Det tidligere Projektrådgivningen
|
|
- David Mortensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CISU og dviklingspolitikken Det tidligere Projektrådgivningen STÆRKE civilsamfund ER EN NØGLE TIL bæredygtig UDVIKLING FOR VERDENS FATTIGSTE Et holdningspapir om Danmarks særlige rolle i at støtte stærke civilsamfnd og aktivt medborgerskab i dviklingslandene VEDTAGET på generalforsamlingen i CISU - CIVILSAMFUND I UDVIKLING 28. april 2012 Folkelig organisering og rettigheder En stærk folkelig organisering sikrer et dynamisk og ligeværdigt mod- og medspil til staten og markedet. Det er en vigtig del af grndlaget for et velfngerende samfnd og for bæredygtig og fattigdomsbekæmpende økonomisk vækst. Civilsamfndets organisationer og bevægelser er rammen for social dialog, for borgernes bestræbelser på at sikre deres rettigheder, kæmpe for en retfærdig fordeling af samfndets ressorcer og forbedre deres daglige livsvilkår - d fra deres egne prioriteringer og mål. I kraft af sin historie og tradition for et stærkt civilsamfnd har Danmark og de danske folkelige foreninger nogle særlige fordsætninger som partnere, der fremmer, inspirerer og nderstøtter folks egne lokale organiseringer. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Stærke civilsamfnd er en fordsætning for menneskers aktive deltagelse i samfndets processer, for oplevelsen af medborgerskab og for folks mlighed for at tage et praktisk og politisk medansvar for samfndets dvikling. Civilsamfndet og dets organisationer er derfor ikke blot nyttige instrmenter til at nå regeringers, donorers og internationale dviklingsorganisationers mål. Uafhængig folkelig organisering har en værdi i sig selv. Det danske dviklingssamarbejde må derfor ikke sigte alene mod statsopbygning og økonomisk vækst. At styrke civilsamfndet og borgernes egne organiseringer skal være et selvstændigt og centralt mål.
2 CISU og dviklingspolitikken 1. Folkelig organisering er et mål i sig selv Civil organisering og adgangen til aktiv deltagelse i samfndets processer er en fordsætning for en langsigtet, bæredygtig dvikling. Stærke, afhængige og mangfoldige civilsamfnd er derfor et centralt mål for dviklingssamarbejdet Stærke civilsamfnd er med til at sikre den politiske, sociale, kltrelle og økonomiske dvikling gennem en bred mangfoldighed af roller i samfndet. At være en del af et fællesskab er i sig selv en forbedring af menneskers livsvilkår. En mangfoldighed af stærke fællesskaber styrker tillid, gensidighed og netværk mellem mennesker. Mange aktører i den internationale bistandsverden har stærkt foks på de folkelige organisationers roller som vagthnd over for staten og virksomhederne og som leverandør af serviceydelser på statens vegne. Det er vigtige opgaver, men andre og ligeså betydningsflde roller er: At modvirke splittelse og konflikter og at styrke social dialog og samfndets sammenhængskraft. Folkelig organisering fremmer aktivt medborgerskab, hvor folk forsvarer deres rettigheder og tager medansvar for samfndsdviklingen lokalt, nationalt og internationalt. Folkelig organisering på alle niveaer kan ddanne til demokrati og deltagelse, skabe dialog og bygge broer som modvægt mod både atoritære regimer og mod folkelige fællesskaber båret af had, racisme, intolerance og vold. Civilsamfndet er en kilde til forbedret praksis, innovation, samarbejde på tværs af sektorer og traditionelle skel samt til nye ideer dviklet gennem diskssion, forhandling og samarbejde om praktisk dførelse af opgaver mellem mennesker og grpper i samfndet. Civilsamfndet er omdrejningspnktet for kampen for bæredygtige løsninger, hernder beskyttelse af miljø og klima og en retfærdig fordeling af materielle, kltrelle og sociale ressorcer. Ikke mindst i mellemindkomstlande, hvor store befolkningsgrpper fortsat lever i ekstrem fattigdom. Civilsamfndets organisationer kan medvirke til at skabe retfærdighed og danner legitime rammer for protest og oprør mod ndertrykkelse, retfærdighed og lighed. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Den danske regering skal give civilsamfndsindsatserne en mere central placering i dviklingspolitikken samt aktivt nderstøtte og dvikle civilsamfndets mangfoldige roller som et mål i sig selv. De danske folkelige foreninger skal medvirke til at styrke folks egne organiseringer på alle niveaer som et vigtigt mål for deres partnerskaber og dviklingsindsatser. CISU - Civilsamfnd i Udvikling skal argmentere stærkere for civilsamfndets betydning og kapacitetsopbygge medlemsforeningerne til bedst at styrke civilsamfndet i de lande, de arbejder i. CIVILSAMFUNDETS MANGFOLDIGE ROLLER: Aktivt medborgerskab Strategisk service Empowerment Kltrmøde Uddannelse til demokrati
3 2. Vi skal dvikle civilsamfndets legitimitet, råderm og mangfoldighed Borgere i dviklingslandene skal sikres retten og evnen til at organisere sig frit og til at modstå pres både pres fra repressive regimer og indirekte pres fra donorernes krav om harmonisering og samordning I mange lande hæmmes civilsamfndets dfoldelsesmligheder af repressive regimer. Nogle steder sker det som en reaktion mod, at de folkelige organiseringer trer etablerede magtstrktrer. Andre steder laves restriktive ngo-lovgivninger bl.a. med henvisning til, at civilsamfndsorganisationerne mangler legitimitet. Sikring af civilsamfndets råderm og afhængighed skal være en central del af det danske dviklingssamarbejde. De danske folkelige foreninger kan med deres eget eksempel inspirere deres partnere til at være repræsentative, åbne omkring deres dagsorden og finansielle forhold samt ansvarlige i forhold til deres målgrppe og medlemsbase. Presset på civilsamfndet kommer paradoksalt nok også fra bistandssystemet selv. Donorlandene og modtagerlandenes regeringer er enige om, at dviklingsindsatserne skal effektiviseres, samordnes og tilpasses nationale planer og prioriteter. Det er positivt og ønskværdigt i forhold til stat-til-stat samarbejdet, og når civilsamfndets organisationer arbejder på vegne af staten. Men harmonisering og samordning kan samtidig lede til ensartethed og kontrol. Regeringer og donorer må derfor stadig respektere civilsamfndets mangfoldighed og borgernes legitime ret til at forfølge deres egne prioriteter og mål. De mangfoldige landsbyfællesskaber, spare- lånegrpper, interesseorganisationer, lobbygrpper, kooperativer, ngdomsbevægelser, trossamfnd, fagforeninger og andre folkelige organiseringer passer ikke nødvendigvis ind i regeringens planer og prioriteter. Men de dfylder en helt central rolle i skabelsen af et velfngerende, bæredygtigt og retfærdigt samfnd. Civilsamfndets afhængighed og mangfoldighed bør derfor forsvares og dvikles som et vigtigt selvstændigt mål for partnerskaber og civilsamfndsstøtte. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Den danske regering skal aktivt nderstøtte civilsamfndet både i Danmark og i modtagerlandene og lægge pres på lande, der ndertrykker et frit og afhængigt civilsamfnd. De danske folkelige foreninger skal forsvare deres partnere mod pres og medvirke til at styrke partnernes legitimitet, transparens og ansvarlighed samt motivere dem til at indgå i netværk med andre organisationer. CISU - Civilsamfnd i Udvikling skal styrke medlemsforeningerne i dette arbejde gennem et forstærket foks på fortalervirksomhed, partnerskab, legitimitet og organisationsdvikling. Styrke identitet Økonomisk samarbejde Konfliktløsning Vagthnd Mellemfolkelig solidaritet Udvikle alternativer
4 3. Sådan kan de danske, folkelige organisationer bidrage Det danske civilsamfnd kan spplere og komplementere det dviklingssamarbejde, som finder sted på regeringsplan og via de mltilaterale organisationer Gennem vores historie og tradition har Danmark og de danske folkelige foreninger en særlig fordsætning for at nderstøtte folks egne, frivillige organiseringer som platform for kampen for rettigheder og lige adgang til ressorcer og indflydelse. De danske foreninger kan: Fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet gennem det direkte møde mellem engagerede mennesker på tværs af for eksempel nationale, sociale, etniske og kltrelle skel. Afspejle deres egen mangfoldighed i valget af partnere ofte langt fra de store byer og blandt marginaliserede eller dsatte befolkningsgrpper den plads i nationale planer og politikker. Det styrker en bred civil organisering. Med deres eget eksempel være med til at fremme legitimitet, transparens og demokratisk kontrol i civilsamfndets organiseringer og styrke partnernes mligheder for at kræve deres ret til at eksistere og handle. Brge deres faglige, tekniske og organisatoriske viden til dvikling af konkrete praktiske dviklingsindsatser, styrkelse af kampen for rettigheder, sikring af langsigtet bæredygtighed, fndraising osv. Fremme partnernes og dviklingslandenes interesser gennem internationale netværk og egne stærke lobbyog informationsindsatser i Danmark, Eropa og globalt. Styrke menneskers selvorganisering i modsætning til organisationer for bestemte grpper. Igen med deres eget eksempel. Styrke den personlige sikkerhed for samarbejdspartnere, der mange steder er nder pres fra myndigheder og andre aktører, og motivere dem til en fortsat indsats. Den danske regering kan nderstøtte disse aktiviteter både gennem sine egne politikker og fndingstrktrer og gennem påvirkning af det internationale dviklingssamarbejde. Det mener CISU - Civilsamfnd i Udvikling: Den danske regering skal sikre, at der både i Danmark, i EU og i partnerlandene er støttemligheder, som fremmer bred folkelig deltagelse, folkelig organisering og kapacitetsopbygning af civilsamfndets organisationer. De danske folkelige foreninger skal dvikle deres egne bidrag til partnerskaberne med afsæt i deres særlige kompetencer, i samarbejde med andre foreninger og med respekt for partnernes prioriteringer og mål. De skal samtidig knne dokmentere og ikke mindst videreformidle deres indsats til den danske offentlighed. CISU - Civilsamfnd i Udvikling skal styrke sit foks på at kapacitetsdvikle medlemsforeningerne til at tilføre en bred vifte af værdier i ligeværdige partnerskaber samt stimlere en forstærket oplysningsvirksomhed i Danmark. Kampen for rettigheder Social dialog Tillid og sammenhængskraft Netværk Praktisk fagligt samarbejde Økonomisk vækst
5 baggrnden for dette papir CISU - Civilsamfnd i Udvikling har darbejdet dette dviklingspolitiske holdningspapir for at skabe et klart mandat for bestyrelsens og sekretariatets dviklingspolitiske indsats. Papiret er blevet til efter grndig debat med medlemsforeningerne og er godkendt på foreningens generalforsamling 28. april 2012 Et klart mandat til bestyrelsen CISUs bestyrelse ønsker at tale med en stærk stemme i den danske og internationale debat om dviklingspolitikken. Derfor er der brg for et klart mandat fra medlemsforeningerne, så bestyrelse og medarbejdere ved, hvad der er opbakning til. Dette papir beskriver CISUs grndlæggende holdning, og hvad vi selv skal gøre for at nå disse mål. Samtidig rmmer papiret en række klare anbefalinger til regering og Folketing samt til de danske folkelige foreninger. Konteksten: Nye politiske rammer i Danmark og internationalt Lige n er tendensen i den internationale bistandsverden, at bistanden skal være mere effektiv, og at regeringer og befolkninger i dviklingslandene skal have meget stærkere indflydelse på, hvordan bistanden bliver brgt. Det er vi i CISU fldstændig enige i. Der er også en stigende forståelse for, at civilsamfndet har en afgørende rolle i dviklingsarbejdet. Det er vi også enige i. I Danmark har regeringen spillet d med en ny dviklingsstrategi og ny lov om dviklingssamarbejdet, som ligger i forlængelse af de internationale tendenser. Det vil formentlig betyde, at flere danske dviklingsmidler vil gå via mltilaterale organisationer eller direkte til -landenes regeringer og civilsamfnd. Civilsamfndets mangfoldighed CISU er enig i hovedtrækkene i regeringens og Folketingets nye politikker. Men vi ser en heldig tendens til, at civilsamfndet og de folkelige organisationers rolle bliver redceret til, at de skal være vagthnde over for regeringen og virksomhederne og levere serviceydelser på bestilling fra regeringer og donorer. Det er vigtige opgaver, men hvis vi stopper hér, begår vi en stor fejl. Vi overser en lang række andre fnktioner og roller, som et levende, mangfoldigt og afhængigt civilsamfnd dfylder i et velfngerende samfnd. Hold fast i civilsamfndets centrale rolle i dviklingssamarbejdet CISU vil derfor arbejde målrettet på styrke det danske civilsamfnds deltagelse i dviklingssamarbejdet, forsvare civilsamfndenes mangfoldighed og råderm i dviklingslandene samt sikre adgang til gode fndingmekanismer. Dette dviklingspolitiske holdningspapir skal danne grndlag for denne indsats.
6 om cis - civilsamfnd i dvikling CISU - Civilsamfnd i Udvikling er en sammensltning af flere end 275 folkelige foreninger i Danmark, der alle er engagerede i dviklingssamarbejde - enten som deres hovedformål eller som en del af derers aktiviteter. Indtil april 2012 hed vi Projektrådgivningen. Så beslttede generalforsamlingen af skifte navn. CISU dbyder årligt ca. 70 faglige krser og fyraftensmøder til medlemmerne. Fyraftensmøder er gratis, mens heldags- og weekendkrser koster hhv. 200 kr. og 400 kr. CISU har darbejdet en lang række træningsmaterialer og faglige papirer om bl.a. projektplanlægning, partnerskaber og fortalervirksomhed. Materialerne står til rådighed for alle via hjemmesiden CISU administrerer Projektpljen på vegne af Danida. Pljen støtter de folkelige foreningers projekter i dviklingslandene med op til 5 mio. kr. I 2011 godkendte vi indsatser for i alt 101,3 mio. kr. Medlemsforeningerne får adgang til gratis rådgivning om, hvordan projekter og aktiviteter kan tilrettelægges, om strategi og organisationsdvikling, om samarbejde med partnere i dviklingslandene og meget mere. Udgifterne til rådgivning og krser dækkes via tilskd fra Danida. Den politiske indsats på vegne af medlemmerne finansieres alene via medlemskontingenter og andre egen-indtægter. CISU repræsenterer sine medlemsforeninger i NGO FORUM og en række tværgående råd og dvalg. Desden arbejder vi på at fremme medlemsforeningernes intereresser i forhold til Udenrigsministeriet og Folketinget. CISU medarbejdere rejser jævnligt i partnerlandene i Afrika, Asien og Latinamerika. Læring og erfaringer bliver stillet til rådgighed for bl.a. medlemsforeningerne, det øvrige bistandsmiljø samt de danske ambassader. Gennem krser og faglig rådgivning dvikler CISU medlemsforeningernes faglige kompetencer med henblik på at fremme jævnbyrdige partnerskaber og styrke de værdier danske foreninger tilfører partnerskaberne. Varige forandringer i dviklingslandene fordsætter også ændringer i Danmark. Derfor støtter CISU oplysning, kampagner og holdningsbearbejdning i Danmark via krser, rådgivning og vores egen Oplysningsplje. Det tidligere Projektrådgivningen CISU - Civilsamfnd i Udvikling Klosterport 4 A, 3 sal 8000 Århs C T: prngo@prngo.dk Projektrådgivningen Klosterport Kontoret er 4 åbent A, 3 sal alle 8000 hverdage Århs Telefontid: C T: Kl prngo@prngo.dk Kontoret er åbent alle hverdage Telefontid: Kl
CISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereSamskabt Politik i 3b
Samskabt Politik i 3b Jacob Torfing Helsingør, 4. november, 2017 KV17 Medierne er nærmest ved at gå i selvsving over kommnevalget Hvem bliver valgt? Hvor mange røde og blå borgmestre? Men spørgsmålet er:
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereGeneralforsamling 2012
Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereMedlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE
Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs merePartnerskab og styrkelse af civilsamfundet
Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet
Læs mereVi skal gøre en forskel
Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI
Læs merestrategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling
2018-2021 strategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling CISUs strategi har flere formål Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereEUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 EU STØTTE:
WWW.SLKS.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Slots- og Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk deltagelse
Læs mereLTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Læs mereBreak out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact?
Break ot session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact? Hvordan kommer man i gang, og hvordan skaber man en fælles dagsorden? Helle Oldrp Jensen (Ungogsndlivskraft) Lisbeth Trinskær, Ubberp
Læs mereEUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:
WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereGeneralforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs
Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereHANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE
Læs mereStatus og eller CISU???
Status og PerspektivER 2011-12 eller CISU??? 10 fakta om Projektrådgivningen Projektrådgivningen er en sammenslutning af flere end 275 folkelige foreninger i Danmark, der alle er engagerede i udviklingssamarbejde
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereSTRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE
STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereStrategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.
Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereNOTER FRA STRATEGIDAG
NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I
Læs mereCasper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereSDO 02 ORGANIGRAM. Hovedbestyrel se. Sekretariat. National. International. Programmer. Programmer. Collection and Reuse.
STRUKTURPLAN 2013 1 01 INTRODUKTION Nærværende skrivelse tilsigter, at give en grundig indsigt i paraplyorganisationen Somali Diaspora Organisation struktur og arbejdsområder. Der vil blive anskueliggjort
Læs mereDN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI
BILAG 5-1 DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2019-2021 #voresnatur INDHOLD Forord Brandposition Det strategiske hus: Vores strategiske framework Analyse & SWOT Strategi Årshjul Handlingsplaner. FORORD Danmarks
Læs mereFrivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Læs mereFremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen
Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereODDER KULTURFORENING. Odder Kulturforening. Vi kan hver især gøre en forskel. Sammen kan vi skabe forandring...!
n e r t l K n a r e r F t l K l i T ing #Od ren rfo t l derk ODDER KULTURFORENING Odder Kltrforening Vi kan hver især gøre en forskel Sammen kan vi skabe forandring...! 2 GENERALFORSAMLING 31. JANUAR 2019
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereDynamisk civilsamfund og styrket social kapital
Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Læs mereVÆKST OG INNOVATION - STRATEGI
VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader
Læs mereVisions- og strategiplan , ver. 3 Holbæk Golfklub. Bestyrelsen Efterår 2019
Visions- og strategiplan 2020 2023, ver. 3 Holbæk Golfklb Bestyrelsen Efterår 2019 Indhold: Værdigrndlag for Holbæk Golfklb Vi vil være kendt for Medlemmerne Klbliv Golfbane og træningsanlæg Organisation
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereFolketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om
STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereSTRUKTUR PÅ OPLÆGGET
STRUKTUR PÅ OPLÆGGET Forholdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet / de frivillige Det civile samfund og det aktive medborgerskab Det frivillige arbejdes mange facetter Det frivillige arbejdes
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereIndkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag
Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Årets hovedtema: Projektrådgivningen under forandring: Ny lov, ny udviklingsstrategi, nye støtteformer: I
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mereSlår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereHøringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5
Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereVærdiskabelse i et regionalt perspektiv
Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling
Læs mereNGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereTalepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011
Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereDN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI #voresnatur
DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2019-2021 #voresnatur INDHOLD Forord Analyse & SWOT Det strategiske hus: Vores strategiske framework Kontaktpunkter & kanaler Arenaer & kommunikationsværdier Strategi Opsummering:
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereIndstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling
Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden
Læs mereTanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.
1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mere