GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Transkript

1 GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri

2 INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7 Plejecentre...8 KOMMUNALT BYGGERI...9 Statusopgørelse i forhold til målene Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og Energi Naturindsatsen Vand Transport Genbrug og Affald DRIFT Grønne Indkøb Planlægning og Privat byggeri 2

3 INDLEDNING Herning Kommune vedligeholder ca m² bygninger og bygger hvert år nyt. I er der afsluttet nybyggeri på ca m2, herunder den nye 50 meter undervisningssvømmehal. Kommunale Ejendomme fungerer som teknisk rådgiver for byggeri og renovering, mens det er de forskellige forvaltninger, skoler, institutioner og plejehjem, der er bygherrer. Herning Kommune har flere grønne mål i forhold til byggeri og renovering af kommunale ejendomme. Med de mange m2, som renoveres og nybygges hvert år, er der et stort potentiale for at gøre en forskel i en grøn retning, for at gå foran med et godt eksempel og for at påvirke håndværkere og leverandører ved at efterspørge bæredygtige løsninger. Det grønne byggeri er ikke kun til gavn for miljøet. Der spares også på forbrugsudgifter og samtidig følger et godt indeklima. 3

4 ENERGIFORBRUG EL, VAND VARME OG CO 2 Statusopgørelse i forhold til målene El På elforbruget er registreret et fald i forbruget på 1,2 % under niveauet for udgangspunktet i Dette skal sammenholdes med, at det samlede areal er vokset med 9 %. Udviklingen er positiv, men ikke tilfredsstillende i forhold til, at elforbruget i ikke kun afspejler energibesparelser, men også strukturændringer. Vand Vandforbruget i de kommunale ejendomme er faldet med 17,3 % siden 2007, og er reduceret med 3,25 % fra 2015 til. Faldet er på 14,5 % i forhold til Tendensen er rigtig fin, men den årlige reduktion skal fastholdes for at nå målet om 25 % reduktion i 2020 i forhold til CO 2 -udledning fra el- og varmeforbrug i kommunale ejendomme udgør 64 % af kommunens samlede udledning. Den samlede fordeling af CO 2 -udledningen for Herning Kommunes egne ejendomme er vist i figuren nedenfor. Som det fremgår, er den største udleder skolerne, som samtidig udgør 38 % af bygningsmassen. Fordeling af CO 2 fra kommunale ejendomme (%) Varme Det graddagekorrigerede varmeforbrug er steget med 5,6 % fra 2007 til. Det faktiske forbrug er dog faldet med 3,7 % i samme periode, selv om det opvarmede areal er steget med 7,5 %. CO 2 Udledningen for kommunale ejendomme er reduceret med 32,58 % i forhold til 2007, primært pga. mere vedvarende energi i el-produktionen og sekundært pga. energibesparelser. Ser vi alene på de kommunale ejendomme er vi tæt på målet om 3,5 % årlig reduktion og målet om 25 % reduktion af CO 2 -udledningen i Men da CO 2 -målene omfatter den samlede udledning fra kommunen som virksomhed inkl. transport og vejbelysning, er vi samlet set et stykke fra at være i mål. 4

5 Skoler Udviklingen i forbruget på skolerne i Herning Kommune fordeler sig over de sidste ti år som vist nedenfor. El MWh Vand m3 Status for perioden Arealet er øget med 5,74 % Elforbruget er steget med 1,4 % Vandforbrug er faldet 13,7 % (men steget 1,9 % fra 2010 til ) Faktisk varmeforbrug er reduceret med 3,1 %, men korrigeres for graddage er forbruget reduceret med 6,5 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 29,4 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer Skolereformen, øget brug af smartboards, forbedret trådløs dækning m.v. har medført et øget forbrug af el, vand og varme. Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 5

6 Daginstitutioner Udviklingen i forbruget på daginstitutionerne i Herning Kommune fordeler sig over de sidste ti år som vist nedenfor. El MWh Vand m3 Status for perioden Arealet reduceret med 13 % Elforbruget er faldet med 21,7 % Vandforbrug er faldet med 28 % (29,5 % fra 2010 til ) Faktisk varmeforbrug er reduceret med 19,9 % Graddagekorrigeret varmeforbrug er reduceret med 18,8 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 52 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 6

7 Administrationsbygninger På rådhuset og andre administrative bygninger i kommunen viser udviklingen i forbrug sig således: El MWh Vand m3 Status for perioden Arealet er steget med 3,34 % Elforbruget er faldet 17,2 % Vandforbrug er faldet 3,2 % (2,2 % fra 2010 til ) Faktisk varmeforbrug er stort set uændret Graddagekorrigeret varmeforbrug er reduceret med 2,9 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 45,3 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 7

8 Plejecentre Udviklingen i forbruget på plejecentrene i Herning Kommune fordeler sig over de sidste ti år som vist nedenfor. El MWh Vand m3 Status for perioden Arealet er steget med 27,5 % Elforbruget er steget med 13,2 % Vandforbrug er faldet 35,6 % Faktisk varmeforbrug er reduceret med 28 %, men korrigeres for graddage er varmeforbruget reduceret med 28,3 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 32,3 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer De relativt store reduktioner skyldes strukturændringer som følge af lukning eller ombygning af ældre plejehjem og bygning af nye, som i Lind og ved Fuglsang Sø. Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 8

9 KOMMUNALT BYGGERI Statusopgørelse i forhold til målene Målet om at kommunen skal bygge i bedre energiklasser end bygningsreglementet er opfyldt med 61 % af den samlede m2 byggeri i perioden fra 2012 til udgangen af. Byggeri opgjort i m Total Bedre engergiklasse end krav Tjørring ny skole Fuglsang Sø center Snejbjerg Skole Normalkrav Rosenholm-udvidelsen Rosenholm Dagcenter Lind Pleje- og Aktivitetscenter Solsikken Sønder Felding - tilbygning Skovlyset Herning ny bibliotek - Østergade Herningsholmskolen indskoling Lind Skole - ny tilbygning Herning Svømmehal - tilbygning med nyt 50 meter bassin Areal i % bygget i bedre klasse end krav 89 % 0 % 68 % 100 % 0 % Areal i % bygget i bedre klasse end krav for årene % 9

10 Energiforbrug i de enkelte bygninger De efterfølgende bilag indeholder grafer, der viser forbrug af el, vand og varme pr. m2 samt den samlede CO 2 -udledning pr. institution. Vi har valgt at vise forbruget for årene 2007 (referenceåret for CO 2 ) 2010, 2015 og. Ligeledes er der, i den viste graf, lagt en gennemsnitsværdi for året ind for ejendommene. Der kan være meget stor forskel på forbruget for forskellige bygninger vist i samme graf. Dette skyldes i næsten alle tilfælde, bygningsmæssige årsager. Eksempelvis vil en bygning med el-opvarmning bruge meget mere el pr. m2 end bygninger uden. I andre tilfælde kan det være anvendelsen af dele af en institution som gør, at den har et højere forbrug end de ejendomme, den sammenlignes med i graferne. 10

11 Elforbrug skoler i KWh / m2 11

12 Elforbrug skoler i KWh / m2 12

13 Elforbrug daginstitutioner i KWh / m2 13

14 Elforbrug administrationsbygninger i KWh / m2 14

15 Elforbrug haller i KWh / m2 15

16 Elforbrug plejecentre i KWh / m2 16

17 Elforbrug kulturelle ejendomme i KWh / m2 17

18 Vandforbrug skoler i KWh / m2 18

19 Vandforbrug skoler i KWh / m2 19

20 Vandforbrug daginstitutioner i KWh / m2 20

21 Vandforbrug administrationsbygninger i KWh / m2 21

22 Vandforbrug haller i KWh / m2 22

23 Vandforbrug plejecentre i KWh / m2 23

24 Vandforbrug kulturelle ejendomme i KWh / m2 24

25 Graddagekorrigeret varmeforbrug skoler i KWh / m2 25

26 Graddagekorrigeret varmeforbrug skoler i KWh / m2 26

27 Graddagekorrigeret varmeforbrug daginstitutioner i KWh / m2 27

28 Graddagekorrigeret varmeforbrug administrationsbygninger i KWh / m2 28

29 Graddagekorrigeret varmeforbrug haller i KWh / m2 29

30 Graddagekorrigeret varmeforbrug plejecentre i KWh / m2 30

31 Graddagekorrigeret varmeforbrug kulturelle ejendomme i KWh / m2 31

32 Ton CO 2 skoler 32

33 Ton CO 2 skoler 33

34 Ton CO 2 daginstitutioner 34

35 Ton CO 2 administrationsbygninger 35

36 Ton CO 2 haller 36

37 Ton CO 2 plejecentre 37

38 Ton CO 2 kulturelle ejendomme 38