Baggrundsnotat til kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat til kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler"

Transkript

1 d Poul Schou (DØRS) Baggrundsnotat til kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler I dette notat beskrives mere detaljeret de beregninger i kapitlet Holdbarhed og finanspolitiske regler i Dansk Økonomi, forår 2017, der belyser betydningen af en række forskelle i forudsætningerne mellem regeringens og De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger og holdbarhedsberegninger. Såvel De Økonomiske Råd som regeringen laver mindst en gang årligt en opdateret langsigtet fremskrivning. De Økonomiske Råds fremskrivning er udarbejdet ved hjælp af den anvendte generelle ligevægtsmodel DREAM; indtil 2025 er de centrale makroøkonomiske variable og poster på den offentlige saldo dog hentet fra DØRs mellemfristede fremskrivning, foretaget ved hjælp af den makroøkonometriske konjunkturmodel SMEC. Regeringens langsigtede fremskrivning er foretaget ved hjælp af en særlig udgave af ADAM. Der er alene dermed en række modelmæssige forudsætninger til forskel på de to fremskrivninger. Dertil kommer en lang række konkrete forskelle i de eksogene antagelser der indlægges i begge fremskrivninger. På trods af de mange forskelle i detaljerne har DØRs og regeringens vurdering af den finanspolitiske holdbarhed ligget ret tæt op ad hinanden de sidste mange år, jf. tabel III.7 i Dansk Økonomi, efterår Der er dog væsentlige forskelle på saldoudviklingen i de to fremskrivninger. Overordnet er De Økonomiske Råds primære saldo mere positiv end regeringens indtil omkring 2070, hvorefter den i resten af fremskrivningen er mere negativ, jf. figur II.5 i Dansk Økonomi, forår Mens DØRs holdbarhedsindikator er på linje med regeringens (1,0 mod 0,9 pct. af BNP), overstiger saldoen som andel af BNP i DØR-fremskrivningen regeringens saldo med et helt pct.point i 2040 (for den primære saldo udgør forskellen 0,4 pct.point). I det følgende gennemgås en række forløb foretaget ved hjælp af DREAM hvor forudsætningerne i DØRs fremskrivning på en række felter gradvis er blevet ændret til at minde mere om de antagelser som regeringen anvender i sin langfristede fremskrivning. Som følge af forskellige modelforudsætninger mv. vil virkningerne på HBI og saldo af at ændre på en given antagelse ikke nødvendigvis være den samme i de to modeller, som det f.eks. må formodes at være tilfældet ved det nedenstående punkt 10. Ligeledes er virkningen af hver af de enkelte ændringer i nogen grad afhængig af rækkefølgen hvori ændringerne er foretaget. F17_disk_kap II_baggrundsnotat.docx

2 Antagelse HBI Årligt beløb Primær saldo i Saldo i 2040 (mia. kr.) DØR maj ,0 22-0,1 0,0 2. Eksklusive boligskatteaftale 3. Ændret fremskrivning til Intet nominalprincip for boliger 5. Intet nominalprincip for punktafgifter 6. Sund aldring i tre år (ikke seks) 7. Ændret kollektivt off. forbrug -0,1-3 +0,0 +0,1-0,3-6 -0,5-1,0 +0, ,0 +0,1 +0, ,2 +0,3-0,2-4 -0,1-0,1 +0, ,0-0,1 8. Energiafgiftsprovenufald -0,1-2 -0,0-0,0 a) 9. Ændret privat forbrugsandel 10. Ændrede offentlige investeringer -0,1-3 -0,1-0,1-0,0-1 +0,2 +0,3 11. Forrentning kontra 0,0 0 0,0-0,4 kursgevinster 12. Øvrige forskelle -0,0-2 +0,0-0,2 13. Danmarks Konvergensprogram ,9 19-0,3-1,0 Anmærkning: Tal i punkt 1 og 13 angiver niveauer, mens tal i punkt 2-12 angiver ændringer i forhold til det foregående punkt. Holdbarhedsindikator (HBI), primær saldo og saldo er målt som pct. af BNP, mens HBI målt som årligt beløb er beregnet i forhold til et strukturelt BNP-niveau i 2017 på mia. kr. Dekomponeringen følger i høj grad den tilsvarende øvelse i kapitel III i Dansk Økonomi, efterår 2016 og det tilhørende baggrundspapir, og de nedenstående punkter giver i de fleste tilfælde omtrent samme resultat. Der er dog også nogle forskelle. Således er forskellen i antagelser mht. nominalprincippet for ejendomsværdiskatten bortfaldet som følge af boligskatteaftalen i maj Samtidig var der i efteråret 2016 en forskel i antagelserne mht. børnefamilieydelse, hvor regeringen tidligere har forudsat, at denne blev indekseret med lønudviklingen (satsreguleringen), mens DØR har taget udgangspunkt i de lovfastsatte regler, ifølge hvilke ydelsen indekseres med den lavere prisregulering. Med KP17 følger regeringen nu også antagelsen om prisregulering, sådan at der ikke længere er nogen forskel mellem de to institutioner på dette punkt. Endelig er der nu en mindre forskel end tidligere i de to institutioners antagelser om privat forbrug og opsparing frem mod I sammenligningen i efteråret 2016 spillede denne forskel en ret stor rolle for opsparingen og dermed de offentlige skatteindtægter også efter Denne forskel er nu blevet betydelig mindre - 2 -

3 som følge af at DØR har nedjusteret den private forbrugsudvikling som andel af BNP i forhold til den mellemfristede fremskrivning i Dansk Økonomi, efterår Forløb eksklusive boligskatteaftale (forløb 2) Danmarks Konvergensprogram 2017 blev offentliggjort i april 2017 og medregner derfor modsat De Økonomiske Råds fremskrivning ikke konsekvenserne af boligskatteaftalen fra maj Derfor foretages i første omgang en korrektion af DØRforløbet i form af et alternativt forløb uden denne boligskatteaftale. Boligskatteaftalen medfører i den første årrække lavere boligskatter, bl.a. som følge af en rabat på ejendomsværdiskatten for mange eksisterende boligejere, men i DØRs fremskrivning forbedrer den netto de offentlige finanser i det lange løb, fordi udhulingen af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten samtidig afskaffes. DØR har hidtil indregnet en trendmæssig formindskelse af ejendomsværdiskatteprovenuet som følge heraf frem til I DØRs forløb trækker boligskatteaftalen dermed både i retning af et større underskud på saldoen i hængekøjeårene og en større beregnet overholdbarhed. Fjernes boligskatteaftalen fra det langsigtede forløb som i punkt 2, medfører det derfor en beskeden styrkelse af den offentlige saldo i 2040 på godt 1 promille af BNP, men svækker holdbarheden i samme størrelsesorden. Ændret fremskrivning til 2025 (forløb 3) DØRs mellemfristede fremskrivning frem til 2025 ekslusive boligskatteaftalen udviser et betydelig mere positivt forløb for den offentlige saldo end regeringens. Saldoen har således et overskud på 0,6 pct. af BNP og den primære offentlige saldo et overskud på 0,7 pct. af BNP i dette år mod henholdsvis -0,1 og 0,2 pct. i regeringsforløbet. Forskellen skyldes en række forskellige forhold, jf. Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 på Blandt de vigtige er, at den strukturelle beskæftigelse forudsættes at være højere i DØR-fremskrivningen, ikke mindst som følge af en antagelse om stigende arbejdstid. Man kan undersøge den isolerede effekt af forskellige forudsætninger på det mellemfristede sigt ved i DØRs langsigtede fremskrivning at erstatte de makroøkonomiske og offentlige saldo-forudsætninger fra DØRs eget mellemfristede forløb (eksklusive boligskatteaftalen) frem til 2025 med mellemfristede data fra regeringsfremskrivningen. Kort fortalt vil udviklingen frem til 2025 i så fald i alt væsentligt blive identisk med regeringens forudsætninger, mens antagelserne fra 2025 og frem bygger på DØRs almindelige beregningsforudsætninger for det lange sigt. Resultatet heraf (forløb 3) fremgår af punkt 3 i tabellen. I dette alternative forløb er HBI forværret med 0,3 pct. af BNP og 2040-saldoen forværret med 1,0 pct. af BNP. Den dårligere saldoudvikling kan i alt væsentligt henføres til de ændrede forudsætninger på mellemlang sigt (dvs. indtil 2025). Som nævnt udgjorde saldoforskellen i ,7 pct. af BNP og forskellen på den primære saldo i samme år ½ pct. af BNP. I 2040 er den - 3 -

4 primære saldoforskel mellem de to forløb faldet til knap 0,4 pct.point, men pga. den større rentebyrde i forløb 3 er saldoforskellen vokset til 1 pct. af BNP. På længere sigt indsnævres forskellen i den primære saldo yderligere, så den i 2100 udgør 0,2 pct. af BNP. Man kan tænke på holdbarhedsforskellen mellem de to forløb på 0,3 pct. af BNP som et vejet gennemsnit af forskellene i den primære saldo over hele tidshorisonten. Når den primære saldo i forløb 3 efterhånden forbedres relativt til forløb 2, skyldes det ikke mindst, at opsparingen er lidt større i forløb 3. Forskellen på det private forbrug og dermed opsparingen mellem De Økonomiske Råd og regeringens mellem- og langfristede fremskrivninger er dog langt mindre nu end i Dansk Økonomi, efterår Det skyldes primært, at den private forbrugsudvikling frem mod 2025 er nedjusteret relativt til BNP i Dansk Økonomi, forår Intet nominalprincip for boliger og punktafgifter og boliger (forløb 4 og 5) Som nævnt har DØRs lange fremskrivning indtil boligskatteaftalen i maj 2017 antaget at ejendomsværdiskatten er underlagt nominalprincippet og dermed efterhånden udhules i takt med inflationen. Dette opfattedes som den mest retvisende fortolkning af en videreførelse af princippet gældende/uændret politik, som en holdbarhedsberegning bør afspejle. Ligeledes er et fald i afgiftsprovenuet fra punktafgifter mv. (eksklusive energiafgifter) som følge af nominalprincippet indregnet indtil Regeringen indregner i modsætning hertil ikke nogen virkninger af nominalprincippet efter I forløb 4 og 5 vises derfor virkningen af at fjerne nominalprincippet for hver af disse to kategorier. Sammenlagt forbedrer det HBI med ½ pct. af BNP. Heraf kommer en tredjedel af forbedringen fra ophævelsen af nominalprincippet for ejerboliger. Sund aldring (forløb 6) Såvel DØR som regeringen indregner i deres fremskrivninger en besparelse på de offentlige sundhedsudgifter som følge af såkaldt sund aldring det fænomen at når levetiden stiger, bliver de gennemsnitlige årlige sundhedsudgifter pr. person i en given alder lavere for især de ældste befolkningsgrupper. En væsentlig årsag er at mange sundhedsudgifter er såkaldte terminaludgifter som bliver afholdt i forbindelse med den sygdom der ofte går forud for et dødsfald. Disse udgifter udskydes for den enkelte når levealderen stiger. Udover at teknikken i beregningen af betydningen af sund aldring er forskellig i de to opgørelser, har regeringen også et mere konservativt skøn for betydningen end DØR. DØR indregner en effekt for de sidste seks leveår før døden; det sker på baggrund af empiriske beregninger i Dansk Økonomi, efterår 2009, der påviste en sådan effekt på sundhedsudgifterne for en person op til seks år før døden. Datamaterialet i den pågældende undersøgelse gjorde det ikke muligt at undersøge betydningen af en endnu længere årrække; andre indikationer tyder imidlertid på at der også er en effekt endnu længere tilbage, hvorfor den anvendte antagelse i sig selv ventes at undervurdere - 4 -

5 betydningen af sund aldring og dermed i nogen grad at overvurdere udviklingen i de demografisk betingede sundhedsudgifter, jf. Dansk Økonomi, efterår 2009, s Regeringen indregner kun effekter af sund aldring i de sidste tre leveår inden døden. For at undersøge virkningen af forskelle i antagelserne på dette område anvender forløb 6 forudsætningerne i DREAM-gruppens eget grundforløb, der i stil med regeringen også opererer med effekter fra sund aldring i (kun) tre år inden døden 1. Det medfører en forringelse af HBI på 0,2 pct. af BNP eller knap 4 mia. kr. at antage at afstanden til døden kun påvirker sundhedsproblemerne og dermed -udgifterne i de sidste tre år af livet. Ændret kollektivt offentligt forbrug (forløb 7) Det kollektive offentlige forbrug omfatter de dele af det offentlige forbrug der ikke kan henføres til serviceydelser der tildeles konkrete individer. Det gælder funktioner som politi, retsvæsen, forsvar og administration. I 2016 udgjorde det kollektive offentlige forbrug 29 pct. af det samlede offentlige forbrug. Resten, det individuelle offentlige forbrug (især udgifter til uddannelse, sundhed og sociale ydelser), kan henføres til bestemte individer. I DØRs fremskrivning udgør det kollektive offentlige forbrug en konstant andel af BNP efter 2025 (andelens niveau fastlægges dermed af den mellemfristede fremskrivning). Regeringen antager i modsætning hertil at det kollektive offentlige forbrug stiger dels i takt med produktivitetsvæksten, dels i takt med befolkningen. Denne forskel i antagelser medfører i sig selv en forskel mellem de to fremgangsmåder i den beregnede holdbarhedsvirkning af stød der påvirker BNP uden at ændre befolkningsstørrelsen eller den eksogene produktivitetsvækst i modellen (f.eks. ændringer i erhvervsfrekvenser eller arbejdstid). Virkningen af sådanne ændringer vil alt andet lige være større hos regeringen end hos DØR fordi det kollektive offentlige forbrug hos DØR vil tilpasse sig det anderledes BNP-niveau modsat i regeringens beregning. I fremskrivningen stiger BNP mindre end summen af befolknings- og produktivitetsvæksten i perioden (omtrent sammenfaldende med den nedadgående del af hængekøjen). Derfor forværres 2040-saldoen i forløb 7. Efter 2040 er situationen imidlertid omvendt: På længere sigt stiger BNP hurtigere end summen af befolknings- og produktivitetsvæksten, og derfor forbedres den finanspolitiske holdbarhed som følge af regeringens antagelse. Udover svingninger i forholdet mellem små og store årgange på arbejdsmarkedet har indekseringsreglerne for tildeling af efterløn og folkepension her en hovedrolle, idet disse ifølge antagelserne fører til at befolkningen tilbringer en stigende andel af livet på arbejdsmarkedet. 1 Selvom De Økonomiske Råd anvender DREAM-modellen i udarbejdelsen af DØRs lange fremskrivning, er antagelserne hos DØR ikke på alle punkter de samme som i det grundforløb, DREAM-gruppen selv offentliggør. Forudsætningerne om sund aldring er netop et af de områder hvor der er forskelle mellem de to institutioners konkrete antagelser

6 Lavere energiafgiftsprovenu (forløb 8) I regeringens lange fremskrivning antages et lavere provenu fra energiafgifter i fremskrivningen, som skal afspejle dels løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget og dels energiaftalen fra I DØRs fremskrivning indregnes ikke nogen særlig trend i energiforbruget efter I DREAM-gruppens eget grundforløb indlægges derimod et strukturelt fald i energiafgifterne der er udformet med henblik på at afspejle regeringens fald i energiafgiftsprovenuet. 3 Forløb 8 illustrerer derfor konsekvenserne af at indlægge DREAMs antagelser på dette punkt i DØR-forløbet. De lavere offentlige indtægter forringer HBI med 0,1 pct. af BNP. Saldoen i 2040 forringes med knap ½ promillepoint. Ændret privat forbrugsandel (forløb 9) I forløb 3 og alle de efterfølgende forløb blev det antaget at det private forbrug som andel af BNP følger regeringsfremskrivningen indtil Efter 2025 er der imidlertid stadig forskelle i udviklingen i det private forbrug. I DREAM, som er en overlappende generationsmodel med eksplicit optimerende adfærd, fremkommer det samlede private forbrug som et resultat af de forskellige generationers forbrugsbeslutning over livet. Denne vil igen afhænge af husholdningernes præferencer, sammensætning (f.eks. antallet af børn), forventninger til fremtidig indkomst og realrenten efter skat. I regeringens fremskrivning fremskrives det samlede private forbrug på mere enkel vis. Det medfører at det private forbrugs BNP-andel udvikler sig forskelligt efter 2025 i de to forløb. I forløb 9 er beregnet konsekvenserne af at antage at det private forbrugs BNP-andel følger regeringens forudsætninger 50 år længere frem i tiden, altså frem til Det medfører en forværring af såvel HBI som 2040-saldoen i størrelsesordenen en promille af BNP. Ændrede offentlige investeringer (forløb 10) De offentlige investeringer udvikler sig forskelligartet i de to forløb. I DREAM og dermed i DØR-fremskrivningen antages det at K/Y-forholdet i den offentlige sektor holdes konstant dvs. at den offentlige sektors (netto-)kapitalapparat vokser i samme takt som sektorens bruttoværditilvækst. Da bruttoværditilvæksten næsten udelukkende anvendes til offentligt forbrug, er dette stort set ensbetydende med at det offentlige kapitalapparat følger det offentlige forbrug. De offentlige investeringer residualbestemmes ud fra dette princip og de anvendte nedslidningsrater for kapital. Ifølge KP17 fremskrives de offentlige investeringer hos regeringen ud fra følgende 2 Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion, som afspejler løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget samt energiaftalen fra Danmarks Konvergensprogram 2017, s I 2011-fremskrivningen indregnes for første gang et vigende skatteprovenu fra energiafgifterne som følge af effektiviseringer af energibenyttelse samt skift mod ikke fossile energiformer Det vigende afgiftsprovenu er modeleret som et årligt ekstra tab i afgiftsprovenu svarende til 0,48 procent af basisårets provenu fra energiafgifter. Dette giver en langsigtet provenu fra energiafgifter i samme størrelsesorden som antaget i Finansministeriets fremskrivninger. DREAM: Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011, s

7 princip: De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så væksten i den offentlige kapitalbeholdning (brutto, effektivitetskorrigeret) er lig med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttoværditilvæksten i den offentlige og private sektor. I sammenvejningen vægter offentlig BVT 70 pct. og privat BVT 30 pct. Den private andel afspejler de offentlige investeringer, der er rettet mod infrastruktur mv. (KP17 s. 62). I forløb 10 udgør de offentlige investeringer som andel af BNP samme størrelse som i KP17 frem til Det medfører en svag holdbarhedsforringelse (på knap 1 mia. kr.), men en forbedring af saldoen i 2040 på 0,3 pct. af BNP. Forrentning kontra kursgevinster (punkt 11) I DØR-fremskrivningen beregnes nettorenteudgifterne på den offentlige gæld som 4,75 pct. af nettogælden ultimo året før. Dette svarer til en implicit antagelse om at såvel offentlige aktiver som passiver forrentes med 4,75 pct. I regeringens fremskrivning er det samlede afkast på offentlige aktiver og offentlige passiver også indbyrdes lige store og næsten af samme størrelsesorden som i DØR-fremskrivningen, idet det langsigtede renteniveau (på 10-årige statsobligationer) er 4,5 pct. Imidlertid antages det for aktivernes vedkommende at det direkte afkast i form af renter og udbytter er 1 pct.point lavere, mens der til gengæld er et afkast i form af årlige omvurderinger (kursgevinster) på tilsvarende 1 pct. af aktivernes værdi. For udviklingen i nettogælden og beregningen af finanspolitikkens holdbarhed er det ligegyldigt om afkastet på aktiverne falder i form af renter og udbytter eller i form af kursgevinster. For den officielle beregning af saldoen er der imidlertid en klar forskel idet kursgevinster og -tab ikke indgår i saldoen i modsætning til direkte renter og udbytter. Regeringens antagelse på dette punkt påvirker derfor ikke HBI, men den forringer saldoen. Da regeringen antager at de offentlige aktiver på lang sigt vil udgøre 40 pct. af BNP, svarer forskellen i det lange løb til en saldoforringelse på 0,4 pct. af BNP. De offentlige aktiver er en sammensat masse. Henved halvdelen udgøres af aktier og ejerandele i en række virksomheder fra Danmarks Nationalbank til kommunale forsyningsselskaber. Derudover omfatter aktiverne bl.a. statens indestående på bankkonti (primært i Nationalbanken) samt obligationer (bl.a. gennem Den Sociale Pensionsfond) og lån og tilgodehavender hos virksomheder og borgere. Størstedelen af ejerandelene består af unoterede aktier, hvor kursgevinster og -tab ikke kan opgøres direkte. Danmarks Statistik beregner omvurderinger i de finansielle regnskaber som indgår i Nationalregnskabet, ud fra en antagelse om at kursen på de unoterede aktier følger kursen på tilsvarende noterede aktier eller alternativt den indre værdi i selskaberne. I perioden var de gennemsnitlige omvurderinger for de offentlige aktiver i Nationalregnskabets finansielle konti 2 pct. årligt. Ud fra de officielle historiske nationalregnskabstal virker det derfor som en rimelig antagelse at der også fremover vil være systematiske kursgevinster på de offentlige aktiver (ligesom der også har været omvurderinger på passivsiden, omend i mindre omfang). Det er dog - 7 -

8 rimeligt at forestille sig at omvurderingerne vil være af et lavere omfang end i den nævnte 20-årsperiode, hvor der har været et langvarigt rentefald. Dette rentefald vil i sig selv give tendens til positive omvurderinger, der ikke vil være af tilsvarende størrelsesorden i en langsigtsligevægt med et konstant renteniveau. Øvrige forskelle (punkt 12) Et forløb hvor alle de ovenstående antagelser er indlagt, vil resultere i en HBI på 0,9 pct. af BNP og et underskud på saldoen i 2040 på 0,8 pct. af BNP. Til sammenligning har regeringsforløbet Konvergensprogram 2017 en HBI på 0,9 pct. og et underskud på 1,0 pct. af BNP. Alle de resterende forskelle i forudsætninger tilsammen mellem det tilpassede DØR-forløb og regeringsforløbet medfører altså ingen nævneværdige ændringer i HBI, men en lille forværring af saldoen i de værste hængekøjeår. Blandt forskelle i øvrige forudsætninger kan nævnes at regeringens vækstrate og realrente begge er ca. ¼ pct.point lavere end DØRs antagelser på lang sigt. De to fremskrivninger benytter heller ikke den helt samme underliggende befolkningsfremskrivning; DØR benytter DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra maj Derudover er der en række andre forskelle i antagelserne mht. bl.a. udviklingen i indkomstskatter, bruttorestindkomst, offentligt forbrug og overførselsindkomster

Baggrundsnotat til Finanspolitisk holdbarhed. Dansk Økonomi, forår Formandskabet

Baggrundsnotat til Finanspolitisk holdbarhed. Dansk Økonomi, forår Formandskabet Baggrundsnotat til Finanspolitisk holdbarhed Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet d. 25.05.2018 Baggrundsnotat til kapitlet Finanspolitisk holdbarhed I dette notat beskrives mere detaljeret de beregninger

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Baggrundsnotat til kapitlet Langfristet finanspolitisk holdbarhed

Baggrundsnotat til kapitlet Langfristet finanspolitisk holdbarhed d. 10.10.2016 Poul Schou (DØRS) Baggrundsnotat til kapitlet Langfristet finanspolitisk holdbarhed I dette notat beskrives mere detaljeret en række af de beregninger foretaget ved hjælp af DREAM-modellen,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019

Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018

Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Analyse 29. maj 2017 Den finanspolitiske regning i børneværelset Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Finansministeriet har i forbindelse med Konvergensprogram 2017 (KP17) indført et supplerende, generationsneutralt

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug

Læs mere

KAPITEL III LANGSIGTET FINANSPOLITISK HOLDBARHED

KAPITEL III LANGSIGTET FINANSPOLITISK HOLDBARHED KAPITEL III LANGSIGTET FINANSPOLITISK HOLDBARHED III.1 Indledning Ny langsigtet fremskrivning og holdbarhedsberegning De offentlige finanser vurderes at være sunde og robuste De foregående kapitler har

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

KAPITEL II HOLDBARHED OG GENERATIONS- FORDELING

KAPITEL II HOLDBARHED OG GENERATIONS- FORDELING KAPITEL II HOLDBARHED OG GENERATIONS- FORDELING II.1 Indledning Gavnligt, at finanspolitikken tager langsigtede hensyn Hængekøjen i saldoen efter 2020 bliver vigtig problemstilling Naturligt at drøfte

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

KAPITEL II FINANSPOLITISK HOLDBARHED

KAPITEL II FINANSPOLITISK HOLDBARHED KAPITEL II FINANSPOLITISK HOLDBARHED Dansk Økonomi, forår 2018 KAPITEL II FINANSPOLITISK HOLDBARHED RESUME I kapitlet præsenteres en langsigtet fremskrivning af Danmarks økonomi og finanspolitik. I fremskrivningen

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018

Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Oversigt over resuméer

Oversigt over resuméer Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk

Læs mere

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

HOLDBAR FINANSPOLITIK

HOLDBAR FINANSPOLITIK KAPITEL II HOLDBAR FINANSPOLITIK II.1 Indledning Ny langsigtet fremskrivning og beregning af holdbarheden Mellemfristede planer og holdbarhedsberegninger har haft gavnlig effekt I kapitel I blev præsenteret

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D Samfundsøkonomiske konsekvenser af differentieret tilbagetrækning 1 2. september 219 1. Indledning Der fortages en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at give ufaglærte og erhvervsuddannede

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en

Læs mere

KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED. III.1 Indledning

KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED. III.1 Indledning KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED III.1 Indledning Udsigt til store offentlige underskud i fravær af tiltag Den aktuelle økonomisk-politiske debat handler i høj grad om udfordringerne

Læs mere

KAPITEL III LANGSIGTEDE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER. III.1 Indledning

KAPITEL III LANGSIGTEDE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER. III.1 Indledning KAPITEL III LANGSIGTEDE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER III.1 Indledning Ny langsigtet fremskrivning og beregning af holdbarheden Finanspolitikken vurderes at være holdbar for første gang i Det Økonomiske

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Dansk Økonomi, forår 2018

Dansk Økonomi, forår 2018 Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de offentlige

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere