Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Transkript

1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte de studerende til, gennem ingeniør- og naturvidenskabelige metoder, at arbejde begyndende videnskabeligt. Mål: At give de studerende kendskab til og forståelse af ingeniør- og naturvidenskabelige metoder. At sætte den studerende i stand til at kunne anvende ingeniør- og naturvidenskabelige metoder i forbindelse med det problembaserede projektarbejde. 1 2 Kursusindhold Kursusgang 1 Målsætning Lektion 1: og strukturering (P1). Lektion 2: Modelbegrebet, modelopstilling og anvendelse (P1). Lektion 3: Om metodeafsnittet (P2). Lektion 4 og 5: Fagets metode (P2). At sætte jer i stand til: Bevidst og systematisk at identificere, definere, præcisere og anvende centrale begreber i projektarbejdet. At forstå betydningen af en systematisk og struktureret tilgang til problemstillinger. At skabe overblik over forskellige metoder for systematisk og struktureret løsning af problemstillinger. 3 4 Indhold Kursusgang 1 Introduktion til Introduktion til metodelære Viden og erkendelse Måling Strukturering Hvad er metodelære? 5 6

2 Dette er genstand for videnskabsteorien Filosofiske overvejelser Filosofiske antagelser: spørgsmål om hvordan virkeligehed opfattes Naturvidenskabelige Virkelighedsopfattelse Paradigme Videnskabsteori Paradigme: beskriver relationerne mellem virkelighedsopfattelse og metodesyn Metodesyn Metodesyn: Antagelser om hvordan virkeligheden ser ud For overhovedet at kunne udtale os om virkeligheden er vi nødt til at gøre os nogle antagelser om hvordan den ser ud Iagtagelse Objektiv Sfære Naturen, Omgivelser, Virkelighed Undersøgelses område Dette er genstand for metodelæren : brugen af formulerede redskaber, der gør det muligt at forbinde et metodesyn med et undersøgelsesområde eller undersøgelses objekt. Subjektiv Sfære Fortolkning 7 Naturvidenskabsmanden/ mig selv 8 Det naturvidenskabelige paradigme Virkelighedsopfattelse virkeligheden kan inddeles i en objektiv og subjektiv sfære Videnskabsopfattelse Data er hjørnestenen Induktion og verifikation af lovmæssigheder Videnskabsideal Testning af hypoteser Empirisk iagttagelse Objektiverende Værdineutral Metodik Logiske opbygning af projektet der muliggør en sammenhængende argumentation Denne logiske opbygning udmønter sig i en sammenhængende struktur af arbejdsopgaver/faser i projektarbejdet Metodisk Procedure Valg af videnskabelige/metodiske redskaber samt tilpasning af disse Tilpasningen og valget sikre at de videnskabelige/metodiske redskaber bliver til metoder der kan anvendes i projektet 9 10 Det naturvidenskabelige Man iagtager den objektive sfære for at indsamle empirisk viden i form af kvalitative eller kvantitative data Man opbygger derpå en model, der kan fortolke og forklare hvorfor en afgrænset del af den objektive sfære fremtræder som den gør. Modellen er en formodning om en forklaring og bruges som arbejdsgrundlag (hypotese) Man tester hypotesen. En hypotese der viser sig at have et generelt gyldighedsområde kaldes for en teori Man formulerer, d.v.s. at man nøje beskriver alle metoder og resultater fra de 3 foregående faser. 11 : er læren om anvendelse af metodik og metodisk procedure. Det vil sige læren om arbejdsparadigmer. : Formuleret brug af hjælpemidler som forbinder et metodesyn med et konkret undersøgelsesområde eller undersøgelses genstand Metodesyn Metodik Metode 1 Metode 2 Undersøgelses område Metodisk Procedure Metodisk Procedure Teknikker Redskaber Teorier Redskaber til databehandling Modeller Tidligere resultater 12

3 Spørgsmålet om tro eller viden Det grundlæggende spørgsmål for videnskab er spørgsmålet om: Hvor grænsen ligger mellem det vi VED og det vi blot TROR eller FORMODER Det vi tror eller formoder kan være forkert Det kan være udtryk for fordomme og fejltagelser Viden derimod kan ikke være forkert Videnskab skal give os viden Derfor skal den først og fremmest sikre os mod at blive forført af: vor tro vore fordomme og forudfattede meninger Spørgsmålet om tro eller viden Måden hvorpå videnskaben gør dette er ved: Anvendelse af videnskabelig metode Det vil sige: Metoder der systematisk sikre: at vi undgår fordomme at det vi siger er fuldstændig pålideligt Det der IKKE er metodisk begrundet er TVIVLSOMT og derfor ikke VIDEN Metoder PAUSE n sondre ofte mellem Kvalitative metoder Udgangspunktet er: ethvert fænomen er unikt man kan derfor ikke måle Undersøgelsesgenstanden betragtes som et subjekt Kvantitative metoder Udgangspunktet er: alt bliver gjort måleligt resultater præsenteres numerisk iagttagelser klassificeres, tælles og måles 17 18

4 Strukturering Hvad er strukturering? Er der behov for strukturering? Struktur: Ordnet mængde Måden hvorpå noget er ordnet, hænger sammen Strukturering: At ordne en mængde efter et ordningsprincip eller et sæt af flere ordningsprincipper Er der behov for strukturering? Strukturering i tre faser Ja, fordi: Vi har forskellige opfattelser Vores subjektive sfærer er forskellige, vi bruger forskellige filtre når vi iagttager, og har forskellige forudsætninger når vi fortolker Strukturering er en måde at undgå misforståelser afledt af vore forskellige opfattelser Strukturering er en måde at opnå konsensus på Samarbejdet i gruppen er afhængigt af dette Samarbejdet med vejleder er afhængigt af dette Fastlæggelse af mængde, definition af elementer Definition af strukturerende princip Opstilling af strukturen VIGTIGT Strukturerende princip Ingen sikkerhed for at strukturen er rigtig En struktur opbygges udfra den viden man har i øjeblikket Når struktureringen er gennemført, kan andre gennemskue, hvordan den er opbygget og overveje sagen selv. Stigende talværdier Alfabetisk rækkefølge Tabeller og skemaer Kronologisk rækkefølge Funktionel sammenhæng 23 24

5 Hierarkiske strukturer Strukturerende princip der giver oversigt over en vis mængde elementer ved: opdeling i grupper, undergrupper, undergruppers grupper etc. Hver opdeling sker på grundlag af et fast strukturerende princip. Hierarkier opstilles enten: TOP DOWN BOTTOM UP Karakteristika ved strukturer Opsplitning i flere delstrukturer Tvivl om placering af et element => skærpe definitionen af begreber og nye synsvinkler Umuligt at afgøre strukturens fuldstændighed Man kan være hæmmet af utilstrækkelig viden => præcisere hvor viden mangler Buttom Up Post-It brain storm Top Down Strukturmodeller Strukturmodeller Struktureret liste skema matrice Hierarkisk struktur træ Mind-maps Strukturmodeller 29 30

6 31 32 Opgave De resterende 2 timer bruges til at koble lektionens indhold til jeres projekter ved at vi kommer rundt til grupperne. Jeg forestiller mig at der i grupperne bliver arbejdet med følgende emner: definition og strukturering af centrale begreber i jeres projekter. strukturering af problemanalysen strukturering af projektet og projektrapporten Ovennævnte bliver selvfølgelig afhængigt af det overblik I har ifht. jeres projekter på nuværende tidspunkt