Social ulighed og alkohol
|
|
|
- Andreas Klausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010
2 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed og genstandsgrænser
3 Danmark og andre lande Hor stort er alkoholproblemet i Danmark sammenlignet med andre lande målt ved dødeligheden af levercirrose?
4 Dødeligheden af levercirrose, mænd, år. Aldersstandardiserede rater pr ?
5 Dødeligheden af levercirrose, kvinder, år. Aldersstandardiserede rater pr ?
6 Levercirrose. Danmarks placering blandt 20 OECD lande. Mænd - kvinder Top Bund Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004
7 Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Hvilken betydning har alkohol målt på en lang række helbredsmål sammenlignet med andre risikofaktorer Danmark fra nu af
8 Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Fysisk inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
9 Årligt antal hospitalsindlæggelser relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Stofmisbrug Arbejdsulykker Mænd Kvinder Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
10 Årligt antal skadestuebesøg relateret til forskellige risikofaktorer Hjemme- og fritidsulykker Arbejdsulykker Mænd Kvinder Trafikulykker Alkohol Stofmisbrug Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
11 Årligt antal ambulante besøg relateret til forskellige risikofaktorer Alkohol Mænd Kvinder Usikker sex Stofmisbrug Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
12 Årligt antal førtidspensioner relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Psykisk arbejdsbelastning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Mænd Kvinder Overvægt Alkohol Ingen hjælp fra andre Træffer sjældent familie Stofmisbrug Usikker sex Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
13 Årligt antal kontakter (i 1000) til alment praktiserende læge relateret til forskellige risikofaktorer Kort uddannelse Rygning Fysisk inaktivitet Mænd Kvinder Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Ingen hjælp fra andre Træffer sjældent familie Alkohol Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
14 Årligt antal sygefraværsdage (i 1000) relateret til forskellige risikofaktorer Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Rygning Mænd Kvinder Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
15 Konsekvenser af alkohol - alder Hvordan er aldersfordelingen for de helbredsmæssige konsekvenser af alkohol?
16 Alkoholrelaterede dødsfald pr. år Antal (M 2.161, K 851) 600 M K % af alle dødsfald (M 7,6%, K 2,9%) M K Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
17 Alkoholrelaterede indlæggelser pr. år Antal (M , K 8.973) 6000 M K % af alle indlæggelser (M 3,7%, K 1,6%) M K Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
18 Alkoholrelaterede skadestuebesøg pr. år Antal (M 6.669, K 2.936) 1800 M 1500 K % af alle skadestueb. (M 1,2%, K 0,7%) 3,0 2,5 M K , ,5 1, ,5 0 0, Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
19 Alkoholrelaterede ambulante besøg pr. år Antal (M , K ) M K % af alle ambulante (M 1,2%, K 0,7%) M K Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
20 Alkoholrelaterede førtidspensioner pr. år Antal (M 426, K 146) 200 M K % af alle førtidspens. (M 6,1%, K 1,8%) 10 M K Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
21 Alkohol og økonomi Hvilken betydning har alkohol målt på en lang række mål for økonomiske omkostninger sammenlignet med andre risikofaktorer?
22 Sundhedsvæsenets omkostninger (i mio kroner) relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Alkohol Psykisk arbejdsbelastning Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Arbejdsulykker Stofmisbrug Mænd Kvinder Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
23 Produktionstabsomkostninger (i mio kroner) relateret til forskellige risikofaktorer beregnet ved human kapital metoden Rygning Kort uddannelse Psykisk arbejdsbelastning Fysisk inaktivitet Alkohol Overvægt Stofmisbrug Forhøjet blodtryk Trafikulykker Træffer sjældent familie Hjemme- og fritidsulykker Arbejdsbetingede lidelser Ingen hjælp fra andre Passiv rygning Usikker sex For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsulykker Mænd Kvinder Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
24 Produktionstabsomkostninger (i mio kroner) relateret til forskellige risikofaktorer beregnet ved friktionsmetoden Kort uddannelse Rygning Fysisk inaktivitet Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Forhøjet blodtryk Stofmisbrug Arbejdsbetingede lidelser Træffer sjældent familie Hjemme- og fritidsulykker Passiv rygning Trafikulykker For meget mættet fedt For lidt frugt og grønt Usikker sex Arbejdsulykker Mænd Kvinder Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
25 Social ulighed og genstandsgrænser Hvem overskrider genstandsgrænserne? Årstal køn uddannelse Hvordan er den sociale ulighed og har den ændret sig over tid?
26 Datamateriale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Interviewundersøgelser af nationalt repræsentativt udsnit af voksne danskere Oplysninger om bl.a. sundhedsadfærd, sygelighed, sygdomskonsekvenser
27 Andel, der har overskredet genstandsgrænsen Efter køn og alder Mænd Kvinder Procent Procent år år år 65 år år år år 65 år Kilde: Ekholm et al, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed
28 Andel, der har overskredet genstandsgrænsen Efter køn og uddannelse 20 Mænd Kvinder Procent Procent Kort Mellem Lang 0 Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Kilde: Ekholm et al, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed
29 Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (1) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede
30 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd i 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
31 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd i 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
32 Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (2) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre
33 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
34 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, kvinder, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
35 Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (3) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede
36 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
37 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, kvinder, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
38 Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (4) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede (45+) mindre social ulighed (45+)???
39 Mål for social ulighed hvor langt fra gennemsnittet - tager hensyn til gruppestørrelse Vi bruger koncentrationsindekset Relativt RCI Absolut ACI værdier mellem 0 og 1 små værdier lille ulighed store værdier stor ulighed
40 Koncentrationsindeks. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010
41 Koncentrationsindeks. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010
42 Koncentrationskurven. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010
43 Koncentrationskurven. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010
44 Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (5) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede (45+) mindre social ulighed (45+)???
45 Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede (45+) mindre social ulighed (45+)
46 Til slut (1) Alkohol i Danmark Mange dødsfald Mange helbredsrelaterede belastninger Store økonomiske udgifter
47 Til slut (2) Overskridelse af genstandsgrænsen Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede blandt ældre Mindre social ulighed blandt ældre i 2005 end i 1994 (fordi flere lavt uddannede overskrider genstandsgrænsen)
48 Tak fordi jeg måtte komme
49
50 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd, Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
51 Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, kvinder, Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Skævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Den nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen
FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet
Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet
Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Tre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Det indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?
Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge
Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik
Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Udfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Hvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2014 Mænd Kvinder Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske mænd
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu
Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Sund i Naturen konference 2018 Middellevetid
5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Bilag 1 Identifikation af områder med de største sundhedsmæssige udfordringer
Notat Emne: Identifikation af områder med de største sundhedsmæssige udfordringer Til: Kopi: til: Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER
Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen
Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD
Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum
Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link
Notat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
nud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
e e erru o h i h el vidsen nud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE
SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under
Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Hvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Hvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?
Alkohol Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling
Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg
Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.
Forskning og myndighedsbetjening
Forskning og myndighedsbetjening Knud Juel FCFSs 50-års jubilæum Glostrup, 3. april 2014 Syddansk Universitet Kan I huske 1964? Hippy Hippy Shake/Swinging Blue Jeans Long Tall Sally/The Beatles Oh, Pretty
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne
Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Social ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse
Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet
Forebyggelse i Danmark
Forebyggelse i Danmark Morten Grønbæk Direktør Side 1 Udfordringen Middellevetid Politik - Kommissionen Rammerne efter kommunalreformen Det er synd for patienten Forsknings-praksis samarbejde Side 2 80
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi