Talent for ledelse i fremtidens folkeskole. Slutrapport

Transkript

1 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Slutrapport Århus 19. september 2012

2 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Projektet talent for ledelse i fremtidens folkeskole er gennemført i henhold til projektbeskrivelsen og de til dato gennemførte evalueringer viser, at deltagerne har fået mere indsigt i og dermed mere afklaret på skoleledelse. Evalueringen af projekt (UVM i samarbejde med uvildig part) er afsluttet og viser, at projektet har haft den ønskede effekt på de opstillede mål og succeskriterier. Evalueringen foreligger i særskilt rapport med detaljeret gennemgang af såvel deltagerevalueringer, som kommune og mentorevaluering. Denne statusrapport vil derfor fokusere på de gennemførte aktiviteter og erfaringer, samt henvise til evalueringsrapportens konklusioner. 202 lærere fra 40 kommuner har deltaget i forløbet over to runder. Projektet hviler på, at alle aktører (koordinatorer, mentorer, coaches og undervisere) er godt klædt på til at løfte elementer i processen og det har derfor været nødvendigt, at supplere den oprindelige plan med ekstra koordinatorsamling, to ekstra mentorseminarer og mulighed for koordinatordeltagelse på mentorseminarerne. Det har været nødvendigt med disse ekstra tiltag for at sikre sammenhængskraften og dermed deltagernes oplevelse af kvalitet i processen. Projektet i tal I projektet har deltaget 40 kommuner, som tilsammen har deltaget med 202 lærere. Da projektet blev afviklet i to runder med tilhørende ansøgningsrunder var det muligt for kommunerne, at søge om deltagelse to gange. Få kommuner søgte begge gange og to kommuner deltog i begge runder (Viborg Kommune + Roskilde Kommune). Antal deltagere ved start Antal deltagere der har gennemført med eksamen Antal deltagere, der har gennemført uden eksamen Antal deltagere der er sygemeldt ifht. eksamen Udmeldte af kommunen undervejs Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold I alt deltagere har gennemført talentforløbet, hvilket svarer til en gennemførelsesprocent på har efter aftale med egen kommune valgt ikke at gå til eksamen i modulet Pædagogisk ledelse og 3 har ikke kunnet gennemføre eksamen pga. sygdom. De er alle oplyst om, at de på et senere tidspunkt kan gennemføre eksamen ved henvendelse til VIA Univercity College eller UCC og dermed få bevis for den del af forløbet. 13 deltagere er af forskellige grunde udmeldt af projektet undervejs. De primære grunde har været sygdom, arbejdspres og i to tilfælde, at de tidligt fik mulighed for at gå ind i en lederstilling. De har også mulighed for at afslutte det påbegyndte modul med eksamen på et senere tidspunkt. 2

3 147 mentorer har bidraget til projektet ved at fungere som mentor for 1-3 deltagere og i perioden gennemfør minimum 4 samtaler med deres mentee. Mentorarbejdet er udført dels med afsæt i deres ledelseserfaringer og dels med afsæt i den introduktion, som de fik til opgaven på mentorseminaret. Den erfaring med mentorarbejde, som hermed er oparbejdet i kommunerne er efterfølgende anvendt i flere kommuner til at arbejde videre med mentorfunktioner i både talentudvikling og for nye ledere. I henhold til den oprindelige beskrivelse skulle projektet afvikles efter følgende plan og dermed afsluttes efteråret 2012: Det blev dog hurtigt tydeligt, at der var stor interesse for deltagelse i projektet og vi besluttede derfor sammen med styregruppen, at fremrykke processen, så hold 1-4 blev gennemført i foråret 2011 og hold 5-8 i efteråret 2011 (med eksamen i januar 2012). Den store tilslutning betød også, at vi kunne samle deltagerne på 8 hold (med deltagere) og der blev således ikke brug for at oprette hold 9 og 10. Forløbets hjørnesten Projektet tog afsæt i de formulerede intentioner, mål og succeskriterier og var dermed i sin udformning underlagt visionen om at sikre nye kompetente ledere til fremtidens folkeskole. Målene for projektet var, at: Flere lærere synes, at det er attraktivt at blive leder og søge en lederstilling De nye ledere føler sig rustet til opgaven Mere systematisk arbejde med ledertalentudvikling i Folkeskolen i kommunerne Bidrager til, at andelen af en ungdomsårgang, der søger ind på læreruddannelsen, øges, idet lederrollen og talentpleje for kommende ledere synliggøres. Succeskriterier At der i flere kommuner og på flere skoler er en indsats for ledertalentudvikling At det systematiske arbejde med talentudvikling er forankret og bygger videre på erfaringerne efter projektets afslutning At flere folkeskolelærere deltager i ledertalentudviklingsaktiviteter. 3

4 At antallet af kvalificerede ansøgere til lederstillinger forøges. At flere skoleledere allerede har gennemført en førlederuddannelse, når de udnævnes til ledere. At et flertal af talentudviklingsforløbets deltagere er ledere/har ledelsesopgaver indenfor to år. Projektets elementer bidrog som en samlet helhed til den proces hos ledertalenter og i kommunen, som skulle sikre de opstillede mål og succeskriterier. Hvert element havde sin egen berettigelse, indhold og formål i forhold til at udvikle nye ledere til folkeskolerne og samtidig også opbygge erfaring med talentudvikling i kommunen. Det var på forhånd klart, at der var indbygget en kompleksitet i projektet, idet de deltagende kommuner på én gang er både målgruppe og centrale aktører i projektet. Der blev derfor i projektets udformning lagt vægt på et tæt samarbejde med de deltagende kommuner og inddragelse af konkrete aktiviteter, hvor konsortiet satte scenen for de beslutninger og processer, som lå hos kommunens aktører. De gennemførte Koordinator- og Mentorseminarer var som forventet af stor betydning for processen, da det var der det var muligt at rammesætte og gå i dialog med aktørerne om deres rolle i processen. Koordinatorernes organisatoriske placering og erfaring med talentudvikling var meget forskellig og det viste sig derfor nødvendig ud over seminarerne at have kontakt med den enkelte koordinator både i lederspottingfasen og for nogle også senere i forløbet. Nødvendigheden af sparring blev i flere kommuner også nødvendiggjort af de nedskæringer og skolesammenlægninger, der blev gennemført parallelt med Talentforløbet. 4

5 I første runde var der efterspørgsel på rum for sparring og erfaringsudveksling koordinatorerne imellem og da vi vurderede, at det havde betydning både for Talentforløbet og den efterfølgende anvendelse af erfaringerne i kommunerne valgte vi at gennemføre et erfamøde i Århus og et i København, hvor de koordinatorer som ønskede det kunne mødes til drøftelse af: Modeller for lederspotting Modeller for udvælgelse af mentorer Forslag til involvering af nærmeste leder Modeller for efterfølgende karriereudvikling Mv. Samlet set betød det, at vi måtte bruge flere ressourcer på seminarer og sparring/erfa med koordinatorerne end forventet for at opnå de ønskede resultater i projektet. Evalueringen af første runde viste, at der kun på enkelte punkter var brug for justeringer i forløbet og anden runde blev derfor gennemført med de samme elementer som første gennemløb. Når der er mange led i kommunikationen er der informationer, som falder af og vi valgte derfor efter evalueringen at give mere information direkte til deltagerne, hvor de i første runde fik mere information gennem deres koordinator. Det gav mere ro i startfasen og dermed et bedre læringsrum for deltagerne. Evalueringen af første runde viste også en vis frustration hos de af deltagerne, som oplevede en manglende opsamling og videreførelse af forløbet efter projektets afslutning. Dette punkt var derfor et centralt punkt i dialogen med koordinatorerne i anden runde, men slutevalueringen viser, at det har været svært for kommunerne at løfte denne del af opgaven. Både undervisere og coaches fik gode evalueringer efter første runde, hvorfor vi valgte at bygge videre på de opbyggede erfaringer og arbejde videre med underviserteamet og så mange som muligt på coachholdet. I forhold til de opstillede succeskriterier kan vi konstatere at: At der med projektet er gjort en indsats for ledertalentudvikling på skoleområdet At det systematiske arbejde med talentudvikling er forankret i kommunerne og at der bygges videre på erfaringerne i det omfang, som den enkelte kommune har kræfter til det (57% af kommunerne svarer, at forløbet har bidraget til en fremtidig indsats for ledertalentudvikling i kommunerne). Nogle kommuner har valgt at arbejde med en reduceret model (f.eks. uden coaching) og andre har valgt at arbejde med ledertalentudvikling på tværs af alle kommunens områder. At de 202 folkeskolelæreres deltagelse i projektet har medvirket til succeskriteriet om at flere lærere skal deltage i ledertalentudviklingsaktiviteter og at det fortsatte arbejde med talentudvikling i kommunerne vil påvirke i samme retning. At flere lærere har fået interesse for ledelse og at det både nu og på sigt vil påvirke antallet af kvalificerede ansøgere til lederstillinger (77% af deltagerne svarer, at deres interesse for at blive leder er øget efter forløbet og 53 % svarer, at de vil søge en lederstilling ved første lejlighed). Fra undervisere og coaches forlyder, at nogle deltagere har afsluttet forløbet med konklusionen: Ledelse ja, men først om et par år eller når jeg har fået yderligere uddannelse. 5

6 At deltagerne i projektet har været igennem den første basis af en førlederuddannelse og at projektet dermed har bidraget til succeskriteriet om at flere skoleledere allerede har gennemført en førlederuddannelse, når de udnævnes til ledere. Hvorvidt et flertal af talentudviklingsforløbets deltagere er ledere/har ledelsesopgaver indenfor to år kan vi endnu ikke sige noget om. Vi forventer, at det med de strukturelle ændringer der er gennemført i kommunerne vil blive brug for færre skoleledere og at det derfor vil tage mere end to år før flertallet af deltagerne er ledere. De samme ændringer kan til gengæld betyde, at flere af dem får mulighed for at prøve kræfter med ledelsesopgaver som temakoordinatorer, projektledere o.lign. Regnskab Budgettet for projektet var baseret på en gennemsnitlig holdstørrelse på 22 deltagere. Geografien og ønsket om hurtigere afvikling gjorde, at vi etablerede 8 hold (budgetteret med 9 hold) med gennemsnitlig 25 deltagere og dermed også fik skabt økonomisk råderum til: Køb af bøger til deltagerne Ekstra mentorseminarer Koordinatordeltagelse i mentorseminarerne Erfamøder for koordinatorerne Projektlederopbakning på enkeltkommuner, hvor aktiviteter i kommunerne spærrede for deltagelse i f.eks. mentorseminar. Det samlede budget for projektet var på kr , med en gennemsnitlig pris pr. deltager på kr Regnskabet viser, at aktiviteterne er afviklet for kr ,36, hvilket svarer til en gennemsnitlig pris pr. deltager på kr TOTAL Omkostninger Løn , , , ,89 Øvrige omkostninger , , , ,47 Administration samt økonomi , ,00 Revision , ,00 Udgifter i alt , , , ,36 Revisorerklæring vedlagt. På vegne af projektet Susanne S. Hansen VIA Univercity College 6