Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl til kl
|
|
- Birthe Svendsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl til kl Tilstede: Pia Bah, klyngeleder, Lena Quist, pædagogisk leder, Birgitte personalerepræsentant, Kim Stoltze konsulent i pædagogisk faglighed, et centralt fagkontor, og Birgit Larsen, pædagogisk konsulent. 1. Sociale relationer barn/voksen kontakt Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sociale relationer eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Fx plan over brugen af de sociale normeringer, sorg/ kriseplan, ressourceteam, antimobbeplan, børnemiljøplan, kompetenceudvikling, organisering af dagen og metoder. Anbefaling: er min vurdering på baggrund af: Der er udarbejdet en god plan for brug af de sociale normeringer for 2014, som giver mulig for færre børn pr. voksen, at arbejde i mindre grupper med velorganiserede aktiviteter og med begrebet voksenhjælper til pædagogisk idræt. Der afholdes møder hvert 14 dag i afdelingerne, hvor især børn i udsatte positioner drøftes med brug af handleplaner på de enkelte børns udvikling, og inden de årlige forældresamtaler gennemgås alle børn. Tidlig indsat er brugt som metode til de 4 årige, som viste motoriske urolige børn og
2 sociale vanskeligheder hos nogle børn. Støttepædagogerne var hjælpsomme med implementeringsdelen. Institutionen regner med at gøre brug af metoden fremadrettet. De enkelte børn har alle en primærvoksen, som har ansvaret for at følge barnets udvikling, og gør brug af ressourceteamet. Dog gør det relative lave børnetal og FSR, at de voksne hjælper fleksibelt i børnegrupperne (en god kultur er opbygget), men som også betyder mange voksenskift. Jeg anbefaler følgende: 1. At I sikrer, at alle børn gennemgås mindst hvert ½ år udfra en metodisk tilgang evt. med en matrix, relationsskemaer fra fx DCUM, eller en registrering af kontaktformen undervisnings- eller udviklingstone af Charlotte Paludans 2. At I sikrer en kontinuerlig udvikling af kvaliteten af voksen- barn relationen, evt. med brug af aktionslæring. 3. At jeres er evalueres. 2. Inklusion og fællesskab Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og
3 fællesskab gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor inklusion og fællesskab, og andre konkrete elementer som fx kursus, børnemiljøvurderingen, procedure for udsatte børn evt. handleplaner og ekstern hjælp og aktiviteter for fællesskabet ud fra den pædagogiske linie, og ny viden om inklusion. Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af følgende: Børnemiljøvurderingen blev lavet i 2013 med fokus på samarbejde, dialog og samvær. Skemaer fra DCUM er sendt med hjem, og var overvejende positive i tilbagemeldingerne, og med fremgang fra Der er fulgt op med flere pædagogisk idrætslege, styrkelse af venskaber, og børnemøder afholdes ugentligt på fritidshjemmet, som indgår i en demokratisk dannelsesproces. Der var 3 forældremeldinger, som gav stof til eftertanke, og som man fulgte op på, og ændrede praksis. Smttemetoden bruges til planlægning og evaluering af pædagogisk idrætsaktiviteter. Pædagogikken tilrettelægges efter børnene behov - store som små gruppeopdelinger laves for at give børn mange udviklingsmuligheder, og der er mange spændende turer og oplevelser for børnene. A. I (praksisteorien) bruges også til evaluering af andre aktiviteter. Der er en klar beskrevet procedure omkring børn i udsatte positioner, hvor handleplaner udarbejdes, og forældresamtaler afholdes. Ressourceteamet bruges som reflekterende team, og der søges om hjælp ved den tværfaglig support. Der er udarbejdet en forældrefolder om inklusion. Jeg anbefaler følgende: Fremadrettet kunne den æstetiske del af børnemiljøvurdering være i fokus som et led i at inddrage børnene i brug og indretning af den nye institution Sip- modellen af Carsten Pedersen kunne evt. være et yderligere udviklingspotentiale i forhold til inklusion ved skærpet af bevidstheden om, hvad og hvornår der skabers udsatte position Der er stort ønske fra institutionen om, at området i højere grad kan tage hensyn til, at det er den samme støttepædagog/ psykolog, der kommer i institutionen, når der fx er brug for støtte til flere børn. 3. Sprogen Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog
4 Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sprogen: Institutionens måltal, Antal 3- og 5-års sprogvurderinger. Andre elementer kan være sprogansvarlige, deltagelse i sprognetværk, pluspladser, projekter, SPELL/ fart på sproget, to-sprogs tast force, tolkebistand, læsepolitik, skolegruppe, læringsmiljø, organisering, og bestemte sprogstimulerings tiltag Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af: Der tilbydes sprogvurderinger på de børn, der skønnes at have behov. Måltallet fra 2013 blev opfyldt. Der er flere 3 årige, der er testet end sidste år, og alle 5 årige er blevet sprogtestet i forbindelse med to- sprogs task- force. Der er en sprogansvarlig i børnehaven og en på fritidshjemmet, hvor begge har fået kurser i sprogarbejdet, helt op til 3 kurser. Der arbejdes systematisk og metodisk med sprogstimulering både ugentlig for en mindre gruppe af børn, der har behov for ekstra stimulering, i skolegruppen, minibussen og er indtænkt i alle andre aktiviteter også i pædagogisk idræt, og der arbejdes med ugens fokus ord samt i alle læreplanstemaerne fx i natur. Genkendelighed og gentagelser af turer, indgår også i de nyere tiltag. Der ud over anvendes metoden dialogisk læsning, og de 10 sprogstrategier er kendt og omsættes løbende. Fritidshjemmet deltager fortsat aktivt i to -sprogs task- force til og med Der evalueres løbende på de forskellige tiltag til personalemøderne. Jeg anbefaler følgende: At alle 3 årige sprogvurderes, og at der følges op med 5 års status, som I bruger aktivt for at se, om
5 børnene har rykket sig i forhold til 3 års alderen, og om jeres tiltag er passende eller kræver justering. 4. Forældresamarbejde Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: Udsivning hvor mange unaturlige skift sker der? Både væk fra institutionen og til institutionen? Andre elementer kunne fx være belægning, forældrehenvendelser/ klager, tilfredshedsundersøgelser, information, forældreråd/ bestyrelse, samarbejdstiltag og forældresamtaler. Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af: Forældresamarbejdet er klart defineret skriftligt med inddragelse af forældrerådet med det formål at skabe et gensidigt samarbejde, hvor en god kontakt, fælles oplevelser og et højt informationsniveau er i fokus. Der er en procedure for forældresamtaler lige fra 3 mdr. samtalen til årlige samtaler og behovs/
6 rådgivningssamtaler med brug af 2 forskellige samtaleark. Der afholdes velforberedte forældrerådsmøder, hvor de politiske tiltag forventnings afstemmes, drøftes og institutionen giver sig bud på, hvordan det tænkes omsat i praksis. Det er en aktiv forældrerådsgruppe, hvor også suppleanter deltager, og tilbyder gerne hjælp til forskellige opgaver. Der er mange sociale arrangementer med stor involvering af forældrene som fx forældrekaffe med fokus på at netværke mellem forældrene. Der gøres brug Bladlusen med udførlige beskrivelser af afholdte og kommende aktiviteter, en opdateret kalender, de politiske udmeldinger og faglige begrundelse for pædagogikken. Opslagstavler benyttes meget med daglig information om dagens aktiviteter udfra en faglig vinkel i børnehaven og et tydelig ugeprogram på fritidshjemmet. Der kommer igen aktuelt foto af børnene på en skærm målrettet forældrene, når indflytningen er mere etableret. Børnemiljøvurderingen fra 2013 blev sendt med hjem, hvor forældrene udfyldte skemaet sammen med deres børn, og med høj svarprocent, og med mulighed for at ydre sig om den generelle tilfredshed. Forældrene har mange fora, hvor de er i dialog med personalet og har mulighed for at give deres mening til kende. Jeg anbefaler at: Få skriftliggjort jeres forældrepartnerskab på klyngeplan med mulighed for en mindre del til hver institution i klyngen med konkrete tiltag, hvor I allerede har jeres del. Fælles forældresamtaler med skolen på længere sigt vil give god mening, dog kræver det en del forberedelse og afstemning lederne og pædagog/ lærer imellem. At I fremover sikrer, at det er i bestemte fora, at forældrene har mulighed for at tilkendegive deres tilfredshed, og som efterfølgende kan drøftes til forældrerådsmøderne. I overvejer, hvordan I kan optimere jeres pr. arbejde endnu mere i forholdt til jeres pædagogiske profil for at tiltrække nye forældre 5. Sammenhæng og overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde
7 Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: Antal leverede overdragelsesskemaer, og andre elementer så som stærkt samarbejdsaftalen, klubbydelsplan og fælles klubbydelssamarbejde, procedure ved alle overgange internt /eksternt i både et børne-og voksenperspektiv Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering med baggrund i følgende: Et af Institutionens mål er at skabe fællesskab og integrering af børn og personale i hele huset, og dette gøres især i ferieperioder ved fælles pædagogisk idrætslege og turer, samt brug af personalet på tværs af børnegrupperne. Der er procedure internt og eksternt til de forskellige overgange. Vuggestuerne har været inviteret fra området på besøg. Fra fritidshjem til klub er der faste klubbesøg, og fra egen børnehave til fritidshjemmet aftales hyppige besøg. Der er udarbejdet skriftlige vidensoverdragelse på alle skolebørn udfra 5 årsstatus og arbejdet med skoleparathed i skolegruppen, kaldet miniskolen. Der afholdes forældresamtaler med alle de kommende skolebørn. Der er indgået en god samarbejdsarbejdsaftale med Bavnehøj skole og andre institutioner tilknyttet dette fællesskab med både tidligere og nye tiltag. Der er afholdt skolepraktikdag i foråret, som i et institutions perspektiv gerne så et større fokus på børneperspektivet og værtskabet. Institutionen indgår aktivt i samarbejdet både i stærkt samarbejde og ift. Folkeskolereformen. Det er dygtige pædagoger, der indgår i arbejdet på skolen. Alle tiltag evalueres på personalemøder, dog er kun dele af stærkt samarbejdsaftalen muligt at evaluere på, da FSR skal finde sig leje og er stadig meget ny. Jeg anbefaler følgende: Fremadrettet kan I med fordel have større fokus på overgange fra vuggestue til børnehave og måske især de steder, der er rene vuggestuer med brug af det, I har gjort i år og med udvidelse af andre spændende tiltag for at rekruttere flere børn
8 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor refleksion og systematik i praksis: HR data : faglig kompetenceudvikling,, velfærdsledelse, logbøger for klub, viden om metoder fx praksisfortællinger, aktionslæring, reflektionsfællesskaber, smtte, sigh of Satety..og ibrugtagning. Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af følgende: Pædagogisk idræt er den fælles metode i institutionens pædagogik, og bruges systematisk. A. I som metode bruges systematisk på personalemøder til refleksion og evaluering. Hvad der lykkes, og værdien i et børneperspektiv både på individ- og gruppeplan, og de voksne roller og bidrag. Evaluering bruges fortløbende til at udvikle praksis, og det er naturligt at tage udgangspunkt i, hvad børnegruppen har brug for, og de gode erfaringer, og udfra dette planlægges indholdet i aktiviteterne og opdelinger i mindre grupper. Dokumentationsformerne er fx Bladlusen, forældreinformationen, indeholder artikler om pædagogiske aktiviteter om formål, udførelse og læring skrevet af pædagogerne. Desuden vises der billeder af børn og oplevelser på skærme. Aktionslæring er ikke brugt i dette år. Smttemodellen bruges i
9 forbindelse med to- sprogs task force, og ved planlægning af aktiviteter efter læreplanstemaer og ved individuelle handleplaner. Reflekterende team bruges ved børn i udsatte positioner og i ressourceteamet. Den pædagogiske leder udtrykker følgende: Den meget systematiske metodetilgang giver skærpet fokus på det enkelte barn, et godt fundament for det pædagogiske arbejde vi ved, hvad der virker, og personalet styrker deres faglighed og holder gejsten oppe. Jeg anbefaler følgende: At I overvejer om ikke aktionslæring kan bruges fremadrettet især til at udvikle kvaliteten i voksen- barn kontakten i aktiviteter og i dialogen med børn. Desuden vil Jeg kan metoden af Ben Furman kunne udvikle jeres meddragelse af barn og forældre for børn i udsatte positioner yderligere. 7. Opfølgning (0-18 år) Opfølgning her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende Pejlemærket de sociale relationer (tilpasning) anbefales det, at: 1. At I sikrer, at alle børn gennemgås mindst hvert ½ år udfra en metodisk tilgang evt. med en matrix, relationsskemaer fra fx DCUM, eller en registrering af kontaktformen undervisnings- eller udviklingstone af Charlotte Paludan- I er godt på vej. 2. At I sikrer en kontinuerlig udvikling af kvaliteten af voksen- barn relationen, evt. med brug af aktionslæring. 3. At jeres er evalueres. Vedr. Inklusion og fællesskab (vedligeholdelse) anbefales: Fremadrettet kunne den æstetiske del af børnemiljøvurdering være i fokus som et led at inddrage børnene i brug og indretning af den nye institution Sip- modellen af Carsten Pedersen kunne evt. være et yderligere udviklingspotentiale i forhold til inklusion ved skærpet af bevidstheden om, hvad og hvornår der skabers udsatte positioner Der er stort ønske fra institutionen om, at området i højere grad kan tage hensyn til, at det er den samme støttepædagog/ psykolog, der kommer i institutionen, når der fx er brug for støtte til flere børn. Ang. Sprog (vedligeholdelse) anbefales følgende: At alle 3 årige sprogvurderes, og at der følges op med 5 års status, som I bruger aktivt for at se, om børnene har rykket sig i forhold til 3 års alderen, og om jeres tiltag er passende eller kræver justering. Vedr. forældresamarbejde (vedligeholdelse) anbefaler jeg, at Få skriftliggjort jeres forældrepartnerskab evt. på klyngeplan med mulighed for en mindre del til hver institution i klyngen med konkrete tiltag, hvor I allerede har jeres del.
10 Fælles forældresamtaler med skolen på længere sigt vil give god mening, dog kræver det en del forberedelse og afstemning lederne og pædagog/ lærer imellem. At I fremover sikrer, at det er i bestemte fora, at forældrene har mulighed for at tilkendegive deres tilfredshed, og som efterfølgende kan drøftes til forældrerådsmøderne. I overvejer, hvordan I kan optimere jeres pr. arbejde endnu mere i forholdt til jeres pædagogiske profil for at tiltrække nye forældre Vedr. Sammenhæng og overgange (tilpasning) anbefaler jeg, at: Fremadrettet kan I med fordel have større fokus på overgange fra vuggestue til børnehave og måske især de steder, der er rene vuggestuer med brug af det, I har gjort i år og med udvidelse af andre spændende tiltag for at rekruttere flere børn Ang. refleksion og metodisk systematik (vedligeholdelse)anbefaler jeg, at At I overvejer om ikke aktionslæring kan bruges fremadrettet især til at udvikle kvaliteten i voksen- barn kontakten i aktiviteter og i dialogen med børn. Desuden vil Jeg kan metoden af Ben Furman kunne udvikle jeres meddragelse af barn og forældre for børn i udsatte positioner yderligere. 8. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet 1 pejlemærke i tilpasning af 5 pejlemærker i vedligeholdelse af Selvregistreringen: Der er afholdt en pædagogisk dag med idræt i fokus og forberedelse på flytningen med fokus på de vigtige positive og effektfulde kulturelementer og pædagogik, som gerne skulle videreføres. Opfølgningspunkter: Det er aftalt, at der laves en APV inden for det næste år med opfølgning, og det giver god mening at starte det nu i triogruppen efter, at institutionen er flyttet i en nybygget institution. Den opdaterede børnemiljøvurderingen lægges på hjemmesiden Læreplanen er evalueret skriftlig og aftalt opfølgning: At læreplanen gøres mere læsevenlig, og der sorteres i tidligere pædagogiske grundlag som interne arbejdspapirer, og en nyrevideret version lægges på hjemmesiden At gennemgå læreplansevalueringen i personalegruppen Sommeren har stået i flyttetegnet, og stor tak til alle, som har bidraget til at få styr på denne store opgave med at flytte til en dejligt ny institution, både i forberedelsesfasen, udførelsen og efterfølgende. Salen/ Hurlumhejrummet er fantastisk! Byggeriet har en del opfølgningspunkter som hegnet på legepladsen, hvor børnene kan få hovederne i klemme- det følges der op på ved byggeeftersynet.
11 Der er en høj faglighed, og jeres pædagogiske idrætsprofil må kunne tiltrække nye kunder til institutionen fremadrettet. Det vil give god mening, at der placeres basispladser hos jer, når det bliver aktuelt. Det arbejdes der på. I er altid velkomne til at kontakte mig eller andre fra områdets tværfaglige support funktion.
Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Børnekompasset Klynge VAL 4 Dato for pædagogisk tilsyn: 2. oktober 2015 Tilstede: Line Juul Faxø; pæd i udflytter, Esme Boszkurt; pæd i Hjørnestenen hjemme bh, Rikke Efternavn?? TR; Camilla efternavn vg
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Dato: 11. december 2014 Tilsyn i: Børnekompasset, VAL4 Tilstede: Line Juul Faxø; pæd i udflytter, Esme Boszkurt; pæd i Hjørnestenen hjemme bh, Therese Hjälm; AMR og vg rep, Niels Oxenvad; afd.leder i børnehaven,
Læs merePædagogisk tilsyn i Klatretræet d
Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d. 18.8.2016 Tilstede: Forældre repræsentant Stine Habekost, Pædagog Martin Jensen, Pædagog Karin, Klyngeleder Bibi Johannesen og Pædagogisk leder Casper Schmidt Nielsen
Læs merePædagogisk tilsyn i Damperen
Pædagogisk tilsyn i Damperen Tilstede: Maria Louise(pæd.), Amira (pæd.), Kit (Pæd.), Jette (PL.), Jakob (PL.), Bibi (KL.). Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er ikke et mål at enheder og inst.
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i Barndommens Gade 2017 Tilstede: PL. Lis, KL. Lisbet, Celeste mor til barn i institutionen, pædagogerne Henriette, Sabina og Pernille Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er
Læs mereDer tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:
Dato: 02.10.2015. Tilsyn i: KKFO en på Øresundsskolen. Tilstede: Skoleleder Susanne Rørby Bardrum, KKFO leder Bjarne Balleby, pædagog Anette Sonne Cliffort og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereSystematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: Frederik d. 6 asyl. 16 juni 2015 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kernehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk.
Tilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk. Dato: 06.09.2016. Tilstede: Leder Thomas Laurits Hinsbye, Souschef Jørgen Gyhrs, afdelingsleder Nynne Ubbe, pædagogerne Louise Simmelsgaard og Søren Lysum samt
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset
Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mere1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år)
Dato: 8.7.2014 Tilsyn i: KKFO en på Skolen i Ryparken. Tilstede: KKFO leder Birgitte Aaen Lassen og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig dialogguide ved tilsyn i almen- og specialdagtilbud 0 18 år
Læs mereSamtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.
De 6 pejlemærker for Valdes Børnehus Valdes Børnehus er en integreret institution med 21 vuggestuepladser og 48 børnehavepladser. Vuggestuen har til huse i Valdemarsgade 27 med tilhørende legeplads. Børnehaven
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs merePejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereFaglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan
Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan Indholdsfortegnelse Alsidig personlig udvikling... 1 Krop og bevægelse... 1 Naturen og naturfænomener... 2 Kulturelle udtryksformer
Læs mereSociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.
Sociale relationer - barn/voksenkontakten Nedenstående observationer er et udpluk af pointer, der vil være nyttige at arbejde videre med ift. Transformerens pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke.
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 27.oktober 2010 Institutionens navn: Nordstjernen Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll Deltagere ved tilsynet: TR Diana Levisen,
Læs mereStjernen faglig dialog SOCIALE RELATIONER. (Tilpasning af indsats)
Stjernen faglig dialog SOCIALE RELATIONER (Tilpasning af indsats) Der er siden sidste års KIDS vurdering sket en positiv udvikling i de sociale relationer både i børnehaven og i vuggestuen. Stjernen har
Læs merePædagogisk tilsyn. Manual Dato: 4/11 2014
Pædagogisk tilsyn. Manual Dato: 4/11 2014 Dagtilbud: Spjellerup Børnehave Anmeldt besøg: X Uanmeldt besøg: Fra institutionen: Henriette, leder, og Dennis, souschef Tilsynsførende konsulent: Anette Nygaard
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Læs mereTilsyn i Dagtilbud Hillerød Kommune Politiske mål (Udfyldes af leder): Institutionens navn: Børnehuset Labyrinten
Dato for uanmeldt tilsyn: 29.10.2018 Dato for anmeldt tilsyn: 15.11.2018 Tilsynsførende konsulent: Pia Charlotte Olsen Dagtilbudsrådsrepræsentant/formand for bestyrelse: David Aagaard Institutionens navn:
Læs mereTilpasning af indsats
Sociale relationer - barn/voksenkontakten Tilpasning af indsats I børnehaven ses mange fine samspil og dialoger mellem det enkelte barn og den voksne og mellem grupper af børn og den voksne. De voksne
Læs mereMenu. Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn.
Page 1 of 5 Se tidligere tilsyn Menu Links InstitutionsWeb - forside Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn Print Selvregistrering Rediger Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Institutionsforside
Læs mereTilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue
Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden
Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet.
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde
Læs mereLagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre
Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet
Læs mereOrganiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune
1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger
Læs mereInstitution: Stakhaven Orgnr: Afsluttet: :54 Page 1 of 6
Institution: Stakhaven Orgnr: 35587 Afsluttet: 06-10-2018 18:54 Page 1 of 6 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens
Læs mereInstitution: Skattesuset Orgnr: 37544
Page 1 of 6 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Lejre kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at
Læs mereNotat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015
Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 28.09.2010 Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll Deltagere ved tilsynet: Annette
Læs mereInstitution: Børnehjørnet Valborg Orgnr: 37335
Page 1 of 7 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære
Læs mereAnmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83
Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede pladser
Læs mereTilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.
Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil
Læs merePædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereTilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg
Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige
Læs mereHolbæk Kommune - Læring og Trivsel
Tilsynsskema Private dagtilbud Holbæk kommune Revideret februar 2015 Tilsynet Tilsyn i dagtilbud er lovpligtigt og skal ske minimum hver andet år. Tilsynsforpligtelsen udmøntes efter 15 og 16 i Lov om
Læs mereTilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34
Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34 Hvordan er normeringen på institutionen? Antal uddannet personale: 4 pædagoger Kirsten, daglig leder 37t Ann 37t Signe 33t Vinni 30t
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereFaglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats
Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereInstitution: Firkløveret Orgnr: 37500
Page 1 of 8 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Institutionens navn: Ørnesten Dato for tilsyn:21.11.11 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Camilla pæd. Mette bestyrelsesformand og Thyra Hoier
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Lejre kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at
Læs mereBedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Læs merePædagogisk tilsyn efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor
Læs mereProcesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereDel II: Her kan du læse om hvordan, vi forstår og arbejder med de 6 lærerplans temaer.
Introduktion Velkommen til Børnehuset Sundby Algårds metodedel for 2016 og 2017. På de kommende sider kan du læse hvordan at vi går metodisk og systematisk til værks med de 6 lærerplanstemaer. Vi har valgt
Læs mereNogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer
BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereVindsusets pædagogiske pejlemærker
Vindsusets pædagogiske pejlemærker Pejlemærker i Vindsuset. I 2013 indførtes der i købehavns kommune pædagogiske pejlemærker. Hvor læreplanerne mere er det teoretiske redskab, en tanke om hvorfor enkelte
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Lejre kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at
Læs mereVedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene BUU vedtog d. 18. marts 2015 en overordnet
Læs mereTilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Aldersintegreret inst Markvænget Normeret børnetal
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 30. november 2018. Institutionens navn: Hyllebjerget Pædagogisk leder: Pia Borresen Tilsynsbesøget gennemført
Læs mereSYSTEMATIK I DAGTILBUD. Fra data til handling
SYSTEMATIK I DAGTILBUD Fra data til handling DATA Vi har adgang til mange data for vores samlede organisation i klyngen. Tidlig opsporing Sprogvurdering Kvalitet og support samtalen Sygefravær Omsætning
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereInstitution: Fritidsinstitutionen ved Damhusengens Skole/Engen Orgnr: 37842
Page 1 of 5 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs mereTilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Børnehuset Aalestrup Normeret børnetal 60 og
Læs mereTilsynsrapport skabelon
2017 Tilsynsrapport skabelon Lib og mul Vesthimmerland Kommune 01-01-2017 Formålet med tilsynsbesøget..er at udføre en lovfæstet kontrol med institutionerne om, hvorvidt de opfylder de lovpligtige krav
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mere