KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Strandskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Strandskolen 769 Elever 79,7% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 7,7% Af skolens elever har dansk som andetsprog Strandskolen Nellikevej Risskov Tlf.: Skoleleder: Torben Mervig tome@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Værdigrundlag: Faglighed Trivsel Fællesskab Strandskolens hovedopgave er at give børnene en god skoletid præget af engagement og lyst til varig læring. Der arbejdes i såvel undervisnings- og fritidsdelen ud fra et fælles læringssyn om at børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. Børnene styrkes i opnå kvalificeret selvbestemmelse, så de bliver i stand til at forvalte deres eget liv og indgå i samspil med deres omgivelser som aktive deltagere i samfundet. Børnene skal på en gang kunne anvende faglige viden, kunne samarbejde og indgå i sociale sammenhæng, kunne reflektere og kunne mærke sig selv. Strandskolen er et trygt sted for alle, hvor respekt, medbestemmelse og ansvar for såvel læring som det sociale fællesskab går hånd i hånd. Vi lægger vægt på høj faglighed i undervisningen med udfor-dringer for alle. Samarbejdet i klassen, mellem det pædagogiske personale og i forhold til forældrene vægtes højt, og det forventes, at alle gør deres bedste for at dette er konstruktivt og fremadrettet. Pædagogik: arbejder bevidst med anerkendende og systemiske læreprocesser, hvor der sættes fokus på elevens kompetencer og potentialer. Dette afspejles i hele skolens virke i det daglige møde med eleven, i skolehjemsamarbejdet og i elevplanerne. arbejder på et højt niveau med de faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer og arbejder ud fra den grundforståelse, at læring, udvikling og trivsel er tæt forbundet. Der arbejdes med tværfaglige og projektorienterede forløb på alle klassetrin i perioder, ligesom holddannelser og inklusionstimer med tolærerordninger er med til at understøtte undervisningsdifferentieringen. Den faglige udvikling understøttes via en alsidig og nuanceret evalueringspraksis. Hvert år afvikles fire studieuger, hvor der arbejdes kreativt og med faglig fordybelse på tværs af klasser og årgange, hvilket er med til at styrke samarbejdet. Ved holddannelse på tværs af klasserne i disse uger øges elevernes kendskab til hinanden, hvorved fællesskabet styrkes på årgangene og skolen. Vi lægger vægt på, at eleverne jævnligt kommer ud af huset, hvor de bruger nærmiljøet og de tilbud, som en storby som Århus giver mulighed for f.eks. virksomhedsbesøg, museumsbesøg og ture til skov og strand. I hver fase kommer eleverne på lejrskole nemlig på 4. årg. med SFO samt på 8. årg. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Kommunikation til forældre skal højnes. Udvikling af distrikssamarbejdet. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ved den seneste kvalitetssamtale blev det med udgangspunkt i brugertilfredshedsundersøgelsen besluttet at Strandskolen både i undervsining og SFO skal søge at synliggøre skolens gode resultater i forhold til forældregruppen.skoleledelsen deltager ved alle forældremøder i begyndelsen af skoleåret. har fået ny samlet kommunikationsplatform i professionelt design. I SFO tydeliggøres og justeres de pædagogiske aktiviteter i elektronisk folder til forældrene samt ved ledelsens deltagelse ved forældremøder. s værdigrundlag er opdateret bl.a. i en ny folder der fortæller om Strandskolen. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Vores nye kommunikationsplatform leverer et samlet grafisk billede af Strandskolens værdigrundlag. Forældre udtrykker tilfredshed med at ledelsen deltager ved forældremøderne. Anvendelsen af Kvalificeret selvbestemmelse i det professionelle arbejde for lærere og pædagoger. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Det pædagogiske personale kommunikerer til forældrekredsen via forældreintra samt via årlige skolehjemsamtaler og forældremøder. Al skriftlig kommunikation, inklusiv elevplaner, nyhedsbrev, skriftlig kontakt til den enkelte forældre foregår udelukkende via skolens intranet. Vi arbejder for at sikre en tæt, tydelig og tillidsfuld kommunikation med det enkelte hjem. Ved særlig problemstillinger kontaktes via telefon eller ved ekstraordinære møder. Herudover har klassepædagogen for de yngste årgange daglig kontakt med forældrene. s hjemmeside er løbende opdateret med aktuelle nyheder og begivenheder. Endvidere kan der her findes alle relevante oplysninger om skolens virke, herunder dagordner og referater fra bestyrelsesmøder. Ledelsen deltager i alle forældremøder i efteråret. Dels for at synliggøre skolens udvikling, men også for at inddrage forældrene. Som resultat ser vi, at... - At forældrene er vigtige medspillere i forhold til barnets trivsel, læring og udvikling. - At forældrene let har adgang til synlig og tydelig viden om skolens aktiviteter. samt værdier, mål og resultater. - At forældre inddrages aktivt i arbejdsgrupper på tværs i diverse arbejdsgrupper med både medarbejdere og forældre. I forlængelse af inklusionsindsatsen: - At forældrene har viden om inklusion, at forældrene styrkes i at være robuste forældre, der er rummelige og tør lade deres børn opleve forskellighed. Der arbejdes for at styrke åbenhed og empati i klassernes forældregruppe i forhold til børn med særlige behov. Særligt i forbindelse med børn, der oplever vanskeligheder i skolegangen, er det vigtigt, at anerkendelse også betyder en realistisk feedback. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 73,9% 76,0% 72,5% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 59,8% 62,8% 73,2% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 45,5% 50,8% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 63,6% 80,6% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 80,2% 72,9% 75,1% 79,7%...SFO samlet set 76,4% 69,7% 62,4% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... arbejder bevidst med anerkendende og systemiske læreprocesser, hvor der sættes fokus på elevens kompetencer og potentialer. Dette afspejles i hele skolens virke i det daglige møde med eleven, i skolehjemsamarbejdet og i elevplanerne. arbejder på et højt niveau med de faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer og arbejder ud fra den grundforståelse, at læring, udvikling og trivsel er tæt forbundet. Der arbejdes med tværfaglige og projektorienterede forløb på alle klassetrin i perioder, ligesom holddannelser og inklusionstimer med tolærerordninger er med til at understøtte undervisningsdifferentieringen. Den faglige udvikling understøttes via en alsidig og nuanceret evalueringspraksis. Som resultat ser vi, at... At skolens faglige niveau er højt jf. karakterniveau ved afgangprøver og test. At lærerne og pædagogerne anvender viden om den enkelte elevs trivsel og læring fra evalueringsredskabet godskole.dk, hvor eleverne vurderer deres egen læring og trivsel i en elektronisk evaluering. Fra august 2014 vil der blive arbejde med særlig projekter i hele fase 2 i krydsfeltet mellem klassiske faglighed og oplevelsesrig innovativ og helhedsorienteret undervisning. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,6 7,2 8,3 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 7,6 7,4 8,1 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,4 7,7 7,0 6,6 Dansk skriftlig orden 6,1 6,8 - Dansk mundtlig 8,9 8,3 9,0 7,9 Matematik færdigheder 8,6 7,5 8,0 7,4 Matematik problemløsning 8,0 7,1 7,4 6,5 Engelsk mundtlig 8,4 7,8 8,5 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 7,4 5,4 6,8 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 8,0 7,9 7,6 7,7 Tysk mundtlig 7,4 7,7-6,2 Fransk mundtlig 9,0 <3-7,3 Historie mundtlig 8,3 4,7 5,8 7,5 Samfundsfag mundtlig - - 8,0 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 9,2-9,7 7,8 Biologi skriftlig 7,9 6,8 7,6 7,2 Geografi skriftlig 8,8 7,0 6,3 7,5 Mundtlig matematik - 9,1 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,9 7,2 7,9 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,3 6,4 5,0 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,4 4,3 4,8 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 10,0 10,0 10,7 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 54,1% 44,3% 42,2% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 87,1% 91,9% 94,1% 92,5% 1. klassetrin 98,6% 89,2% 91,0% 91,1% 2. klassetrin 91,3% 94,7% 95,1% 93,0% 3. klassetrin 97,6% 93,9% 93,2% 94,5% 4. klassetrin 88,1% 92,2% 89,3% 92,7% 5. klassetrin 78,3% 92,4% 98,4% 91,9% 6. klassetrin 95,8% 83,6% 83,6% 90,8% 7. klassetrin 86,1% 91,5% 85,2% 88,4% 8. klassetrin 93,7% 88,4% 95,5% 87,5% 9. klassetrin 70,7% 90,7% 96,5% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 57,1% 49,2% 57,4% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 41,7% 44,4% 38,3% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 97,8% 97,6% 93,7% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 47,9% 57,7% 50,8% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Udvikling af hele børn der er kvalificeret selvbestemmende. Vi ser udviklingen af barnets tekniske færdigheder i en sammenhæng med barnets sociale, refleksive og sensitive kompetencer. Vi undersøger det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ved hjælpe af evalueringsredskabet godskole.dk. Idræt og bevægelse: Der er flere ugentlige og varierende bevægelsesaktiviteter på ugeplanen. Motorikhold for børnehaveklassebørn, der har behov for ekstra støtte på området. Årlig sports cup med to andre skoler. Samarbejde med forskellige idrætsklubber. Natur og udeliv: Udeværksteder og varierede udearealer. Desuden gør brug af materiel fra UNOcenteret. Vi er i spejderhytten 6 uger om året. Kend din skov udflugter til Risskov.Kend din strand udflugter til Stranden.Kend din sø udflugter til Engsøen. Som resultat ser vi, at... At teamet anvender godskole.dk og modellen for kvalificeret selvbestemmelse. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 84,3% 80,6% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 98,6% 93,2% 95,7% 97,1% 1. klassetrin 100,0% 95,4% 94,9% 96,6% 2. klassetrin 98,8% 98,7% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 98,8% 100,0% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 97,6% 98,7% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 95,7% 97,5% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 96,4% 99,0% 7. klassetrin 98,7% 100,0% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 97,9% 98,6% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 94,8% 97,7% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 89,3% 85,7% 91,7% 94,0% 5. klassetrin 78,3% 91,3% 98,4% 92,9% 6. klassetrin 97,2% 94,1% 90,9% 93,8% 7. klassetrin 94,9% 93,0% 95,1% 93,1% 8. klassetrin 96,8% 94,2% 97,1% 91,4% 9. klassetrin 84,5% 95,4% 96,5% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 90,5% 93,5% 88,1% 93,6% 5. klassetrin 95,7% 92,5% 92,2% 93,3% 6. klassetrin 98,6% 91,2% 96,3% 94,2% 7. klassetrin 93,7% 91,5% 94,9% 92,8% 8. klassetrin 93,7% 89,9% 100,0% 93,9% 9. klassetrin 91,4% 90,7% 89,5% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,7 3,4 3,5 3,3 0,2 0,3 0,3 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 4,9 5,3 5,5 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 8,8 9,0 9,4 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 4,4% 4,5% 4,7% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 27% 25% 31% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 10,0% 12,6% 12,3% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 67,1% 67,6% 94,1% 82,2% 1. klassetrin 78,6% 83,1% 61,0% 80,8% 2. klassetrin 72,5% 85,5% 88,5% 85,7% 3. klassetrin 91,8% 79,3% 80,8% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 97,6% 51,3% 41,7% 40,2% 5. klassetrin 95,7% 45,0% 48,4% 46,6% 6. klassetrin 98,6% 70,1% 63,6% 57,4% 7. klassetrin 98,7% 64,8% 70,0% 54,7% 8. klassetrin 93,6% 60,3% 55,9% 53,9% 9. klassetrin 93,1% 42,5% 63,2% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 4,1 15,9 9,8 11,7 6. klassetrin 16,9 9,2 18,3 17,2 9. klassetrin 3,3 15,7 5,0 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 2,1% 1,5% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 10,3% 10,5% 7,0% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 1,3% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 2,1% 0,0% 1,5% 1,6% 9. klassetrin 24,1% 21,8% 14,0% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 69,9% 61,6% 74,4% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 3,6% 2,0% 2,6% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Strandskolen har i to år arbejdet med inklusion som indsatsområde. Projekt Fællesskaber for Alle under Børn & Unge hviler på forskning, der peger fire afgørende dimensioner ved inklusion: Klasseledelse, relationskompetence, didaktik og forældresamarbejde. Strandskolen har ved undervisningsbesøg, læringsuger og i teamårsplaner især fokuseret på klasseledelse og relationskompetence. Der er uddannet inklusionsvejledere og opbygget et kompetencecenter der sammenkæder indsatserne fra fagligt støttecenter, dansk som andetsprog, AKT, motorikcenter, inklusionsvejledere, læsevejleder, og PPR. Vi arbejder fortsat videre med tydelig klasseledelse, relationskompetence og inddragelse af forældre for at løse klassens samlede inklusionsopgave. Som resultat ser vi, at... At børn tilbydes en passende pædagogisk ramme inden for fællesskabet - og at de særlige resourcepersoner under vores kompetencecenter anvendes til sparring og pædagogiske praksis til børn med særlige behov. At forældregruppen i en klasse får viden om særlige behov hos elever i klassen - øget viden og øget empati. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 97,1% 93,2% 98,5% 97,7% 1. klassetrin 98,6% 98,5% 96,1% 97,7% 2. klassetrin 98,8% 98,7% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 95,3% 97,6% 97,3% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 93,5% 92,9% 98,3% 5. klassetrin 95,7% 97,5% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 94,5% 99,2% 7. klassetrin 98,7% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 94,8% 97,7% 100,0% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 71,1% 71,2% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 36,1% 35,9% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 71,1% 68,8% 70,2% 73,1% 5. klassetrin 65,2% 62,5% 78,1% 70,9% 6. klassetrin 88,7% 73,5% 67,3% 71,2% 7. klassetrin 56,4% 90,1% 53,3% 69,3% 8. klassetrin 77,9% 53,6% 61,8% 71,9% 9. klassetrin 69,0% 75,9% 66,7% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 97,1% 95,9% 97,1% 96,5% 1. klassetrin 95,7% 98,4% 92,3% 95,0% 2. klassetrin 98,8% 97,4% 96,7% 96,4% 3. klassetrin 96,5% 98,8% 97,3% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 92,9% 89,6% 91,7% 88,1% 5. klassetrin 91,3% 92,5% 95,3% 91,2% 6. klassetrin 97,2% 94,1% 87,0% 94,8% 7. klassetrin 88,6% 97,2% 98,3% 95,7% 8. klassetrin 98,9% 100,0% 97,1% 96,6% 9. klassetrin 87,9% 94,3% 96,5% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 61,7% 67,7% 63,6% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 8,5% 6,9% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Ny fase 2 samarbejdet med ungdomsuddannelse og ungdomsskole I samarbejde mellem bestyrelse, medarbejdere og elever har vi udviklet et helt nyt fase 2 tilbud. Eleverne tilbydes særlig projektforløb, hvor klassisk faglighed kobles med innovative tiltag f.eks. oplevelsesrige eller personligt udviklende forløb. Der arbejdes med elevinddragelse og eksterne gæstelærere. Vi ønsker at fortsætte det gode samarbejde med ungdomsuddannelserne og Fritids- og ungdomsskolen (sprog bygger bro, gymnasielever ansæt i lektiecafe som rollemodel, prøveboosterforløb, ungsdomsskolevalgfag, mm). Inklusion og lilleklasse Strandskolen har fortsat fokus på at skabe gode løsninger i forhold til inklusionsbehovet. I oprettede vi en lilleklasse, således at elever med særlige behov kan bevares på distriktsskolen. I 2014 udvider vi med yderligere en lilleklasse. SFO workshop Strandskolens SFO-forældreråd har iværksat en forældreworkshop. Vi ønsker at øge forældretilfredsheden og bevare tilslutningen til SFO, når skoledagen bliver længere. Trivsel og sygefravær for både elever og personale I en tid med mange forandring ønsker vi at sætte fokus på høj trivsel og lavt fravær for såvel medarbejdere som elever. Strandskolen skal være rammen om en god hverdag for både børn og voksne. Elevvandring Vi har i bestyrelsen lavet en opgørelse over elevvandring fra sommerferien til april Vi havde behov for at se på, om forældre fravælger skolen. 15 elever har forladt skolen, og heraf skyldes de 11, er familierne er flyttet eller at de allerede var bosat i anden bydel. I samme tidsrum er 17 nye elever tilmeldt skolen. 32 KVALITETSRAPPORT