AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
|
|
- Victoria Kjeldsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne vil have et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION MIKKEL L. JACOBSEN OG FINN K. UDESEN UDGIVET: 29. DECEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Nøgleord: Slagtesvin og smågrise Produktionsøkonomi Nøgletal, slagtesvinsproduktion, smågriseproduktion, planteavl Sammendrag En god rentabilitet er vigtig for enhver bedrift. Men kapitalafkastningsgraden kan være forskellig fra bedrift til bedrift, da aktivernes sammensætning har en betydning for, hvornår bedriften har en god rentabilitet. Planteavlsdriftsgrenen giver generelt lavere afkast end svineproduktionens. Planteavl genererer et lavere afkast, fordi kapitaltilpasningsevnen er lav for denne produktionsform, på grund af den relative store investering i forhold til bruttoudbytte. Noget af planteproduktionens afkast kommer dog også i form af forventede værdiændringer i jorden, som går direkte ind på egenkapitalen, og 1
2 derfor ikke kan aflæses i afkastningsgraden i driftsgrensopgørelserne. Det er en effekt der skal tages højde for når der læses nøgletal og derfor skal umiddelbar sammenligning af nøgletal foretages varsomt. Investering i planteavl ses også som mindre risikofyldt end en investering i svineproduktion, hvorfor der forlanges mindre afkast ved investering. En smågriseproducent har nemmere ved at opnå en god afkastningsgrad på sin bedrift end en slagtesvineproducent. En slagtesvineproducents nøgletal for bedriften er generelt mere følsomme for resultatet i driftsgrenen planteavl end smågriseproducenter, da aktiverne i planteavlsdriftsgrenen fylder relativt mere hos slagtesvineproducenten end smågriseproducenten og indtjeningsudsvingene er betydeligt mere stabile slagtesvineproducentens svinedriftsgren end i smågriseproducentens. Udover forskellen i produktionsformerne er det også væsentligt at tage andre højde for andre faktorer når bedriften vurderes på nøgletal. Eje- og lejeforhold er en vigtig faktor. Hvis man lejer store dele af sin gård, vil kapitalpasningsevnen være bedre, og man vil have nemmere ved at opnå en god afkastningsgrad. Andre faktorer der kan påvirke overskudsgraden og derved afkastningsgraden, er jordtype, valg af afgrøde, samt produktiviteten i svineproduktionen. Disse forskelle understreger vigtigheden i at bruge benchmarking i den rigtige sammenhæng for at kunne vurdere en bedrift. Derfor er det en god ide at bruge Business Check og DB tjek for at kunne lave benchmarking af driftsgrenene med sammenlignelige bedrifter. Baggrund Afkastningsgraden er et vigtigt nøgletal til vurdering af bedriftens rentabilitet, og den bruges ofte til benchmarking. Afkastningsgraden er også et yndet nøgletal for pengeinstitutterne til at vurdere bedrifter og projekter indenfor landbruget. Men sammensætningen af bedriftens aktiver påvirker nøgletallet, og kan have betydning for, hvornår bedriften leverer et relativt godt afkast. Det er vigtig for landmanden at have et godt afkast på hele bedriften for at kunne drive landbruget på længere sigt og tilfredsstille bedriftens interessenter. Udfordringen med udregning af afkastningsgraden for hele bedriften er, at der sættes forskellige krav til de forskellige driftsgrene, hvilket kan give en forvridning i en god afkastningsgrad for hele bedriften. Der sættes f.eks. forskellige krav til afkastet for plantavl og svineproduktion, da noget af det forventede afkast i planteavl ligger i værdistigninger for jorden, og derved ikke beregnes med ind i overskudsgraden og dermed heller ikke afkastningsgraden. Formål Formålet med dette notat er at belyse hvordan udviklingen i de 2 driftsgrene har påvirket og kan påvirke afkastningsgraden for hele bedriften, og hvordan sammensætningen af aktiverne i forholdet imellem planteavl og svineproduktion kan have en effekt på hele bedriftens nøgletal. Notatet vil i den forbindelse også belyse udviklingen i svineproduktion med planteavl i perioden i både slagtesvinsproduktion og smågriseproduktion med hovedfokus på nøgletal. I analysen vil der 2
3 hovedsagligt være fokus på nøgletal, og hvilke komplikationer, der kan forekomme ved at udregne og bruge disse tal. Materiale og metode Datagrundlag Data består af driftsregnskaber og driftsgrensanalyser fra perioden 2014 til Analysen har fokus på forskelle i nøgletal imellem de 2 produktionsformer indenfor svineproduktion med planteproduktion og bedriftens sammensætning af aktiver, samt de forskelle der er imellem svineproduktion og planteproduktion. Følgende kriterierne er opsat til regnskaberne i datasættet: For smågriseproducenter er følgende krav: Bedriften er defineret som smågriseproducent (30 kg) og har samtidig planteproduktion. Bedriften har over 500 årssøer. For slagtesvineproducenter er følgende krav: Bedriften er defineret som slagtesvineproducent og har samtidig planteproduktion. Bedriften producerer over 2000 slagtesvin på årsbasis. Derudover må bedrifterne ikke have betydelig indtægter fra andre kilder, såsom mink og kvæg, da det kan have en betydelig effekt på bedriftens overordnede rentabilitet. Derudover skal bedrifterne have driftsgrensanalyser i begge driftsgrene. Bedrifterne skal også hovedsagelig være selvejede, da det ikke ønskes at belyse forskellen på nøgletal for lejere og ejere, da netop dette kan have en stor påvirkning på nøgletallene. Derfor sorteres bedrifter med ekstrem lav andel fast ejendom på balancen fra, da det er en god indikator for at bedriften hovedsaglig er lejet. Det giver følgende antal regnskaber som data for analysen. Antal regnskaber Slagtesvinsproduktion Smågriseproduktion Samlet Tabel 1: Antal regnskaber i analysen Nogle bedrifter indgår mere end en gang, da de har fået lavet driftsgrensanalyserne i mere end et år. Som udgangspunkt er dette dog ikke et problem, da den primære interesse ligger i at vise, den overordnet udvikling og de grundlæggende strukturforskelle. 3
4 Der analyseres på følgende nøgletal: Afkastningsgraden(AG), overskudsgraden(og) og aktivernes omsætningshastighed(aoh). Afkastningsgraden forklares som resultat før finansielle omkostninger over aktiver og viser hvor rentabel bedriften er. Den viser altså afkastet på den investerede kapital. Afkastningsgraden beregnes på følgende måde: AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA = RRRRRRRRRRRRRRRR aaaa ppppppppærr dddddddddd + EEEE ssssøtttttt eeeeeeeeeeønn kkkkkkkkkkkkkkkkkkkk nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn LLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLL Men kan også udregnes ud fra de andre nøgletal: AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA = OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO AAAAAAAAAAAAAAAAAAAA ooooooætttttttttttthaaaaaaaaaaheeee Denne sammenhæng gør, at man kan forklare afkastningsgraden og dens udvikling ud fra de andre to nøgletal. Overskudsgraden forklares som resultat før finansielle omkostningers andel af bruttoudbyttet. Overskudsgraden viser bedriftens indtjeningsevne eller sagt på en måde; evnen til at omdanne omsætning til overskud. Overskudsgraden er, som nævnt i notat 1627 af Thomas Ø. Pedersen og Finn K. Udesen[1] en rigtig god indikator for, hvordan bedriften klarer sig. Det er vigtigt, at landmanden kan lave overskud på den omsætning, som han laver. Den regnes ud på følgende måde: OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO = RRRRRRRRRRRRRRRR aaaa ppppppppærr dddddddddd + EEEE ssssøtttttt eeeeeeeeeeønn kkkkkkkkkkkkkkkkkkkk nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB I ovenstående formel skal den afkoblede EU-støtte ses som en ekstra indtægt, imens ejerlønnen er en ekstra omkostning. Dele af nettoforpagtningen skal medregnes i resultatet før renter, da disse indtægter og udgifter relaterer sig direkte til driften. Grundet kravet om sammenlignelighed på tværs af bedrifter ønskes den del af forpagtningen, som svarer til renteudgifterne, ikke medtaget. Den korrigerede nettoforpagtning beregnes således som: LLLLLLLLLLLLLLLLægggggggg jjjjjjjjjjjjjjjj bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbee 1 AA), hvor (1 AA) angiver den andel af bygningslejen, som svarer til renteudgifterne, hvis bygningerne havde været ejede. Dette er naturligvis en tilnærmet størrelse baseret på skøn. I dette notat er (1 AA) estimeret til 1/3 over alle år, baseret på en analyse af historiske forholdstal for afskrivninger og 4
5 renteudgifter i driftsgrensanalyserne. Ved at foretage denne korrektion sikres en højere grad af sammenlignelighed på tværs af bedrifter med forskellige eje-/lejeforhold. Aktivernes omsætningshastighed også kaldet kapitaltilpasningsevnen forklares som udbytte over aktiver. Den beskriver, hvor god bedriften er til at skabe omsætning ud fra bedriftens aktiver. Det kan være svært at forbedre kapitaltilpasningsevnen, men den er vigtig i forhold til afkastningsgraden. Den regnes ud på følgende måde: AAAAAAAAAAAAAAAAAAAA ooooooætttttttttttthaaaaaaaaaaheeee = BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB LLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLL I ovenstående formel bruges landbrugsaktiver til beregning af kapitaltilpasningsevnen, men også tidligere ved beregning af afkastningsgraden. En udforing ved nøgletal, hvor aktiver indgår, er eje/lejeforholdet ligesom i overskudsgraden. Ejere vil have væsentlig flere aktiver og derved have svære ved at få meget gode eller dårlige kapitaltilpasningsevne/afkastningsgrad. Generelt er de knap så følsomme overfor udsving i markedet, når man kigger på nøgletal, da det skal fordeles på flere aktiver. I notatet vil der blive brugt simple diagrammer og tabeller for nemt at kunne visualisere resultaterne. Resultater og diskussion Udviklingen i nøgletallene for slagtesvineproducenterne på bedriftsniveau ses i nedenstående tabel Tabel 2:Nøgletal for slagtesvineproducenter på bedriftsniveau Nøgletal på bedriftsniveau, slagtesvineproduktion Afkastningsgrad 0,56 % 0,83 % 0,80 % Overskudsgrad 3,38 % 4,44 % 4,19 % Aktivernes omsætningshastighed 0,19 0,19 0,19 Som vist i tabel 2 er udviklingen i nøgletallene stabil og uden de store udsving. Afkastningsgraden ligger lavt og er gået fra 0,56 % i 2014 til 0,8 % i 2016, Aktivernes omsætningshastighed er også uændret og lav i perioden og er alle 3 år på 0,19. Overskudsgraden er forbedret en smule. I 2014 var den 3,38 % og i 2016 var den 4,19 %. Nøgletallene på bedriftsniveau viser kun den overordnede udvikling, det er dog mere interessant at se på afkastgraden for driftsgrenene svin og planteavl hver for sig. 5
6 Tabel 3: Nøgletal for driftsgrenen svin for slagtesvineproducenterne Nøgletal for driftsgrenen svin Afkastningsgrad -5,39 % -4,15 % 2,42 % Overskudsgrad -8,33 % -6,19 % 3,02 % Aktivernes omsætningshastighed 0,74 0,75 0,73 Som vist i tabel 3 har slagtesvinsproduktionen haft det hårdt de seneste år med en negativ afkastningsgrad i både 2014 og Dette skyldes bl.a. den russiske embargo, der blev indført i 2014, og et generelt presset marked for svinekød. Økonomisk udvikling, slagtesvin 530,00 520,00 510,00 500,00 490,00 480,00 470,00 460,00 450,00 440,00 Bruttoudbytte pr. SLSV Fremstillingspris pr. SLSV Figur 1: Økonomisk udvikling, slagtesvin. Fremstillingspris pr. SLSV er i dette tilfælde beregnet som bruttoudbytte pr. SLSV fratrukket årets resultat pr. SLSV Som det ses i figur 1 var fremstillingsprisen højere end bruttoudbyttet både i 2014 og Slagtesvineproducenterne har dog formået at nedbringe fremstillingsprisen igennem hele perioden, hvilket munder ud i et overskud i 2016, hvor bruttoudbyttet pr. slagtesvin stiger over fremstillingsprisen. Værd at bemærke i tabel 3 er, at kapitaltilpasningsevnen er noget bedre for driftsgrenen svin end for bedriften, da den ligger omkring 0,75 i alle 3 år. Tabel 4:Nøgletal for driftsgrenen planteavl for slagtesvineproducenterne Nøgletal for driftsgrenen planteavl Afkastningsgrad 1,24 % 1,42 % -0,04 % Overskudsgrad 17,0 % 19,7 % 1,3 % Aktivernes omsætningshastighed 0,07 0,08 0,06 Når der analyseres på nøgletallene for planteavl for slagtesvineproducenterne, ser det noget anderledes ud i forhold til driftsgrenen svin. Overskudsgraden er positiv i alle 3 år. I 2014 og 2015 ligger overskudsgraden på henholdsvis 17 % og 19,7 %, imens den lå på 1,3 i Som det kan ses 6
7 i figur 2, er fremstillingsprisen uden de stor ændringer i perioden, men udbyttet var væsentligt ringere i 2016 sammenlignet med de 2 andre år , , ,00 Økonomisk udvkikling for planteavl, slagtesvin 7.000,00 Bruttoudbytte pr. HA Fremstillingspris pr. HA Figur 2: Økonomisk udvikling for planteavl for slagtesvineproducenterne. Fremstillingspris pr. HA er beregnet som bruttoudbytte pr. HA fratrukket årets resultat pr. ha. I tabel 4 ses det også, at planteavl har en lav kapitaltilpasningsevne over årene. Det har stor indvirkning på afkastningsgraden. I 2015 var overskudsgraden i gns. 19,7 %, men dette betød kun en afkastningsgrad på 1,42 %. Afkastningsgraden ligger i alle år på under 1,5 %. Det skal dog bemærkes, at i år 2016 var overskudsgraden positiv, imens afkastningsgraden var negativ. Denne forskel vil normalt ikke forekomme idet der normalt vil være samme fortegn for afkastningsgrad og overskudsgrad, men årenes afkastningsgrad og overskudsgrad er beregnet som gennemsnit af afkastningsgrader og overskudsgrader for en række producenter og det er forskelle i sammenhængene mellem overskudsgrad og afkastningsgrad producenterne imellem giver denne effekt. Generelt for de 3 år kan man sige, at de 2 driftsgrene har udlignet hinanden, og derfor ses der ikke de store ændringer i nøgletallene på bedriftsniveau, selvom der har været væsentlige udsving for de 2 driftsgrene. Tabel 5: Nøgletal for smågriseproducenter på bedriftsniveau Nøgletal på bedriftsniveau, smågrisproduktion Afkastningsgrad 0,86 % -0,31 % 5,07 % Overskudsgrad 3,63 % -0,26 % 16,64 % Aktivernes omsætningshastighed 0,26 0,25 0,30 Når der analyseres på udviklingen i nøgletallene for smågriseproducenter i tabel 5 ses der større udsving. Afkastningsgraden gik fra 0,86 % til -0,31 % også helt op til 5,07 %. 7
8 Tabel 6: Nøgletal for driftsgrenen svin for smågriseproducenterne Nøgletal for driftsgrenen svin Afkastningsgrad 1,36 % -3,11 % 14,50 % Overskudsgrad 2,53 % -4,75 % 19,77 % Aktivernes omsætningshastighed 0,60 0,60 0,73 Udviklingen i driftsgrenen svin for smågriseproducenter kan ses i tabel 6. Det viser nogenlunde den samme udvikling som for slagtesvineproducenterne. Smågriseproducenterne blev dog først for alvor ramt i 2015, hvor overskudsgraden faldt til -4,75 %. Priserne for smågrise fik dog et ordentlig boost i 2016, hvor et generelt bedre marked for svinekød, samt en stigning i efterspørgslen på smågrise fra udlandet, fik priserne til at stige. Dette kan ses i figur , , , , ,00 Økonomisk udvikling, søer 9.000,00 Bruttoudbytte pr. årsso Omkostninger pr. årsso Figur 3: Økonomisk udvikling, søer. Fremstillingspris pr. årsso er i dette tilfælde beregnet som bruttoudbytte pr. årsso fratrukket årets resultat pr. årsso Denne udvikling i prisen betød en stigning i overskudsgraden til 19,77 % samt en forbedret kapitaltilpasningsevne, der gik fra 0,60 til 0,73. Dette medførte en stigning i afkastningsgraden, der gik fra -3,11 % til 14,5 %. Tabel 7:Nøgletal for driftsgrenen planteavl for smågriseproducenterne Nøgletal for driftsgrenen planteavl Afkastningsgrad 0,88 % 1,28 % -0,31 % Overskudsgrad 13,57 % 18,26 % -3,61 % Aktivernes omsætningshastighed 0,07 0,07 0,06 Udviklingen i planteavl for smågriseproducenterne minder meget om udviklingen fra slagtesvineproducenterne. I 2014 og 2015 lå overskudsgraden på henholdsvis 13,6 % og 18,3 % for plantavlen, imens den i 2016 lå på 3,6 %. Afkastningsgraden ligger også her under 1,5 % alle tre år, og den var endda -0,31 % i Det kan ses i figur 4, hvor udviklingen er vist. 8
9 Økonomisk udvikling for planteavl, søer Bruttoudbytte pr. Ha. Fremstillingspris pr. HA Figur 4: Økonomisk udvikling for planteavl, søer. Fremstillingspris pr. ha er beregnet som bruttoudbytte pr. HA fratrukket årets resultat pr. HA Bemærkelsesværdig er det dog, at slagtesvineproducenter klarer sig bedre igennem alle 3 år målt på de forskellige nøgletal. Det interessante er, når de to typer bedrifters nøgletal sammenlignes, at der er en række strukturforskelle i bedrifternes opbygning, og at det har indflydelse på bedrifternes nøgletal. Fordelingen for slagtesvineprodudent Fordelingen for en smågriseproducent 100% 100% 80% 80% 60% 60% 40% 40% 20% 0% Bruttoudbytte Landbrugsaktiver 20% 0% Bruttoudbytte Landbrugsaktiver Svineproduktion Planteavl Andet Svineproduktion Planteavl Andet Figur 5: Fordeling af bruttoudbytte og landbrugsaktiver i forhold til svineproduktion og planteavl for henholdsvis slagtesvineproducenter og smågriseproducenter. Dette er et gennemsnit over de 3 år. Som det fremgår af figur 5 fylder planteavl mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder, at nøgletallene for planteavl har større betydning for slagtesvineproducenternes overordnede nøgletal for bedriften end for smågriseproducenterne. Hvis man sammenligner planteproduktion med svineproduktion ud fra nøgletallene i driftsgrensanalyserne kan man se, at kapitaltilpasningsevnen er meget lavere hos planteproduktionen. Dette betyder, at man får et lavere bruttoudbytte per investeret kr., og derfor får man svære ved at skabe en høj afkastningsgrad. 9
10 Denne forskel i driftsgrenenes evne til at generere et afkast betyder også, at blandt andet pengeinstitutterne, men også eksterne investorer har forskellige krav til rentabiliteten for henholdsvis planteavl og svineproduktion. Ved planteavl ønskes generelt en afkastningsgrad på omkring 4 %, imens afkastningsgraden hos svineproduktion gerne skulle lægge omkring 8 %. Det lavere krav til afkastningsgraden på et planteavlsbrug skyldes i vid udstrækning at jordaktiver vurderes at være mere værdifaste end staldbygninger som i langt de fleste tilfælde kun har en anvendelighed og der derfor er indlagt øget risikobetaling. Derudover er en del af det forventede afkast for planteavlen, er værdistigninger på jorden, hvilket går direkte ind på egenkapitalen og første reelt kendes den dag hvor ejendommen sælges. Disse værdistigninger medtages ikke i driftsgrensregnskaberne og indregnes derfor ikke i indtjeningsnøgletallene. Denne forskel i rentabiliteten for de to driftsgrene betyder også forskelle på bedriftsniveau imellem slagtesvineproduktion og smågriseproduktion. I gennemsnit for de analyserede bedriftstyper stod planteproduktionen for 80 % af aktiverne for slagtesvineproducenterne, mens det kun var 65 % for smågriseproducenterne. Dette betyder at svineproduktionen stod for 20 % af aktiverne for slagtesvineproducenterne, imens det stod for 35 % af aktiverne for smågriseproducenterne. Dette påvirker de ønskede/forventede afkastningsgrader på følgende måder: Slagtesvineproducent: 8 % 20 % + 4 % 80 % = 4,8 % Smågriseproducent: 8 % 35 % + 4 % 65 % = 5,4 % Som det kan ses, bliver de ønskede afkastningsgrader forskellige for de to på bedriftsniveauer på grund af aktivernes sammensætning. Generelt skal man passe på med at sammenligne bedrifters nøgletal. Som det kan ses, kan sammensætningen af aktiver have stor betydning. Der skal også tages højde for hvor mange af aktiverne der er lejet. Hvis en landmand lejer store dele af sin gård vil kapitaltilpasningsevnen være god, og derved vil han have lettere ved at opnå en god afkastningsgrad. Det er også en god ide at kigge på mere specifikke ting indenfor produktionen. Derfor er det en god ide at få lavet driftsregnskaber og benytte sig af Business og DB check, som giver gode mulighed for at benchmarke bedriften med lignende. Det giver også en god mulighed for at se, hvor der er forbedringsmuligheder. I sidste ende, handler det dog om at lave gode resultater på bedriftsniveau, hvilket et breakdown af bedriftens økonomi i driftsgrene kan medvirke til og give en fair vurdering af afkastet. Konklusion I både 2014 og 2015 var overskudgrader omkring 15 % for både slagtesvineproducenternes og smågriseproducenternes planteproduktionsdriftsgrene, men afkastningsgrader på omkring 1 %. I 2016 faldt overskudsgraderne til 1.3 % og -3,6 % og afkastningsgrad på -0,04 % og -0,31 % i planteavlen. Forbedrede prisforhold for svineproduktionen betød stigende overskudsgrader og 10
11 afkastningsgrader i svineproduktionens driftsgrenene og særligt hos smågriseproducenterne. Bedrifternes overskuds- og afkastningsgrader steg med indtjeningen i svineproduktionen og særligt for smågriseproduktionen opvejede en relativ lille positiv ændring af nøgletallene i svineproduktionen, den negative effekt af udviklingen i planteavlen fra 2014 og 2015 til 2016 og samlet set blev bedriftens indtjeningsnøgletal forbedret, uanset at planteavlen udgør mellem 65 og 80 pct. af balancen. Dette viser svagheden i at vurdere en bedrift på nøgletal alene og i særdeleshed i at vurdere på baggrund af nøgletallene i de enkelte driftsgrensanalyser. Nøgletallene skal sættes i en kontekst og nøgletallenes relative betydning for denne samlede bedrift bør belyses. Fællestrækket i denne analyse er dog at nøgletallene for svineproduktionen er vigtigere at forholde sig til end for planteavlen i forhold til hvor meget en ændring flytter. Den helt overordnede konklusion må være at alle nøgletal skal søges optimeret mest muligt. Referencer [1] Pedersen, Thomas Ø.; Udesen, Finn K. (2016): Identifikation af de bedste slagtesvineproducenter. Notat nr Videncenter for Svineproduktion //TOG// Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereKARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER
KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER NOTAT NR. 1629 Analyse af smågriseproducenternes regnskaber viser, at fremstillingsprisen er afgørende for at opnå god økonomi i smågriseproduktionen. INSTITUTION:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereIDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER
IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR. 1627 Analysen af slagtesvineproducenter med mere end 10.000 slagtesvin på årsbasis viser at overskudsgraden er et godt nøgletal til at identificere
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereKARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL
KARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL NOTAT NR. 1706 De dygtigste virksomhedslandmænd er ekspansive og driver virksomheden med en høj finansiel risikofaktor. I 2015 var der kun 10 % af
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereOMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN
OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereKARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL
KARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL NOTAT NR. 1713 Driftsresultatet hos smågriseproducenter med planteavl er meget afhængig af smågriseproduktionen. Kun få bedrifter opnår gode resultater
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN
ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE
ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters
Læs mereØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN
Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereSTRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereÅrets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends
Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereVÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN
VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereSådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden
Sådan gik det i 2016 Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Regnskabsanalysen 2016 et samarbejde 118 regnskaber: 51 mælkeproducenter 47 svineproducenter 12 minkavlere 8 planteavlere Overordnede resultater
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereDriftsresultater 2009
Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver
Læs mereINDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER
INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten
Læs mereØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN
ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1712 For at opnå en god indtjening i smågriseproduktionen skal der være fokus på produktionseffektiviteten, foderomkostningen og salgsprisen. En forskel
Læs mere