Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Transkript

1 PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen som et rum for socialisering og identitetsdannelse Handlemuligheder for TR og arbejdsplads

2 Kærestevold: definition og omfang Kærestevold - Partnervold mellem unge kvinder og mænd (16-24 år) Omfang af kærestevolden: Knap 10 % unge kvinder og 4 % unge mænd udsættes for fysisk eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere kæreste årligt. M.a.o: knap kvinder og ca mænd i alderen år udsættes årligt for kærestevold Kilde: Unge og Kærestevold (Helweg-Larsen 2008)

3 Kontrasteret til voksne ca voksne kvinder udsættes årligt for vold fra en nuværende eller tidligere partner ca voksne mænd udsættes årligt for partnervold fra en nuværende eller tidligere partner Mænds voldsrisiko er generelt større end kvinders ca mænd var udsat for grov fysisk vold i 2005 mod kvinder Mænd står for 90 % af den vold som udføres mod kvinder, børn og andre mænd. Kilde: Mænds Vold mod Kvinder (2007) og Unge og Kærestevold (2008)

4 Vold grader, typer og distinktioner Fysisk, psykisk, seksuel Let, moderat, hård Tilfældig relationel Ligesom partnervold, dækker kærestevold over flere typer vold: psykisk, fysisk, seksuel m.v. Kilde: Unge og Kærestevold (Helweg-Larsen 2008)

5 Forskelle på unge mænds og kvinders erfaringer med vold Både unge kvinder og mænd udsættes for vold og samlet set udsættes unge mænd oftere for vold end unge kvinder. - Men der er kønsforskelle i omfang, type og voldsomhed når man ser på typer af vold: Vold mod unge mænd kan ofte karakteriseres som tilfældig vold, som sker udenfor hjemmet Mens unge kvinder oftere udsættes for relationel vold - udøvet af en person, som kvinden kender og typisk i private omgivelser. MAO: både drenge og piger udsættes for vold, men pigerne udsættes oftere i parforholdene og i hjemmet, og drenge i bymiljøerne. Kilde: Unge og Kærestevold (Helweg-Larsen 2008)

6 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed; Unges trivsel 2002 Steder hvor drenge og piger udsættes for vold Drenge % Piger % Hjemme 19,9 59,3 I skolen 11,9 2,9 I sportsklub 2,2 0 Udendørs 33,1 16,4 Et andet sted 32,9 21,4 Gerningsmanden ved seneste voldsepisode Drenge % Piger % Forældre 14,9 43,4 Familie eller anden voksen 4,1 13,2 Kæreste 0,2 9,6 Kammerat 21 12,5 Ukendt person 59,8 21,3

7 Unge og kærestevold Der er altså et mønster som kan iagttages: Kvinder udgør majoriteten af ofrene for relationel vold, herunder partner- og kærestevold - og mænd udgør majoriteten af udøvere Mænd udgør majoriteten af ofrene for tilfældig vold (i bymiljøerne eks) og majoriteten af udøverne Mønsteret kan iagttages både blandt unge og blandt voksne Volden er altså markant kønnet og der er signifikante kønsforskelle i forhold til omfang, type og grad af vold at forholde sig til Det tyder altså på, at det kan betale sig at sætte ind tidligt volden forsvinder ikke med alderen! - men kan måske fanges i ungdomsårene

8 Kærestevold & arbejdspladsen Men hvad har vold mellem kærestepar med arbejdspladsen at gøre? Hvilken rolle kan arbejdspladsen spille I forhold til at komme voldsproblematikken til livs? - især den kønnede vold Og hvad kan TR gøre i denne sammenhæng?

9 Kærestevold og arbejdspladsen II MANGE unge har fritidsjobs og studiejobs fra de er folkeskoleelever og til de er færdiguddannede (ungdomsarbejde, studiejobs osv.) - og er altså en del af en arbejdsplads Arbejdspladsen er et rum for socialisering og identitetsdannelse, ligesom skole, hjem, venner, fritidsaktiviteter m.v er det Arbejdspladsen kanaliserer værdier, normer og moral bl.a. gennem samarbejdskultur m.v. og påvirker den unge Kollegaer, ledere m.v. kan være forbilleder og rollemodeller for den unge både positive og negative Både mødre, fædre, søstre, brødre, kærester, venner og veninder er at finde på arbejdspladserne

10 og derfor er arbejdspladsen er et godt sted at starte og bestemt ikke et godt sted at overse!

11 Handlemuligheder Hvilken rolle kan arbejdspladsen spille I forhold til at komme voldsproblematikken til livs? - især den kønnede vold?

12 Handlemuligheder Opmærksomhed på hvilke normer og værdier der kommunikeres til den unge Opmærksomhed på det særlige ansvar arbejdspladsen har overfor den unge Opmærksomhed på tonen de ansatte imellem, eks. grov, brysk, ydmygende, hånende, latterliggørende, ekskluderende Mao.: Opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø andre?

13 Voldsaccepterende adfærd og holdninger Relativt mange unge accepterer brug af vold under forskellige omstændigheder. Nogle unge mænd mener, at udfordrende tøj kan øge risikoen for voldsudsættelse. Disse resultater peger på, at der også i Danmark er behov for en systematisk, målrettet og vidensbaseret forebyggelse blandt børn og ugnge med henblik på, at nutidens unge ikke udvikler og tager voldsaccepterende holdninger og adfærd med sig ind i voksenlivet Kilde: Unge og Kærestevold (Helweg-Larsen 2008) Bemærk: Også piger og kvinder kan have voldsaccepterende adfærd, eks. ved at mene, at der er bestemte situationer, hvor det er OK at kærester slår hinanden. Men de accepterer i mindre grad end mænd/drenge vold. Kilde: Unge of Kærestevold (Helweg-Larsen 2008)

14 Én mulighed for at dæmme op for vold mellem unge (og dermed på sigt voksne), er altså at være bevidst om de muligheder - og ansvar man har for at bremse den voldsaccepterende adfærd og holdninger

15 Særlig opmærksomhed på mandsdominerede arbejdspladser med drenge/unge mænd ansat? Mandeforsker Kenneth Reinicke: Maskulinitet og maskulin kønsidentitet dannes især mellem drenge og mænd i rene drenge- og mandefællesskaber. Der findes ikke en speciel profil af voldsudøvere - Men der er ofte en sammenhæng mellem traditionelle maskulinitetsattituder og voldsudøvelse. Kilde: Kenneth Reinicke (2005)

16 Traditionelle maskulinitetsattituder Indbefatter f.eks.: retfærdiggørelsen af voldelig og undertrykkende adfærd forherligelse af vold (eks. film, computerspil, sport m.v.) følelsesmæssig tavshed; afvisning af sårbarhed, usikkerhed og følsomhed dominans over andre, men især kvinder (fysisk og psykisk) dominans via chikane, eks. af seksuel art, hvor piger/kvinder kues vha. uønskede seksuelle tilnærmelser gerne på en truende måde -, og drenge/mænd eks. hånende omtales som bøsser Kilde: Forsknings- og behandlingserfaringer om voldsudøvende mænd (Reinicke 2005)

17 Særlig opmærksomhed på mandsdominerede arbejdspladser i traditionelle mandefag, med drenge/unge mænd ansat? Kønsfordelingen på arbejdspladsen? Monokønnede (eller tæt på monokønnede) arbejdspladser har tendens til at have en grovere tone og sexisisme og chauvinisme trives. (Det er bl.a. en af udfordringerne i forhold til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmiljø) Mens arbejdspladser med en nogenlunde ligelig blanding af begge køn påviseligt giver bedre arbejdsmiljø Derfor: på arbejdspladser med (næsten kun) mænd og en rå, macho tone ekstra opmærksomhed på hvilke holdninger og værdier der fremmes

18 Særligt fokus på kvindearbejdspladser? Kvinder har også voldsaccepterende adfærd Omsorgs- og servicesektorerne beskæftiger mange kvinder, både yngre og ældre Andre grunde til at have særligt fokus her?

19 Handlemuligheder - TR og virksomhed Hvad kan TR så gøre? og hvilke handlemuligheder har man på arbejdspladsen?

20 Mulige redskaber - diskussion Socialisering på arbejdspladsen bevidstgørelse om voksenansvar overfor de unge virksomheden har ansat? Kan evt. munde ud i: Udarbejdelsen af en ungepolitik som formulerer arbejdspladsens bevidsthed om at den har et specielt ansvar overfor sine unge ansatte og om hvilke værdier man via arbejdspladsen ønsker at fremme i den unge, og hvordan Psykisk arbejdsmiljø et sted at starte. Brug nogle af de tilgængelige redskaber på at teste arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø Og husk tænke køn med

21 Værdier - Opmærksomhedspunkter Respekt for hinanden på arbejdspladsen arbejdspladsen er et sted man lever og udvikler sig, bl.a. i relation til sine kollegaer Bevidsthed om at være positive rollemodeller Bevidsthed om sexisme og mandschauvinisme på arbejdspladser MED og UDEN kvinder Anti-diskrimination og ikke-diskriminerende adfærd

22 Vold er tabu - både for udøver og offer og uanset alder Bryd tabuet: tag snakken om vold på arbejdspladsen! - ikke kun i de nære relationer, men vold i det hele taget Sørg for, at der er informationsmateriale tilgængeligt eks. på toiletterne, hvor ansatte kan kigge uden at nogen ser dem og at det er klart, hvor kollegaer med disse problemer kan hente hjælp også hvis arbejdspladsen har bestemte tilbud Voldspolitikker, beredskaber, støtteordninger (hvis fx virksomheden kan tilbyde støtte til behandling), tavshedspligt, m.v.

23 Arbejde med materiale Hvilke elementer kunne en ungepolitik have? - diskussion med udgangspunkt i handouts fra rapporten Unge og kærestevold Hvordan kan man konkret gøre vold mellem unge og kærestevold til et tema på arbejdspladsen?