Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
|
|
- Jens Bro
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses. Derudover fokuserer kapitlet på ældres ønsker om hjælp til at nedsætte alkoholforbruget og deres angivelser af negative oplevelser med alkohol. Oplysninger stammer fra: Den Nationale Sundhedsprofil (6 år og derover) Rusmidler i Danmark (6-79 år) Landspatientregisteret (6 år og derover) Dødsårsagsregisteret (6 år og derover) Lægemiddelstatistikregisteret (6 år og derover) Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (6 år og derover) Sundhedsstyrelsens udmeldinger om risikogrænser er ikke udarbejdet til ældre, og derfor er risikogrænserne suppleret med en særlig udmelding til ældre: Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol. Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. Ældre tåler alkohol dårligere end yngre På grund af ændret kropssammensætning får ældre en højere alkoholpromille end yngre, når de indtager den samme mængde alkohol. Fx får en 6-årig 2 % højere alkoholpromille i blodet sammenlignet med en 2-årig, hvis de drikker samme mæng de alkohol (29). Organerne kapacitet mindskes med alderen, og det sinker omsætningen af alkohol. Samtidig øges organernes følsomhed for alkoholens skadelige virkninger, hvilket bl.a. spiller en rolle i forhold til udvikling af kræft. 7 ALKOHOLSTATISTIK 21
2 Generelle tendenser Ældres alkoholforbrug er faldet de senere år. Både i forhold til at drikke over lavrisikoog højrisikogrænsen. Det gælder dog ikke for kvinder over 74 år. De 6-74 årige har de højeste andele, der drikker over lavrisiko- og højrisikogrænse (sammen med de årige og de -64 årige). Der er betydelige sociale forskelle med hensyn til at overskride højrisikogrænsen. Jo længere uddannelse, desto større andel drikker over højrisikogrænsen. Med undtagelse af unge under 24 år er ældre over 64 år med lang videregående uddannelse den aldersgruppe, som har den højeste andel, der drikker over højrisikogrænsen. Der er en svagt stigende andel ældre, der i perioden 28 til 211 har været i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom. De hyppigste årsager er psykiske/ adfærdsmæssige forstyrrelser samt alkoholrelateret leversygdom. Fra har der været en stigende andel blandt de over 6-årige, der dør som følge af alkoholrelateret sygdom. Herefter har der været en let faldende tendens. Siden 28 har en større andel ældre modtaget medicin mod afhængighed og/ eller offentligt finansieret alkoholbehandling. Denne udvikling dækker over, at en større andel kommer i offentligt finansieret alkoholbehandling, og at en større andel modtager medicin mod alkoholafhængighed ÆLDRES ALKOHOLVANER resultater fra Den Nationale Sundhedsprofil (6 år og derover) Andelen af ældre mænd, der har drukket alkohol inden for det sidste år, er uforandret fra 21 til 213. Denne udvikling ses for begge aldersgrupper 6-74 år og gruppen over 74 år. For kvinder er der en signifikant større andel, der har drukket alkohol inden for det sidste år. Denne udvikling ses for begge aldersgrupper. En lavere andel ældre har drukket alkohol inden for en typisk uge. Denne udvikling svarer til den udvikling, der har været i den øvrige befolkning fra 21 til 213. Udvik lingerne ses af figurerne 11.1 og ALKOHOLSTATISTIK 21
3 FIGUR Andel ældre, der ikke har drukket alkohol det seneste år fordelt på køn og alder, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. FIGUR Andel ældre, der ikke har drukket alkohol en typisk uge fordelt på køn og alder, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. I 213 drak 9, % af ældre på 6 år og derover over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, heraf 14 % af mændene og 8 % af kvinderne i aldersgruppen 6-74 år og 8 % af mændene og % af kvinderne i aldersgruppen over 74 år. Med undtagelse af de helt unge (16-24 år), er det de 6-74-årige, der sammen med de -64-årige, har de største andele, der overskrider såvel lavrisiko- som højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge. Dette gælder for både mænd og kvinder, se figur 3.4A og 3.4B side 21. Ligesom i de øvrige aldersgrupper har de ældre mænd på alle de målte parametre et markant højere alkoholforbrug end kvinderne. 72 ALKOHOLSTATISTIK 21
4 Fra 21 til 213 er andelen af ældre mænd, der har drukket alkohol inden for det seneste år stort set uforandret, samtidig med at færre har drukket over lav- og højrisikogrænsen. Denne udvikling ses hos både de 6-74-årige og hos ældre over 74 år. For kvindernes vedkommende er der en større andel, der har drukket alkohol det seneste år. For de 6-74-årige er forbruget faldet med hensyn til at drikke over både lavrisiko- og højrisikogrænsen for alkoholindtagelse. For gruppen over 74 år er alkoholforbruget målt på disse to parametre stort set uændret. Udviklingerne ses af figurerne FIGUR Andel ældre, der overskrider lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge fordelt på køn og aldersgrupper, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. FIGUR Andel ældre, der overskrider højrisikogrænsen for alkohol indtagelse i løbet af en typisk uge fordelt på køn og aldersgrupper, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil ALKOHOLSTATISTIK 21
5 Sammenlignet med den øvrige befolkning drikker en lavere andel af de ældre jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Således drikker 6,7 % af kvinder på 6 år og derover jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed (mod 2,6 % af kvinderne i befolkningen som helhed). Tilsvarende drikker 18,3 % af mænd på 6 år og derover jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed (mod 38,8 % af mændene i befolkningen som helhed). FIGUR 11.. Andel ældre, der jævnligt (hver måned) drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed fordelt på aldersgrupper og køn, 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. Ligesom i den øvrige befolkning, ønsker en større andel af de ældre, der drikker over højrisikogrænsen i løbet af en uge, at nedsætte deres alkoholforbrug i 213 i forhold til 21. Dette gælder dog ikke de ældste kvinder (over 74 år), hvor andelen ikke er signifikant ændret fra 21 til 213. FIGUR Andel ældre, der drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge og gerne vil nedsætte deres forbrug fordelt på aldersgrupper og køn, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil ALKOHOLSTATISTIK 21
6 11.2 SOCIALE FORSKELLE I ALKOHOLFORBRUG BLANDT ÆLDRE Der er betydelige forskelle i ældres alkoholvaner, når det gælder overskridelsen af højrisikogrænsen for alkoholindtagelse. Både for mænd og kvinder gælder, at jo længere uddannelse personen har, desto større andel overskrider højrisikogrænsen. Således overskred henholdsvis 17,6 % af mænd og 13,1 % af kvinder med lang videregående uddannelse højrisikogrænsen for alkoholindtagelse (mod 8,7 % af mændene og 3,3 % af kvinderne med grundskole som længste uddannelse). Med undtagelse af unge mænd under 24 år er mænd på 6 år og derover med en lang videregående uddannelse den aldersgruppe, der har den højeste andel, som drikker over højrisikogrænsen. Med undtagelse af unge kvinder under 24 år er kvinder på 6 år og derover den aldersgruppe, der har den højeste andel, som drikker over højrisikogrænsen. TABEL Andel ældre, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge fordelt på uddannelse, samlivsstatus og køn, 213. Procent. Mænd Kvinder Alle Uddannelse Grundskole 8,7 3,3,3 Kort uddannelse 11,4 6,9 9,1 Kort videregående uddannelse 13, 1,9 12,1 Mellemlang videregående uddannelse 14,1 1,4 12, Lang videregående uddannelse 17,6 13,1 16,3 Anden uddannelse 11, 7,4 9, Samlivsstatus Gift 1,8 7,7 9,4 Samlevende 14, 11,9 13,2 Enlig (separeret, skilt) 17,4 7,7 11, Enlig (enkestand) 11,2 4,7 6,2 Enlig (ugift) 11,1,1 8, Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil ALKOHOLSTATISTIK 21
7 11.3 ÆLDRES ANGIVELSER AF ÅRSAGER TIL AT DRIKKE/IKKE AT DRIKKE ALKOHOL SAMT NEGATIVE OPLEVELSER MED ALKOHOL resultater fra Rusmidler i Danmark (6-79 år) Årsager til at drikke alkohol De ældre angiver følgende begrundelser for at drikke alkohol: For at stresse af (23 % mod 41 % for befolkningen som helhed) For at glemme problemer (1 % mod 17 % for befolkningen som helhed) For at dæmpe usikkerhed (6 % mod 22 % for befolkningen som helhed) For at blive beruset (7 % mod 44 % for befolkningen som helhed) For at komme i stemning/godt humør (39 % mod 73 % for befolkningen som helhed). Årsager til ikke at drikke alkohol eller have et meget lille forbrug De ældre angiver oftest følgende begrundelser for ikke at drikke alkohol eller at have et meget lille forbrug: Ikke at have lyst (46 %) Ikke at kunne lide smagen (38 %) Ikke at kunne tåle alkohol (19 %) At alkohol ikke interesserer dem (18 %) At tage medicin (14 %) Ældres negative oplevelser med alkohol Undersøgelsen Rusmidler i Danmark belyser de oplevede negative konsekvenser ved eget alkoholforbrug inden for de sidste 12 måneder (9). Der er spurgt til en lang række negative konsekvenser. Det drejer sig fx om: Negative følger for relation til ægtefælle/andre familiemedlemmer/ venner og sociale liv. Negative følger for økonomi/daglige gøremål i hjemmet/skole, arbejde mv. Skade på sig selv eller andre. Pårørendes eventuelle bekymring for alkoholforbruget. For alle forhold gælder det, at de 6-79-årige er den aldersgruppe, hvor den mindste andel har oplevet negative konsekvenser af eget alkoholforbrug. 76 ALKOHOLSTATISTIK 21
8 11.4 ÆLDRES ALKOHOLRELATEREDE SYGELIGHED OG DØDELIGHED resultater fra Landspatient registeret og Dødsårsagsregisteret (6 år og derover) Alkoholrelateret sygelighed (6 år og derover) I 213 har knap 6.4 ældre haft kontakt med sygehuset på grund af en alkoholrelateret sygdom, heraf 33 % kvinder og 67 % mænd, jævnfør figur Som det ses af figur 11.7 og 11.8 er andelen, der har kontakt til sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom, faldende med alderen. FIGUR Antal ældre med alkoholrelateret kontakt til sygehus fordelt på aldersgrupper og køn, 213. Procent. Antal Mænd Kvinder Alder Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts 214. FIGUR Antal ældre med kontakt til sygehusvæsenet pr. 1. indbyggere i de pågældende aldersgrupper fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere år 7-74 år 7-79 år 8-84 år 8-89 år 9 år 6 år Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts ALKOHOLSTATISTIK 21
9 Fra 28 til 211 har der været en stigning i andelen af ældre, der har været i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret diagnose, hvorefter der samlet har været et fald fra 211 til 213. Dette svarer nogenlunde til udviklingen for befolkningen som helhed. TABEL Antal ældre med kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret diagnose og antal ældre med kontakt til sygehus på grund af alkoholrelateret diagnose pr. 1. indbyggere, Antal ældre med alkoholrelateret kontakt til sygehus Antal ældre med alkoholrelateret kontakt til sygehus pr. 1. indbyggere,1,4,9 6,6 6,2 6,3 Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts 214. Ligesom i den øvrige befolkning er de ældre overvejende i kontakt med sygehus på grund af psykiske/adfærdsmæssige forstyrrelser (9 %), alkoholrelateret leversygdom (21 %) og på grund af alkoholberuselse/-forgiftning (13 %), jævnfør tabel Disse andele har ikke ændret sig væsentligt i perioden TABEL Antal ældre i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom og antal ældre i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom pr. 1. indbyggere fordelt på diagnosegrupper, 213. Antal personer Antal personer pr. 1. indbyggere Akut betændelse i bugspytkirtlen 22, Alkoholforgiftning 7, Akut alkoholberuselse 834,8 Kronisk betændelse i bugspytkirtlen 267,3 Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser ekskl. akut alkoholberuselse , Alkoholisk leversygdom ,4 Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. alkoholindtag 179,2 I alt ,8 Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts 214. Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser DF11-DF19. Alkoholisk leversygdom DK7. Kronisk betændelse i bugspytkirtlen DK86. Akut betændelse i bugspytkirtlen DK82. Alkoholforgiftning DT1. Akut alkoholberuselse DF1. Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. Alkoholindtag: DE244m DG312, DG621, DG721, DI426, DK292, DO34, DP43, DQ ALKOHOLSTATISTIK 21
10 Alkoholbetinget skrumpelever (6 år og derover) I alt har 1.7 ældre i 213 haft kontakt til sygehuset på grund af alkoholbetinget skrumpelever, heraf 68 % mænd og 32 % kvinder, jævnfør tabel Af figur 11.9 ses, at der siden 28 har været en let stigende andel, som har haft kontakt med sygehus på grund af alkoholbetinget skrumpelever. Dette står i modsætning til befolkningen som helhed, hvor der har været en konstant andel af personer i kontakt med sygehuset af denne årsag i perioden. TABEL Antal ældre med kontakt til sygehus på grund af alkoholbetinget skrumpelever fordelt på aldersgrupper og køn, 213. Antal personer med kontakt til hospital på grund af alkoholbetinget skrumpelever fordelt på alder og køn i 213* Aldersgrupper Mænd Kvinder 6-69 år år år år år < < > 89 år < < Total Kilde: Aktivitet 213, takstsystem 214 LPR pr. 1 marts 214. *Indeholder diagnosekoden DK73. ** NA angiver at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under. FIGUR Antal ældre med kontakt til sygehusvæsenet på grund af alkoholbetinget skrumpelever pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere 2 1, 1, år 7-74 år 7-79 år 8-84 år 8-89 år 9 år 6 år Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts ALKOHOLSTATISTIK 21
11 Alkoholrelateret dødelighed (6 år og derover) I 213 var der omkring 1.2 alkoholrelaterede dødsfald blandt ældre, heraf var 71 % mænd. Figur 11.1 viser, at den alkoholrelaterede dødelighed har varieret i perioden fra med en stigning i årene Herefter har der været et svagt fald i den alkoholrelaterede dødelighed blandt ældre. For denne aldersgruppe udgør den alkoholrelaterede dødelighed 2,8 % af den samlede dødelighed. FIGUR Antal alkoholrelaterede dødsfald blandt ældre pr. 1. indbyggere, Antal pr. 1. indbyggere Alkoholrelaterede dødsfald, medvirkende dødsårsag (6 år og derover) Alkoholrelaterede dødsfald, tilgrundliggende dødsårsag (6 år og derover) Kilde. Dødsårsagsregisteret, Statens Serum Institut. De hyppigst forekommende alkoholrelaterede dødsårsager, hvor alkohol er angivet som den tilgrundliggende dødsårsag, blandt ældre er dødsfald som følge af alkoholbetinget skrumpelever, skadelig brug af alkohol og alkoholafhængighedssyndrom. Denne forekomst i alkoholrelaterede dødsfald svarer til den øvrige befolkning som helhed. Dødeligheden som følge af alkoholbetinget skrumpelever blandt ældre er efter en periode (24-29) med stigning i dødsfald faldet igen, jævnfør figur ALKOHOLSTATISTIK 21
12 FIGUR Antal dødsfald blandt ældre som følge af alkoholbetinget skrumpelever pr. 1. indbyggere, Antal pr. 1. indbyggere Kilde. Dødsårsagsregisteret, Statens Serum Institut. 11. ÆLDRE I BEHANDLING FOR ALKOHOLAFHÆNGIGHED resultater fra Det Nationale Alkohol behandlingsregister og Lægemiddelstatistikregisteret (6 år og derover) I 213 modtog 4.76 ældre medicin mod alkoholafhængighed og/eller modtog offentligt finansieret alkoholbehandling. Siden 28 er der en større andel af de ældre, der kommer i alkoholbehandling, jævnfør figur For de 6-74-årige ses en næsten konstant andel, der har været behandlet det seneste år (3.98 i 212 og 4.4 personer i 213). Derimod er der for de 7-84-årige tale om en jævnt stigende andel, der har været i alkoholbehandling (ca. 4 personer i 28 og ca. 7 personer i 213). Samlet set har en større andel af de ældre modtaget medicin mod alkoholafhængighed og/ eller modtaget offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 28 til 213. Denne udvikling dækker over, at en større andel kommer i offentligt finansieret alkoholbehandling, og at en større andel modtager medicin mod alkoholafhængighed (ca. 6 personer modtog offentligt finasieret alkoholbehandling i 28 mod ca. 1.4 i 213 og ca. 3. personer modtog medicin mod alkoholafhængighed i 28 mod 4. I 213). 81 ALKOHOLSTATISTIK 21
13 FIGUR Antal ældre, der modtager medicin mod alkoholafhængighed og/eller offentligt finansieret alkoholbehandling pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere år 7-84 år 8 år 6 år Kilde. Lægemiddelstatistikregisteret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, Statens Serum Institut. FIGUR Antal ældre, der modtager medicin mod alkoholafhængighed pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere år 7-84 år 8 år 6 år Kilde. Lægemiddelstatistikregisteret, Statens Serum Institut. 82 ALKOHOLSTATISTIK 21
14 FIGUR Antal ældre i offentligt finansieret alkoholbehandling pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere 2, 2 1, 1, år 7-84 år 8 år 6 år Kilde. Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, Statens Serum Institut. 83 ALKOHOLSTATISTIK 21
De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.
1 UNGE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser unges alkoholvaner i forhold til alkoholforbrug, debutalder, alkoholrelateret sygehuskontakt, alkoholrelateret død og de unges angivelse af negative oplevelser med
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data
ALKOHOLSTATISTIK 215 Nationale data Alkoholstatistik 215. Nationale data Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereAlkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data
Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereAlkohol i Danmark 2015
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alkohol i Danmark 2015 VANER, SKADER PÅ ANDRE OG HOLDNINGER 2015 Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen Alkohol i Danmark 2015. Vaner, skader
Læs mereKapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?
Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereNotat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget
Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereÆldres sundhed og trivsel
Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereJacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune
16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereFakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mere8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG
8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mere