Gøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve"

Transkript

1 Forberedelse Forberede Udforske Gøre til Gøre til hverdag Udvikle og hverdag afprøve Gøre til hverdagspraksis Kvalitetsvurdere Patientinddragelse o Tydelig ledelse o Processtøtte o Kommunikation o Kompetenceudvikling o Måling af fremdrift INDLEDNING Et godt sted at starte er at spørge sig selv, om der er situationer i forløbet, hvor der er noget der nager, og hvor jeg som fagperson har en oplevelse af, at jeg kan hjælpe patienten bedre, end jeg gør i dag (Sygeplejerske fra Det Brugerinddragende Hospital, AUH). Udvikling og implementering af indsatser med fælles beslutningstagning eller brugerstyret behandling og tilhørende støtteværktøjer vil ofte begynde med et eller flere af nedenstående forhold 1 : Et ønske om at blive mere brugerinddragende generelt En erkendelse af at nogle beslutninger er svære for patienterne En erkendelse af at patienter har unødvendige eller forkert placerede kontakter En erkendelse af at patienter har viden og ressourcer, der kan være med til at løfte kvaliteten i patientforløbet Et behov for at systematisere praksis Et behov for at optimere kvalitet i patientforløbet og ressourceforbrug på samme tid 1 Med inspiration fra: 1

2 Udvikling og implementering af brugerinddragelse kræver et grundigt forarbejde, som skal sikre de bedst mulige forudsætninger for en god og effektiv arbejdsproces. I det følgende gennemgås de vigtigste trin i forberedelsesfasen. Forberedelse i 4 trin Trin 1: Mål og retning a. Valg af patientgruppe og fokus b. Formulering af mål c. Synlig ledelse Trin 2: Rammer og vilkår a. Forventninger b. Organisering c. Ressourcer Trin 3: Kompetencer a. Viden om patientinddragelse b. Projektledelse og proceserfaring c. Kommunikation og grafik Trin 4: Planlægning d. Milepælsplan e. Drejebog for udvikling f. Møder g. Måling af resultater Rækkefølgen af trinene kan byttes om afhængigt af, hvad der giver mest mening. Der kan være mange indgange til det brugerinddragende arbejde. Det kan sættes i gang af klinikere på baggrund af udfordringer i et bestemt patientforløb. Det kan også sættes i gang af en ledelse, der ønsker større fokus på brugerinddragelse. Når det er blevet besluttet, at der skal udvikles en ny indsats, som anvender fælles beslutningstagning eller brugerstyret behandling skal arbejdsprocessen fokuseres og forankres i organisationen. Trin 1: Mål og retning 2

3 a. Valg af fokusområde Der skal udvælges et patientforløb, hvor det giver mening at arbejde med fælles beslutningstagning eller brugerstyret behandling. Det giver mening, at ledelse (på det relevant niveau), klinikere der arbejder med patientgruppen og evt. andre ressourcepersoner (udviklingssygeplejersker fx) deltager i udvælgelsen. Man kan diskutere om: Fælles beslutningstagning kan understøtte patienter og pårørende i at tage en særligt svær beslutning? Patienter har viden og ressourcer til selv at varetage dele af deres behandling eller selv at tage kontakt til sundhedsvæsenet, når de har brug for det? Når patientgruppen er blevet valgt ud, udarbejdes nogle forslag til, hvilke dele af patientforløbet der ønskes nærmere belyst gennem virkelighedsudforskningen. Det er vigtigt, at der i forberedelsesfasen ikke bruges tid på at finde løsninger, da dette kan gøre det vanskeligere at lytte åbent til patienternes oplevelser. Denne del af processen kan sammenlignes med et induktivt undersøgelsesdesign, hvor løsningerne vil blive til gennem en eksplorativ proces. Det er et gennemgående princip for udvikling af patientinddragende tiltag, at patienterne skal være med til at pege på både problemer og mulige forklaringer og løsningsforslag. b. Formulering af mål Det er samtidig vigtigt hurtigt at formulere et eller flere klare mål med den nye indsats og arbejdet med patientinddragelse. Hvor konkrete disse mål kan blive afhænger ofte af, hvor langt man er kommet med at indkredse, hvad den nye indsats har fokus på. Også her er det vigtigt at tænke patienternes perspektiv ind: det er oplagt at have fokus på det, der giver nytte for patienterne. Ofte vil man starte med at formulere nogle overordnede mål, som så erstattes med eller suppleres af mere konkrete mål, jo mere viden man får. Fx kan det være et overordnet mål, at patienttilfredsheden i spørgsmål om kommunikation og samarbejde stiger eller at patienter føler sig mere inddraget. Et mere konkret mål kan være, at patienter i en særlig situation træffer beslutninger, der er i overensstemmelse med deres præferencer, fx operation eller genoptræning ved knæskade. Det er en god ide tidligt i processen at overveje, om og hvordan den nye indsats skal evalueres. Det giver anledning til at præcisere den ønskede forandring og målsætning med projektet. Det er også her det kan besluttes om der skal foretages en før-måling inden de nye tiltag tages i brug, og om der skal iværksættes løbende målinger eller dataopsamling. c. Synlig ledelse Ledelsen har en helt afgørende rolle i opstartsfasen, hvor der skal skabes klar retning og solid forankring i organisationen. I en travl og presset hverdag kan det være svært at finde plads til at 3

4 tænke og udvikle nyt. Hvis det skal lykkes, skal ledelsen helst på alle niveauer i organisationen vise, at brugerinddragelse er en klar prioritering. Det handler om at signalere vigtigheden af arbejdet med brugerinddragelse gennem vedholdende interesse og opmærksomhed, fx ved at hospitalsledelsen holder sig underrettet om og engagerer sig i lokale initiativer. En konkret aktivitet kan være ledelsesbesøg på afdelinger, der arbejder med fx fælles beslutningstagning eller brugerstyret behandling. Det kan også være afdelingsledelsen, der prioriterer tid og ressourcer til udviklingsarbejdet og skaber forudsætninger for videndeling blandt medarbejderne, fx ved at sætte brugerinddragelse på dagsordenen på møder. Ledelse på forskellige niveauer bør således gå foran, når det handler om at skabe fælles retning og forståelse af projektets formål. Dette kræver dog også, at ledelsen har solid viden om, hvad brugerinddragelse er (herunder den specifikke inddragelsesmetode, der arbejdes med), hvordan udviklingsarbejdet foregår, hvor hurtigt man kan forvente at se resultater osv. Der vil altså ofte være en opgave med at klæde ledelsen på til at lede udviklingen af brugerinddragende indsatser og særligt efterspørge fokus på konkrete metoder som fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Jeg tror ikke, vi var kommet så langt, som vi generelt er i vores afdeling i forhold til brugerinddragelse, hvis ikke vi havde haft en ledelse, der var meget tydelige om det. Det betyder rigtig meget (deltager i Det Brugerinddragende Hospital). Trin 2: Rammer for projektarbejdet a. Forventninger Når der i dette afsnit lægges vægt på betydningen af rammerne for projektarbejdet, så er det fordi, det ofte er i det daglige projektarbejde, at spørgsmål om tid, ressourcer og arbejdsvilkår bliver udfordret. Når man ikke fra starten kan bestemme sig for, hvad der er vigtigt for patienterne ift. beslutninger og tilrettelæggelse af forløbet, og hvor man derfor skal lægge fokus, får processen en eksplorativ karakter. Man skal finde ud af, hvad der er vigtigt og hvordan dette kan imødekommes på en god og forsvarlig vis til gavn for patienterne og med opbakning fra personalet. Projekter kan derfor ændre sig undervejs, tage mere tid end forventet, kræve involvering af andre eller flere delopgaver mv. Derfor er det vigtigt tidligt at afstemme forventninger til proces og resultater det gælder mellem ledelse og projektgruppe, og internt i teamet. b. Organisering Når fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling skal integreres i en ny indsats bør alle de faggrupper, som har med patientforløbet at gøre, være repræsenteret, fordi de har særlig viden og erfaring, som kan kvalificere udviklingsarbejdet. Medarbejdere med særlige, relevante kompetencer, fx erfaring med interviews eller PDSA-cirklen, kan også inddrages. Der bør 4

5 udpeges en projektleder eller tovholder, der kan koordinere og drive arbejdet fremad. Det er gavnligt for processen, når alle deltager på lige fod, men i praksis er dette ikke altid muligt. Det bør man tage højde for i tilrettelæggelsen af udviklingsprocessen, så den relevante viden og erfaring vil være tilgængelig, når det er nødvendigt. Der kan også være patienter med i projektgruppen, som løbende fastholder fokus på patientperspektivet og kvalificerer udviklingsprocessen. Der er mange fordele ved at have patienter med i hele forløbet, da de opnår indgående kendskab til de mange overvejelser og valg der må træffes undervejs. Det er dog også en mulighed at inddrage forskellige patienter i udviklingsprocessen, hvilket er beskrevet nærmere i de følgende faser. Et eksempel på en lokal projektorganisering kunne se ud som vist nedenfor. Rolle i projektet Funktion Opgaver/ansvar Projektejer Afdelingsledelse Sikrer de overordnede rammer Medvirker til formulering af mål Løbende sparring og interesse Kommunikerer om udviklingsarbejdet Godkendelse af indsats Beslutning om implementering Tovholder Afd. læge eller udviklingssygeplejerske Projektledelse Medvirker til formulering af mål Koordinerer opgaver Holder kontakt til ledelse Deltage i udvikling af indsats Kommunikere om udviklingsarbejdet Projektdeltager Læge/sygeplejerske/ Medvirker til formulering af mål terapeut mv. Bidrager med faglig viden om patientgruppen, forløb og behandling Bidrager med andre kompetencer, fx erfaring med forskning, interviews eller PDSA-cirklen. Deltager i udvikling af indsats Kommunikerer om udviklingsarbejdet Den lokale tovholder har meget stor betydning for udviklingsprocessen. Vedkommende skal have overblik over processen og et særligt indblik i de to inddragelsesmetoder, som kan medvirke til at holde udviklingsarbejdet på sporet. Tovholderen skal også have løbende fokus på at sikre de centrale trin i processen, fx en grundig forberedelse, inddragelse af patienter og relevante kolleger mv. Det er endvidere vigtigt, at tovholderen anerkender nødvendigheden af og understøtter det lokale ejerskab til den nye indsats, har is i maven, når projektet ændrer karakter og tillid til, at målet nås alligevel. Det er derfor afgørende at ledelsen og eller teamet vælger den rette person til opgaven, og at der er opmærksomhed på tovholderens behov for opbakning og støtte undervejs. Tovholderens rolle kan styrkes og faciliteres med processtøtte fra konsulenter med 5

6 viden om kvalitetsudvikling og de to metoder til inddragelse. Det kan fx være konsulenter fra en kvalitetsafdeling eller eksterne konsulenter. Det har stor betydning for modtagelse og forankring af den nye indsats, hvilke personer - ud over tovholder og teamdeltagere - der knyttes til projektet og hvordan. Nøglepersoner der kan virke som ambassadører, kolleger med særlig gennemslagskraft, gatekeepere for bestemt faggrupper osv. kan bidrage til projektets legitimitet og forankring. Det bør derfor overvejes grundigt, hvem der kan hjælpe udviklingsarbejdet på vej, og hvad deres rolle skal være. c. Ressourcer Ressourcer kan forstås på flere måder tid brugt på udviklingsarbejde, assistance fra stabsafdelinger eller kolleger med særlig viden, udgifter til materialer og kompetenceudvikling. I forberedelsesfasen kan det være svært at forudse, hvilke ressourcer der bliver behov for undervejs, men en grundig gennemgang af de forskellige faser i processen kan være med til at give et billede af dette (se under punkt 4). Dette kan indgå i en forventningsafstemning med det relevante ledelsesniveau. Tjekliste til forventningsafstemning - Afklaring af gensidige forventninger til proces, produkt og resultater - Tydelig ansvarsfordeling mellem ledelse, projektgruppe og kolleger - Aftaler om tidsforbrug og ressourcer (fx midler til materialer, tid til kompetenceudvikling osv.) - Aftaler om møder og løbende dialog - Aftaler om håndtering af ændringer i projektet Trin 3: Kompetencer a. Viden om patientinddragelse For at komme godt fra start, er det en fordel at have et solidt kendskab til metoder og teorier inden for patientinddragelse. Undersøgelser viser for det første, at sundhedsprofessionelle har mange forskellige opfattelser af, hvad inddragelse er (ViBIS undersøgelse, 2013). For det andet kræver udvikling af indsatser med metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling, at en eller flere i projektgruppen har grundig indsigt i formålet med metoderne, hvordan de kan udmøntes i praksis, hvordan man kan vurdere kvaliteten af indsatsen mv. De kan derpå vejlede de øvrige deltagere i projektgruppen og evt. være med til klæde ledelsen på til at lede arbejdet med brugerinddragelse. Det kan være nødvendigt at iværksætte et kompetenceudviklingsforløb, der omfatter hele projektgruppen for at sikre en fælles forståelse og vidensbase. Der findes også en omfattende litteratur, der giver en indføring i 6

7 brugerinddragelse generelt, og i metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. b. Projektledelse og proceserfaring Ledelse af udviklingsprocesser og projekter er en vanskelig opgave, og det vil være en stor fordel hvis tovholder i projektgruppen både har erfaring med projektledelse og erfaring med patientgruppen. Det særlige ved ledelse af et projekt om patientinddragelse er, at det griber ind i et område, som mange sundhedsfaglige vil betragte som kernefaglighed nemlig dialog med patienter om deres ønsker og behov, formidling af faglige overvejelser og viden og beslutninger om behandling. Det kan give medvind og motivation hos kollegerne, men også medføre modstand og kritiske røster. Derfor er det vigtigt, at tovholderen ud over et tydeligt mandat fra ledelsen, viden om metoder og processtyring osv. også er forberedt på og evt. har adgang til sparring om at skulle håndtere denne modstand på en konstruktiv måde. Igen spiller ledelsen en central rolle ift. at bakke op om projektet og tydeliggøre, at udviklingsarbejdet prioriteres. c. Kommunikation og grafik Støtteværktøjer til patientinddragelse skal være letforståelige og overskuelige for patienter og pårørende. Det er derfor en fordel at benytte sig af forskellige grafiske virkemidler til at understøtte den skriftlige information i værktøjet. Personer med kompetencer inden for grafik, layout og design kan bidrage til at højne kvaliteten af støtteværktøjer. Samtidig er det vigtigt, at udseende og form ikke kommer til at overskygge budskab og indhold. Alle der deltager i denne udviklingsfase må have stor respekt for de input, som patienter og fagpersoner kommer med. Det er en fordel, at også grafikere og kommunikationsmedarbejdere har kendskab til tankegangen i metoder og ikke lader sig forføre af lækkert design eller digitale muligheder. Afstem med ledelsen, hvilke opgaver, der skal prioriteres løst inden for organisationen og hvad der evt. er behov for at tilføre udefra. En vigtig erfaring er, at eksisterende skabeloner for patientinformation i mange tilfælde ikke er lette at forstå og overskue for patienter. Afstem med ledelsen, om der er mulighed for afvigelser, hvis det er det patienterne peger på. Trin 4: Planlægning a. Milepælsplan Når man har formuleret mål og konkrete indsatser for et projekt, kan milepælsplanen skabe struktur over indsatser og aftaler undervejs. Milepælsplanen sikrer samtidig, at man styrer målrettet mod de mål, man har sat sig. Milepælsplanen kan tage udgangspunkt i drejebogen, men bør inkludere alle aktiviteter i projektet fx formidling, evaluering og kompetenceudvikling mv. b. Drejebog for udvikling På baggrund af internationale standarder for beslutningsstøtteværktøjer har ViBIS udviklet en drejebog, som angiver hvilke delopgaver, der skal udføres for at udvikle et støtteværktøj af høj 7

8 kvalitet. Drejebogen giver overblik over delopgaver og kan anvendes til at lave en tids- og aktivitetsplan. Drejebogen uddyber ikke, hvordan de forskellige delopgaver kan løses. Dette kan man finde mere information om i værktøjskasserne. c. Møder For at kunne løse de enkelte delopgaver er det afgørende at samarbejdet i projektgruppen planlægges i god tid. Med forskellige fagpersoner, der hver især har forskellige vagtplaner, kan det være en udfordrende opgave. Ved at booke aktiviteterne forud projektgruppemøder, møder med ledelse eller grafiker mv., kompetenceudvikling osv. undgår man, at processen forsinkes. Det er et lavpraktisk råd, men det har stor betydning for fremdriften i udviklingsarbejdet. d. Måling af resultater Når målene med den nye indsats er besluttet, kan planlægningen af evalueringen begynde. Uanset hvor lavpraktisk eller omfattende evalueringen skal være, skal den tænkes sammen med udviklingsprocessen så tidligt som muligt. Ofte vil det give mening af lave en baseline-måling, som kan sammenlignes med en eftermåling, når den nye indsats er fuldt implementeret. Afdækning af måleredskaber, afgrænsning af respondenter, gennemførelse af selve målingen (en gang eller flere gang over tid) og databehandling er nogle af de opgaver, der skal planlægges og fordeles. Værktøjer til forberedelse (under udarbejdelse): Drejebog til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer Drejebog til udvikling af materiale til patienter om brugerstyret behandling Inspirationskatalog for beslutningsstøtteværktøjer Inspirationskatalog for brugerstyret behandling Inspirationskatalog for måleredskaber Undervisningsmateriale om metoderne Undervisningsmateriale om udviklingsprocessen Se også for at få mere viden om brugerinddragelse, fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling 8

Implementering af brugerinddragelse på hospitaler

Implementering af brugerinddragelse på hospitaler Implementering af brugerinddragelse på hospitaler Konkrete procesværktøjer til implementering af brugerinddragelse på hospitaler fra forberedelse til hverdagspraksis VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE

Læs mere

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Workshopkatalog, efterår 2017 Vil du være Inddragelsespilot? Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Alle workshops

Læs mere

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende WORKSHOPKATALOG EFTERÅR 2018 Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle, som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

MØD AARHUS UNIVERSITET

MØD AARHUS UNIVERSITET Hvad kan vi lære af pagengnvolvering i sundhedsvæsenet? v. professor & forskningsleder Kirsten Lomborg, ph.d., cand.cur., sygeplejerske MØD FORSKNINGSPROGRAMMET PATIENTINVOLVERING Ledelse Klinik Uddannelse

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Opstart

Opstart 1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber

Læs mere

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Workshopkatalog forår 2017 Inddragelsespiloter Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis. ViBIS udbyder en række workshops

Læs mere

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.

Læs mere

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft

Læs mere

På patientens præmisser - hvordan?

På patientens præmisser - hvordan? Regionshuset Aarhus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Centersekretariatet Olof Palmes Allé 15 DK 8200 Aarhus N Tel. + 45 7841 0000 cfk@rm.dk www.cfk.dk Sundhedsplan for Region Midtjylland 2013 Dato 14.01.2014

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Implementeringsvejledning. Familierådslagning

Implementeringsvejledning. Familierådslagning Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Indhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet

Indhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats 1. udgave, 1. oplag 2009 Psykkonsortiet Pjecen er produceret af Psykkonsortiet i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø,

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering 14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

ICF-projektet på Instituttet for Blinde og Svagsynede

ICF-projektet på Instituttet for Blinde og Svagsynede ICF-projektet på Instituttet for Blinde og Svagsynede Den 4. oktober 2011 Projektleder Trine Tangsgaard og Projektmedarbejder Lea Johanne Sarfelt Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900

Læs mere

FA09. Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT

FA09. Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT FA09 Job- og kompetenceprofil for FORRETNINGSKONSULENT JOBPROFIL FORRETNINGSKONSULENT Funktion Funktionen understøtter direktionen med at implementere FA09 s kommende strategi og målsætningsprogram for

Læs mere

SAPA projektorganisering - kom godt i gang

SAPA projektorganisering - kom godt i gang SAPA projektorganisering - kom godt i gang Fem gode råd Fem første steps 1. Skab overblik over alle projekter og få skabt ledelsesmæssig bevågenhed, synlighed og forankring 2. Informér om forandringer

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling

Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling Kommissorium for Patientinddragelse i Medicinsk afdeling Kommissorium for patientinddragelse i Medicinsk afdeling Baggrund Patientinddragelse er et nøglebegreb, når der tales om evidensbaseret praksis

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4 Evalueringsrapport Nedlukning af Videobaseret udskrivningskonference Telemedicinsk forebyggelsesprojekt på Frederikssund Hospital afd. B1/B2 i samarbejde med Halsnæs Kommune og praktiserende læger. Indhold

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Borger- og patientinddragelsesstrategi

Borger- og patientinddragelsesstrategi Borger- og patientinddragelsesstrategi April 2017 Indhold 1 Strategi for borger- og patientinddragelse 2 1.1 Formålet med borger- og patientinddragelsesstrategien 2 1.2 Hvad betyder inddragelse? 3 1.3

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

PATIENTKONSULENTER Din trin for trin guide

PATIENTKONSULENTER Din trin for trin guide Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden, 2018, version 1.0 Metodeguide nr. 4 fra Patientinddragelssguiden PATIENTKONSULENTER Din trin for trin guide Patientinddragelsesguiden PATIENTKONSULENTER

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER 2 INDLEDNING 4 PATIENTENS EGNE RESSOURCER SKAL SÆT TES I SPIL 6 DET SUNDHEDSFAGLIGE PERSONALE SKAL VÆRE PATIENTENS

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Indledende snak 2 minutter med sidemanden Hvorfor har I netop valgt denne workshop? 2 www.vest.rm.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Vælg selv med held - beslutningsstøtte til korsbåndsskadede patienter. Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Vælg selv med held - beslutningsstøtte til korsbåndsskadede patienter. Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Vælg selv med held - beslutningsstøtte til korsbåndsskadede patienter Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Korsbåndsskade patienter Karakteriseret ved En skade pådraget

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere