Kartoffelrækkerne 4.11

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11

2 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster Søgade, skole- og etagebebyggelse nord for Voldmestergade, Øster Farimagsgade og Webersgade. Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe arbejderne kunne nyde grønne områder og have mulighed for sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på det sunde mennesker dvs. den sunde krop, og derfor opstod også div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler bygget efter samme princip. En særlig dansk variant af at give arbejderne lys og luft er kolonihaveforeninger, der også gav mulighed for at dyrke grøntsager til Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der i Kommuneplan 2011 er i afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.11 Kartoffelrækkerne, på kortet markeret med den blå oval. 2

3 eget forbrug. Det kom til at få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Boligforeninger Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte hidtil usete koncentrationer af dårlige boliger. Som følge heraf opstod en række tiltag i form af kooperativer, andelsboligforeninger, offentlig støtte til opførelse af boliger, ligesom kommunen også selv har stået for en række markante byggerier i forsøg på at afhjælpe den udtalte boligmangel, der først med mulighederne for at opføre boliger som en industrialiseret proces kunne mindskes væsentligt. Byens læger og præster tog omkring 1850 initiativet til opførelsen af hovedstadens første almennyttige boligbyggerier. Fra midten af 1860'erne opstod nye initiativer. Som eksempel bør nævnes den kooperative Arbejdernes Byggeforening (stiftet i 1865), der efter engelsk mønster bygafgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde landskabsflader Eckersberggade. gede på princippet om hjælp til selvhjælp. I 1898 inspirerede en ny lov om statslån til gode og sunde arbejderboliger til dannelse af mange lokale boligforeninger, der ofte byggede dobbelthuse i tidens haveboligstil. I 1912 fik arbejdernes boligbevægelse sit gennembrud, da københavnske byggefagforeninger stiftede Arbejdernes Boligforening. Den alvorlige bolignød under 1. Verdenskrig og i begyndelsen af 1920'erne tvang stat og kommuner til at gå ind med en støtte til og styring af boligbyggeriet, og kom- 3

4 Den fortsatte boligmangel i 1940'erne og 1950'erne forsøgte man at afhjælpe gennem offentlig støtte og ved at industrialisere byggeriet. Omkring 70% af de eksisterende almennyttige boliger er opført efter 1960 hovedsageligt i perioden Begrundelse Kartoffelrækkerne er et af de første og mest helstøbte eksempler på rækkehusbebyggelse opført med henblik på at skaffe arbejderklassen gode hygiejniske boliger, som de kunne betale. Arkitekturen afspejler byggeforeningsideens ønske om social forbedring, og arkitekten vandt adskillige udenlandske priser for disse huse. Området fungerer i dag som et attraktivt boligområde, hvor de gedigne huse og små haver fortæller historien om datidens idealer om sunde boliger, lys og luft, også for arbejderne. 4 Husrækkerne spænder alle mellem Østerfarimagsgade og Øster Søgade Kulturmiljøets bevaringsværdier munen byggede selv et stort antal arbejderboliger i disse år. Fra 1933 ydede staten igen lånestøtte til sociale boligselskaber og i 1940'erne og 1950'erne desuden til små såkaldte statslånshuse. Selvom den første lov om offentlig støtte til byggeri blev vedtaget i 1887, var det først i 1933, at den almennyttige tanke bag de sociale boliger blev lovfæstet, så kun godkendte boligforeninger og -selskaber kunne få offentlig støtte. Kulturhistorie Den samlede bebyggelse, herunder grundideen, der afspejler sig i strukturen med rækkehuse der to og to danner par med smalle gårde imellem og med små individuelle forhaver ud til gaden, mulighed for butikker m.v., samt den karakteristiske byggestil. Af hensyn til forsvaret af København måtte der oprindeligt ikke bygges umiddelbart foran voldene. I stedet blev der dyrket kartofler. Da husene så sidenhen blev opført side om side på elleve gader i snorlige rækker, som plan- Høyensgade - husrækkerne varieres med gavlhuse placeret i en rytmisk takt, som varierer i de forskellige gader der har forskellige længder.

5 Den fuldt udbyggede bebyggelse i begyndelse 1900-tallet Øster Farimagsgade 1915 ter på en mark, kaldte man dem for Kartoffelrækkerne. Husene er opført af Arbejdernes Byggeforening i årene Foreningen var blevet oprettet af Burmeister og Wains arbejdere i 1865 på opfordring af lægen Frederik Ferdinand Ulrik. Med baggrunden i de elendige boligforhold arbejderne var henvist til i den sammenpressede by, blev det foreningens formål "at opføre små beboelseshuse, der overgå til selveje, og samtidig virke som sparekasse". Det blev en del af arbejderklassens kamp for værdighed og selvstændighed, at de selv opførte deres boliger. Det førte til en række byggerier, hvor bebyggelse og arkitektur udvikledes: Sverrigsgade på Amager (186771), Schønbergsgade på Frederiksberg ( , nu nedrevet), Gernersgade og Krusemyntegade i Indre By (187277), Olufsvej på Østerbro ( ), Kartoffelrækkerne på Østervold ( ), Humlebyen på Vesterbro ( ) og Kildevældsgade ( ). Foreningen lukkede (likvidation) den 18. september 1974 efter af have opført huse i Københavnsområdet. Ordentlige boliger, og lys og luft var et bærende princip for foreningens byggerier, men de måtte heller ikke blive så dyre, at målgruppen ikke havde råd til at bo der. Grundplanen blev derfor holdt så lille, at man akkurat kunne klemme sig under byggevedtægtens regler for skattefrihed for små lejligheder, og de 2½ etages huse var oprindeligt beregnet til 2 familier. Gas og vand var indlagt fra starten, og man opvarmede med kul i kakkelovne på hver etage. I gården var der fælles lokum, der blev tømt en gang om ugen. Gaderne fik overvejende navne efter danske guldaldermalere, et udtryk for at ud over den sociale indignation, så var tanken om mennesket som et åndeligt væsen en vigtig forudsætning for dannelsen af Arbejdernes Boligforening. Søfronten ud til Øster Søgade 5

6 Husfacader mod Voldmestergade Husfacader mod Wideveltsgade Efter en forslumningsperiode, hvor de fleste huse efterhånden var udlejningsejendomme med 3 lejemål i hvert hus, blev bebyggelsen fra 1970 erne revurderet og erklæret bevaringsværdigt, og det blev tilladt at nedlægge lejemål og få husene godkendt som enfamiliehuse. Området fik status, og det er i dag et attraktivt boligområde for den kreative og intellektuelle del af middelklassen. Kartoffelrækkerne er samtidig en synlig fortælling om en vigtig periode i de københavnske arbejderes historie. neafskæringer og føres omkring hjørnet mod hinanden så de danner par to og to, adskilt af en portmur, hvilket giver den karakteristiske front mod disse to veje. Mod Øster Farigmagsgade var bebyggelsen forsynet med butikker i stueetagen. Mellem husrækkerne er der et lille gårdrum til hvert hus, og mod gaderne er der små forhaver ud til de delvist lukkede veje, med beplantede opholdsrum som tilsammen giver et meget frodigt indtryk. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Kartoffelrækkerne er bygget i årene efter engelsk forbillede med Frederik Bøttger som arkitekt, og består af 480 rækkehuse i 2 ½ etage placeret langs 11 parallelle gader, der løber mellem Øster Søgade og Øster Farimagsgade. Ved enderne har husstokkene skrå hjør- Husenes arkitektur er præget af tidens stil, historicismen, og er opført i gule mursten med bånd i røde sten og stikbuer over vinduer. Det giver mindelser om Christian Hansens byzantiske stil, som han havde taget med sig hjem fra sin tid i Grækenland, og som ses i det nærved liggende Kommunehospital. Der er variation i husrækken ved at enkelte huse med rytmiske intervaller er udført som gavlhuse. Det enkelte Typisk gade hvor de små forhaver er med til at give det frodige udtryk, her Høyensgade 6

7 Hjørnet af Øster Søgade og Skovgaardsgade hus understreges yderligere ved at brandgavle er ført op over taget og bryder de lange tagflader. Bebyggelsen er opført over en periode på 16 år, og husenes arkitektur skifter lidt og giver de forskellige gader deres egen karakter, men bygningerne holder sig inden for den samme overordnede struktur, så den samlede bebyggelse med de mange ensartede huse har en klar identitet, med variationer i de enkelte gader. Sårbarhed - Nuværende sikring Hele bebyggelsen er omfattet af en bevarende lokalplan. Lignende eksempler Olufsgade, Humleby og Kildevældskvarteret. Kilder Bydelsatlas Indre By/ Christianshavn Arkitektur Guide København Kartoffelrækkehåndbogen Danmarks Arkitektur, Enfamiliehuset Udviklingsmuligheder Kulturmiljøet er et velfungerende og attraktivt boligområde, der bør bevares som det er. København 2014 Skovgaardsgade 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk