Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Transkript

1 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt flere arbejdspladser, og flere københavnere kom i arbejde. Siden starten af 2005 er beskæftigelsen steget yderligere, mens arbejdsløsheden har fortsat sit fald. Flere og flere ældre forbliver i beskæftigelse. I 2005 var 31 pct. af de årige københavnere i beskæftigelse mod 25 pct. i Også indvandrere og efterkommere oplevede en svagt faldende beskæftigelse i løbet af , men beskæftigelsen er på vej op igen. Blandt efterkommere er mænds og kvinders beskæftigelsesomfang ens, men lavere end i den øvrige befolkning. Blandt indvandrere er beskæftigelsesomfanget endnu lavere og især blandt kvinderne af ikke-vestlig herkomst. Både pendlingen ind til og ud fra København er efter nogle års tilbagegang atter i svag vækst. Hver 5. unge københavner har kun en grundskolebaggrund og er ikke under uddannelse. Værst er det blandt indvandrere, hvor det drejer sig om mere end hver anden. Denne situation er for alle grupper uændret de senere år. Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar Pct Mænd Kvinder Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Københavns Kommune Statistisk Kontor Vester Voldgade København V Tlf.: Statistik@okf.kk.dk

2 Københavns arbejdsmarked og københavnernes uddannelse Peter Krygell Tlf.: Indholdsfortegnelse 1. Konjunkturtilbageslaget afløst af fremgang. 2. Arbejdspladser i vækst. 3. De årige forbliver i beskæftigelse. 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse atter i stigning. 5. Stor forskel i mænds og kvinders beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere. 6. Jobskabelsen det seneste år er mest sket i den private sektor. 7. Atter svagt øget pendling til og fra København. 8. Mange unge indvandrere mangler erhvervskompetencer. 9. Kilde og opgørelsesmetode. 1. Konjunkturtilbageslaget afløst af fremgang Konjunkturerne er vendt København blev i forhold til landsgennemsnittet, Hovedstadsregionen og landets andre store byer relativt hårdt ramt af konjunktunkturtilbageslaget i , men siden starten af 2004 er arbejdsmarkedssituationen blevet bedre. Antallet af arbejdspladser i København, antallet af beskæftigede københavnere samt ind- og udpendlingen er stigende. Nye tal fra Danmarks Statistik fastslår den positive udvikling i beskæftigelsen frem til starten af Siden er den gode udvikling fortsat. Andelen af beskæftigede københavnere er som gennemsnit for 2004 til 2005 steget med 2,6 procentpoint 1. I løbet af 2005 og frem til nu er det sæsonkorrigerede antal ledige faldet med næsten til godt , hvilket er historisk lavt. Denne rapport belyser kort udviklingen i Danmarks Statistiks tal for arbejdsmarked og uddannelse frem til Danmarks Statistik foretog for 2003 en mindre nedjustering af beskæftigelsestallene, se afsnit 9. 1 Stikprøvebaseret årsopgørelse af beskæftigelsesfrekvensen (glidende gennemsnit), Danmarks Statistik, AKU (Arbejdskraftundersøgelserne). Orientering 13. juni

3 2. Arbejdspladser i vækst Atter flere arbejdspladser Antallet af arbejdspladser er atter stigende i København, der i løbet af 2004 fik næsten flere arbejdspladser (tabel 1 og figur 1). Tabel 1. Antal arbejdspladser i København og udvalgte byer mv., 1. januar. Antal arbejdspladser Indeks 2002= København ,6 95,6 96,5 Frederiksberg ,1 93,1 91,0 Københavns Amt ,2 97,3 97,2 Frederiksborg Amt ,8 96,8 97,2 Roskilde Amt ,3 100,3 100,9 Hovedstadsregionen ,9 96,8 97,1 Odense ,0 97,5 97,7 Århus ,5 99,2 99,1 Aalborg ,2 97,6 96,4 Hele landet ,1 97,0 97,2 Figur 1. Antal arbejdspladser i København, Hovedstadsregionen og hele landet, 1. januar. Indeks 2002 = København 96 Hovedstadsregionen Hele landet Orientering 13. juni

4 Hotel- og restaurationsbranchen mest frem Hotel og restaurationsbranchen har klaret tilbagegangsperioden bedst og beskæftiger flere end i starten af Også sundheds- og socialområdet har nogen fremgang. Endelig har forretningsservice og detailhandel haft et par tilbagegangsår i 2002 og 2003, men er nu atter i fremgang. Den samlede industri mister fortsat årligt op til arbejdspladser (tabel 2). Tabel 2. Antal arbejdspladser i København efter brancher, 1. januar. Antal arbejdspladser Indeks 2002= Industri mv ,7 92,2 88,5 Bygge og anlæg ,9 80,4 78,9 Autohandel, service, tankstationer ,6 100,2 90,1 Engroshandel undtagen med biler ,1 81,6 78,7 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,0 97,0 99,3 Hoteller og restauranter ,6 102,0 108,5 Transport ,4 93,1 90,6 Post og tele ,0 90,0 92,4 Finansiering og forsikring ,1 96,8 94,2 Udlejning, ejendomsformidling ,4 101,6 103,0 Forretningsservice ,7 94,1 98,0 Offentlig administration ,5 95,9 96,9 Undervisning ,6 98,1 98,6 Sundhedsvæsen ,8 103,4 106,5 Sociale institutioner ,0 101,6 103,2 Foreninger, kultur, renovation ,5 98,9 100,1 Uoplyst aktivitet ,4 65,9 55,0 I alt ,6 95,6 96,5 Orientering 13. juni

5 3. De årige forbliver i beskæftigelse Flere ældre i beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er nu atter svagt stigende, og den er synligt stigende for de ældre. Flere og flere ældre forbliver i beskæftigelse. I 2005 var 31 pct. af de årige i beskæftigelse mod 25 pct. i Den omvendte tendens blandt de unge, hvor beskæftigelsen er faldet lidt (tabel 3). Beskæftigelsen blandt de unge skal ses i relation til, at mange unge københavnere er studerende. En opgørelse på lidt ældre data viser, at det f.eks. gælder godt halvdelen af de unge årige. Blandt unge årige der studerer, har 3/4 samtidig et job. Den faldende beskæftigelse blandt de unge gælder, hvad enten de er under uddannelse eller ej. Der er til gengæld blevet flere unge, som hverken er beskæftigede eller under uddannelse. Tabel 3. Beskæftigede københavnere efter alder, 1. januar. Antal beskæftigede Beskæftigelsefrekvens år (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) år år ,7 55,8 53,4 50,8 51, år ,3 74,6 71,6 70,7 71, år ,5 78,7 75,2 74,8 75, år ,3 78,8 76,7 76,0 76, år ,7 77,5 75,5 74,7 74, år ,4 76,1 74,2 73,4 73, år ,9 74,4 72,9 72,3 72, år ,3 72,6 71,2 70,3 70, år ,6 63,8 64,1 64,8 65, år ,7 26,5 28,4 29,6 31,2 67+ år I alt heraf år ,5 71,9 69,8 69,1 69,6 Orientering 13. juni

6 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse atter i stigning Atter flere ikke-vestlige efterkommere i job Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige efterkommere faldt ret markant fra begyndelsen af 2002 til 2004 og er stadig en del lavere primo 2005, hvor der var 59 pct. i beskæftigelse. Man skal huske, at efterkommerne stadig overvejende er under 30 år, og at en del derfor er i gang med uddannelse uden nødvendigvis at være i beskæftigelse (tabel 4). Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvens for københavnere som er efterkommere fra ikke-vestlige lande, 1. januar. Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) år... 53,8 53,0 47,7 44,3 47, år... 68,3 67,4 64,4 61,4 64, år... 64,3 67,6 65,1 63,4 64,9 I alt år... 62,8 63,2 59,8 57,2 58,8 Atter flere ikke-vestlige indvandrere i job - især unge Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere faldt fra begyndelsen af 2002 til 2004, men er dog siden atter steget noget - især for de unge årige - frem til starten af I 2005 var 45 pct. af de årige i beskæftigelse. Beskæftigelsen er nogenlunde ens for alle aldre, og den når ikke for nogen aldersgrupper over 50 pct. (tabel 5). Tabel 5. Beskæftigelsesfrekvens for københavnere som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, 1. januar. Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) år... 40,3 40,4 40,4 37,4 38, år... 47,0 48,3 46,1 46,9 49, år... 41,5 45,1 45,7 46,5 48, år... 44,5 48,1 46,0 45,5 47, år... 48,3 50,1 49,3 48,7 48, år... 49,8 52,1 49,6 49,5 49, år... 49,3 50,4 47,7 48,6 48, år... 44,7 47,8 47,3 45,2 45, år... 31,9 33,9 34,3 36,4 37, år... 9,5 11,1 12,5 12,4 13,4 I alt år... 43,8 46,1 44,9 44,7 45,5 Orientering 13. juni

7 5. Stor forskel i mænds og kvinders beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige kvinder langt mindre i job end mændene Mens 52 pct. af alle mandlige ikke-vestlige indvandrere nu er beskæftigede, gælder det kun 39 pct. af kvinderne. Selv om kvindernes beskæftigelsesfrekvens er langt efter mændenes, så steg kvindernes erhvervsfrekvens fra 2001 til 2005 lidt hurtigere end mændenes (tabel 6). Tabel 6. Beskæftigelsesfrekvens for københavnere som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, 1. januar. Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) Mænd år... 41,6 43,3 41,7 39,6 40, år... 60,8 60,5 56,1 54,5 56, år... 54,9 60,3 59,2 59,4 61, år... 53,7 58,2 56,2 55,9 58, år... 53,9 56,3 54,9 53,8 53, år... 52,4 55,5 52,9 52,8 52, år... 53,3 53,2 49,9 50,4 50, år... 50,9 54,4 53,0 50,2 50, år... 36,5 38,8 39,9 42,4 43, år... 10,8 13,0 14,7 14,7 15,3 I alt år... 50,8 53,5 51,5 50,8 51,7 Kvinder år... 39,0 37,4 39,0 35,0 36, år... 36,8 39,1 38,5 40,5 42, år... 30,1 33,0 34,9 36,3 38, år... 34,1 37,2 35,5 35,5 36, år... 39,7 41,3 41,8 42,0 41, år... 45,9 47,0 44,4 44,4 44, år... 44,8 47,0 44,9 46,3 44, år... 36,7 39,7 40,7 39,5 38, år... 24,0 25,7 25,2 27,5 28, år... 7,7 8,4 9,4 9,0 10,5 I alt år... 35,6 37,7 37,5 37,9 38,6 Orientering 13. juni

8 Herkomst betyder stor forskel i beskæftigelse Forskellen i beskæftigelsesfrekvens efter herkomst er stor allerede i års alderen og bevares i det videre liv. Størst forskel er der for indvandrere generelt og for kvinder i særlig grad. For efterkommere ligner kvindernes beskæftigelsesfrekvens mændenes indtil 30 års alderen (tabel 7). Tabel 7. Beskæftigelse blandt københavnere af dansk eller ikke-vestlig herkomst 2005, 1. januar. Befolkning Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) med dansk oprindelse med dansk oprindelse fra ikke-vestlige lande efterkommere indvandrere fra ikke-vestlige lande efterkommere indvandrere I alt år ,5 47,0 38, år ,7 64,0 49, år ,0 64,9 48, år ,3 62,6 47, år ,9.. 48, år ,3.. 49, år ,0.. 48, år ,2.. 45, år ,6.. 37, år ,6.. 13,4 I alt år ,1 58,8 45,5 Heraf kvinder år ,7 47,6 36, år ,8 64,6 42, år ,8 62,2 38, år ,8 55,8 36, år ,1.. 41, år ,1.. 44, år ,2.. 44, år ,8.. 38, år ,1.. 28, år ,0.. 10,5 I alt år ,9 57,8 38,6 Orientering 13. juni

9 6. Jobskabelsen det seneste år er mest sket i den private sektor Atter svag jobvækst for lønmodtagere Siden starten af 2002 har København mistet lønmodtagerjobs. Mens den kommunale sektor fik flere jobs, mistede den øvrige offentlige sektor næsten jobs og den private sektor næsten jobs. I forhold til hele landet har København især mistet statslige og private arbejdspladser. Jobskabelsen det seneste år er dog mest sket i den private sektor (tabel 8). Tabel 8. Lønmodtagerarbejdspladser i København og hele landet, 1. januar. Antal arbejdspladser Udvikling antal pct. København Privat ,1 Stat ,3 Kommune/Amt ,2 Offentlige selskaber mv ,2 I alt ,9 Hele landet Privat ,9 Stat ,3 Kommune/Amt ,2 Offentlige selskaber mv ,2 I alt ,8 1 Bl.a. Post Danmark og DSB. Orientering 13. juni

10 7. Atter svagt øget pendling til og fra København Pendlingen stiger svagt Konjunkturafmatningen fra begyndelsen af 2002 betød en vis tilbagegang i arbejdspladser og bosatte beskæftigelse, som også smittede af på pendlingen til og fra København. Fra starten af 2005 spores dog atter en vækst også i pendlingstallene, om end omfanget stadig er lavere end i Udpendlingen var i begyndelsen af 2005 på ca eller 1 pct. færre end i 2002, og indpendlingen var 4 pct. lavere (tabel 9 og figur 2). Tabel 9. Arbejdspladser, bosatte beskæftigede og pendlere ind til og ud fra København, 1. januar. Arbejdspladser Bosatte beskæftigede Indpendlere Udpendlere Figur 2. Arbejdsmarked og pendling til og fra København , 1. januar. Indeks 2002 = Arbejdspladser Bosatte beskæftigede Indpendling Udpendling Orientering 13. juni

11 8. Mange unge indvandrere mangler erhvervskompetencer Hver anden årig indvandrer mangler erhvervskompetencer Hver 5. unge københavner har kun en grundskolebaggrund og er ikke under uddannelse. Blandt efterkommere alene gælder det næsten hver tredje, mens det blandt indvandrere drejer sig om mere end hver anden. Tallene viser, at situationen for alle grupper er uændret de senere år (tabel 10). Tabel 10. Unge københavnere år efter uddannelsessituation, 1. januar. Fuldført Grundskole eller uoplyst uddannelse Under uddannelse Ej under uddannelse Mere end grundskole Under uddannelse Ej under uddannelse I alt Unge kun med grundskole og ej under uddannelse I alt Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Procent af alle i gruppen I alt... 19,0 18,3 19,1 18,8 19,5 Dansk herkomst... 13,1 12,9 12,8 12,7 12,8 Efterkommere... 29,8 30,1 30,2 29,8 29,0 Indvandrere... 53,8 48,1 53,6 50,8 54,4 Orientering 13. juni

12 Blandt efterkommerne er mændene væsentligt dårligere stillede end kvinderne Mens herkomst er altafgørende for ens uddannelsessituation, er forskellen mellem kønnene forholdsvis lille. Efterkommerkvinderne nærmer sig dog i højere grad uddannelsessituationen blandt de unge kvinder med dansk herkomst, mens mandlige efterkommere faktisk er væsentligt dårligere stillet. Det illustreres for de årige i figur 3 (tabel 11 og figur 3). Tabel 11. Unge der kun har fuldført grundskole (inkl. uoplyst uddannelse), og som heller ikke er i gang med en uddannelse, 1. januar. Antal Pct. af alle i gruppen Mænd og kvinder år: Dansk herkomst ,7 18,2 18,5 Efterkommere ,4 19,0 18,6 Indvandrere ,1 34,5 36, år: Dansk herkomst ,6 14,9 14,8 Efterkommere ,2 38,0 37,3 Indvandrere ,0 57,7 60, år: Dansk herkomst ,6 10,2 10,1 Efterkommere ,0 34,4 34,2 Indvandrere ,5 50,7 54,5 I alt ,1 18,8 19,5 Mænd år: Dansk herkomst ,7 19,6 18,9 Efterkommere ,1 22,5 20,9 Indvandrere ,1 34,7 37, år: Dansk herkomst ,3 17,7 17,4 Efterkommere ,8 46,2 44,8 Indvandrere ,7 60,5 62, år: Dansk herkomst ,7 12,4 12,4 Efterkommere ,4 40,2 41,4 Indvandrere ,0 53,8 58,1 I alt ,0 20,9 21,5 Kvinder år: Dansk herkomst ,7 16,9 18,1 Efterkommere ,7 15,4 16,1 Indvandrere ,0 34,4 35, år: Dansk herkomst ,4 12,6 12,7 Efterkommere ,9 30,2 29,9 Indvandrere ,0 55,7 59, år: Dansk herkomst ,4 8,1 7,8 Efterkommere ,1 28,3 26,8 Indvandrere ,5 48,2 51,5 I alt ,4 16,9 17,7 Figur 3. Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København 2005, 1. januar. Pct Mænd Kvinder Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Orientering 13. juni

13 Der starter et udskillelsesforløb lige efter grundskolen De unge københavneres uddannelsesmønster er markant forskelligt afhængigt af de unges herkomst. I års alderen er stort set alle i gang med en uddannelse. Fra 18 års alderen kommer de unge indvandrere ud af uddannelsessystemet, og halvdelen har hverken mere end grundskole eller er i gang med en uddannelse. Mellem halvdelen og 2/3 af de unge indvandrere i 20'erne har meget ringe uddannelsesforudsætninger. Efterkommerne skiller sig først ud lidt senere, og andelen i 20'erne med meget ringe uddannelsesforudsætninger når op på godt 1/3. København er en uddannelsesby, og københavnere med en dansk herkomst er i høj grad domineret af studerende, der i starten af 20'erne er flyttet til byen for at studere. Andelen af unge med dansk herkomst, der kun har grundskole og ikke er i gang med en uddannelse, falder derfor markant efter 19 års alderen helt ned til 10 pct. (tabel 12 og figur 4). Blandt københavnere af dansk herkomst, der ikke er tilflyttet, ser billedet noget anderledes ud. En opgørelse (2004) af unge danske ærkekøbenhavnere år dvs. unge københavnere, der har gået i 8. klasse i en københavnsk folkeskole, viser, at hver 4. af disse unge kun har fuldført en grundskole og ikke er i gang med en uddannelse. Det svarer til ca. 300 unge pr. årgang. Figur 4. Andel personer uden uddannelse og ej under uddannelse. København 2005, 1. januar. Pct Dansk herkomst "Ærkekøbenhavnere" (dansk herkomst) Efterkommere Indvandrere 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år Orientering 13. juni

14 Tabel 12. Unge der kun har fuldført grundskole (inkl. uoplyst uddannelse), og som heller ikke er i gang med en uddannelse 2005, 1. januar. Antal Pct. af alle i gruppen dansk herkomst efterkommere indvandrere i alt dansk herkomst efter- indkommervandrere i alt 15 år ,0 5,4 15,9 6,2 16 år ,5 9,1 17,4 11,2 17 år ,3 23,9 31,9 23,2 18 år ,5 29,3 46,8 30,2 19 år ,2 32,7 56,4 32,4 20 år ,8 34,5 63,6 28,7 21 år ,9 37,8 64,4 25,5 22 år ,0 38,3 64,0 23,2 23 år ,0 38,9 57,6 20,7 24 år ,2 36,9 57,0 19,5 25 år ,2 36,4 58,0 18,3 26 år ,8 33,3 57,5 17,2 27 år ,8 30,2 52,6 16,7 28 år ,8 35,6 54,0 16,5 29 år ,9 35,0 50,6 16,0 I alt ,8 29,0 54,4 19,5 Orientering 13. juni

15 9. Kilde og opgørelsesmetode Datakilden er Danmarks Statistik (RAS-Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik), Danmarks Statistikbank Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik i 2003 forbedrede opgørelsen af arbejdspladser og antal beskæftigede. Det betød en generel nedjustering for hele landet på og for København på arbejdspladser og bosatte beskæftigede. Herkomst og oprindelse Definitionen af indvandrere og efterkommere er fastsat af Danmarks Statistik. Statistikkerne benytter en klassificering i oprindelse efter landegrupper. Klassificeringen kan for hvert emne være lidt forskellig afhængig af kilde og formål. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der begge (eller kun den ene, hvis den anden er ukendt) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. Såvel indvandrere som efterkommere omfatter personer med dansk og udenlandsk statsborgerskab. Danskere omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Vestlige lande omfatter EU-lande inkl. de lande, der blev optaget i EU pr samt Norge, Island, Schweiz mv., Nordamerika, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre lande. Opdeling ifølge Danmarks Statistik. Orientering 13. juni

16 Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: Københavns Statistiske Kontor Vester Voldgade København V. ISSN Telefon: Telefax: statistik@okf.kk.dk -