et asylcenter? beder eleverne undersøge hverdagen i et asylcenter. Opgaven kan evt. udvides, så eleverne får til opgave at lave en fiktiv reportage i grupper til en avis, radio eller tv, hvor de på baggrund af deres research fremstiller livet i et asylcenter. 2) En Quiz om flygtninge og asylansøgere i Danmark: På Dansk Flygtningehjælps hjemmeside findes en liste med 25 spørgsmål og svar om flygtninge ( som giver svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om flygtninge og asylansøgere i Danmark. Listen kan bruges til at lave en Quiz, hvor læreren læser spørgsmålene højt for alle eleverne eller eleverne selv laver en quiz med hinanden i mindre grupper. Læs mere På Udlændingestyrelsens hjemmeside kan findes information om love og regler for asylansøgere og flygtninge. På DFUNKs Hjemmeside er samlet en række relevante links til regler og lovgivning på asyl- og integrationsområdet. I Flygtningenes Danmarkshistorie af Malene Fenger-Grøn og Carsten Grøndahl skriver de to forfattere om de største grupper af flygtninge gennem halvtreds år. Verdenshistorier en alternativ kanon af Ditte Marie Munch-Hansen er en samling med tolv kanoniske værker fra nogle af de største indvandringsgrupper i Danmark. Værkerne er udvalgt af flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark. Michael Graversens dokumentar Ingenmandsland ( handler om unge uledsagede mindreårige i et asylcenter. Efterskrift: Menneske i en verden af grænser Efterskriftet er en refleksiv og filosofisk overvejelse, som tager nationalstaten op til overvejelse. Efterskriftet kan bruges til historisk at arbejde med nationalstaten: Hvordan opstod nationalstaten som fænomen, og hvordan var verden inddelt før da? Blandt andet kan det være oplagt at inddrage Den Westfalske Fred, som afsluttede Trediveårskrigen, og som af politologer og historikere anses for at være afgørende for den suveræne stats tilblivelse. 12