genn Administrationens 2. budgetvurdering

Transkript

1 genn Administrationens 2. budgetvurdering

2 Administrationens 2. budgetvurdering September 2015 Administrationens 2. budgetvurdering Administrationens 2. budgetvurdering for skal danne grundlag for byrådets vedtagelse af næste års budget. Formålet med budgetseminaret er, at give en præsentation af kommunens aktuelle økonomi og få tydeliggjort de handlemuligheder byrådet har i budgetlægningen. Budgetoplægget er forberedelse af de politiske forhandlinger om budgettet. På budgetseminaret lægges ud over budgetdrøftelserne op til en strategisk drøftelse af Fremtidens Fredensborg Kommune og en sammenkædning heraf med budgettet. 1. Hovedkonklusioner I basisbudgettet for 2016 er der et driftsoverskud på over 180 mio. kr. og en samlet kasseopbygning på 11 mio. kr. Kommunens samlede serviceniveau er fortsat højt, mens udgiftsbehovet ligger under landsgennemsnittet 1. Indtægtsgrundlaget er i orden med landets 8. højeste udskrivningsgrundlag pr. indbygger og gælden har de senere år været faldende sammenlignet med andre kommuner. Grundlæggende er kommunens økonomi således sund. På trods heraf peger budgetvurderingen på, at der skal findes budgetforbedringer på 80 mio. kr. i Når budgetprocessen alligevel igen i år bliver vanskelig skyldes det, at økonomien er udfordret fra især tre sider: Kommunens likviditet er for lav. Den manglende kassemæssige robusthed har medvirket til, at budgettet i 2015 har været genåbnet flere gange. Der er en række uomgængelige merudgifter og øvrige udfordringer, som byrådet skal finde løsninger på. De politiske handlemuligheder er indskrænket fordi der på de fleste politikområder allerede er indarbejdet reduktioner i 2016 og frem i form af prioriteringsbidraget. Kommunens institutioner og administration implementerer i år rammereduktioner på 3 pct. 2 og i 2016 og frem er indarbejdet yderligere 2 pct. Fra 2016 er der dog igen fuld pris- og lønfremskrivning kommuner har et højere udgiftsbehov pr. indbygger end Fredensborg Kommune, mens kun 22 kommuner har højere gennemsnitlige serviceudgifter. 2 2 pct. prioriteringsbidrag og 1 pct. reduceret pris og lønfremskrivning. 2

3 Administrationens budgetoplæg tager afsæt i de tre forhold og peger på politiske handlemuligheder til håndtering heraf. Med budgetoplæggets anbefalinger udfases prioriteringsbidraget, jf. den politiske bestilling fra aprilseminaret og der skabes en ekstra robusthed i budgettet gennem en øget driftsreserve. Endvidere anvises finansiering af de uomgængelige merudgifter og øvrige udfordringer. Derimod er der ikke i budgetoplægget råderum til nye politiske initiativer. Såfremt byrådet ønsker et yderligere råderum, så vil der skulle findes tilsvarende budgetforbedringer ud over det, som administrationen peger på. I lyset af den aktuelle kassebeholdning anbefaler administrationen at det overvejes at gøre budgetprocessen faseopdelt, således at eventuelle nye initiativer, herunder udmøntningen af ikke disponerede anlægsmidler og udviklingsmidlerne til Fremtidens Fredensborg Kommune, først drøftes i starten af det nye år, når kassebeholdningen er genoprettet. Budgetforhandlingerne i september vil herefter alene have fokus på at finde finansiering til de kendte udfordringer af budgettet. Med den politiske opgave der er præsenteret i budgetoplægget, har administrationen inddraget hele paletten af handlemuligheder. Det gælder dog ikke forslag på skattesiden. Ved en skattestigning vil kommunen de to første år miste den kompensation, som kommunen modtager for personskattenedsættelsen i Budgetvurderingen har sit primære fokus på de politiske handlemuligheder der er for at imødegå de kendte udfordringer i budget Udfordringerne og kommunens økonomi præsenteres kun ganske kort, men er grundigere beskrevet i bilaget til budgetvurderingen. Heri er også redegjort for budgetoplæggets samlede virkning på serviceniveauet på de store serviceområder. Mens budgetvurderingen således peger på handlemuligheder giver bilaget indsigt i årsager og virkninger. 2. Nyt basisbudget Aftalen om kommunernes økonomi for 2016 indeholder som noget nyt et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt for perioden , således at den økonomiske ramme for kommunerne - som udgangspunkt for forhandlingerne mellem staten og kommunerne er 2,4 mia. kr. lavere end året før. Det pålagte omprioriteringsbidrag kan ikke finansieres af vores eget prioriteringsbidrag, da provenuet herfra allerede er disponeret. Omprioriteringsbidraget betyder isoleret set, at Fredensborg Kommune skal finde nye besparelser på 16 mio. kr. hvert år, hvilket er en væsentlig skærpelse af budgetforudsætningerne. I 2016 trækker en række forhold imidlertid den anden vej. I økonomiaftalen har kommunerne fået 1,9 mia. kr. tilbage og samtidig får kommunerne igen et midlertidig finansieringsbidrag på 1,5 mia. kr. Hertil kommer højere selskabsskatter 3

4 og en nettotilførsel til kommunen via udligningsordningen. Alt dette påvirker kommunens basisbudget. Samlet betyder kommuneaftalen således et forbedret basisbudget i Når det demografiske udgiftspres og Byrådets tillægsbevillinger i 1. halvår medtages, er basisbudgettet stort set uændret i forhold til det tidligere lagte budget. Samlet over budgetperioden er der en kasseopbygning på 123 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1 Vedtaget budget 2015 og basisbudget for Mio. kr I alt Resultat vedtaget budget -9,9-10,0-31,7-83,5-135,2 Indtægtsprognose, netto -9,0 6,3-1,8 57,6 53,2 Pris- og lønreguleringer -19,5-18,6-19,9-21,1-79,1 Demografiregulering 3,9 5,3 6,6 15,7 31,4 Tillægsbevillinger Byrådet 15,1-39,9-2,1-22,0-49,0 Lov- og cirkulæreprogram og andre reguleringer 8,5 12,2 18,4 16,7 55,9 Resultat nyt basisbudget -10,9-44,8-30,5-36,6-122,8 Gennemsnitlig likviditet ultimo året 67,4 100,0 137,7 171,2 n/a Administrationen har i lidt højere grad end tidligere skulle foretage nogle valg i fastlæggelsen af basisbudgettet. Det er i basisbudgettet forudsat, at kommunerne også i de kommende tre år ( ) får forhandlet sig til at en stor del af omprioriteringsbidraget føres tilbage til kommunerne (samme andel som i 2016). Denne antagelse forbedrer basisbudgettet med 12 mio. kr. i 2017 og 72 mio. kr. i alt over årene Selv, hvis kommunerne får en del af omprioriteringsbidraget tilbage kan det blive i form af øremærkede puljer til specifikke områder. Hvis det tilbageførte omprioriteringsbidrag bliver øremærket kan det ikke som forudsat i administrationens oplæg - anvendes til at finansiere andre aktiviteter. Modsat antagelsen omkring omprioriteringsbidrag har administrationen antaget, at midlertidige finansieringstilskud bortfalder fra 2017 og frem. Det udgør i mio. kr. for kommunen. Det er med årets kommuneaftale aftalt, at den såkaldte ældremilliard omlægges fra et øremærket tilskud til nu at være en del af bloktilskuddet, hvilket betyder, at byrådet kan omprioritere midlerne. I budgetoplægget er antaget, at midlerne bliver på ældreområdet. Disse antagelser kan drøftes og forudsætter under alle omstændigheder et politisk ejerskab. 4

5 3. Udfordringer Mens basisbudgettet er nogenlunde uændret i forhold til det hidtil vedtagne budget, så er der udfordringer på en række områder, jf. tabel 2 og 3 nedenfor. Udfordringerne er delt op i det som administrationen betragter som mere eller mindre uomgængelige merudgifter, jf. tabel 2, der omfatter allerede trufne beslutninger samt områder, hvor udgiftsniveauet er svært påvirkeligt og ligger væsentligt over det, der er budgetteret. Disse merudgifter er i vidt omfang som præsenteret på aprilseminaret. Hertil kommer øvrige udfordringer, jf. tabel 3, som omfatter politiske prioriteringer, hvor der er en reel politisk handlemulighed. Begge typer udfordringer er beskrevet nærmere i bilag 1. Tabel 2 Uomgængelige merudgifter Mio. kr., 2016-priser I alt A. Sundhedsvæsnet (aktivitetsbestemt medfinansiering) 21,6 25,7 27,9 32,0 107,2 B. Flygtninge, bolig og integration 3,0 4,0 5,0 6,0 18,0 C. Takststigninger, hjemløse og hjælpemidler (handicap og socialpsykiatri) 7,4 7,4 7,4 7,4 29,6 D. Overtagelse af gadebelysning fra Dong -1,3-0,4 26,2-2,7 21,8 E. Fælles monopoludbud (it-systemer) 1,0 0,3 0,0 0,0 1,3 F. Ejendomsskatter 1,6 2,2 2,9 3,8 10,5 G. Indfrielse af CHF-swap (lån) 0,0 15,0 0,0 0,0 15,0 H. Vintertjeneste 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0 Uomgængelige udgifter i alt 35,2 56,2 71,4 48,5 211,4 De uomgængelige merudgifter udgør 211 mio. kr. over budgetperioden. Der er 2 større nye sager på i forhold til budgetvurderingen i april. Det gælder tilbagekøb af vejbelysningen fra DONG, jf. beslutning herom på økonomiudvalgets møde i juni og en indarbejdelse i budgettet af de omkostninger, der ventes at være når kommunens renteswap til schweiziske franc skal indfris i For begge poster gælder, at det vil være en mulighed at lånefinansiere udgifterne, jf. afsnittet om handlemuligheder. Udover de uomgængelige merudgifter er der øvrige udfordringer på i alt 144 mio. kr., jf. tabel 3. For en nærmere beskrivelse af alle punkterne henvises til bilaget. 5

6 Tabel 3. Øvrige udfordringer: Mio. kr., 2016-priser I alt I. Posthusgrund i Humlebæk 11,0 0,0 0,0 0,0 11,0 J. Driftsreserve øges til 30 mio. kr. til imødegå ekstraordinære kassetræk 15,5 0,0 4,4 0,0 19,9 + genopretning af anlægsreserven K. Udfasning af prioriteringsbidragene L. Ingen effektivisering af ejendomsdriften (bygningsanalyse) 20,0 0,5 40,0 0,7 30,0 1,0 20,0 1,0 110,0 3,2 Øvrige udfordringer i alt 47,0 40,7 35,4 21,0 144,1 Disse udfordringer omfatter køb af posthusgrund i Humlebæk og en gradvis udfasning af prioriteringsbidragene, som i oplægget halveres i 2016 og 2017 og helt bortfalder fra og med Det er administrationens vurdering, at prioriteringsbidragene har medvirket til en betydelig omstilling samt effektivisering af opgaveløsningen overalt i organisationen, men også at en fortsættelse af prioriteringsbidragene på de nuværende 2 pct. vil være en betydelig udfordring for organisationen og føre til konkrete serviceforringelser i de kommende år. Det skal også ses i lyset af videreførelsen af den reducerede pris- og lønfremskrivning i 2015, der reelt øgede effektiviseringskravet til 3 pct. alene i år. Endvidere finder administrationen, at en midlertidig styrkelse af robustheden i budgettet er nødvendig indtil kassebeholdningen igen har nået det ønskede minimum på 60 mio. kr. Derfor øges driftsreserven til 30 mio. kr. i Den større reserve er især beregnet på at finansiere et ikke budgetlagt kassetræk i regnskab 2015, således at byrådet ikke står i samme situation som i år, hvor budgettet måtte genåbnes efter årets første budgetrevision i januar. Endelig er den besparelse, der blev lagt ind forlods i forbindelse med bygningsanalysen, taget ud af budgettet igen. Med alle udfordringerne indarbejdet er der et kassetræk på 71 mio. kr. i 2016, jf. tabel 4 nedenfor. Over budgetperioden er der et kassetræk på 233 mio. kr. Tabel 4. Samlet resultat efter udfordringer Mio. kr., 2016-priser I alt Basisbudget -10,9-44,8-30,5-36,6-122,8 Alle udfordringer 82,2 96,9 106,8 69,5 355,5 Resultat inkl. alle udfordringer 71,4 52,1 76,3 32,8 232,7 Gennemsnitlig likviditet ultimo året 26,3-30,9-95,1-149,6 n/a Samlet er det administrationens vurdering, at den politiske opgave til budgetseminaret er varige budgetforbedringer på 60 mio. kr. I budgettets første to år skal findes yderligere 20 mio. kr. for at imødegå behovet for en fortsat kasseop- 6

7 bygning i starten af budgetperioden. Det betyder, at finansieringsbehovet i 2016 og dermed den politiske opgave i budgetforhandlingerne er på 80 mio. Kr. jf. tabel 5. Tabel 5. Samlet finansieringsbehov Mio. kr., 2016-priser I alt Resultat inkl. alle udfordringer 71,4 52,1 76,3 32,8 232,7 Finansieringsbehov -80,0-80,0-60,0-60,0-280,0 Resultat inkl. finansieringsbehov -8,6-27,9 16,3-27,2-47,3 Gennemsnitlig likviditet ultimo året 66,3 89,3 95,0 100,5 n/a 4. Handlemuligheder I det sparekatalog, som blev bestilt på budgetseminaret og som efterfølgende er gennemgået på udvalgsmøderne i juni, er der samlet forslag for omkring 80 mio. kr. i 2016 og lidt mere i overslagsårene. Såfremt budgetudfordringen ønskes løst alene gennem konkrete besparelser er det således en handlemulighed. Administrationen har imidlertid opfattet, at der er et politisk ønske om en lidt bredere pallette af muligheder. Administrationen peger nedenfor på 8 konkrete handlemuligheder, jf. tabel 6, hvoraf sparekataloget udgør den ene. Forslagene vedrører drift, anlæg og finansiering og berører dermed alle dele af budgettet. Tabel 6. Handlemuligheder Mio. kr., 2016-priser I alt Resultat inkl. alle udfordringer 71,4 52,1 76,3 32,8 232,7 I. Konkrete besparelser -20,0-20,0-20,0-20,0-80,0 II. Samlet anlægsprioritering inden for rammerne af FF -18,9-16,7 0,0 0,0-36,0 III. Gældfri 10 år senere -28,5-28,1-30,0-33,6-120,2 IV. Lånefinansiering af Dong og swap (fremrykket) -13,0-15,0-13,0 2,9-38,1 Subtotal -80,4-79,8-63,0-50,7-274,3 Yderligere handlemuligheder V. Ingen pris og lønfremskrivning fra 2015 til 2016 på rammestyrede områder -12,0-12,0-12,0-12,0-48,0 VI. Langsommere udfasning af prioriteringsbidrag (1,5 pct. i 2016) -10,0-10,0-10,0-10,0-40,0 VII. Besparelse på ældreområdet (ikke udmøntet andel af ældremilliard) -1,0-1,0-1,0-1,0-4,0 VIII. En samlet (og reduceret) pulje til skoler på 5 mio. kr. -1,4-2,2-2,2-2,2-8,0 Der er som nævnt indledningsvist ikke forslag vedrørende ændringer i beskatningsniveauet. Det er selvfølgelig også en reel politisk handlemulighed at ændre på personskatten, dækningsafgift eller grundskyld. I kommuneaftalen er etable- 7

8 ret en pulje, så kommunerne samlet set kan søge om skatteforhøjelser for 200 mio. kr. uden individuelle og kollektive sanktioner. Social- og Indenrigsministeriet vil give besked 18. september om, hvorvidt en eventuel ansøgning er imødekommet. Administrationen opstiller fire handlemuligheder øverst, der tilsammen kan løse den politiske opgave med at skabe balance i budgettet. For flere af forslagene gælder, at de kan skrues op og ned, hvorved provenuet stiger eller falder. De enkelte handlemuligheder følger nedenfor. I. Der gennemføres konkrete varige besparelser på 20 mio. kr. Det kan være med afsæt i det fremlagte sparekatalog eller andre politiske initiativer. II. Bevillingerne til tre større anlægsprojekter spares væk. Det gælder posthusgrunden i Humlebæk samt Byens Hus og Gymnastikkens Hus i Kokkedal. Projekterne kan stadig gennemføres men skal herefter finansieres og prioriteres inden for den samlede ramme til projektet Fremtidens Fredensborg Kommune. Ud over en budgetforbedring betyder forslaget at de tre anlægsprojekter indgår i en ny samlet politisk prioritering på baggrund af den gennemførte borgerinddragelse. III. Tidspunktet for, hvornår kommunens ordinære gæld skal være afdraget udskydes med 10 år. Det vil betyde, at nettoafdragene på kommunens gæld falder med 120 mio. kr. over budgetperioden. Forslaget forudsætter, at kommunen kan opnå nye mindre lånetilsagn i de kommende års kommuneaftaler. IV. I udfordringerne indgår to ekstraordinære poster til hhv. køb af vejbelysningen fra DONG og indfrielse af kommunens to CHF-swap 3. Forslaget er, at disse to ekstraordinære udgifter lånefinansieres. For så vidt angår udgiften til CHF-swap er der automatisk låneadgang. Derimod skal der indhentes lånetilsagn for udgiften til køb af belysning. Det er forudsat, at denne låntagning sker over to budgetår 2016 og Selv med begge forslag vedr. låntagning/gældsafvikling vil kommunens ordinære gæld fortsat være faldende hvert år. De fire forslag løser som nævnt den samlede budgetudfordring, som Byrådet står over for. Såfremt et eller flere af forslagene ikke ønskes bragt i spil kan de konkrete besparelser sættes i vejret. Alternativt har administrationen peget på fire supplerende handlemuligheder, der kan bringes i spil. Her skal det bemærkes at handlemulighed V. og VI. reelt set er rammebesparelser og modvirker effekten af udfasningen af prioriteringsbidragene jf. punkt K i tabel 3. De fire supplerende forslag er forklaret nedenfor. V. Ingen pris- og lønfremskrivning fra 2015 til 2016 på de rammestyrede områder. Forslaget virker reelt som en varig rammebesparelse på 12 3 Aftaler, hvor afdrag og rentebetalinger på to lån er byttet fra danske kroner til schweiziske franc. 8

9 mio. kr. De indsatsstyrede områder (handicap, udsatte børn, beskæftigelse mv.) er friholdt i forslaget. VI. Prioriteringsbidraget udfases langsommere end anbefalet i budgetvurderingen. I budgetoplægget sænkes prioriteringsbidraget til 1 pct. allerede i Hvis det alene sænkes til 1,5 pct. i 2016 bliver omkostningen til udfasningen af prioriteringsbidraget 10 mio. kr. lavere om året. VII. Ældreområdet skæres med 1 mio. kr. årligt. Ældremilliarden er omlagt fra en ansøgningspulje til at være en del af bloktilskuddet. Det giver reelt fuld politisk frihed til at disponere midlerne. I budgetoplægget er der lagt op til at pengene bliver på ældreområdet. Med besparelsesforslaget tilføres ældreområdet alene de 5,7 mio. kr. hvor der er igangsat varige initiativer. Den resterende 1 mio. kr. føres tilbage til kassen. VIII. Der er i dag afsat 28 mio. kr. over budgetperioden til anlægsinvesteringer på skoleområdet. Midlerne er fordelt på to puljer til hhv. faglokaler og modernisering. Med forslaget samles de to puljer til en pulje på 20 mio. kr. over budgetperioden fordelt med 5 mio. kr. hvert af årene. Det giver en budgetforbedring på 1,4 mio. kr. i 2016 og 2,2 mio. kr. årligt i overslagsårene. Serviceudgifter og servicerammen Regeringens nye omprioriteringsbidrag betyder reelt, at kommunernes samlede serviceramme falder i budgetperioden. Da administrationens budgetoplæg inklusive de første fire handlemuligheder samtidigt indebærer, at stigende driftsudgifter finansieres af lavere anlæg og finansieringsudgifter, så vil kommunens serviceudgifter i budget 2016 ligge 17 mio. kr. over kommunens tildelte serviceramme. Hovedforklaringen herpå er dog, at der i 2016 er budgetteret med frigivelse af de indefrosne overførsler (i alt 23 mio. kr.). 5. Likviditet, usikkerheder og budgettets robusthed Kassebeholdningen skal sikre en robusthed i økonomien og budgetsikkerhed i organisationen, når budgettet er vedtaget. Genåbningerne af budgettet i 1. halvår 2015 illustrerede med al tydelighed de omkostninger en lav kassebeholdning kan have. En lav kassebeholdning, der ikke kan absorbere uventede stød til økonomien betyder dels, at byrådet skal finde løsninger uden for den tværgående prioritering, der sker i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Dels skaber det en usikkerhed i organisationen, da de budgetansvarlige med rette vil være i tvivl om, hvorvidt de tildelte budgetter ændres i løbet af budgetåret. Byrådets målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på 60 mio. kr. kan synes ambitiøs i den nuværende situation, men er stadig lav i en national sammenhæng, hvor en kassebeholdning på 60 mio. kr. alene vil løfte os fra sidste til femtesidste pladsen blandt alle kommuner. 9

10 Figur 1. Kassebeholdning i basisbudget og med anbefalinger Mio.kr Målsætning 60 mio.kr. BB inkl. udfordringer og anbefalinger BASISBUDGET Figur 1 viser udviklingen i kassebeholdningen i basisbudgettet samt udviklingen, hvis alle udfordringer indarbejdes i budgettet og administrationens anbefalinger til finansiering følges. Med administrationens anbefalinger øges kassebeholdningen til 60 mio. kr. i 2. halvår 2016 og flader ud omkring 110 mio. kr. ultimo budgetperioden. Kassebeholdningen skal kunne rumme de daglige udsving i kommunens betalinger og de relativt store udsving, der er mulige inden for kommunens overførselsregler. Endvidere skal den afspejle de kendte og ukendte usikkerheder, der er i budgettet. I budget 2016 er der usikkerhed knyttet til den verserende retssag om færdiggørelsen af byggeriet af skole ved Vilhelmsro samt retssager om Langkildeparken og Humlebækvej. Endvidere er der fortsat et uafklaret ejerforhold til regnvandsledninger. I forhold til den ordinære drift er der særlig stor usikkerhed omkring udviklingen i udgifterne på handicapområdet og budgetvirkningen af de mange reformer på beskæftigelsesområdet. Usikkerhederne i budgettet skal håndteres af kassebeholdningen og de afsatte reserver. Med budgetforslaget vil reserverne på hhv. drifts- og anlægsbudgettet være som vist i tabel 7. Tabel 7. Reserver på drift og anlæg Mio. kr., 2016-niveau I alt Driftsreserven 30,0 14,5 14,5 14,5 73,5 Anlægsreserven 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 Usikkerheder i alt 40,0 24,5 24,5 24,5 113,5 10

11 6. Administrationens anbefalinger og den videre budgetproces Administrationens anbefalinger skal ses i forlængelse af de politiske tilkendegivelser på budgetseminaret i april og den vedtagne økonomiske politik. Anbefalinger 1. At kasseopbygningen fastholdes med henblik på hurtigst muligt at nå en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 60 mio. kr. 2. At der i lyset af den aktuelt lavere kassebeholdning i budget 2016 indarbejdes en driftsreserve på 30 mio. kr. 3. At der i budgetforhandlingerne - under forudsætning af, at de uomgængelige merudgifter og øvrige udfordringer indarbejdes i budgettet findes budgetforbedringer på minimum 80 mio. kr. i 2016 og 2017 og minimum 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. 4. At eventuelt nye initiativer finansieres inden for rammen af Fremtidens Fredensborg eller alternativt ved tilsvarende yderligere besparelser. Den videre proces I forlængelse af budgetseminaret indledes konkrete drøftelser om det kommende Budget Processen foreslås tilrettelagt således: Administrationens budgetvurdering fremlægges som grundlag for 1. behandlingen af Budget Budgetvurderingen sendes til høring i de berettigede råd og nævn og offentliggøres på kommunens hjemmeside så offentligheden har mulighed for at komme med input. Borgmesteren har inviteret partierne til budgetforhandlinger tre gange de kommende 2 uger Partierne fremsætter ændringsforslag senest den 20. september kl , således at de kan indgå i Økonomiudvalgets 2. behandling 28. september. Budgettet vedtages endeligt ved byråkdets 2. behandling mandag den 5. oktober. 11