Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser
|
|
- Daniel Markussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen tager i store træk udgangspunkt i rapporten Lærerarbejdsliv 2017 betydende faktorer for lærernes arbejdsliv, der er udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening De forskellige temaer skitseres kort og udbygges endvidere hvor det er relevant med supplerende data fra andre interne og eksterne (medlems)undersøgelser. Resumé - Elevernes udvikling både socialt og fagligt er gennemgribende den mest betydende faktor for hvad der gør et godt arbejdsliv - Medlemmerne oplever, der er kommet for lidt fokus på dannelse i folkeskolen og at målstyring og test fylder for meget - Medlemmerne oplever ikke at have tid nok til deres opgaver. Særligt, at der ikke er nok tid til forberedelse 82 pct. af medlemmerne oplever ikke at have nok tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning. - Medlemmerne efterspørger i høj grad sammenhængende tid og fleksibilitet - Der ses en tendens til, at de steder, hvor der er lokalaftaler med mulighed for pulje/flextid har lærerne bedre mulighed for at lykkes med deres opgaver dette er dog mere en støddæmper effekt end en løsning på problemet med manglende tid - Lærerne oplever at evaluering, dokumentationskrav og målstyring begrænser deres metodefrihed og professionelle råderum - Ligeledes oplever de at evaluering, dokumentationskrav og målstyring mindsker tilfredsheden med deres arbejdssituation - Medlemmerne oplever i høj grad en mangel på tillid og ankerkendelse af deres profession og arbejde - Denne mangel på tillid og anerkendelse er ligeledes en væsentlig faktor, der mindsker tilfredsheden med ens arbejdssituation - Inklusion er en væsentlig udfordring, der gør det svært at lykkes med opgaven som lærer. Medlemmerne efterspørger viden og kompetencer, men særligt ressourcer til at give støtte til børn med særlige behov - Medlemmerne mangler en mere synlig og tilstedeværende ledelse, der bruger mere tid på pædagogisk ledelse og mindre tid på økonomiske og driftsmæssige opgaver Side 1 af 10
2 - Mange medlemmer overvejer at forlade faget. Dette skal ses i sammenhæng med, at der mange steder er problemer med at rekruttere læreruddannede til ledige stillinger og at der er en stigende andel af ikke-læreruddannede i lærerstillinger - Der er overordnet set et godt kollegialt samarbejde og sammenhold på skolerne og den gennemsnitlige samlede jobtilfredshed er over middel, men dog faldende Mulighederne for elevernes udvikling Elevernes sociale og faglige udvikling er gennemgribende den mest betydende faktor for, hvad der gør et godt arbejdsliv (Lærerarbejdsliv 2017). Derfor er mulighederne for at kunne give eleverne den bedste undervisning centrale for lærernes arbejdsliv. Som beskrevet i rapporten Lærerarbejdsliv oplever lærerne, at der er sket et skift i vægtningen af social udvikling, dannelse og faglighed i folkeskolen. Hvor der før var en balance mellem det sociale, det dannelsesmæssige og det faglige, er der i dag et meget stort fokus på det faglige og elevernes læring, resultater og mål. Dette understøttes af en medlemsundersøgelse fra juni 2016, hvor 89 pct. af de adspurgte medlemmer svarer, at de er helt eller delvist enige i, at der er kommet for lidt fokus på dannelse i folkeskolen. 86 pct. svarer endvidere, at de er helt eller delvist enige i, at der er for meget målstyring og test i folkeskolen. 81 pct. svarer, at de er helt eller delvist enige i, at lærerarbejdet har flyttet sig for langt væk fra kerneopgaven. Se figur 1. Figur 1: Hvor enig eller uenig er du i? Der er kommet for lidt fokus på dannelse i folkeskolen 62% 27% 5% 2% 4% Der er for meget målstyring og test i folkeskolen i dag 57% 29% 8% 3% 3% Lærerarbejdet har flyttet sig for langt væk fra kerneopgaven 31% 50% 10% 6% 3% Lærerfaget er over de seneste år blevet af-professionaliseret 29% 41% 11% 10% 9% Enig Delvist enig Delvist uenig Uenig Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening 2016 Note: n= Fleksibilitet og tid til forberedelse Som nævnt ovenfor er det eleverne, der er centrum for lærernes arbejde. Lærerne ønsker at gøre deres arbejde bedst muligt, og dette indebærer at en række praktiske rammevilkår skal være i orden. Her oplever lærerne en række udfordringer, særligt vedrørende arbejdets tilrettelæggelse (Lærerarbejdsliv 2017). Lærerarbejdslivet har altid båret præget af store forskelle i hvordan arbejdet tilrettelægges fra skole til skole og kommune til kommune. Der er ligeledes også forskelle i hvordan lærere individuelt foretrækker, at deres arbejde er tilrettelagt. Én ting er dog fælles og det er, at der ikke er tid til opgaverne. Lærerne oplever i høj grad ikke at have tid nok til deres arbejdsopgaver og her er det særligt forberedelse og efterbehandling af undervisningen, der efterlyses tid til. I Lærerarbejdsliv 2017 ud- Side 2 af 10
3 trykker mange lærere, at manglende tid til forberedelse er en barriere for at kunne udføre kerneopgaven på en måde, som de finder tilfredsstillende. Flere nævner særligt, at den manglende forberedelse går ud over kvaliteten af deres undervisning og følelse af faglig stolthed og professionalisme (Lærerarbejdsliv 2017). Dette understøttes desuden af medlemsundersøgelsen blandt samtlige medlemmer (fraktion 1+2), hvor 82 pct. svarer, at de ikke oplever at have tid til at forberede undervisningen inden for rammerne af deres arbejdstid. Se figur 2. Figur 2: Oplever du, at du inden for rammerne af din arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen? 81,7% Ja 14,9% 3,4% Nej Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= Lærerne oplever desuden, at de ikke har nok sammenhængende tid til forberedelse at deres forberedelsestid ofte ligger i mindre blokke spredt ud over dagen og ugen. Dette påvirker kvaliteten af den tid man har, og dermed også produktet af tiden. Mange lærere efterlyser i denne sammenhæng en større grad af fleksibilitet i planlægningen. Som nævnt tidligere er der forskel på om man foretrækker at arbejdet foregår på skolen/arbejdspladsen, derhjemme eller andetsteds, og hvorvidt det udføres i forlængelse af skoledagens undervisning eller på et andet tidspunkt. Uanset hvad man foretrækker, efterlyses der generelt flextid og sted en pulje af tid man selv bestemmer over og kan tilrettelægge, så man har mulighed for at løse sine opgaver bedst muligt. Denne konklusion understøttes endvidere af evaluering- og følgeforskningen af implementeringen af folkeskolereformen. Det konkluderes i en rapport udarbejdet af KORA, at lærerne under de nye arbejdstidsregler ikke har nok tid til forberedelse, og at arbejdet opleves langt mindre fleksibelt (KORA 2015). Side 3 af 10
4 Tabel 1: Skolernes implementering af arbejdstidsregler i Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole Kilde: Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole, KORA 2015 Vores medlemsundersøgelse af medlemmernes arbejdsforhold viser også en statistisk signifikant sammenhæng mellem at have en lokalaftale med mulighed for flex, og oplevelsen af at have tilstrækkelig tid til forberedelse. Hvis man har en vis fleksibilitet i form af tid og sted oplever man i højere grad at have tilstrækkelig tid til forberedelse (Dencker & Mørch 2017). Evaluering, dokumentation og målstyring Lærernes oplevelser af kravene om dokumentation, test, elvplaner, læringsmålsstyret undervisning, evaluering mm. er tæt forbundet med deres oplevelse af, at karakteren af kerneopgaven, hvor der er stor fokus på faglighed og almen dannelse og det sociale nedprioriteres. Dette hænger desuden sammen med, at lærerne ofte oplever den store dokumentationsopgave som et udtryk for mistillid til deres faglighed og professionalisme. Som det fremgår af figur 1 på side 2, er 86 pct. af medlemmerne, helt eller delvist enige i, at der er for meget målstyring og test i folkeskolen. Ligeledes adspurgt om, hvad der i særlig grad mindsker tilfredsheden med ens arbejdssituation svarer 61 pct. af medlemmerne, at det bl.a. skyldes øgede brug af test og målstyring i undervisningen. Se figur 3. Side 4 af 10
5 Figur 3: Hvilke af disse forhold oplever du, i særlig grad mindsker tilfredsheden med din arbejdssituation? Mangel på tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen Mangel på anerkendelse af min profession og tillid fra politikere og samfundet Det øgede brug af målstyring og fokus på tests og lign. i undervisningen For mange undervisningstimer 55% 61% 68% 77% Forhold i forbindelse med den øgede inklusion Mangel på fleksibilitet og frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet Møder og opgaver, der ikke direkte relaterer sig til kerneopgaven Mangel på ressourcer til afviklingen af undervisningsopgaven For meget detailstyring af mit arbejde fra ledelsen og/eller kommunen Udfordringer i elevgruppen 52% 49% 49% 46% 43% 39% Kilde: Danmarks Lærerforening 2016 Note: n= 809. Her kun angivet de 10 højest prioriterede årsager. Hele figuren kan ses i bilag XX Medlemmerne vurderer, at test og dokumentation ikke er meningsfyldt for deres arbejde. I de tilfælde, hvor der kunne være et fagligt formål med evaluering/dokumentation er der ikke tid til at arbejde med resultaterne. Lærerne oplever derfor i udstrakt grad dokumentationskravene mm. som unødvendige irritationsmomenter (Lærerarbejdsliv 2017). I stedet for efterlyser medlemmerne i højere grad frihed til selv at kunne vælge materiale, form og forløb. Motivation, tillid og anerkendelse Som allerede bemærket hænger medlemmernes oplevelse af manglende tillid og anerkendelse af deres profession og faglighed sammen med deres oplevelser og erfaringer med de øgede dokumentationskrav, samt en øget styring af folkeskolen og lærerne. Det er dog ikke kun dokumentationskravene, der fylder. Konflikten i 2013, Lov 409 og i en vis grad også folkeskolereformen spiller en stor rolle. Lærerne oplever en mere generel samfundsmæssig mistillid, hvor politikere, samfund og omverden ikke anerkender deres arbejde, har tiltro til dem, eller forsøger at skabe tiltag der kan genoprette tilliden (Lærerarbejdsliv 2017 & Kampen for image, anerkendelse og fleksible arbejdsforhold 2016). Evaluerings- og følgeforskningen om folkeskolereformen konkluderer ligeledes, at over halvdelen af lærerne (hhv. 55 pct. og 58 pct.) oplever, at arbejdstidsreglerne har en negativ betydning for deres jobtilfredshed og motivation (KORA 2015). Side 5 af 10
6 Tabel 2: Arbejdstidsreglernes betydning for jobtilfredshed og motivation fra Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole Kilde: Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole, KORA 2015 Medlemmerne ønsker i høj grad at Danmarks Lærerforening arbejder for at kommunikere tydeligere til politikere og samfund hvad lærerfaget og jobbet indebærer. De ønsker at bekæmpe myten om den dovne lærer, og i stedet få lærerne til at fremstå fagligt dygtige og professionelle, og knap så meget som en klassisk lærer med Fjällräven og kaldstanke (Medlemsundersøgelse: Kampen for image, anerkendelse og fleksible arbejdsforhold 2016). Inklusion Inklusion er en opgave, der for mange medlemmer fylder meget, og kan være en udfordring, der gør det særlig svært at lykkes med opgaven som lærer. Medlemmerne oplever, at en række forskellige problematikker ift. inklusionsopgaven, og særligt fremhæves mangel på redskaber og viden til at løfte opgaven og ressourcer til at løfte inklusionsdagsordenen. Flere lærere fortæller, at de oplever, at der er elever i deres klasser, der ikke får den støtte som de har behov for, og krav på. Her efterlyses særligt øget brug af tolærerordninger og ressourcer til støttelærere/timer. I mange tilfælde handler det ligeledes om, at der er elever i klasserne, der ikke er blevet visiteret til det rette tilbud, eller har fået en plan for deres udfordring. Der er derfor ikke støtte til dem og at få det er tidskrævende og udfordrende og presser lærerne yderligere (Lærerarbejdsliv 2017). Som det fremgår af nedenstående tabel 3, er der meget få medlemmer, der vurderer deres muligheder for at give støtte til børn med særlige behov for gode. Den gennemsnitslige vurdering er 4,3, som er under gennemsnittet. Der er 41,5 pct. af medlemmerne, der har givet vurderingen 1,2 eller 3. Tabel 3: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårlige og 10 er meget gode. Hvordan er Dine muligheder for støtte til børn med særlige behov? Kilde: Danmarks Lærerforening 2016 Note: n= ,2% 15,0% 19,3% 14,9% 15,2% 9,0% 7,7% 6,2% 2,8% 1,5% 1,1% Ved ikke Side 6 af 10
7 Det ses ligeledes i figur 3 at 52 pct. af medlemmerne svarer, at forhold vedrørende den øgede inklusion er en væsentlig faktor, der mindsker tilfredsheden med deres arbejdssituation. Se figur 3. Fra tidligere medlemsundersøgelser ved vi at medlemmerne oplever det generelt går dårligt med at lykkes med inklusionsopgaven og at de inkluderede elever, der ikke får den støtte de har behov for, påvirker de øvrige elevers udbytte af undervisningen negativt (Undersøgelser for DR og TV2 2015). Det bemærkes endvidere ifølge Undervisningsministeriets Inklusionseftersyn (2016), at skolens ledere og medarbejdere mange steder oplever, at der mangler ressourcer til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø, samt at den støtte, der bliver givet, ikke imødekommer elevernes behov. Ifølge den afsluttende rapport fra Inklusionspanelet (SFI 2016) giver elever med særlige behov udtryk for, at de mangler individuel støtte, samt at der ikke er sammenhæng mellem, hvem der får støtte, og hvem der har behov for støtte. Som det fremgår af nedenstående tabel vurderer medlemmerne i gennemsnit deres forhold til ledelsen til 6,66, hvilket er et mindre fald ift. 2013, hvor de i gennemsnit vurderede det til 6,77. Der er 45 pct. af medlemmerne der giver vurderingen 8,9 eller 10. Tabel 4: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse? Ved ikke Ledelse Medlemmerne efterlyser i høj grad en nærværende ledelse, der på den ene side er en synlig forsvarspost og på den anden side giver lærerne frihed til at løse deres opgaver. Lærerne ser gerne ledelsen som dem, der sørger for, at de ikke bliver overbebyrdet med konstant nye initiativer og tiltag fra forvaltning og kommune, og er deres forsvar hvis der er problemer i skole-hjem-samarbejdet. Samtidig efterlyser lærerne at ledelsen viser den tillid ved ikke at blande sig for meget i hvordan de løser deres opgaver. Mange oplever efter reformen at ledelsen er blevet mere fjern og ikke tager sig af de pædagogiske ledelsesopgaver, men i langt større omfang bruger tid på driftsmæssige og økonomiske opgaver. Gennemsnit 1,9% 4,5% 6,5% 6,8% 10,5% 9,2% 14,5% 21,2% 15,9% 7,8% 1,0% 6,66 Kilde: Danmarks Lærerforening 2017 Note: n= Overvejelser om jobskifte og lærermangel Mange medlemmer har overvejet helt at forlade lærerfaget (67,6 pct.) og 41 pct. har overvejet at søge job i en anden kommune pga. arbejdsforholdene i deres nuværende arbejdskommune. Se figur 4 og 5. Bemærk dog der er tale om tal fra Side 7 af 10
8 Figur 4: Har du inden for det sidste år overvejet at forlade faget? 67,6% 29,8% Ja 2,6% Nej Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= Figur 5: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune? 54,1% 41,0% 4,9% Ja Nej Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= En undersøgelse blandt foreningens lokale kredse viser desuden, at i 70 pct. af kommunerne har der inden for det seneste år været problemer med at rekruttere læreruddannede til de ledige stillinger. Dette fremgår af figur 6. Figur 6: Har der indenfor det seneste år været problemer med at rekruttere læreruddannede til ledige lærerstillinger på kommunens folkeskoler? 70% 27% Ja Nej Ved ikke 3% Kilde: Danmarks Lærerforening, juni 2017 Note: n= 96 Side 8 af 10
9 En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har endvidere undersøgt, at der er en stigende andel af de ansatte i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse. Således er andelen af kommunalt ansatte i lærerstilligner uden en læreruddannelse steget fra 11,9 pct. i 2013 til 16,4 pct. i Jobtilfredshed og indflydelse på egne arbejdsforhold I rapporten Lærerarbejdsliv 2017 betydende faktorer for lærernes arbejdsliv konkluderes det, ligesom det kan ses i dette sammenfattende notat, at der er betydelige udfordringer og barriere i arbejdslivet som lærer i dag. Dog konkluderer rapporten, at lærerne er meget engagerede og motiverede på trods af, de mange udfordringer. Rapporten beskriver desuden, at der er et stærkt kollegialt sammenhold og samarbejde på skolerne (Lærerarbejdsliv 2017). Medlemmerne vurderer i undersøgelsen om arbejdsforholdene på skolerne (2015) gennemsnitlig deres jobtilfredshed til 6,08 på en skala fra 1 til 10. Dette er et fald ift. 2013, hvor den gennemsnitlige vurdering var 6, Ved ikke Tabel 5: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder? Gennemsnit 1,5% 4,3% 8,5% 9,0% 14,7% 14,7% 18,5% 16,9% 7,6% 3,9% 0,5% 6,08 Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= En væsentlig faktor for jobtilfredshed og at kunne lykkes med opgaven er oplevelsen af at have indflydelse på egne arbejdsforhold. I medlemsundersøgelsen om arbejdsforhold er medlemmernes gennemsnitlige vurdering af, hvor stor indflydelse lærerne og børnehaveklasselederne har på deres egne arbejdsforhold, er 5,16. 15,6 pct. vurderer indflydelsen til at være 8, 9 eller 10, jf. Tabel 5. Dette er ligeledes et fald ift. 2013, hvor den gennemsnitlige vurdering lå på 5,46. Tabel 6: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold? Ved ikke Gennemsnit 3,5% 9,0% 13,7% 12,7% 15,2% 14,3% 15,0% 11,1% 3,6% 0,9% 0,9% 5,16 Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= Side 9 af 10
10 Kilder: Analysenotat Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne 2013 og 2015, Danmarks Lærerforening 2016 Analysenotat Fastholdelses i folkeskolen, Danmarks Lærerforening 2016 Analysenotat Undersøgelse af mulighederne for at rekruttere lærere, Danmarks Lærerforening 2017 Lærerarbejdsliv 2017 betydende faktorer for lærernes arbejdsliv, Oxford Research 2017 Kampen for image, anerkendelse og fleksible arbejdsforhold Analyse og Tal 2016 På rette tid og sted Sociologisk speciale af Thomas Mørch og Siri Dencker Færre læreruddannede i folkeskolen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2017 Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen, KORA 2016 Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole, KORA 2015 Side 10 af 10
Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,
Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereAllerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs mereGreve Lærerforening. Fakta om folkeskolen - Greve Kommune i tal
Greve Lærerforening Fakta om folkeskolen - Greve Kommune i tal 2017 Fakta om folkeskolen informationsmateriale om folkeskolen i Greve 2 Fakta om folkeskolen tillæg til Den skriftlige beretning 2017 Indholdsfortegnelse
Læs mereGreve Lærerforening. Fakta om folkeskolen - Greve Kommune i tal
Greve Lærerforening Fakta om folkeskolen - Greve Kommune i tal 2018 Fakta om folkeskolen informationsmateriale om folkeskolen i Greve 2 Fakta om folkeskolen tillæg til Den skriftlige beretning 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereMedlemsundersøgelse feb. 2018
Medlemsundersøgelse feb. 2018 Denne medlemsundersøgelse er udsendt til aktive medlemmer af Greve Lærerforening ansat på folke- og specialskoler, til besvarelse i uge 5-7, 2018 I alt deltog 225 medlemmer,
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6
Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6 Metode 13 medlemmer af Netværk for Innovationschefer har anonymt og frivilligt besvaret spørgeskemaet i november 2016. Da spørgeskemaet
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereMedlemsundersøgelse feb. 2019
Medlemsundersøgelse feb. 2019 Denne medlemsundersøgelse er udsendt til aktive medlemmer af Greve Lærerforening ansat på folke- og specialskoler, til besvarelse i uge 5-7, 2019 I alt deltog 205 medlemmer,
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereHovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereJeg er tilfreds med balancen mellem mit arbejdsliv og mit familie- og fritidsliv?
Det har betydning for min jobtilfredshed, at jeg har mulighed for at aftale ændringer i min ugentlige arbejdstid (ønsker om at gå op eller ned i tid samt ændringer af arbejdstidens placering)? Jeg er tilfreds
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereEksisterende viden om lærermangel
3. marts 2016 Eksisterende viden om lærermangel Ledighed blandt medlemmer af lærernes a-kasse (DLF-A) Ledigheden for lærere er under hensyntagen til sæsonudsving den laveste indenfor de sidste fem år og
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereResultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22
Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 1a. Det er ledelsens ansvar ved opgavefordeling og udarbejdelsen af opgaveoversigten
Læs merex 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer?
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling af interview med TR Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereGreve Lærerforening. Fakta om folkeskolen - Greve Kommune i tal. Kommunalvalg17
Greve Lærerforening Fakta om folkeskolen - Greve Kommune i tal Kommunalvalg17 2 Indholdsfortegnelse Side 4 Klassekvotienter mm. Side 6 Personaleflow lærerstillinger Side 7 Side 9 Side 10 Side 12 Lærernes
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs merePROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.
PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereParterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.
Fælles forståelse mellem Ringsted Kommune og Ringsted-Sorø Lærerforening. Den kursive tekst er den konkrete lokale udmøntning af aftaleparternes punkter. Bilag 4 2016 Arbejdstid Parterne (Danmark Lærerforening
Læs mereKandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016
Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereForståelsespapir for skoleåret 2015/16
Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereLOKALAFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE Indledning
1 LOKALAFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE Indledning Denne lokalaftale - med grundlag i 'Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler' - er med visse fravigelser af gældende regler
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks
Læs mereViborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010
Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereAnalysenotat. Undersøgelse af lektiehjælp og faglig fordybelse i Guldborgsund Kommune
Nykøbing F. 9/2/2016 Analysenotat Undersøgelse af lektiehjælp og faglig fordybelse i Guldborgsund Kommune Danmarks Lærerforening har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereNOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori
Læs mereDokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18
Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereDanmarks Lærerforening i Tårnby og Dragør ønsker med dette skriv at oplyse om de udfordringer, vi oplever i Tårnby Kommune.
Kommunalvalg 2017 Valgmøde om folkeskolen tirsdag den 14. november kl. 19.00 21.00 Festsalen Korsvejen Skole. Paneldebat med: Allan Andersen (A), Ingelise Andersen (B), Carsten Fuhr (C), Paw Karlslund
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereAdministrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen,
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereDEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN
Gå-hjem-møde 28.02 2017 DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Bente Bjørnholt HVEM ER JEG? Senior forsker, ph.d. KORA Styring, ledelse og evaluering Primære projekter: Følgeforskning folkeskolereformen
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
e Antal besvarelser: 19 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af enkeltspørgsmål,
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereForskning: Sådan møder praksis de nye lærere.
Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereMU Assens Kommune. Antal besvarelser: Svarprocent: 85,8% Assens Kommune. Totalrapport
beelser: 2.371 Svarprocent: 85,8% MU 2016 RESULTATER PÅ TEMAER 01 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens temaer. Hvert af temaerne er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises senere i rapporten.
Læs mereKonsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE
TRIVSELSUNDERSØGELSE Designskolen Kolding 2018 Forfattere: Malene Skov Dinesen og Lars Dinesen, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Side 0 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 ARBEJDSGLÆDE,
Læs mereBilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune
Bilag A Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune Emne Planlægning af skoleåret Hvad kan vi blive enige om, og hvilken betydning har det for arbejdet med implementering af reformen, kvaliteten
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereTrivselsundersøgelse/APV 2013
Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereArbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017
5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereMin arbejdssituation - Jeg oplever sjældent stress, som gør mig utilpas Respondenter Procent Meget enig 6 12,0% 42,0% 9 16,1% 50,0%
Februar April Min arbejdssituation - Mine arbejdsopgaver er meningsfulde Meget enig 16 32,0% 86,0% 24 42,9% 94,6% Enig 27 54,0% 29 51,8% Hverken eller 6 12,0% 2 3,6% Uenig 1 2,0% 1 1,8% Min arbejdssituation
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mere