Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Transkript

1 Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag for realiseringen af folkeskolereformen. I den forbindelse besluttede Byrådet også forudsætningerne for den økonomiske implementering af reformen. Byrådet besluttede samtidig, at implementeringen af folkeskolereformen i Favrskov Kommune, herunder den samlede økonomi, skulle evalueres i forbindelse med budgetlægningen for Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej Hinnerup Tlf favrskov@favrskov.dk april 2015 I dette notat evalueres om de ressourcer, der er afsat til reformens gennemførelse, er anvendt, som det er forudsat i: Læring, trivsel og samarbejde folkeskolereformen i Favrskov Kommune (herefter Læring, trivsel og samarbejde). Evalueringen af implementeringen af den indholdsmæssige del i Læring, trivsel og samarbejde vil blive fremlagt til politisk behandling i oktober Den samlede konklusion på evalueringen er, at skoler og fritidstilbud samlet i al væsentlighed har implementeret de økonomiske forudsætninger for reformen i Favrskov Kommune. De samlede udgifter til realiseringen af folkeskolereformen blev i Læring, trivsel og samarbejde opgjort til 37,6 mio. kr. 1 Disse udgifter er først og fremmest begrundet i den længere skoledag med gennemførelse af understøttende undervisning samt flere fagdelte lektioner. Sagsbehandler: Christian Johan Stenstrup Hansen Tlf chan@favrskov.dk Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Danstrupvej 4, Hvorslev 8860 Ulstrup Sagsnr Dokument nr Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr. De vigtigste forudsætninger for finansieringen af disse udgifter er: 1. Udvidelse af lærernes årlige undervisningstid (25,2 mio. kr.) 2. Ligelig fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning 2 3. Reduktion af ressourcetildelingen til SFO- og klubtilbud som følge af den længere skoledag og deraf følgende kortere åbningstider (4,7 mio. kr.) 4. Reduktion af ressourcetildelingen til SFO- og klubtilbud på baggrund af et forventet fald i dækningsgraderne (3,0 mio. kr.) 1 Der blev i forbindelse med vedtagelsen af realiseringen af folkeskolereformen i Favrskov Kommune yderligere afsat 2,0 mio. kroner på driftsbudgettet. Dette beløb er brugt til at øge den fagdelte undervisning i 8. og 9. klasse udover det timetal, som er fastlagt i folkeskolereformen. Desuden blev det valgt at lade lærernes undervisningsforpligtigelse (fagdelt undervisning) stige 5,5 klokketimer mindre om året end den forudsatte stigning på 80 timer. Desuden blev der givet en tillægsbevilling på ekstra 1,2 mio. kr. heraf 1,1 mio. kr. til sikring af grundtildelingen til fritidstilbuddene i 2014/15 (bortfalder 1. august 2015). 2 Der forudsættes anvendt 50 % pædagoger i den understøttende undervisning i stedet for udelukkende lærere. Såfremt, der udelukkende anvendes lærere vil merudgiften være i alt 2,4 mio. kr. 1

2 5. Statslig medfinansiering (se afsnit 5) Disse fem forudsætninger for økonomien bag folkeskolereformen evalueres nedenfor. 1. Udvidelse af lærernes årlige undervisningstid Omlægningen af lærernes arbejdstid til flere undervisningstimer er den mest afgørende forudsætning for finansieringen af implementeringen af folkeskolereformen i Favrskov Kommune. I Favrskov Kommune finansierer omlægningen af lærernes arbejdstid til flere undervisningstimer 25,2 mio. kr. ud af de samlede udgifter på 37,6 mio. kr. Finansieringen forudsætter, at hver lærer i Favrskov Kommune i gennemsnit skal undervise 754,2 timer om året efter reformen. Heraf skal 693,9 timer være som fagdelt undervisning og 60,3 timer som understøttende undervisning. 3 Forudsætningen om det stigende antal undervisningstimer er indarbejdet i skolernes ressourcetildelingsmodel for skoleåret 2014/15. Konsulent Jens Tousgaard (tidligere KL) har i samarbejde med skolerne opgjort, hvad skolerne faktisk har planlagt, at lærerne skal undervise i skoleåret 2014/15. Opgaver ud over undervisningen indgår ikke i kortlægningen. Opgørelsen viser, at der gennemsnitligt på skolerne i det første skoleår efter reformen er planlagt med 753 timer om året. Her er 674 timer planlagt som fagdelt undervisning og 79 timer som understøttende undervisning. De 753 timer viser, at hver lærer ved skoleårets start 2014/15 i gennemsnit var planlagt til at undervise 1,2 timer mindre om året end de forudsatte 754,2 timer. Derudover var hver lærer planlagt med flere understøttende undervisningstimer og færre fagdelte timer, end forudsat. Forskellene betyder, at der er anvendt 4,3 lærerstillinger mere end de økonomiske forudsætninger angiver. Det svarer til 0,8 % af det samlede antal fuldtidsstillinger medtaget i opgørelsen på 511. Omregnet betyder det, at en udgift på 1,97 mio. kr. er afholdt inden for skolernes decentrale rammer. Dette forhold er en medvirkende årsag til, at nogle skoler har overført et underskud fra 2014 til Opgørelsen viser også, at der er forskelle mellem skolerne i, hvordan lærernes undervisning er planlagt. Det gælder i forhold til, hvor meget lærerne i gennemsnit underviser på hver skole. Men også i forhold til hvor mange fagdelte timer og hvor mange understøttende timer lærerne i gennemsnit har på den enkelte skole. Trods forskellene i lærernes planlagte undervisningstid har eleverne på skolerne modtaget de timer, de skal. Forskellene mellem skolerne er begrundet i forskellige lokale behov og prioriteringer inden for skolernes økonomiske rammer. Enkelte skoler skal dog til det kommende 3 Det forudsættes, at der kan undervises mere i den understøttende undervisning end i den fagdelte undervisning. 2

3 skoleår have fokus på en effektivisering af ressourceanvendelsen for at overholde budgettet. Skolernes realisering af den økonomisk forudsatte omlægning af lærernes arbejdstid vurderes samlet som tilfredsstillende i det første år efter folkeskolereformens gennemførelse. 2. Ligelig fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning Udgifterne til den understøttende undervisning udgør 21,6 mio. kr. af de samlede udgifter på 37,6 mio. kr. til realiseringen af folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Udgiften til den understøttende undervisning er beregnet ud fra en forudsætning om en ligelig fordeling af timerne mellem lærere og pædagoger (50 % - 50 %). Udgiften til at anvende en pædagog i den understøttende undervisning er ca. 80 % af en lærerudgift. Der er budgetteret med lærerudgifter på 12,0 mio. kr. og pædagogudgifter på 9,6 mio. kr. af den samlede udgift på de 21,6 mio. kr. Hvis der anvendes flere lærere, end det forudsatte, vil udgiften til den understøttende undervisning kunne stige med op til 2,4 mio. kr. Skolerne har opgjort hvor mange ugentlige pædagogtimer, der anvendes i den understøttende undervisning. Opgørelsen viser, at skolerne samlet anvender pædagoger i ca. 50 % af tiden. Det vurderes derfor, at skolerne samlet også her opfylder den økonomiske forudsætning. 4 Der er dog forskelle mellem skolerne. Anvendelsen af pædagoger i den understøttende undervisning varierer således mellem 25 % og 80 %. Forskellene har baggrund i skolernes forskellige behov og prioriteringer. Det vurderes, at skolerne samlet opfylder den økonomiske forudsætning om en ligelig fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. 3. Reduktion af ressourcetildelingen til SFO og klubber som følge af den længere skoledag og deraf følgende kortere åbningstid i SFO og klub Omlægningen til en længere skoledag betyder, at SFO- og klubtilbud åbner senere om eftermiddagen end før reformen. Den gennemsnitlige skoledag er blevet 16 % længere for de elever, som går i SFO, og 20 % længere for de børn, som går i klub. Ressourcetildelingen er reduceret tilsvarende og indgår i finansieringen af folkeskolereformen i Favrskov kommune med 4,7 mio. kr. SFO ernes og klubbernes åbningstider og personalebemanding i løbet af dagen bestemmes decentralt af skolebestyrelserne efter de lokale behov og ønsker. Derfor kan 4 Det er i vurderingen gået ud fra, at skolerne som forudsat i ressourcetildelingen har anvendt én medarbejder pr. time i den understøttende undervisning. Der kan i nogle timer være anvendt mere end én medarbejder. Opgørelsen på de enkelte skoler kan ligeledes være behæftet med mindre usikkerheder. Det vurderes dog, at disse usikkerheder er af marginal betydning for den samlede konklusion. 3

4 både forskydning i åbningstider og i medarbejderforbruget indgå i skolernes håndtering af de færre ressourcer. Det antages dog, at åbningstiden er den største faktor i tilpasningen af ressourceforbruget. De enkelte SFO- og klubtilbud er blevet spurgt om ændringer af åbningstiderne efter gennemførelsen af folkeskolereformen. Opgørelsen viser, at der er sket en tilpasning af åbningstiden med en indskrænkning på typisk mellem 15 % og 35 %. 5 Tilpasningen af åbningstiden er fortrinsvis sket om eftermiddagen. Det skyldes den længere skoledag og mere homogene sluttidspunkter for undervisningen. Enkelte tilbud har justeret morgenåbningen på grund af anderledes mødetidspunkter. Ingen SFO-tilbud har indskrænket sluttidspunktet om eftermiddagen. Enkelte klubtilbud har udvidet sluttidspunktet om eftermiddagen. Åbningstiderne svarer til behovet. Det vurderes, at besparelserne i de enkelte fritidstilbud som følge af den kortere åbningstid dækker reduktionen i ressourcetildelingen. Det vurderes samtidig, at ændringen ikke har påvirket det generelle serviceniveau på området. Alle børn kan få et fritidstilbud før skole og lige efter skole, og ingen tilbud lukker tidligere om eftermiddagen. 4. Reduktion i ressourcetildelingen til SFO og klubtilbud på baggrund af et forventet fald i dækningsgraderne I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen blev der i Favrskov Kommune forventet et fald i dækningsgraderne til SFO- og klubtilbud. Som det kan ses i tabel 4, er det forventede fald i dækningsgraden for SFO-tilbuddene for skoleåret 2014/15 større end det forudsatte. Derimod er faldet i de gennemsnitlige dækningsgrader til klubtilbuddene mindre end forudsat. Tabel 4. Sammenligning af dækningsgrader Dækningsgrad 2012 Forudsat dækningsgrad i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen Forventet gennemsnitlig dækningsgrad 2014/15* SFO 92 % 90 % 86 % Klub 4 53 % 40 % 43 % Klub 5 38 % 20 % 34 % Klub 6 28 % 10 % 20 % *De faktiske gennemsnitlige dækningsgrader 2014/15 opgøres først endeligt når skoleåret er forbi. 5 Da der anvendes færrest medarbejderressourcer i ydertimerne pga. færre børn her, er besparelsen i de timer, hvor tilbuddene har indskrænket åbningstiden, forholdsvis lav. Der skal derfor typisk lukkes procentvis flere timer end de 16 % og 20 %, som ressourcerne er blevet reduceret med. 4

5 Den økonomiske konsekvens af ændrede dækningsgrader end forudsat i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen kan opgøres til en nettomerudgift på 0,3 mio.kr. (maj 2015) for skoleåret 2014/15. 6 Børne- og Skoleudvalget orienteres hver måned løbende om udviklingen på SFO- og klubområdet. Det vurderes, at der på SFO-området kan forventes en større besparelse som følge af lavere dækningsgrader i skoleåret 2014/15 end forudsat i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Omvendt kan der forventes en mindre besparelse på klubområdet end forudsat. På baggrund af de kendte tal i maj 2015 kan nettovirkningen af disse ændringer i dækningsgrader opgøres til en merudgift på 0,3 mio. kr. i skoleåret 2014/15 i forhold til det forudsatte. Det endelige resultat kan dog først gøres op efter skoleårets afslutning, da det er den gennemsnitlige efterspørgsel over hele skoleåret, som er afgørende for den regulering, som finder sted i forhold til de enkelte tilbud. 5. Statslig medfinansiering af folkeskolereformen Som led i folkeskolereformen og Aftale om kommunernes økonomi i 2014 er Favrskov Kommune kompenseret med følgende beløb: Tabel 5. Samlet oversigt over statslig medfinansiering Beløb i kr Løft af serviceudgifter (DUT) permanent (tabel 6) Kompetenceudvikling i folkeskolen, lærere og pædagoger Skolelederuddannelse og udvikling Særligt tilskud til indfasning af folkeskolereformen (tabel 7 og 8) I alt I alt for perioden : Midlerne er anvendt/forventes anvendt, som det fremgår af tabel 6 på næste side 7 : 6 Opgørelsen af virkningen af de ændrede dækningsgrader tager udgangspunkt i det kendte elevtal 31. december Derudover er der tildelt en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. (se note 1). 5

6 Tabel 6. Samlet oversigt over anvendelsen af midler fra den statslige medfinansiering Beløb i kr Øget ressourcetildeling til undervisningsmidler, inventar og elevaktiviteter Øget budget til ejendomsudgifter Overhead til den understøttende undervisning, vikar mv Merudgift til undervisningstillæg Kompetenceudvikling, lærere og pædagoger Skolelederuddannelse og udvikling Udvidelsesblok, Folkeskolereformen, budget , medfinansiering af øget undervisning Anlæg, Folkeskolereformen, lærerarbejdspladser mv I alt I alt for perioden : Det vurderes, at alle de statslige midler anvendes som forudsat. 6