8 s e Trin. Søndag d.10.aug Hinge kl Vinderslev kl.9.30 (4 da b, kirkeradio).

Transkript

1 8 s e Trin. Søndag d.10.aug Hinge kl Vinderslev kl.9.30 (4 da b, kirkeradio). Salmer: Hinge kl.8.30: / Vinderslev kl.9.30: (dåb) 442/ Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge. Matt 7,22-29 Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os. Vil du lade din hellige Ånd virke, så vi må skelne det sande fra det skin og bygge på den rette klippegrund. Amen. Det er ikke rart at dumpe til eksamen. Fra min tid på universitetet husker jeg en student, som det gik galt for, da han var oppe til den sidste, afsluttende eksamen. Uden for på gangen stod familien med blomster for at gratulere, men der var ikke noget at gratulere med, for den unge mand var dumpet, og dermed forsvandt også alle de andre eksamener, som han havde været oppe til. Sådan var det dengang, når man gik til op til den afsluttende eksamen. Det hele hang sammen, så dumpede man i ét fag, røg samtidig alle de andre, og sådan var det altså her. Ikke så sært, at 10/ Prædiken v/ Frede Møller 1

2 der gik flere år, før den pågældende vovede sig frem til eksamensbordet igen, denne gang for at bestå. Endnu værre er det dog at dumpe, når det gælder den himmelske optagelsesprøve. Det er det, vi hører om i dag. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Det forslog bare ikke. Og så er det, vi undrer os. Jo, for uvilkårligt melder tanken sig, at det var da betydeligt mere, end vi andre kunne præstere. Ærlig talt: Hvem af os har måske foretaget uddrivelse af onde ånder? Hvem af os kan rose os af at have gjort mange mægtige gerninger i Jesu navn, f.eks. helbredt syge? Uvilkårligt bliver vi imponerede, når vi hører om den slags, og vi kunne måske godt tænke os at høre til blandt dem, der formår den slags. Nu hører vi så, at det alligevel ikke er nok, og så er det, vi begynder vi at blive urolige. Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud, siger Jesus. Dumpet, rejiceret, som det hedder på universitetet! Nok har du udrettet store ting i denne verden, men det forslår alligevel ikke. Jeg har aldrig kendt jer. Se, det er værre end at dumpe til embedseksamen! Tænk engang, om vi på den yderste dag får den besked af den himmelske dommer: Det er meget muligt, du selv regnede med, at det nok skulle gå alt sammen. Det kan godt være, du betragtede dig som én, der hørte til i inderkredsen, og som dermed var selvskreven til en plads i de evige boliger, når du sad i kirken hver søndag. Men du står altså ikke i det himmelske folkeregister! Dit navn står der ikke. Jeg aner ikke, hvem du er, og hvorfor du prøver at komme ind! 10/ Prædiken v/ Frede Møller 2

3 Selvom du har nok så meget at prale af, hører du i virkeligheden til blandt dem, som begår lovbrud Det er de falske profeter, det handler om denne søndag. Falske profeter dem var der en hel del af i den første kristne kirke. Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men inden i er glubske ulve, siger Jesus. Der var altså nogle, som gav sig ud for at være alvorlige, helhjertede kristne og kunne præstere store ting i Jesu navn, - ting, som nok kunne imponere. Men det var ikke ærligt, når det kom til stykket. Vist lignede de fromme får, siger Jesus, men i virkeligheden var de glubske ulve. Og ulve er som bekendt farlige! Ulve kan hærge og ødelægge en fåreflok, og særlig farlige er de, når de som ulven i eventyret kommer i forklædning. Udadtil kan det se flot og imponerende ud, men det er nu engang den indre virkelighed, som tæller. Falske profeter? Nå ja, siger vi så, mens vi stryger sveden af panden, så kan vi jo heldigvis melde hus forbi. Der er jo ingen af os, der hører til i den kategorien profeter. Vi har ikke store ting at rose os af, men vi står da heller ikke frem og praler med den slags. Vi hører jo bare til dem, der lever på det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå. Jamen, der er nu alligevel grund til at høre godt efter! Lytte, når vor Herre Jesus fortæller om de to husbyggere. Den kloge mand, der byggede sit hus på klippen, sådan som man kan se det i Norge eller på Bornholm. I andre egne, hvor der ikke findes klipper, handler det om at bygge på et solidt fundament. Og så den anden, som Jesus kalder en tåbe. Han troede, det kunne holde. Inderst inde følte han, at det nok skulle gå, selvom det var sand, han byggede på. Det var jo ikke sand som det, vi kender fra vestkysten eller sandkassen. Nej, sandet var så hårdt og fast, så det 10/ Prædiken v/ Frede Møller 3

4 lignede klippegrund til forveksling, og hvorfor skulle man ikke kunne bygge sit hus på det? Det så da ud til at være stærkt nok, og det var det også, indtil uvejret for alvor satte ind. Se, uanset om vi nu hører til dem, der mener at kunne præstere en hel masse, eller vi bøjer hovedet og mener, at vi har det stik modsat, ja, så må vi prøve at høre, hvad det egentlig er, Jesus siger. Han begynder udtrykkelig med disse ord: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand. Og lidt senere hedder det om tåben: Enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe Det nytter altså ikke at kunne prale af en hel masse og sige: Herre, Herre, har jeg ikke gjort både det ene og det andet i dit navn? Modsat nytter det heller ikke at kunne sige: Jamen, jeg havde da min faste plads i dit hus, og jeg havde da den helt rigtige tro, de helt rigtige meninger og holdninger, når det gjaldt forskellige spørgsmål inden for den kristne tro. Nej, enhver, som hører disse ord og handler efter dem, siger Jesus. Handler efter dem! Sådan var det med ham selv. Hos ham er der sammenhæng mellem ord og handling. Fremfor alt er det ham, der bygger sit hus på den faste klippegrund, og den salme, vi skal synge om lidt, peger netop på dette. Huset, som Gud har bygt, siger Grundtvig i salmen, som han skrev året før datteren Metas bryllup i Det er Gud, der bygger huset, som hviler på klippen, siger Grundtvig, og det hus det er i første række den kristne kirke. Den vakler ikke. Nej, Guds hus er frit for fald. Dødsrigets porte får ikke magt over den kristne kirke. Men Herren det og mægter at bygge huse små, fortsætter Grundtvig. 10/ Prædiken v/ Frede Møller 4

5 Det gælder det hus, som hedder ægteskabet mellem mand og kvinde, og det er selvfølgelig det, Grundtvig især tænker på i salmen, som netop er skrevet til et bryllup. Og det er da vigtigt at få det sagt også i vor tid, at hvor mand og kvinde siger ja til hinanden i Jesu navn og bygger deres liv på det kristne grundlag, så de går ind i det hellige ægteskab, som Gud har indstiftet, ja, da er det Gud, der bygger huset, og da hviler huset på klippegrund! Men når vi synger salmen ved gudstjenesten her i dag, skyldes det, at det jo også gælder vort menneskeliv i det hele taget. Også her er det så utrolig vigtigt at indse, at jeg ikke formår at bygge noget som helst selv, som består, når storme og skybrud for alvor sætter ind. Nej, det handler om at have til huse hos Herren. Vi, som i Jesu tro lavt mon bo her på den åbne slette, med rette, hos Herren god til huse kan rolig høre på, hvor bølgerne de bruse om vore hytter små Sådan lyder Grundtvigs ord og det er måske udtrykt lidt knudret, men meningen er god nok: Netop når vi bor på det lave, gør vi klogt i at have til huse hos Herren! Gør vi det, kan vi roligt høre på, hvordan stormene suser rundt omkring os. Så ved vi, at huset vil stå fast. Det er det, vi på en særlig måde betoner i evangeligsk-luthersk sammenhæng. Ikke på nogen måde handler det om os og det, vi præsterer. Nej, det handler om det, Gud har givet os. Det er ham, der bygger det hus, vi kan bo trygt og roligt i. 10/ Prædiken v/ Frede Møller 5

6 Til gengæld vil det vise sig, at troen på Kristus er levende. Det er ikke bare meninger og teorier, men et helt nyt liv, som dagligt giver sig udslag både på den ene og den anden måde. Hvor denne levende tro findes, da vil vi finde sammen med de andre troende her i kirken. Da er kirken ikke bare noget, vi kommer i, når lejligheden byder sig. Nej, da er kirken noget, vi er. Vi er Guds hus og kirke nu bygget af levende stene, som Grundtvig siger det i en anden salme. Og gudstjenesten er simpelt hen livsnerven i vort kristenliv! Når klokkerne ringer, er det ikke spørgsmålet, om vi skal i kirke i dag, for selvfølgelig skal vi det, når det hedder: Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du vil tale til mig. Er gudstjenesten stedet, hvor min arbejdsgiver sætter mig stævne for at fortælle mig, hvad han vil, jeg skal lave, ja, så er det ikke mig og min lyst, det kommer an på, men ham. Han kalder på mig, han giver mig den udrustning, jeg behøver, han fylder mig med sit ord, han sender mig ud for at tjene i den verden, som han ønsker at møde med sit ord Dåben er udgangspunktet. Dåben betyder, at min gamle virkelighed som synder bliver vasket af, så jeg set med Guds øjne er ren og retfærdig, Himmelen værdig, som det hedder i en sang. Hvor det er virkeligheden, da hviler mit hus på klippegrund. Og når jeg igen og igen knæler ved nadverbordet, så fylder han mig selv med det brændstof, som er nødvendigt i min hverdag. Derfor kan jeg simpelt hen ikke undvære at deltage, og prøver jeg på det, ja, så brænder jeg ud og har ikke noget som helst, som kan bære min tro. Når jeg mærker brødet i min mund og fornemmer vinens karakteristiske smag, ja, så kan jeg sige med Kingo: Jeg tror og ved, hvad her jeg får, enddog min sans det overgår, 10/ Prædiken v/ Frede Møller 6

7 jeg får min Jesus slet og ret, og af ham selv jeg bliver mæt. Sådan er det at være kristen. At hvile i det hus, som Gud selv har bygget på klippen. At stole på det, som Gud selv har skænket mig i min dåb. At lytte til hans ord, så hans ord får lov til at skabe den nye virkelighed i mig, som han vil. Og her er er der ingen, der dumper! Amen. 10/ Prædiken v/ Frede Møller 7