Emner. Pædagogisk Psykologi. Specialistuddannelsen i pæd. psykologi. Ressourcecenter på skolerne - eks. på pædagogisk-psykologisk arbejde

Transkript

1 Emner Pædagogisk Psykologi Specialistuddannelsen i pæd. psykologi Ressourcecenter på skolerne - eks. på pædagogisk-psykologisk arbejde Psykologkompetencer på PPR

2 Pædagogisk Psykologi og PPR To hovedtyper af arbejdsopgaver Direkte indsats (pæd.psyk. og klin. psyk. kompetence) Faglig udredning af børn - specialundervisningsreglerne til udredning/testning, rapport (PPV), møder m.v. Indirekte indsats (pæd.psykologisk kompetence) Medvirken tii kompetenceudvikling i forhold til forældre, lærere/pædagoger, undervisnings- /lærings- udviklingsmiljøer

3 PPRs muligheder for indflydelse Niveauer: Det enkelte barn isoleret (pæd-psyk. og klin.psyk. Det enkelte barn i sin samlede kontekst (pæd.psyk. og klin. psyk.) Konteksten i klassen (pæd.psyk.) Konteksten på skolen (pæd.psyk.) - eks. skolens ressourcecenter

4 Skolens syn på PPR Er væsentlige ressourcepersoner, men Viden og kompetence til at understøtte arbejdet med et inkluderende læringsmiljø? PPR mangler didaktisk kompetence Den nødvendige faglige indsigt til at kunne arbejde konsultativt? kender ikke skolens konkrete udfordringer og praksis Den konsultative indsats er vigtig og kræver fysisk tilstedeværelse på skolerne (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling maj 2016a. Afrapportering af inklusionseftersynet. Den samlede afrapportering)

5 Pædagogisk psykologisk kompetence og PPR Viden om skolen og daginstitutionen som organisation herunder opgaver, vilkår og krav Udviklingspsykologisk og specialpædagogisk viden om de % børn og unge, der kommer i vanskeligheder Faglig udredning af undervisningssituationer på såvel individ- som gruppe- og organisationsniveau Varetage og medvirke til interventionsindsatser på alle tre niveauer

6 Specialistuddannelser I DP-regi Klinisk Børnepsykologi Klinisk Børneneuropsykologi Pædagogisk psykologi Sundhedspsykologi Psykoterapi Psykotraumatologi Voksenneuropsykologi Gerontopsykologi Arbejds- og organisationspsykologi Psykopatologi

7 Opbygning Psykologisk praksis 3 år efter autorisation Supervision herunder personligt udviklingsarbejde Der kræves mindst 200 timers supervision ved godkendte supervisorer Teori og metode Der kræves i alt 300 timers teoriundervisning Forskning og formidling - 18 timer til forskningsmetode og 42 timer til skrivearbejde, inkl. vejledning

8 Teorimoduler 1. Fællesmoduler (90 timer) - Børnemodulet 2. Tværgående modul (60 timer 3. Specialiseringsmodul (150 timer) JUPS Fleksibelt valg

9 Specialiseringsmodul i pæd.psyk. Formål, bl.a. Hovedvægten lægges på at forstå det enkelte barn i en social sammenhæng. Uddannelsen skal kvalificere de pædagogiske psykologer til at arbejde med hensigtsmæssige ændringer af børns relationer og dermed medvirke til at sikre, at de voksne, grupper, institutioner og systemer i størst mulig udstrækning indbygger nødvendig hensyntagen i almentilbudene. Skræddersyet til arbejdet med udvikling af almenundervisningen og øget inklusion

10 Specialiseringsmodulet (1) 1. Udviklings- lærings- og organisationsteorier (50 timer) Specialisten i pædagogisk psykologi skal på et videnskabeligt niveau tilegne sig viden og indsigt i de nyeste teorier om børn og unges udvikling, og kunne vurdere hvorledes disse influerer på teorier om læring og ændringsprocesser. Specialisten skal herfra kunne vurdere og tage kritisk stilling til hvilke former for pædagogisk psykologisk indsats, der vil være relevant i de konkrete situationer, samt kunne foretage en relevant evaluering.

11 Specialiseringsmodulet (2) 2. Udredning (50 timer) Specialisten i pædagogisk psykologi skal metodisk kunne analysere sit arbejdsområdes problemfelter på individ-, gruppe - og organisatorisk niveau, bl.a. udredningsopgaver, konsulentarbejde og beskrivelse af systemer. Heri kan indgå data indsamlet gennem undersøgelser på et forskningsmæssigt grundlag. Psykologen skal på et videnskabeligt niveau kunne designe såvel mindre som større opgørelser/undersøgelser af effekten af det pædagogisk psykologiske arbejde. Specialisten skal kunne foretage en kritisk vurdering af rolle- og professionsforhold samt fagetiske dilemmaer.

12 Specialiseringsmodul (3) Intervention (50 timer) Skal kunne fremkomme med oplæg til og medvirke aktivt i konkrete forandringsinitiativer i organisationer. Viden og indsigt i pædagogisk psykologiske interventionsmetoder og deres anvendelsesmuligheder. Kunne udvikle og anvende nye handlemuligheder på praksis i forhold til individ, gruppe og system. Medvirke ved planlægning, udførelse, evaluering og rapportering af udviklingsprojekter. Fremme andre professionelle fagpersoners arbejde med organisationsudvikling gennem at få de sociale processer til at fungere mest hensigtsmæssigt og dermed udnytte ressourcerne i organisationen.

13 Fleksible valgmuligheder Fleksibelt valg fx fra specialistuddannelser fra andre børnespecialer (fællesmodul og børnemodul) Specialistmodulet i pæd.psyk. - samarbejde mellem PPRer - moduler fra fx Arb. og organ.psyk. eller lignende - sammenstykke i henhold til beskrivelse

14 Skolens ressourcecenter Hvad ved vi KORA 16 skoler? 1/3 har oprettet ressourcecentre 1/3 har planer Egentlige specialundervisningscentre for spec.uv.lærere Fokus på forebyggende og konsultativt inklusionsarbejde Mest udbyggede: Lærere og elever kan få hjælp

15 Hvorfor vigtigt? % af elever volder alle skoler problemer er også PPRs målgruppe Ressourcecenter er et styrings, planlægningog evalueringssystem for skolens samlede indsats og dermed for udvikling af almenundervisningen med øget inklusion Skal råde over de samlede faglige ressourcer

16 Opgavetyper Udredende funktioner - på individ-, gruppe- og skoleniveau - opstilling af handlemuligheder Indsatsformer - forebyggende, foregribende og indgribende - kortsigtede og langsigtede - enkle og mere omfattende Hensigtsmæssige samarbejdsformer - der understøtter kompetenceudvikling

17 Udredende funktioner - i forhold til fx Skolen som samlet organisation Udnyttelse af tilgængelige oplysninger fx fra - nationale test (læse, matematik og trivsel) - andre klasse screeninger Sikre relevante oplæg fra lærer/lærerteam Indsamle yderligere information, fx gennem observation, video, test, andre fagpersoner

18 Indsatsformer/forebyggende niveau Fokus på konstruktivt og positivt læringsmiljø fx Udvikling af skolens samlede organisation Relevant og løbende kompetenceudvikling Samarbejdsstrukturer på skolen Samspil med faglige ressourcepersoner, inkl. PPR Indarbejdelse af trygge læringsmiljøer på de yngste klassetrin Sparring til lærere, elever og forældre

19 Indsatsformer/foregribende niveau Indsatser på et tidligt tidspunkt ved konkrete problematikker (individ, gruppe, skole), fx Indarbejdelse af gode relationer og arbejdsvaner i en klasse Opsporing af stille elever præget af tristhed Elever, der er uden for kammeratfællesskabet Elever med faglige vanskeligheder Samarbejde med forældre/ forældregruppe Elever med højt fravær

20 Indsatsformer/indgribende niveau Elever i sociale/emotionelle vanskeligheder - herunder elevfravær Elever med faglige vanskeligheder - læse - omfattende faglige vanskeligheder Samarbejdet med forældre/forældregruppe

21 Samarbejdsstrukturer Ressourcecentrets relation til andre fagteam,fx - Læseteam - AKT-team (evt. andet navn) Hensigtsmæssig drøftelse af alle klassescreeninger Klar struktur for samarbejdet/sparring med skolens faglige ressourcepersoner, PPR og andre relevante fagpersoner

22 Struktur for ressourcecentret Består af en lille fast gruppe Skolelederen Koordinatorer for læse- og AKT-området PPR-psykologen Andre faglige nøglepersoner på skolen Hvis skolen er afdelingsopdelt deltager en leder fra hver afdeling Ad hoc deltager relevante fagpersoner, fx andre PPR-medarbejdere, pædagoger, sundhedsplejerske, socialrådgiver

23 Ressourcecentrets arbejdsområde Er et videnscenter på skolen, fx Varetager overordnede og planlægningsmæssige opgaver herunder prioritering af ressourcer Udarbejder årsplan for arbejdet Udarbejder procedurer for faglige drøftelser Sikrer faglig sparring til lærere Drøfter alle elever i henhold til spec.uv.regler Tager stilling til støtteindsatser Laver oplæg til kompetenceudvikling

24 Ressourcecentrets arbejdsmåde Ressourcecentret må sikre den nødvendige kompetenceudvikling for alle lærere, bl.a. i forhold til Lærerteamet skal udvikles til et velfungerende refleksionsog dialogforum De faglige ressourcepersoner skal udvikle deres praksis og støtte den enkelte lærer løbende Lærerne skal udvikle deres kompetencer til at sikre et velfungerende forældresamarbejde Lærernes kompetence til elevinddragelse og sikring af et godt klassemiljø skal styrkes Eksterne fagpersoner, fx PPR skal indgå centralt i skolens arbejde med udvikling af almenundervisningen med øget inklusion

25 PPRs muligheder? Det tværfaglige PPR kan bidrage væsentligt God indgangsvinkel til at arbejde med udvikling af det almene undervisningsmiljø Kræver tæt og tillidsfuld relation mellem skoleleder og PPR-psykolog PPR kan medvirke til kompetenceudvikling af ressourcecentrets deltagere PPR-leder kan medvirke på kommunalt niveau i forhold til skolechef og skoleledergruppe Hvordan fastholdes interessen?

26 Svært at sikre et effektivt ressourcecenter Ringe forskning Skolelederens holdning? PPRs opbakning? Personafhængigt? Lærerne?

27 Skolens behov i forhold til PPR? Psykologer med viden/kompetence og interesse/engagement for at arbejde med pædagogisk-psykologiske arbejdsformer - viden om individet i konteksten er essentiel, men konteksten vejer tungt Psykologer med viden/kompetence og interesse/engagement i forhold til kliniskpsykologiske problemstillinger - viden om individet i konteksten er essentiel, men viden om individets udvikling er vigtig

28 Nyborg Strand 2018 Hvorfor er pædagogisk psykologi vigtigt i PPRs arbejde? - Lene Tanggaard og Thomas Szulevicz Hvorfor er klinisk psykologi vigtig for PPR? - Jørn Nielsen og Grethe Damon Ledelse af PPR hvad er vigtigt? - Vibe Strøier plus fire PPR-ledere Tirsdag og onsdag den marts 2018

29 PPRs situation? Vurdering og dialog om PPRs muligheder i praksis? - tidsmæsigt? - kollegamæssigt? - interessemæssigt? - barrierer?

30 Referencer KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Inklusion i folkeskolen. Erfaringer fra 16 folkeskoler i fire kommuner Nielsen, Bjarne Problemadfærd i skolen. Dafolo Nielsen, Bjarne Inklusion i skolen en opgave for mange aktører. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3. Forlaget Skolepsykologi Nielsen, Bjarne PPR-Håndbogen. Dansk Psykologisk Forlag Nielsen, Bjarne Ledelse af PPR som organisation. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 1. Forlaget Skolepsykologi Nielsen, Bjarne. PPR psykologer og didaktik. PPF nyt nr. 1. Nielsen, Bjarne Inklusionshåndbogen. Dansk Psykologisk Forlag Nielsen, Henning W. og Nielsen, Bjarne PPR og skolens samarbejde med forældrene. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3. Forlaget Skolepsykologi Nielsen, Bjarne Skolens ressourcecenter som dynamo for udvikling af almenundervisningen. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr Forlaget Skolepsykologi Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling maj 2016a. Afrapportering af inklusionseftersynet. Den samlede afrapportering Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling maj 2016b. Afrapportering af inklusionseftersynet. Et overblik over den samlede afrapportering