Notat 3 Afsluttende opsamling

Transkript

1 Februar 2014 Virksomhedscentre og ressourceforløb - pilotprojekt i 8 kommuner Notat 3 Afsluttende opsamling - 1 -

2 INDHOLD Intro Perspektivering af erfaringerne fra pilotprojektet Opsamling af indsatsen i pilotprojektet... 5 a. Virksomhedssamarbejde omkring virksomhedscentre G b. Opkvalificering af virksomhedsmentorerne... 8 c. Den interne organisering - herunder bl.a. visitationsflow d. Arbejdet med borgerinddragelse og motivation Praktikforløb i virksomhedscentre generation De 20 borgere i ressourceforløb i praktik Udvikling i praktikforløbene De 69 personer fra risikogruppen i praktik Udvikling i praktikforløbene Bilag Kontrakt for et virksomhedscenter generation 2, Kalundborg Invitation til netværksmøde for virksomheder, Horsens Program for mentoruddannelse, Kalundborg Logbog for borgeren, Lyngby-Tårbæk - 2 -

3 Intro Dette notat 3 er en afsluttende opsamling på pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb. Formålet med notatet er at opsamle og gøre status efter 1 års udvikling og implementering af virksomhedscentre, generation 2 - som en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen for personer i ressourceforløb eller for personer i risiko for at skulle i ressourceforløb - i de medvirkende kommuner. Notatet består af 3 afsnit: 1. Perspektivering af erfaringerne fra pilotprojektet 2. Opsamling af indsatsen i pilotprojektet i de 9 kommuner: o Virksomhedssamarbejdet omkring virksomhedscentre generation 2 o Opkvalificering af virksomhedsmentorerne til arbejdet med den nye målgruppe o Den interne organisering - herunder bl.a. visitationsflow o Arbejdet med borgerinddragelse og motivation 3. Beskrivelse af 89 virksomhedspraktikker i virksomhedscentre generation 2 - de 20 for personer i ressourceforløb og de 69 for personer i risiko for at skulle i ressourceforløb - samt en opgørelse af progressionen for de kandidater, der har været mere end 1 måned i praktik i et virksomhedscenter. Samt 4 bilag: Kontrakt for et virksomhedscenter generation 2, Kalundborg Invitation til netværksmøde for virksomheder, Horsens Program for mentoruddannelse, Kalundborg Logbog for borgeren, Lyngby-Tårbæk Der er i april 2013 udarbejdet et notat 1 om opstart af pilotprojektet, bl.a. koblingen mellem rehabiliteringsteam og virksomhedsindsats, valg af virksomheder o.a.. I delnotat 1 indgår også interviews med 10 virksomheder, der har sagt ja til at være virksomhedscentre generation 2. I juni er udarbejdet en status - et øjebliksbillede af de behandlede sager i rehabiliteringsteams i de 8 kommuner - særligt om beskæftigelsesperspektivet i ressourceforløb. Her indgår 12 indsatsplaner. Der er i oktober 2013 udarbejdet en status med en foreløbig opsamling af etablering af virksomhedssamarbejdet om generation 2 virksomhedscentre samt en opgørelse af de første 72 igangsatte praktikker i disse virksomhedscentre. 8 kommuner deltog i pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb, som blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i december 2012 med DISCUS som projektledelse. Kommunerne skulle i det første 1 år efter FØP-Fleks reformens ikrafttræden - medvirke til hurtigst muligt at opnå viden og best practice om: oprettelse af nye og/eller udvikling af eksisterende virksomhedscentre specifikt til borgere i ressourceforløb og/eller borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb (kaldet virksomhedscentre, generation 2) - 3 -

4 udvikling og kvalificering af en sammenhængende indsats for målgruppen forud for og parallelt med et virksomhedscenterforløb hvordan virksomhedscentre kan bidrage til at fastholde og udvikle arbejdsevnen i forhold til det individuelle beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er opsat for borgere i målgruppen. I hele projektperioden skulle de 8 kommuner løbende bidrage med gode eksempler på brug af virksomhedscentre, generation 2 til målgruppen samt bidrage til udvikling af nye redskaber og metoder. De 8 kommuner var: Brøndby, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Vejle og Vesthimmerland. Udvælgelse af kommunerne skete på baggrund af en status på alle kommuners brug af virksomhedscentre, via en rundringning i december De 8 kommuner er blandt de kommuner, som er længst fremme i brug af virksomhedscentre i den beskæftigelsesrettede indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb blev påbegyndt december En kommune - Brøndby - valgte fra oktober at trække sig fra pilotprojektet, da de ikke mente at kunne leve op til kravene i projektet. 1. Perspektivering af erfaringerne fra pilotprojektet Pilotprojektet har til fulde levet op til sit formål med at opnå viden og best practice om at bruge virksomhedscentre generation 2 som beskæftigelsestilbud i en sammenhængende indsats for borgerne i målgruppen - personer i ressourceforløb samt personer i risiko for at skulle i ressourceforløb. Den nye viden er allerede fra foråret 2013 blevet anvendt som led i udvikling, design og forberedelse hos Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne af projektet Virksomhedscentre generation 2, der fra 1.januar 2014 til 31. december 2015 foregår i 26 jobcentre landet over. Den nye viden og best practice er formidlet direkte til landets øvrige jobcentre på regionale informationsmøder i august 2013 i form af mundtlige oplæg fra DISCUS og fra 4 af jobcentrene i pilotprojektet. To notater fra hhv. april og oktober er tilgået jobcentrene med konkrete løsninger til virksomhedssamarbejdet omkring virksomhedscentre generation 2, til virksomhedsmentoruddannelse, til forbindelse mellem rehabiliteringsteamet og virksomhedsindsatsen o.a.. Endelig er cases med borgere i praktik i virksomhedscentre generation 2 med beskrivelse af arbejdsopgaver, arbejdstid, parallel indsatser o.a. tilgået såvel jobcentre som regioner og styrelse. Cases til illustration af en beskæftigelsesindsats for de to målgrupper - borgere i ressourceforløb samt borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb. Sidst er de konkrete erfaringer fra arbejdet med at anvende virksomhedscentre generation 2, som led i en målrettet sammenhængende koordineret indsatsindsats sammen med de beskrevne cases, blevet præsenteret på workshops for 460 koordinerende sagsbehandlere for borgere i ressourceforløb i oktober-november som led i en anden opgave for styrelsen. Med kontanthjælpsreformens ikrafttræden 1.januar 2014 vil der ydermere efterspørges erfaringer fra pilotprojektet. Det vil selvfølgelig særligt ske for de 26 jobcentre, der er ud

5 valgt til at deltage i Virksomhedscentre generation 2 - men også landets øvrige jobcentre vil kunne inspireres af erfaringerne fra pilotprojektet, hvad angår en målrettet koordineret indsats for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere frem mod job eller uddannelse. 2. Opsamling af indsatsen i pilotprojektet Denne afsluttende opsamling af indsatsen sker indenfor fire temaer: a. Virksomhedssamarbejdet omkring virksomhedscentre generation 2 b. Opkvalificering af virksomhedsmentorerne til arbejdet med den nye målgruppe c. Den interne organisering - herunder bl.a. visitationsflow d. Arbejdet med borgerinddragelse og motivation Under hvert tema gives en kort introduktion til indsatsen i de medvirkende jobcentre set under et, derefter gives et par eksempler fra de jobcentre, der er kommet længst med den pågældende indsats - og hvor der er mest viden og best practice at trække på. a. Virksomhedssamarbejde omkring virksomhedscentre G2 Både i Notat 1 og Notat 2 fra oktober er der samlet ret deltaljeret op på, dels hvordan samarbejdet med virksomhederne er startet (Notat 1), og dels hvordan det har udviklet sig i løbet af de første 9 måneder af pilotprojektet (Notat 2). Afslutningsvist efter 1 år kan konkluderes, at: det er fortrinsvist virksomheder, der allerede havde virksomhedscentre (generation 1), der i løbet af 2013 er blevet til virksomhedscentre generation 2 - kun få nye virksomheder er kommet til virksomhederne er generelt positive ifht. at tage den nye opgave på sig, men de ønsker som oftest ikke, at alle pladser i virksomhedscentret bliver til generation 2. Derfor indgår jobcentret typisk en aftale med virksomheden om, at der er flere målgrupper i virksomhedscentret - den kendte målgruppe (på generation 1 pladser) og den nye målgruppe (på generation 2 pladser) jobcentrene har blandt deres virksomhedscentre generation 1 udvalgt de virksomheder, der egner sig til at få generation 2 pladser. Disse virksomheder er karakteriseret ved: o plads til individuelle og længerevarende løsninger o en bred vifte af opgaver (med plads til progression), uopdyrkede arbejdsopgaver o indstillede på at justere i opgaveplanlægning, fx ved hyppigt fravær o positive over for, at praktikkerne er på få timer per uge o virksomhedsmentorerne er parate til nye udfordringer - og at blive klædt på dertil o virksomhederne ser gode perspektiver i længerevarende praktikforløb

6 et vigtigt kriterium i valg af virksomheder har desuden været erfarne virksomhedsmentorer. Fx mentorer, som er særligt gode til at arbejde med unge eller med misbrugere ud over disse hensyn har jobcentrene skelet til fordeling på brancher og på geografi ifht. borgernes bopæl - samt til de hidtidige erfaringer med brug af det enkelte virksomhedscenter. Nogle af jobcentrene har brugt anledningen til at lave et serviceeftersyn af deres virksomhedscentre for at vurdere, om der evt. skulle ændres i aftalen med virksomheden eller aftalen evt. helt skulle ophøre, hvis målene ikke er blevet indfriet. Processen fra den første kontakt til virksomhederne om generation 2 i begyndelsen af 2013 frem til udgangen af året - hvor der er indgået kontrakter og er startet kandidater op i virksomhedspraktik på generation 2 pladser - kan illustreres af disse eksempler. EKSEMPLER Kalundborg Kalundborg havde ved opstart af pilotprojektet 24 virksomhedscentre med ca. 70 pladser Jobcentret kom hurtigt godt fra start med at få etableret de første aftaler med virksomheder om generation 2 pladser på to af de eksisterende virksomhedscentre: Kvickly Kalundborg og Plejecenter Høng (se Notat 1) Projektlederen for pilotprojektet sad i virksomhedsteamet og var dermed selv med til at kickstarte aftalerne om virksomhedscentre generation 2 Kalundborg udarbejdede en flyer til deres virksomhedscentre generation 1, der kort forklarer om ressourceforløb og muligheden for at blive et virksomhedscenter generation 2 (se notat 2) Jobcentret afholdt informationsmøde i september med deltagelse af 23 virksomhedsledere og virksomhedsmentorer ud af de 26 inviterede fra virksomhedscentre generation 1 o o o o Årsagen til det høje fremmøde var, at projektlederen ringede rundt til virksomhederne efter invitationen var sendt ud og mindede dem om vigtigheden af mødet På mødet blev den nye målgruppe og kommunens nye mentoruddannelse for virksomhedscentre generation 2 præsenteret. Samtidig gav man information om reformen, om ressourceforløb og om arbejdet med mål og delmål Mødet blev en stor succes, alle deltagere var meget positive Jobkonsulenterne deltog også i mødet, så de efterfølgende kunne arbejde videre med de virksomheder, som de har kontakten til - om at få generation 2 pladser Der blev udarbejdet en ny kontrakt til de virksomheder, som gerne vil bidrage med generation 2 pladser. Kontrakten skal også anvendes i det nye projekt. Se bilag for kontrakt.. Udfordringen hos Kalundborg har således ikke ligget i virksomhedssamarbejdet og etablering af generation 2 pladser, men har siden vist sig i visitation af borgere til virksomhedscentrene. Denne udfordring har man forsøgt at løse - fra januar 2014 med deltagelse i projekt Virksomhedscentre generation 2 - gennem en ændring både i organiseringen omkring projektet og i tilrettelæggelse af visitationen

7 Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk valgte hurtigt fire virksomhedscentre ud, som blev bedt om at stille generation 2 pladser til rådighed. Det var Falck, Compass kantinedrift på DTU, Hotel Fortunen og Føtex. Alle 4 centre har også stadig generation 1 pladser Virksomhedskonsulenten i Lyngby-Taarbæk tog på længevarende besøg i de fire virksomheder for at bistå med at finde egnede opgaver, som specifikt kan løses af kandidater fra den nye målgruppe. Derefter afprøvede hun selv arbejdsopgaverne, fx i en halv dag (bl.a. at rede senge og pudse sølvtøj på hotellet, at sortere bestik i kantinen o.a.) for bedre at kunne beskrive opgaverne for borgerne og for de visiterende sagsbehandlere Man tog afsæt i de eksisterende kontrakter med virksomhederne om virksomhedscentre, men tilrettede dem ifht. generation 2 pladser Som et af de hurtigste jobcentre i pilotprojektet fik jobcentret visiteret borgere fra risikogruppen ud på virksomhedscentre generation 2, og man fik dermed hurtigt meget konkret læring fra virksomhedernes side og fra jobcentrets side. Denne læring har været flittigt brugt i pilotprojektet - og i formidling fra pilotprojektet Jobcentret fik medio 2013 midler fra LBR til et udrykningsberedskab til virksomhedscentre generation 2 i samarbejde med Psykiatrifonden og har præsenteret beredskabet på personalemøder på virksomheder med virksomhedscentre. Der er til dette formål udarbejdet en flyer, der kort beskriver, hvilke muligheder der findes i beredskabet (se notat 2). Vesthimmerland Vesthimmerland var hurtigt ude i forhold til at etablere virksomhedscentre generation 2. I alt oprettede kommunen 8 virksomhedscentre generation 2 i projektperioden o o De 5 var eksisterende virksomhedscentre generation 1, som jobcentret havde samarbejdet med igennem mange år. Det var Løgstør Park Hotel, Plejecenter Højgaarden, Outline Vinduer A/S, Renovest I/S og Aars Skole. Disse 5 virksomheder udgjorde kernen i pilotprojektet og blev anvendt som såkaldte træningsbaner De sidste 3 virksomheder havde kommunen tidligere indgået partnerskaber med. I samarbejdet med Grundfoss A/S, Strandby Skole og Strandhuset samt Fristrup Blomster blev der udarbejdet nye kontrakter Ved pilotprojektets afslutning var endnu 2 virksomhedscentre generation 2 på vej - og denne gang i form af helt nye samarbejdsvirksomheder - Fakta og Bøgely Plejecenter I valg af virksomheder skelede kommunen først og fremmest til virksomhedernes interesse og engagement, deres erfaringer med at være virksomhedscenter generation 1, særlige mentorkompetencer i virksomhederne samt deres geografiske placering Kontakten til virksomhederne lå hos den gennemgående jobkonsulent/projektleder, der opsøgte virksomhederne og orienterede om virksomhedscentre generation 2. Hvis der allerede var en fast jobkonsulent tilknyttet, deltog denne også i møderne. Alle virksomheder sagde ja til at medvirke, bl.a. fordi de ønskede, at deres erfarne virksomhedsmentorer skulle have nye udfordringer, eller fordi de så gode perspektiver i de længerevarende praktikforløb, som et ressourceforløb muliggør. I det opsøgende virksomhedsarbejde anvendte jobcentret to pjecer, som var lavet til formålet om hhv. Rehab-team og ressourceforløb - 7 -

8 Der blev udarbejdet kontrakter i alle de 8 virksomhedscentre generation 2 - enten som bilag til eksisterende virksomhedscenterkontrakter eller som helt nye kontrakter. Alle kontrakter omtalte den nye målgruppe og den planlagte mentoropkvalificering. I alle virksomhedscentre generation 2 indgik fortsat generation 1 pladser. Begrundelsen var, at det gav den nødvendige fleksibilitet ifht. også at kunne fylde de pladser op, som var til rådighed. b. Opkvalificering af virksomhedsmentorerne Der er blandt de 7 deltagende jobcentre bred enighed om, at der er behov for en overbygning på de eksisterende virksomhedsmentoruddannelser grundet målgruppens karakteristika med flere komplekse problemstillinger, behovet for en tværfaglig sammenhængende indsats samt det mere systematiske arbejde med mål, delmål og progression, som de nye reformer medfører. Der er forskellige opfattelser af, hvordan denne overbygning skal tilrettelægges. Forskellen skyldes primært forskellige traditioner for at afholde mentorkurser og netværk for generation 1 virksomhedscentre, men til dels også antallet af virksomhedscentre og virksomhedsmentorer. Nogle jobcentre har valgt selv at planlægge og afholde mentorkurserne med brug af undervisere og fagpersoner indenfor fx kommunens misbrugsbehandling og/eller socialpsykiatri. Andre køber en ekstern udbyder, hvor man sammen udvikler det nye kursustilbud. Fælles er, at der arbejdes med følgende temaer: Mentorens rolle Arbejdet med mål og delmål for borgeren Tværfagligt samarbejde omkring borgeren Borgerens udfordringer og problematikker - fx diagnoser, misbrug e.l. Progression og progressionsmåling. De fleste jobcentre har valgt en model, hvor overbygningen er lagt som korte kursusaktiviteter i form af fx eftermiddags- eller fyraftensmøder, for at få så mange deltagere med som muligt. Mange jobcentre har ligeledes valgt, at virksomhedskonsulenter deltager på kurserne for at kvalificere samarbejdet. Nogle jobcentre har valgt en bredere deltagerkreds, typisk med koordinerende sagsbehandlere og personlige mentorer, for at styrke relationsarbejdet, og for at give de fremtidige samarbejdspartnere et indblik i hinandens bidrag til det tværfaglige arbejde omkring borgerne. Opkvalificering er også sket via netværksaktiviteter for virksomhedsmentorerne. Netværksmøderne er afholdt efter fyraften og oftest med mentorer fra både virksomhedscentre generation 1 og 2. Der er dog eksempler på, at netværksmøder er afholdt kun for mentorer i virksomhedscentre generation 2. Jobkonsulenter har altid deltaget i netværksmøderne. På møderne har der typisk været eksterne oplæg om emner relateret til borgergruppen, mentorrollen og erfaringsudveksling i mindre grupper

9 EKSEMPLER Holstebro I Holstebro har man igennem flere år afholdt mentorkurser som en grunduddannelse for virksomhedsmentorer i de virksomheder, som jobcentret samarbejder med. Kurserne er afholdt i et samarbejde mellem kommunens Job og Kompetencecenter Vest og en privat specialist i opkvalificering af virksomhedsmentorer kaldet Mentor- Company. Det seneste grunduddannelsesforløb påbegyndtes september 2013 og afholdes over 9 dage frem til juni Grunduddannelsen omfatter temaer som misbrug, psykiske lidelser, den negative sociale arv, mentorrolle og -opgaver, coaching og gruppedrøftelser og afsluttes med overrækkelse af et diplom til deltagerne. I grunduddannelsen deltager jobcentrets jobkonsulenter altid, da kurserne også er del af det løbende relationsarbejde I 2013 påbegyndte jobcentret en videreuddannelse af mentorerne indenfor 3 specialer: sprogmentorer, ungementorer og mentorer i den psykosociale indsats. To af uddannelserne er for virksomhedsmentorer: o Sprogmentorerne får over 4 moduler tilegnet sig kompetencer, som kan anvendes, når en borger af anden etnisk oprindelse end dansk skal integreres på en arbejdsplads o Ungementorerne, som indgår i den specialiserede ungeindsats, oplæres over 4 moduler bl.a. i at håndtere den svære samtale og i udvikling af den unges arbejdsidentitet på arbejdspladsen Den tredje uddannelse er for socialafdelingens mentorkorps: o Mentorer i den psykosociale indsats underviser jobcentret over 6 moduler. Her bliver de oplært i at understøtte borgere med psykosociale handicaps under praktikforløb i virksomheden. Socialafdelingens mentorkorps vil med de nyerhvervede kompetencer indgå i projekt Virksomhedscentre generation 2, som Holstebro også deltager i. Vesthimmerland I Vesthimmerland er der afholdt 2 netværksmøder i projektperioden I november 2013 er der afholdt et mindre netværksmøde for mentorer i virksomhedscentre generation 2. Her deltog mentorer fra alle 8 virksomheder, som blev informeret om de nye reformer og rammerne for arbejdet med borgere i ressourceforløb og i risiko for at komme i ressourceforløb. Fremover skal der forsat afholdes møder i det lille netværk Derudover blev der i december 2013 afholdt det årlige netværksmøde for alle jobcentrets virksomhedscentre. Her deltog små 100 af kommunens i alt 180 virksomhedsmentorer samt de ansvarlige jobkonsulenter. Dagsordenen var orientering om virksomhedscentre generation 2, drøftelser og videndeling om det daglige mentorarbejde og samarbejde med jobcentret i mindre grupper, samt oplæg ved en borger, som kender til tilværelsen som psykisk syg. Dagen sluttede med fælles middag og kåring af årets mentor og virksomhed ved borgmesteren. Efterfølgende var der stor pressedækning i de lokale medier. Kalundborg Jobcenter Kalundborg har indgået aftale med et firma Addmentor om at lave mentoruddannelse for virksomhedsmentorer på virksomhedscentre generation 2 - og der er, som tidligere nævnt - afholdt et velbesøgt informationsmøde for virksomhederne bl.a. om den nye mentoruddannelse - 9 -

10 Kalundborg har afholdt det første opkvalificerende mentorkursus. Det samlede kursus er på 4 dage, heraf er det første modul på 2 dage. Dette modul er afholdt i november med 16 deltagere (virksomhedsmentorer og jobkonsulenter) - med stor succes. Det andet modul med 2 dage afholdes i januar/februar som led i det nye projekt. Se bilag for program for mentorkursus. Middelfart Jobcenter Middelfart har igennem flere år og senest i oktober 2013 afholdt kvartalsvise fællesarrangementer for kommunens frivillige mentorkorps, virksomhedsmentorer, ungementorer og jobkonsulenter. Jobcentret har en mentorkoordinator, som står for disse arrangementer, der af og til afholdes på virksomhederne. En gang om året udnævnes årets mentor og årets virksomhed - arrangementet finansieres af kommunens LBR Mentorkoordinatoren er tovholder på det frivillige mentorkorps og udvælger den frivillige mentor, som kan matche en specifik borgers behov. Der afholdes også netværksmøder, som kun er for det frivillige mentorkorps. Her er der i november 2013 afholdt en temaaften om psykiske lidelser Årligt afholder jobcentrets mentorkoordinator desuden kurser for virksomhedsmentorer over 2 dage. Her er der fokus på borgergruppen, den svære samtale, mentorers og jobkonsulenters roller. Erfarne virksomhedsmentorer holder oplæg om mentorhvervet, mens jobkonsulenter fortæller om samarbejdet med virksomhedsmentorerne. Ligeledes er der diskussion af mentorrollen gennem arbejde med forskellige borgercases. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk har ikke afholdt mentorkurser. Dette hænger sammen med, at virksomhedskonsulenten har en meget tæt sparring og opfølgning med virksomhedscentrene og borgerne. Virksomhedscentrene bliver typisk besøgt en gang om ugen, og der er altid mulighed for telefonisk kontakt. Virksomhedskonsulenten kender borgerne rigtig godt og følger hyppigt op ved besøg og gennem progressionsværktøjet. Dette sker i tæt samarbejde med virksomhedsmentorerne. c. Den interne organisering - herunder bl.a. visitationsflow Alle jobcentre startede pilotprojektet med at få virksomhedssamarbejdet på plads. De fleste valgte derfor også at udpege en projektleder fra virksomhedsteamet. Borgere i ressourceforløb Udover virksomhedssamarbejdet har visitationen fyldt meget i pilotprojekt. Det første halve år af projektet var der primært fokus på målgruppen af borgere i ressourceforløb. Pilotprojektets start samtidig med implementering af førtidspensionsreformen har haft betydning for visitationsflowet af borgere fra ressourceforløb til virksomhedscentre generation 2. Der har været to væsentlige udfordringer: For det første har jobcentrene skullet etablere REHAB-teams og få hele det tværfaglige samarbejde på plads, samtidig med at virksomhedspraktik i virksomhedscentre generation 2 skulle introduceres i rehabiliteringsarbejdet. Virksomhedspraktik for

11 den del af målgruppen, der kommer fra sygedagpenge, har ikke tidligere været et udbredt redskab, så der har været en del holdningsbearbejdende arbejde at gøre i de medvirkende jobcentre For det andet er der også i disse jobcentre - som på landsplan - kun visiteret et begrænset antal borgere til ressourceforløb. Og de borgere, som har fået tilkendt et ressourceforløb, har kun sjældent kunne påbegynde en virksomhedspraktik indenfor de første måneder. Der har derfor ikke været mange borgere, som kunne indgå i pilotprojektet. Den typiske måde at skabe et visitationsflow fra REHAB-teamet til pilotprojektet har - på forskellig vis - været at sikre personsammenfald mellem indsatsgruppen og teamet. Borgere i risikogruppen Fra sommer 2013 kom den anden målgruppe på dagsordenen - borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb. Risikogruppen blev defineret som borgere: langt fra arbejdsmarkedet med lille/ingen arbejdsidentitet med komplekse problemer med behov for parallelindsats fra sundhed og socialområdet med behov for meget stor fleksibilitet fra virksomheder få timer hver uge stor opbakning og hjælp hver dag fokus på andre områder end arbejdsopgaver fx livsmestring, smerter, børn. Det er meget forskelligt fra jobcenter til jobcenter, hvordan man har arbejdet med visitation af borgere fra risikogruppen, og hvor langt man nåede med at systematisere visitationen. Holstebro I Holstebro har man i pilotprojektet visiteret 4 borgere i ressourceforløb til virksomhedscenter generation 2. Den primære forklaring er, at i de sager, hvor der tilkendes et ressourceforløb, er udsigten til en virksomhedspraktik meget lang. I Holstebro er der praksis for at indstille selv borgere med meget begrænset arbejdsevne til et fleksjob på få timer. Fremover forventer man flere ressourceforløb, da man har udvidet opfattelsen af, hvem der kan have fordel af at få tilkendt et ressourceforløb. Fx overvejer man, om unge fra STU forløb vil kunne profitere af et ressourceforløb Til gengæld visiterede Holstebro - efter at man i pilotprojektet fik defineret risikogruppen nærmere - 30 borgere fra denne delmålgruppe til virksomhedspraktik i virksomhedscentre generation 2. Alle modtog de støtte fra en virksomhedsmentor, ligesom det blev vurderet, at de kunne profitere af en tværfaglig indsats. Vejle I Vejle blev der ikke visiteret borgere i ressourceforløb men udelukkende borgere fra risikogruppen - 8 borgere startede i praktik i virksomhedscentre generation 2. Udfordringerne var, at de borgere, som blev indstillet til ressourceforløb, ikke var parat til at komme i praktik foreløbigt og derfor ikke kunne visiteres til pilotprojektet. Pga. igangværende omstruktureringer i kommunen fungerede fødekæden ikke optimalt omkring borgere i risikogruppen, derfor kom der ikke flere med i pilotprojektet

12 Horsens I Horsens valgte man udelukkende at visitere borgere i ressourceforløb til pilotprojektet. I alt er 8 borgere startet i praktik. I efteråret blev organisationen gearet til, at der i projekt virksomhedscentre generation 2, som Horsens også deltager i, påregnes at kunne indgå min. 100 borgere i ressourceforløb. Således er såvel REHAB-team som koordinerende sagsbehandlere blevet mere fokuseret på virksomhedscentre til borgere i ressourceforløb. Denne proces er understøttet af, at et medlem af REHABteamet kom med i pilotprojektets indsatsgruppe, og ved at jobkonsulenten på virksomhedscentre generation 2 jævnligt begyndte at mødes med de koordinerende sagsbehandlere, som er ansvarlige for ressourceforløbene. d. Arbejdet med borgerinddragelse og motivation Alle jobcentre arbejder på forskellig vis med ejerskab og motivation hos borgerne. I pilotprojektet har der været særlig fokus på arbejdet med borgere i ressourceforløb, da kontanthjælpsreformen først træder i kraft nu. Men i kraft af Brug for alle har man mere eller i mindre været i gang med at arbejde tværfagligt og koordineret og med en borgerplan også når det gælder pilotprojektets anden målgruppe, borgere i risikogruppen. Jobcentrene er meget opmærksomme på, at det er en forudsætning for at opnå et godt resultat, særligt med denne borgergruppe, at borgeren kan se sig selv i den plan, der bliver lagt, at vedkommende har indflydelse på egen plan og er med på at reflektere over egen progression. Som eksempel tages så vidt muligt udgangspunkt i borgerens ønsker, for hvilken type arbejde de kan lide eller har gode erfaringer med - uanset det kan forekomme urealistisk på længere sigt. I matchet af borgeren med et virksomhedscenter med en generation 2 plads, går jobcentrene typisk på to ben. Man forsøger i videst muligt omfang at finde en virksomhed, en jobfunktion eller en arbejdsopgave, der kan spille sammen med borgerens drøm, ønske, mål eller interesse. Men man i talesætter samtidigt, at et virksomhedscenter er en træningsbane eller en trædesten på vejen mod beskæftigelsesmålet - og at en vellykket praktik i et virksomhedscenter generation 2 kan efterfølges af praktik i et virksomhedscenter generation 1, en individuel praktik og/eller et job med løntilskud eller et uddannelsesforberedende tilbud - frem mod slutmålet om job eller uddannelse. Der er generel enighed om, at klare mål og især klare, små og overskuelige delmål er med til at skabe og bevare motivationen for borgeren. Det er vigtigt, at det næste skridt altid er synligt, og kendt for borgeren. Jobcentrene har på forskellig vis arbejdet med at synliggøre disse skridt og italesætte progression. EKSEMPLER Vesthimmerland I Vesthimmerland omfattede pilotprojektet 7 borgere i ressourceforløb. En væsentlig forklaring på, at det lykkedes, var at projektlederen, som også var den primære jobkonsulent for virksomhedscentrene, var fast medlem af REHAB-teamet. Her fik han mulighed for at præsentere de forskellige virksomhedscentre generation 2 for borgeren, og virksomhedspraktik i en helt konkret virksomhed blev italesat som et vigtigt delmål på vejen mod det ønskede beskæftigelsesmål. Efterfølgende samarbej

13 dede han med den koordinerende sagsbehandler omkring fastlæggelse af rammer for virksomhedspraktikken i tæt dialog med borgeren. Horsens I Horsens samarbejdede den tilknyttede jobkonsulent løbende med de to koordinerende sagsbehandlere, som sammen med borgeren forberedte møde i REHAB-team og senere var ansvarlig for udmøntning af ressourceforløbene. Jobkonsulenten deltog i de samtaler, som de koordinerende sagsbehandlere havde med borgerne forud for praktik, og begge parter deltog i opstartsmøder på virksomheden sammen med borgeren, og når det ellers var relevant. Dette tætte samarbejde mellem jobkonsulent, koordinerende sagsbehandlere og borgerne bidrog til at øge borgerens motivation for virksomhedspraktik. Lyngby-Taarbæk I Lyngby-Taarbæk anvendes en logbog som progressionsredskab, som både virksomhedsmentor og borger skriver i. Dette er indskrevet i kontrakten ved oprettelsen af virksomhedscentre generation 2. Målet er at ansvarliggøre borgeren for eget liv. Se bilag for logbog. Jobcenteret har afholdt 2 borgermøder for at informere om ressourceforløb og mindske en eventuel modstand Jobcenteret fået bevilliget penge fra en pulje i AMS til i 2014 at starte et ressourceværksted for borgere tildelt et ressourceforløb. Formålet er blandt andet at arbejde med borgerens motivation og ejerskab til egen situation - og med udarbejdelse af egen plan

14 3. Praktikforløb i virksomhedscentre generation 2 Dette afsnit beskriver de 89 praktikforløb, som i løbet af 2013 er igangsat i virksomhedscentre generation 2 i pilotprojektet. Fordelingen af praktikforløb på de 7 deltagende jobcentre ser således ud: Borgere i ressourceforløb Borgere i riskogruppen Horsens 8 - Vesthimmerland 7 1 Holstebro 4 30 Middelfart 1 3 Lyngby-Taarbæk - 27 Kalundborg - - Vejle - 8 I alt Følgende fire temaer indgår i gennemgangen af de 89 kandidater: Borgerprofil af de 89 kandidater i praktikforløb i virksomhedscentre generation 2 Praktikprofil af deres praktik (timetal, opgaver, virksomhedsmentor o.a.) Indsatsprofil af andre supplerende tilbud til praktikforløbet Ændringer i borgernes praktikforløb efter opstart - herunder progression. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af data fra pilotprojektets registreringssystem. I gennemgangen skelnes mellem to forskellige grupper: De 20 borgere, der er i gang med et ressourceforløb De 69 borgere, der er i risiko for at skulle i ressourceforløb. De 20 borgere 1 i ressourceforløb i praktik Borgerprofil De 20 personer i ressourceforløb er hyppigst kvinder, langt oftest over 30 år og af vestlig herkomst. Køn Alder Herkomst 1 I alt 20 personer i ressourceforløb er registreret, men antal af besvarelser på de enkelte spørgsmål varierer

15 Personernes uddannelsesniveau varierer, men er oftest lavt. Godt halvdelen har ingen eller udelukkende en folkeskolebaggrund, og kun 1 borger i ressourceforløb har en videregående uddannelse. De fleste har erhvervserfaring, og 1/3 har minimum 10 års erfaring fra arbejdsmarkedet. Uddannelse Erhvervserfaring Det hidtidige forsørgelsesgrundlag varierer. Der er en næsten ligelig fordeling på sygedagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp. En enkelt var ikke på offentlig ydelse. Ingen modtog førtidspension, før ressourceforløbet blev tilkendt. Personernes samlede periode på offentlig forsørgelse varierer også. Knapt halvdelen har dog modtaget offentlige ydelser mellem 3 og 10 år. Forsørgelse før ressourceforløb Antal år i offentlig forsørgelse

16 Praktikprofil Virksomhederne Der er en ligelig fordeling mellem offentlige og private virksomheder. De mest anvendte er produktionsvirksomheder, plejecentre, skoler og butikker. Kandidaterne løser næsten lige hyppigt individuelt tilrettelagte opgaver som opgavetyper tilsvarende deres kolleger. Langt oftest fungerer en kandidat som føl eller en ekstra hånd for en af sine kolleger, fx mentoren. Opgavetyper Opgavernes tilrettelæggelse

17 Det ugentlige antal dage i praktik er langt oftest 2-3 dage om ugen. Det ugentlige timetal varierer en del - fra ganske få timer op til 20 timer om ugen. Kun en har et ugentligt timetal på 20 timer eller mere. Antal praktikdage om ugen Ugentligt timetal Støtte fra virksomhedsmentoren er langt hyppigst på under 5 t/u. Jobcentret følger op på ca. 1/3 af borgeren hver uge eller hver 14. dag. De øvrige har månedlig opfølgning. Mentorstøtte Jobcentrets opfølgning Indsatsprofil Koordinerende sagsbehandler Kandidatens koordinerende sagsbehandler er næsten altid fra Beskæftigelsesforvaltningen/Jobcentret

18 Parallelindsatser Kun i 6 tilfælde, er der ikke igangsat parallelle indsatser til praktikforløbet. I de øvrige 14 forløb er der igangsat parallelle beskæftigelses-, sundheds- og/eller sociale indsatser, mens borgeren er i praktik i et virksomhedscenter generation 2. De parallelle indsatser fordeler sig således: Beskæftigelsesindsatser 3 borgere har fået tilknyttet LAB-lovs mentor (udover virksomhedsmentor) 2 er i et andet LAB-lovs tilbud 1 er i vejledning og opkvalificering 1 modtager undervisning på sprogskole Sundhedsindsatser 5 er i træning hos fysioterapeut/ergoterapeut 3 modtager en sundhedsindsats med fokus på kost, motion og/eller mestring 1 går til psykologsamtaler 1 deltager i somatisk udredning/behandling Socialindsatser 3 har tilknyttet bostøtte eller støttekontaktperson 1 har tilknyttet en frivillig mentor 1 er anbragt/i døgnophold Derudover er der 2 borgere, der deltager i civilsamfundstilbud, fx fritidstilbud, retshjælp o.l. Udvikling i praktikforløbene I 7 praktikforløb er der registreret en eller flere ændringer i praktikforløbet siden opstarten. For 6 af de 7 kandidater kan ændringen ses som en progression hos kandidaten i selve praktikken (en kandidat kan have fremgang på flere områder): 3 kandidater løser flere opgaver end tidligere 2 kandidater løser opgaverne mere selvstændigt end ved opstart 3 kandidater har øget antallet af timer i praktik, så det nu er 1-3 timer højere ugentligt end ved opstart 2 kandidater har øget antallet af ugentlige dage i praktik siden opstarten For 1 kandidat er den ugentlige virksomhedsmentorstøtte sat ned. Bortfald af parallelindsatser kan også ses som en progression ifht. kandidatens samlede situation: For 5 kandidater er der bortfaldet en parallelindsats (bostøtte eller støttekontaktperson, træning hos fysioterapeut/ergoterapeut eller andre tilbud). Endelig er der et eksempel på iværksættelse af en ny parallelindsats:

19 For 1 kandidat er der iværksat en somatisk udredning. Der er ikke sket en ændring i opfølgningsintensiteten fra jobcentret i nogen forløb. De 69 personer 2 fra risikogruppen i praktik Borgerprofil I risikogruppen er der en lille overvægt af kvinder, af borgere på 30 år eller ældre - og af borgere af vestlig herkomst. Køn Alder Herkomst Uddannelsesniveauet er oftest meget lavt. 7 ud af10 har ingen eller blot en folkeskolebaggrund. Knap 1/2 har ingen eller under 1 års erhvervserfaring, mens 1/5 har 10 eller flere års erfaring. Uddannelse Erhvervserfaring 2 2 I alt 69 personer i risikogruppen er registreret, men antal af besvarelser på de enkelte spørgsmål varierer

20 3/4 er ved visitation til pilotprojektet på kontanthjælp. Kun en er på sygedagpenge, mens de resterende næsten ligeligt fordeler sig på førtidspension, ledighedsydelse eller ingen offentlig ydelse. Den samlede periode på offentlig forsørgelse varierer meget, men godt 1/3 har været på offentlig ydelse i 10 år eller mere. Forsørgelse Antal år i offentlig forsørgelse Praktikprofil Der anvendes i 2 ud af 3 tilfælde private virksomheder. De mest anvendte er dagligvare- og specialbutikker, hotel, kantine og restaurationer. 35 praktikforløb i private virksomheder

21 Ved offentlige arbejdspladser er det oftest plejecentre eller skoler/sfo, der benyttes. 17 praktikforløb i offentlige virksomheder Kandidaterne løser næsten lige ofte de samme opgaver som kollegerne som individuelt tilrettelagte opgaver. Langt oftest er kandidaten føl eller en ekstra hånd for en af sine kolleger, fx mentoren. Opgavetyper Opgavernes tilrettelæggelse

22 Det ugentlige timetal er langt oftest fordelt over 2-3 dage. Timetallet varierer noget, men knap 3/4 er i praktik under 10 timer om ugen. Antal praktikdage om ugen Ugentligt timetal Støtte fra virksomhedsmentoren er langt hyppigst under 5 t/u. Jobcentrets opfølgningshyppighed er meget varieret fra borger til borger. Mentorstøtte Jobcentrets opfølgning Indsatsprofil Koordinerende sagsbehandler Borgerne har næsten lige hyppigt en koordinerende sagsbehandler fra beskæftigelsesforvaltningen, fra socialforvaltningen eller ingen koordinerende sagsbehandler

23 Parallelindsatser Kun 7 borgere i risikogruppen deltager ikke i parallelle aktiviteter ved siden af praktikken. De øvrige borgere deltager ved opstart af praktik i følgende parallelle beskæftigelses-, sundhedsog/eller sociale indsatser: Beskæftigelsesindsatser 18 borgere deltager i et motivationsforløb sideløbende med praktik 6 har tilknyttet LAB-lovs mentor (udover evt. virksomhedsmentor) 5 modtager UU vejledning 3 er i et vejlednings- og opkvalificeringstilbud 2 er i et andet LAB-lovs tilbud 1 modtager undervisning på sprogskole Sundhedsindsatser 20 går til undersøgelser hos egen læge 13 er i træning hos fysioterapeut/ergoterapeut 10 er i gang med en psykiatrisk udredning/behandling 9 modtager en sundhedsindsats med fokus på kost, motion og/eller mestring 7 er i gang med en psykologisk udredning/behandling 5 er i gang med en somatisk udredning/behandling 5 går til psykologsamtaler 3 er i alkoholbehandling Socialindsatser 18 har tilknyttet bostøtte eller støttekontaktperson 7 er i et netværks-/samværstilbud 3 er i anbringelse, døgnophold eller kontaktpersonordning 1 har tilknyttet en frivillig mentor Derudover deltager 7 borgere i civilsamfundstilbud, fx fritidstilbud, retshjælp o.l. Udvikling i praktikforløbene I 21 praktikforløb er der registreret en eller flere ændringer i praktikforløbet. Hovedparten af ændringerne kan ses som en progression hos kandidaten i selve praktikken (en kandidat kan have fremgang på flere områder): For 19 kandidater er arbejdstiden øget siden praktikstart o i 8 tilfælde er arbejdstiden øget, så den nu er 4-6 timer højere ugentligt o i 4 tilfælde er arbejdstiden øget, så den nu er 7-10 timer højere o i 3 tilfælde er arbejdstiden øget, så den nu er timer højere o i 3 tilfælde er arbejdstiden øget, så den nu er 1-3 timer højere o i 1 tilfælde er arbejdstiden øget, så den nu er mere end 15 timer højere ugentligt For 9 kandidater er antallet af arbejdsdage øget siden opstarten 7 kandidater løser flere opgaver end ved opstart

24 11 kandidater løser opgaverne mere selvstændigt end ved opstart For 1 kandidat er det ugentlige timetal til virksomhedsmentorstøtte sat ned I et tilfælde er opfølgningsintensiteten fra jobcentret sat ned. Bortfald af parallelindsatser kan også ses som en progression ifht. kandidatens samlede situation: For 3 kandidater er parallelindsatser bortfaldet (1 alkoholbehandling og 2 andre tilbud). Endvidere er der iværksat parallelindsatser under praktikforløbet: For 11 kandidater er der iværksat nye aktiviteter/tilbud sideløbende med praktikken: o I 1 tilfælde er der tilknyttet en mentor efter LAB-loven (ud over virksomhedsmentor) o I 1 tilfælde er der igangsat psykiatrisk udredning/behandling o I 1 tilfælde er der igangsat psykologisk udredning/behandling o I 1 tilfælde er der igangsat somatisk udredning/behandling o I 1 tilfælde er der igangsat træning hos fysioterapeut/ergoterapeut o I 2 tilfælde er der etableret bostøtte/støttekontaktperson o I 4 tilfælde er der igangsat andre tilbud. I få tilfælde har det været nødvendigt at nedjustere den ugentlige arbejdstid: For 1 kandidat er arbejdstiden sat ned, så den nu er 1-3 timer lavere ugentligt For 1 kandidat er arbejdstiden sat ned, så den nu er 7-10 timer lavere ugentligt. For et par andre kandidater er det ugentlige timetal til virksomhedsmentorstøtte sat op (1 kandidat), eller opfølgningsintensiteten fra jobcentret er øget (1 kandidat). Endelig har 1 kandidat fået tildelt ressourceforløb undervejs i praktikforløbet