Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde"

Christine Jeppesen
8 år siden
Visninger:

1 Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/

2 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg Opg Konklusion 7 2

3 Indledning: Min problemstilling i denne opgave er metangas. Jeg vil jeg gerne undersøge hvad politikerne vil gøre for problemet, og hvordan de kan klare det, så vil jeg også finde ud af hvorfor problemet opstår og hvad kan vi gøre for ikke at udlede så meget metangas, og hvilken påvirkning det har på os og alle de andre i verden. Og hvad vil verden gøre for at for at klare problemet. 1. Gør kort rede for årsagerne til klimaændringerne, og karakteren og omfanget af disse. 1,1 Klimaændringer: Den helt store grund til at klimaet ændrer sig er nok alt den CO 2 der bliver lukket ud i atmosfæren, og lægger sig som en dyne hen over hele kloden, Dvs. at der opstår større temperaturer nogensinde, og de medfører at isen på grønland og nordpolen smelter, og det medfører, at der bliver enorme store vandstande rundt omkring i verden, som fører til oversvømmelser og andre steder tørke. 1,2 Konsekvenser for klimaændringer: Konsekvenser for klimaændringer er at der vil komme oversvømmelser nogle steder og andre steder meget tørke. Det medfører så at jorden temperatur stiger. Og at der vil dø mange mennesker hvis der ikke gøres noget ved det nu. 1,3 Hidtidige løsninger De løsninger der har været i Danmark, har været kampagnen Et ton mindre, også har l Gore været rundt på verdens plan og fortalt adskillige ting om hvad vi kan gøre for at rede vor jord. 3

metangas, og hvilken påvirkning det har på os og alle de andre i verden. Og hvad vil verden gøre for at for at klare problemet. 1.

4 2. Gør kort rede for konsekvenserne og klimaændringerne for henholdsvis samfundet, virksomhederne og individet: Samfundet kunne gøre rigtig meget for ikke at udlede så meget CO 2 fx Alle firmaer køber store biler fordi det er billigt at købe det på guleplader, det betyder så at de køber store fede biler og i og med de gør det slipper de også en masse CO 2 ud i atmosfæren. Den anden ting som de kunne gøre var måske at producere flere hybridbiler, så vi ikke udleder så meget CO 2. I Danmark har vi med Kyoto-aftalen forpligtet os til at at leve op til begrænsningen på mængden af udledt CO2, og formålet er naturligvis at forbedre miljøet og sætte grænser for, hvor meget de enkelte medlemslandene i EU hver især må udlede. CO2-kvotemarkedet i EU åbner mulighed for handel med C02-kvoter. De virksomheder der udleder mindre CO2 end deres tilladte mængde kan udbyde de overskydende kvoter til salg til andre virksomheder der har brug for ekstra kvoter. Hos Shell hjælper vi med køb og salg af kvoterne til andre virksomheder inden for EU's medlemslande. På den måde får I via Shells internationale netværk adgang til hele EU's marked og skal kun spekulere jer om kontrakt med en virksomhed Gør rede for hvordan man indtil nu har forsøgt at løse de opstående problemer på internationalt plan, på politisk plan i Danmark, fra virksomhedernes side, og hvad den enkelte borger har kunnet gøre. klimaforandringerne kræver handling nu. Og vi løser kun problemet, hvis alle lande tager et medansvar. Danmark har forpligtet sig til en af de absolut største reduktioner under Kyoto-protokollen. Vi skal reducere med 21 pct. i i forhold til niveauet i Det kræver en stor indsats. Men vi gør også meget i Danmark, og vi vil fortsætte med at finde nye effektive løsninger. EU både kan og skal udvise lederskab i klimaprocessen. Men uden en bredere indsats, der først og fremmest omfatter USA og også store hurtigtvoksende udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien, er der stor risiko for, at vi ikke kan nå målet. Danmark og EU har længe presset på for at få sat skub i en ny proces, der kan lede os frem til en endnu bedre og bredere klimaaftale, når den nuværende aftale, Kyoto-protokollen, udløber i Danmark bliver vært for FN s topmøde om klima, COP 15, i Det står klart, efter at gruppen af latinamerikanske og caribiske l 1 ande har besluttet at bytte værtskab med gruppen af vesteuropæiske og andre lande, som har nomineret Danmark til værtskabet i

Den anden ting som de kunne gøre var måske at producere flere hybridbiler, så vi ikke udleder så meget CO 2.

Her har jeg en statistik over: CO2-udledning, BFI og energiforbrug Så har vi også set filmen en ubekvem sandhed Filmen er lavet af Davis Guggenheim.

Filmen handler kort og godt om hvordan jorden vil se ud hvis vi ikke gør noget drastisk meget snart, og om hvad vi kan gøre for at jorden ikke kommer til at se sådan, ud.

5 Her har jeg en statistik over: CO2-udledning, BFI og energiforbrug Så har vi også set filmen en ubekvem sandhed Filmen er lavet af Davis Guggenheim. Filmen har den demokratiske politiker Al Gore i hovedrollen. Filmen handler kort og godt om hvordan jorden vil se ud hvis vi ikke gør noget drastisk meget snart, og om hvad vi kan gøre for at jorden ikke kommer til at se sådan, ud. På den anden side fortæller han den med humoristisk samtidig med at han mener det dybt alvorligt. Og den er også kommet på det helt rette tidspunkt fordi det er nu USA at delstaterne ikke går med til bush regeringen, men hellere vil forpligte sig på Kyoto protokollen. 4. Diskuter hvilke initiativer politikerne fremover kunne tage, de politiske partiers holdning til energi og miljøspørgsmål, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser rolle og forskellige forslags muligheder for at blive vedtaget i folketinget: Kan Danmark gøre en forskel inden for klima området: Ja, Danmark kan gå forrest som det gode eksempel og vise resten af verden, at det er muligt at kombinere økonomisk vækst med en ansvarlig klimapolitik. Allerede i dag er Danmark blandt verdens førende lande hvad angår vedvarende 5

6 energi. Men vi kan gøre det endnu bedre. Derfor er regeringen gået forrest i EU-samarbejdet og har presset de øvrige EU-lande til at sætte det ambitiøse mål, at vedvarende energi skal udgøre mindst 20 procent i hele EU i For Danmark er dette ikke noget voldsomt mål, men for en række andre lande er det meget højt. Men ved at gå forrest har Danmark stor troværdighed og gennemslagskraft i internationale klimaforhandlinger. Derfor er det også en stor sejr, at det er lykkedes regeringen at få tildelt værtsskabet for FN's klimakonference i Så vil jeg gerne påvise forskellen mellem en interesseorganisation og en græsrodsbevægelse, og hvad de går ind for: En interesseorganisation defineres almindeligvis som en organisation, der varetager medlemmernes interesser på et mere begrænset felt, end et politisk parti gør det. Det kan dreje sig om økonomiske forhold: Løn, arbejdsforhold, erhvervsinteresser o.lign. Græsrodsbevægelser er en særlig form for interesseorganisationer. De er ofte mindre hierarkiske i deres opbygning, og de har tit kun en enkelt sag på programmet. At de er mindre hierarkiske, gælder for de fleste græsrodsbevægelser, men der er også undtagelser fra denne regel. En organisation som Greenpeace er således ret centralistisk og mere hierarkisk end mere spontane enkeltsagsorganisationer. Indflydelse søges opnået i det politiske system igennem f.eks. foretræde for folketingsudvalg, når et lovforslag behandles. Det er det, man kalder en formel indflydelseskanal, fordi den er omtalt i Folketingets forretningsorden. Ofte er de mere uformelle indflydelseskanaler vigtigere, fordi det her foregår mere skjult og målrette, og dermed mere effektivt. Det kan ske ved, at organisationer får politikere direkte i tale ved møder og ved, at organisationen organiserer "events", hvor politikere inviteres. Adgang til presse og medier kan også være vigtig for at få maksimeret en organisations indflydelse.3 6

For Danmark er dette ikke noget voldsomt mål, men for en række andre lande er det meget højt.

7 Konklusion: I det jeg har undersøgt kan jeg konkludere at klimaændringer og CO 2 er et meget stort problem både globalt, men også i Danmark. Og det vil hvert enkelt land sætte som en af deres højeste prioriteter i folketinget. Fordi det er nu vi har en chance for at få reduceret CO 2 udslippet markant hvis alle lande i verden vil gå med til en Kyoto-protokollen. Alle de kilde materialer jeg har brugt har jeg sat som fodnoter. 7

Og det vil hvert enkelt land sætte som en af deres højeste prioriteter i folketinget.

Relaterede dokumenter

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af