23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

Transkript

1 Kl Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt så langt fra. Men så vil jeg spørge jer, lige som Jesus spurgte farisæerne: Hvis billede er der på mønten? Det er et billede af vores dronning, hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Og hvis I tager en af de danske pengesedler og ser nøje på den, så står der "Danmarks Nationalbank" på, og Nationalbankens direktør og bankens kasserer har sat deres underskrifter på den. Det betyder at vores penge egentlig slet ikke tilhører os. Vi har dem kun til låns. Pengene er et redskab vi har fået lov at bruge 1

2 for at vi kan handle med hinanden og have en måde at værdisætte hvad vi ejer. Med et fint ord kaldes penge nemlig et "betalingsmiddel". Men faktisk er vores sedler og mønter altså ikke vores penge. Mønten er Dronningens mønt. Sådan har vi jo også et udtryk der hedder "Kongens mønt" eller "Dronningens Mønt". Og alle vores fine pengesedler med billeder af danske broer, tilhører egentlig Nationalbanken. Derfor har man ikke lov at ødelægge penge, hverken mønter eller sedler. Dengang jeg var en lille dreng, boede jeg i nærheden af en jernbane. Min lillebror og jeg syntes det var så sjovt at snige os ind under hegnet langs med banen og lægge en 5-øre på togskinnerne. Så lå vi i skjul bag en busk og ventede, indtil det store, tunge damptog var kørt forbi. Så var kobbermønten mast så flad at man ikke længere kunne se hvad der stod på den. Men det er altså forbudt at gøre sådan, fordi pengene ikke er vores ejendom, men tilhører staten. De jødiske ledere havde længe prøvet på at få Jesus ned med nakken. De gjorde hvad de kunne for at blive af med ham. De var trætte af at han påstod at de ikke havde et ret forhold til Gud. Jesus fik mange af jøderne til at miste tilliden til deres ledere, så de risikerede at miste deres indflydelse. Derfor ville de nu én gang for alle stille Jesus stolen for døren. Så de prøvede at narre ham ved at stille ham et helt umuligt spørgsmål. I kender måske sådan nogle spørgsmål, hvor det er forkert, lige meget hvad man svarer. Fx hvis nogen spørger: "Slår du stadig din kone?" Siger du: "Ja", så er det ikke så godt, for man må ikke slå sin kone. Siger du: "Nej", så er det heller ikke så godt, for så har du dermed sagt, at du tidligere har slået hende, men at du nu er holdt op. De havde fundet på at spørge Jesus om man skulle betalte skat til kejseren. Lige meget hvad Jesus ville svare, ville han komme galt af sted med det. Hvis han sagde 'ja' til at betale skat til den romerske besættelsesmagt, ville han være en landsforrædder. For så havde han jo indirekte accepteret romernes besættelse af landet, for ingen havde naturligvis lov at tage skat af Guds udvalgte folk eller besætte det land som Gud havde givet jøderne til evig ejendom. Men hvis han derimod sagde 'nej', ville han være en oprører. Så ville 2

3 de så let som ingenting kunne gå til romerne og sige: Her er en mand, der opfordrer til oprør. Han siger at man ikke må give kejseren skat, og så ville romerne hurtigt gøre det af med ham. Jesus var så klog at han hverken svarede 'ja' eller 'nej'. Men han sagde til dem: "Vis mig skattens mønt!" På den måde fik han dem til at vise en af de mønter frem, som de selv rendte rundt med i lommen. Der er ikke sket det store i møntproduktionen siden Jesu tid. Hvis vi ser på danske, norske, svenske mønter, så er der billede af regenten (kongen eller dronningen) på mønterne. Og hvis vi ser på de andre europæiske landes euromønter, så er der også billeder af deres ledere på den ene side af mønterne, lige som der var på Jesu tid. Denaren havde et billede af kejseren i Rom, ligesom vores 10-kroner og 20-kroner har et billede af dronning Margrethe. Altså blev det Jesus der fik det sidste ord. Det var ham der fik dem bragt på glatis. For når de gik rundt med en mønt med et billede af en hedensk kejser, så var det jo dem der var i ledtog med romerne. Derfor sagde Jesus til dem at de bare skulle give kejseren hvad der var hans, altså den hedenske mønt, men at de på den anden side skulle give Gud hvad der var hans, nemlig sig selv og hele deres liv. Bedre svar kunne der ikke gives på det spørgsmål. Og der står da også at farisæerne undrede sig over hans svar og gik deres vej. Det lykkes altså ikke for dem at fange ham i ord, og de går undrende bort. Men med disse ord har Jesus jo givet os ganske god vejledning om, hvordan det er vi skal forholde os til vores øvrighed, som det også blev sagt i teksten fra Romerbrevet som blev læst fra alteret for lidt siden. Tilbage er så at finde ud af, hvad der egentlig er kejserens. Hvad vil det sige at give kejseren hvad kejserens er? Jeg vil nævne tre ting. At give kejseren hvad kejserens er, det vil for det første sige at være lydige mod vores øvrighed. Som vi hørte det fra alteret: "Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud." Det betyder ikke at vi skal være politisk enige med vores øvrighed eller synes godt om dét politiske styre som vi har for tiden. Nej der tales kun om 3

4 at vi skal være lydige mod vores øvrighed, fordi det er en ordning som Gud har givet os. Og så føjes der endda til: "Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod." Det vil sige, at hvis man ikke retter sig efter landets love, og fx snyder med skat og told, eller arbejder sort, eller hvordan det nu måtte være vi kan finde på at omgås landets love, ja, så er det altså ikke bare mennesker vi er ulydige imod, men Gud selv. Ofte handler kristne mennesker, som om de tror at det som myndighederne ikke opdager, det ser Gud heller ikke. Giv dem, I er skat skyldige, skat! Giv kejseren hvad kejserens er! Altså: Giv jeres øvrighed det I skylder den! Og det som vi skylder vores øvrighed, det er for det første at være lydige. For det andet så er det at give kejseren hvad kejserens er også at bede for vores øvrighed. Selvfølgelig har vi lov til at bede om en god øvrighed, men vi må ikke nøjes med at bede om en god øvrighed. Vi må også bede for vores øvrighed. Og det vil så sige, at bede for alle dem som på en eller anden måde er blevet betroet magt og indflydelse i vores samfund. Det drejer sig om vores dronning, og det drejer sig om vores politikere. Det er alle sammen folk der er blevet betroet ansvar og som derfor har brug for forbøn. For det tredje så er det, at give kejseren hvad kejserens er, at vi blander os i det der sker i vores samfund og erkender at det også er vores ansvar. Det er ikke sikkert at vi alle sammen skal være politikere, men vi kan i hvert fald ikke blande os helt uden om. Som enkeltpersoner skal vi med vores fornuft og indflydelse påvirke verdens gang i den lille del af verden hvor vi bor. Det vil fx sige at vi skal stemme i overmorgen til kommune- og regionsvalget! Som kirke må vi også tage del i samfundsdebatten og kritisere øvrigheden, hvis den lader hånt om de værdier, der er åbenbaret i Guds ord. Kirken skal ikke blande sig i om vi skal have en borgerlig eller en socialistisk statsminister, men den skal blande sig i om staten svigter den svage. Når det gælder det andet princip om at give Gud hvad Guds er, så er det oplagt at Jesus her tænker på skabelsesberetningen i 1. Mosebog. Dér står der nemlig at "Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem." (1. Mos. 1,27) 4

5 Mønten, denaren, har et billede af kejseren og tilhører altså ham. Vi er blevet til ved at blive skabt i Guds billede, og derfor tilhører vi Gud. Vi tror på, at hvert eneste menneske er skabt i Guds billede, uanset race. Vi er unikke, vi er enestående, vi er forskellige og dog, har vi det fælles, at vi ligner Gud vi er skabt i hans billede. Og i dåben har han sat sin indskrift på os og mærket os med korsets tegn "til et vidnesbyrd om at vi skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus", som det lyder ved dåben. Det er os som tilhører Gud, og det betyder at han vil, at vi skal leve som hans børn og tro på det som han har gjort for os, da han lod sin søn dø på et kors for at sone vores synd. Tænk engang hvor stort det er at vi er skabt i Guds billede! Næste gang du ser dig i et spejl, så glæd dig over, det du ser - for da ser du et billede af Gud. Når I kommer hjem, så prøv at stille jer op foran et spejl og se godt på den person, som I ser inde i spejlet. Tænk hvor stort det er at vi - til trods for at vi er små og svage mennesker - så ligner vi alligevel Gud! Lige som kejserens billede var på den mønt, Jesus så den dag, sådan er Guds billede altså på dig og mig, når vi ser os i spejlet. Når vi så hører Jesus sige: "Giv Gud, hvad Guds er!", så skal vi tænke på, hvor vigtigt det er, at vi giver os selv til Gud. Det lyder måske lidt indviklet, men meningen er, at vi skal huske at vi tilhører Gud, fordi vi er skabt i hans billede. Amen. 5