Bilag 21. Udmøntning af budgetreserver vedrørende moderniseringsaftalen budget Borgmesterens Afdeling. Kopi til.

Transkript

1 Bilag 21 Emne Til Kopi til Udmøntning af budgetreserver vedrørende moderniseringsaftalen budget Borgmesterens Afdeling Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge Børn og Unge er af Borgmesterens Afdeling blevet bedt om at vurdere i hvilket omfang, de enkelte initiativer i statens effektiviseringsforslag for B jf. moderniseringsaftalen indgået mellem regeringen og KL kan gennemføres med fuld eller delvis effekt. Det fremgår af Borgmesterens Afdelings skrivelse at Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Skulle der være initiativer, som en magistratsafdeling foreslår ikke at gennemføre, skal det ligeledes fremgå af tilbagemeldingen til Borgmesterens Afdeling. Der skal i de tilfælde være dokumentation for at magistratsafdelingens synspunkt kan henføres til mindst ét af følgende forhold: At der findes en særskilt byrådsbeslutning på området, der ikke foreslås ændret. At gennemførelsen af effektiviseringskravet vurderes at have væsentlig negativ effekt på afdelingens opgavevaretagelse eller mål-opfyldelse. At gennemførelsen af kravet vil kunne medføre merudgifter på andre områder. Sagsnummer: Sagsbehandler: Helle Autzen Telefon: Telefon direkte: Telefax: Hvis det ovennævnte kan sandsynliggøres, henvises denne del af initiativet til budgetforhandlingerne. Kun hvis tiltaget ikke kan gennemføres, enten fordi initiativet i forvejen er gennemført, eller fordi grundlaget/genstanden for effektiviseringstiltaget ikke findes i Aarhus Kommune, kan udmøntningen helt bortfalde. På Børn og Unges område er der syv initiativer i moderniseringsaftalen for 2014 og alle er på folkeskoleområdet: Elevplaner, fælles ledelse af folkeskoler, fælles ledelse af folkeskoler og dagtilbud/fritidshjem, fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler, klasse og holddannelse, kvalitetsrapporter samt fag, række og timetal. Side 1 af 5

2 Indledningsvist kan anføres, at regeringen tidligere har anført, at en målsætning med udfordringsretten er, at eventuelle gevinster i forsøgesperioden skal tilfalde institutionerne i forsøgsperioden. Forsøg med elevplaner samt kvalitetsrapporter er omfattet af udfordringsretten. Ifølge regeringen er en fælles målsætning i forbindelse med udfordringsretten at fremme afbureaukratisering, der skal sikre mere tid til varetagelse af institutionens kerneydelser. Det fremgår af vejledningen om udfordringsretten, at For at motivere medarbejderne til aktivt at gå ind i regelforenklingsarbejdet er det vigtigt, at forbedringer kan komme institutionen og medarbejderne og i sidste ende brugerne direkte til gode. Der er på den baggrund enighed mellem regeringen og KL og Danske Regioner om at anbefale, at eventuelle gevinster ved forsøg med udfordringsretten bør blive på institutionerne i forsøgsperioden. I forbindelse med de første ansøgninger via udfordringsretten i foråret 2009 var netop dette et af argumenterne til skolerne. Initiativerne på Børn og Unges område Folkeskole Elevplaner Fælles ledelse af folkeskoler Fælles ledelse af skoler og dagtilbud/fritidshjem Fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler Klasse- og holddannelse Kvalitetsrapporter Fag, række, timetal I alt Elevplaner Elevplanerne skal ifølge moderniseringsaftalen forenkles med inddragelse af erfaringer fra forsøgene i regi af udfordringsretten. Der har i budget 2012 og 2013 været indarbejdet besparelser med samme begrundelse. I Aarhus har 45 skoler siden 2009 haft dispensation til at forenkle og videreudvikle elevplanerne. Forsøget med forenkling af elevplaner i Aarhus har resulteret i mere nærværende, fokuserede og relevante Side 2 af 5

3 elevplaner. I tilbagemeldinger fra skolerne er det blevet anført, at de frigjorte ressourcer er blevet anvendt til at kvalificere og uddybe elevplanerne. Da kommunerne ikke fik kompensation ved indførelsen af elevplaner, har skolerne i Aarhus skulle løse opgaven inden for det eksisterende budget. Det foreslås derfor, at besparelsen henvises til budgetforhandlingerne. Fælles ledelse af folkeskoler og fælles ledelse skole/dagtilbud Det bliver ifølge moderniseringsaftalen muligt at etablere fælles ledelse af flere folkeskoler og fælles ledelse mellem folkeskoler og dagtilbud for folkeskoler med normalt ikke over 300 elever. Med forliget om skolestrukturen i Aarhus har byrådet taget stilling til antallet af mindre skoler i en bæredygtig skolestruktur. Det skal nævnes, at pr. 5. september 2012 er fem skoler i Aarhus med under 300 elever hvoraf Elev Skole i forvejen har fælles ledelse med en anden skole, Kolt Skole indgår i en fusion med den nye skolestruktur og Center-10 har alene 10. klasser. Der er igangsat en særlig indsats for at øge elevoptaget på Ellekærskolen, mens Sødalskolen med 280 elever oplever stigende elevtal. Med den valgte struktur i Aarhus for folkeskoler og dagtilbud har byrådet besluttet, at en skole ledes af en skoleleder og et dagtilbud ledes af en dagtilbudsleder. Da dagtilbuddene i Aarhus ofte består af flere afdelinger, vil sammendrift give meget store enheder, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt. Fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler Det indgår som en del af moderniseringsaftalen, at der etableres hjemmel til fælles ledelse af folkeskoler og ungdomsskoler. I Aarhus har byrådet besluttet en struktur, hvor folkeskolen ledes af en skoleleder og ungdomsskolen er en del af de ni Fritidscentre, der hver især ledes af en FU-leder. Der er således ikke tale om at ungdomskolen i dag har helt selvstændig ledelse. Såfremt denne besparelse skal udmøntes vil det således kræve en ændring af den eksisterende organisering af FU-tilbuddet. Side 3 af 5

4 Klasse og holddannelse Ifølge moderniseringsaftalen bliver reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct. reglen) erstattes af en bestemmelse om, at eleverne i klasse i væsentligt omfang skal undervises i deres stamklasse. Folkeskolerne i Aarhus har siden 2009 haft dispensation fra 50 pct. Reglen for alle klassetrin. Med de relativt høje klassekvotienter i Aarhus giver sammenlægning af klasser i undervisningen meget store hold, hvor det kan være vanskeligt at varetage undervisningen med reducerede lærerressourcer. Muligheden for holddannelse har skolerne primært benyttet til pædagogiske formål (eksempelvis differentieret undervisning) og i mindre grad til effektivisering. Det fremgår også af evalueringen af forsøget med udvidet holddannelse i Aarhus, som viser, at størstedelen af skolerne ikke har benyttet muligheden til at undervise uden for stamklassen i mere end halvdelen af undervisningstiden. Kvalitetsrapporter Ifølge moderniseringsaftalen udformes en Kvalitetsrapport 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål og resultatsstyringsværktøj og der forventes en forenkling af indholdskravene. Aarhus har dispensation fra dele af de lovgivningsmæssige indholdskrav til rapporten og denne dispensation er anvendt til at målrette kvalitetsrapporten til forholdene i Aarhus. Samtidig har dispensation til den to-årige kadence frigjort centrale ressourcer til at kvalificere rapporten med analyser og decentrale ressourcer til at foretage strategisk opfølgnings- og udviklingsarbejde på baggrund af rapporterne. Aarhus fik en kompensation på ca. 0,7 mio. kr. ved indførelsen af kvalitetsrapporter. Med vedtagelsen af budget 2011 blev der foretaget en årlig besparelse på 0,5 mio. kr. svarende til en konsulentstilling ved at neddrosle det centrale arbejde med udvikling af kvalitetsarbejdet. I budget 2012 og 2013 er der med henvisning til enklere kvalitetsrapporter gennemført rammebesparelser på ca. 0,8 mio. kr. Side 4 af 5

5 Nu foreslås denne besparelse forhøjet til 1,2 mio. kr. årligt. Gennemføres denne besparelse, er der tale om, at der med henvisning til kvalitetsrapporter samlet afleveres ca. 1,7 mio. kr., hvilket er ca. 1 mio. kr. mere end der samlet er modtaget til opgaven. Samtidig skal der fortsat udarbejdes kvalitetsrapporter hvert andet år. Fag, række og timetal Der gennemføres ifølge moderniseringsaftalen forenklinger af timestyringsmodellen og minimumstimetal for de tre fagblokke humanistiske fag, natur fag og praktiske/musiske fag afskaffes. Forenklinger af timestyringsmodellen kan give større fleksibilitet og effektiviseringer i skolernes timetalsstyring og indberetning, men der vil dog fortsat skulle styres efter minimumstimetal. Regelforenklingerne kan give effektiviseringer, men potentialet i aftalen er svært at vurdere, da den nye model til timestyring og indberetningsmodulet endnu ikke er fremlagt. Samtidig er der andre forhold, som gør timestyringen vanskeligere. Som det fremgår foreslås det, at tiltagene på folkeskoleområdet i moderniseringsaftalen henvises til budgetforhandlingerne. Såfremt det besluttes, at besparelserne der følger af tiltagene skal udmøntes i Børn og Unge, vil de blive udmøntet som generelle rammebesparelser. Side 5 af 5