Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Transkript

1 Trivselsfolder

2 Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det betyder - at omgangstonen på skolen er venlig, imødekommende og høflig - at vi i det daglige er opmærksomme på hinandens trivsel - at mobning ikke accepteres på Frederik Barfods Skole - at alle børn som voksne føler sig værdsat - at vi erkender og respekterer hinandens stærke og svage sider - at der er glæde og humor i hverdagen For at opnå et godt og trygt skolemiljø, hvor klassen, den enkelte elev og de ansatte trives, er det vigtigt, at der er et konstruktivt samarbejde mellem elever, forældre og ansatte. Alle har et ansvar, og hvis vi lever op til det, vil der være større sandsynlighed for at problemer kan forebygges. Skolens ansvar at afdække elevernes trivsel og sociale kompetencer, f.eks. ved elevsamtaler og forskellige arbejdsformer i skoledagen at være forpligtet til at handle professionelt, hvis der konstateres mobning eller mistrivsel at handle/informere, hvis almindelige adfærdsregler brydes at være rollemodeller og hjælpe eleverne med udvikling af selvværdsfølelse at informere teamet og ledelsen om problemer blandt eleverne at have fokus på den enkelte klasses trivsel at informere om eventuelle problemer til forældre og/eller forældregruppen.

3 Forældrenes ansvar at forældre deltager aktivt i skolens arrangementer og bakker op om klassearrangementer og om legegrupper i indskolingen at forældre ikke taler grimt om skolen, lærerne og andre elever og forældre i barnets påhør at forældrene har tillid til, at vi bestræber os på at lave en god skole at forældre ikke skælder andres børn ud, men kontakter barnets forældre for at drøfte problemet at eleven er opdraget til at udvise respekt over for såvel børn som voksne, at de kan lytte til andre, og at de taler med lærere og andre elever på en ordentlig måde og i et ordentligt sprog at forældre ikke møder op på skolen i skoletiden, hvis deres barn ringer til dem, men i stedet kontakter skolen at forældrene er med til at sørge for, at eleven møder udhvilet til tiden og er parat til undervisning (har fået morgenmad og har madpakke med) Elevernes ansvar at møde udhvilet til tiden og være parat til undervisning at kontrollere sine attituder og sit kropssprog at kende til etik og grænsesætning i sin omgang med sms, Facebook o. lign. selv at hjælpe og hjælper andre med at overholde skolens og klassens regler og være med til at stoppe mobning at have styr på sine lektier og indholdet af sin skoletaske. I de yngste klasser, selvfølgelig med hjælp fra mor og far. at gøre sit bedste for at alle trives og har det rart at gå til en voksen, hvis der er problemer at bidrage til et godt samvær i klassen

4 Sådan arbejder vi med trivsel på skolen Elevsamtaler: Klasselæreren har to årlige elevsamtaler. En del af samtalen berører elevens trivsel og selvværd. Samtalerne giver også klasselæreren et billede af klassens trivsel. Legegrupper: Der er obligatoriske legegrupper fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Grupperne dannes af klasselæreren. Grupperne er med til at udvikle elevernes og forældrenes kendskab til hinanden og dermed også den gensidige respekt. Venskabsklasser: Børnehaveklassen og 6. klasse er venskabsklasser. Dette er med til at gøre børnehaveklasseeleverne trygge i skolegården plus, at de får en god ven. Cafearrangementer: Caféarrangementer for eksempelvis pigerne eller drengene på mellemtrinnet er med til at øge kendskabet til hinanden på tværs af klasserne. Dette kan medvirke til at nedbryde evt. fordomme om hinanden. Arrangementerne kan også være af sportslig karakter. Klassemøde/klassens time: Klasselæreren søger for hele tiden at have fokus på elevernes opmærksomhed på klassens trivsel f.eks. via lege, samtaler, fortællekreds og debatter om fællesskabet - arbejdet er både forebyggende og konkret problemløsende Møde med hjælpende tredjepart: Ved store og optrappede konflikter elever imellem kan f.eks. skolens ledelse være mægler. Tredjepartens rolle er at sikre, at samtalen bliver konstruktiv, og at alle er enige i udgangen på mødet. Fødselsdagspolitik: Skolens politik på dette område er meget klar. Man inviterer enten hele klassen eller alle piger eller drenge. I de ældre klasser ændres fejringen af fødselsdage. Hvis man vælger at invitere enkelte fra klassen, så må invitationerne ikke deles ud på skolen. Skole-hjemsamtaler: På disse samtaler har lærere/pædagoger og forældre/elev mulighed for at drøfte, hvordan det går barnet i sociale sammenhænge, og hvordan barnet trives. Det er klart, at problemer, der opstår, skal løses her og nu og ikke vente til samtalen.

5 Forældremøder: Man har mulighed for at drøfte klassens trivsel på forældremøderne. Forældrene kan også lave arrangementer, der støtter klassens trivsel (f.eks. skøjtetur, morgenmad i klassen o. lign.). Møderne kan også bidrage til god harmoni og gensidig respekt forældrene imellem, hvilket altid smitter af på klassens trivsel. AKT: Skolen har AKT lærere (adfærd, kontakt og trivsel), som arbejder forebyggende og problemløsende med klassens sociale liv, konflikter, omgangsformer osv. Det kan ske ved work-shops, fælles snak i klassen, lege, debat mm. Mobning Når en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer er der tale om mobning. Det kan være fysisk kontakt, ord, attituder, udelukkelse fra en gruppe, rygtedannelse eller misbrug af f.eks. mobiltelefon. Vi accepterer ikke mobning på Frederik Barfods Skole. Hvis det alligevel sker, så tages der hånd om det. Lærere, ledelse og forældregruppen arbejder sammen med vende den negative dynamik i gruppen/klassen. Skolens syn på mobning er, at det er klassen og ikke det enkelte barn, der har et problem. Hvis mobning opstår den person, der får kendskab til mobning, kontakter de relevante personer, som oftest klasselæreren. Forældre og ledelse orienteres. Det videre forløb aftales. SFO inddrages, hvis eleven går i SFO - Tårnet. klasseteamet orienteres og følger op på problematikken. Orientering af evt. gårdvagter (afgøres fra sag til sag) sagen følges op med møder med de implicerede parter. det kan være, at der er brug for inddragelse af evt. ressourcepersoner i løsningsprocessen.

6 Man fristes til at tro, at det er det barn, der udsættes for mobning, der har et problem. Hvis en klasse har et problem med mobning eller mistrivsel, så har ALLE i klassen en rolle i et dårligt og kedeligt gruppemønster. Alle er i en eller anden udstrækning med til at opretholde et mønster. Man kan sige, at deltagerne er afhængige af hinanden i et gruppemønster, der er dårligt. Det betyder, at mobning og mistrivsel ikke primært skyldes mobbeofrets personlighed eller baggrund, men at klassesammenholdet ikke rummer alle. Det kan der som regel arbejdes konstruktivt med, hvis både forældre, skole og elever deltager. Generelt søges mobningstilfælde og dårlig trivsel løst uden bortvisning af nogen af de implicerede. Men ved gentagne/vedvarende tilfælde af mobning kan bortvisning forekomme. Gode råd til alle forældre Vis interesse... Vis interesse for det sociale liv. Forældres interesse for det sociale liv betyder meget for udviklingen af et godt fællesskab. Snak med barnet om, hvordan det oplever fællesskabet og sin egen rolle og måde at agere på. Tal ikke dårligt... Forskning og undersøgelser om mobning og dårlig klassetrivsel peger på, at forældrene har meget stor medindflydelse. Drillerier, mobning eller dårlig accept kan begynde hjemme ved spisebordet. Det kan være her, børnene lærer, at det er i orden dømme andre og tale dårligt om kammeraterne. Opfordring og opmuntring... Sørg for at opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. Støt indlevelsesevnen hos dit barn... I en konflikt er der altid to parter og to fortolkninger. Lær dit barn at se sig selv i forhold til den sammenhæng, det indgår i. Prøv at lade være med kun at tage dit eget barns parti umiddelbart.

7 Væn dig til at spørge ind til situationen. Stil opklarende spørgsmål så der kommer nuancer frem. Spørg f.eks. hvad skete der, lige inden du gik ud af legen/gruppearbejdet? Hvorfor tror du, de andre siger sådan? Hvorfor tror du, at han sparkede dig? Hvad gjorde du lige bagefter? osv. Barnet skal lære at reflektere over andres reaktioner og følelser. Det har det ikke mulighed for, hvis man som forældre støtter oplevelserne umiddelbart ved at sige Det skal du ikke finde dig i eller Hun er også underlig el. lign. Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt sted at være.