Værktøj til beregning af N-tab fra typelandbrug på Fyn i år 2003

Transkript

1 Værktøj til beregning af N-tab fra typelandbrug på Fyn i år 2003 Ib Sillebak Kristensen, Inge T. Kristensen, Bjørn Molt Petersen & Uffe Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø (JPM), Postbox 50, 8830 Tjele. Tlf Fax IbS.Kristensen@agrsci.dk Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Metode N-flows model Input til norm mark N-balance Udbytter til norm mark N-balance Norm mark N-overskud fordelt på tabsposter Denitrifikation og ammoniaktab Ændret jord-n Nedmuldet halm og roetop Udvaskning Karakteristik af Fyns landbrug Resultat Norm mark N-balance Udbytter Markbalance Bedriftsbalance Denitrifikation Ændring i jord N (C-tool) Udvaskning Geografisk fordeling Indsatsmuligheder Afsluttende bemærkninger...29 Referencer...29 Appendix A. Supplerende tabelller med forudsætninger for beregning af norm mark N-balancer. Karakteristik af Fyns landbrugsproduktion og N-omsætning, og indsatsmuligheder på Fyn i Appendiks B. Arial N-loss in Denmark...46 Appendiks C. Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver...49 Appendiks D. Supplerende tabellerfor Danmark i Anvendt til repræsentative bedrifter til VVM-godkendelse i Farm-N værktøjet sehttp:// 1

2 Oversigt over tabeller og figurer Figur 1. Næringsstofflow på en landbrugsbedrift....5 Tabel 1. Model til beregning af norm mark N-balance på Fyn i Tabel 2. Udbytte og relativt udbytte i salgsafgrøder på hoveddriftstyper på lerjord i årene Kilde repræsentative driftsregnskaber fra Fødevareøkonomisk Institut....7 Tabel 3. Egenskaber og vægtet N-tab ved gødningstyper i gødningsregnskaber i Tabel 4. Halmomsætning på Fynske fuldtids brugstyper i Figur 2. Bedriftsstruktur på Fyn...12 Tabel 5. Arealanvendelse, belægningsgrad og gødskning på fuldtidsbedrifter på Fyn i Data fra FVM's landbrugsregistre...13 Tabel 6. Dyreenheder i hele landet og på Fyn ifølge Danmarks Statistik (DS) og gødningsregnskab (GR)...14 Tabel 7. Udbragt gødning i hele landet og på Fyn ifølge gødningsregnskab (GR), samt forsyningen med gødning ifølge Danmarks Statistik (DS)...15 Tabel 8. Omsætning af kvælstof på gennemsnitlige fuldtidsbedrifter (over 882 normtimer/år) i Data fra FVM's landbrugsregistre Tabel 9. Beregnede udbytter på dominerende brugstyper på Fyn i FE/ha...16 Figur 3. Afgrøde og udbyttefordeling...17 Tabel 10. Norm N-balancer og -tab på Fyn i Figur 4. Input...21 Figur 5. Output...22 Figur 6. Mark- og bedriftsoverskud...23 Figur 7. Udbringning og denitrifikation, SimDen...23 Figur 8. Ændring i jordpulje og differensberegnet udvaskning...24 Tabel 11. Reduktion i udvaskning ved reduceret input af husdyrgødning og handelsgødning, efter Petersen og Sørensen (2004)...24 Tabel 12. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne. Kg N/dha...26 Tabel 13. Reduceret udvaskning ved etablering af udlæg og efterafgrøde i korn, baseret på Jørgensen et al 2003). Kg N/ha...27 App. A. 1. Koefficienter til beregning af fiksering ud fra areal og udbytter, samt beregnet gennemsnitsfiksering per ha i fikserende afgrøder på Fyn i Koefficienter efter Høgh-Jensen et al (2003) ogkristensen (2004)...33 App. A. 2. Afgrødernes udbytte på Fyn i 2003 (Danmarks Statistik) og koefficienter til beregning af planterest og nedmuldet halm efter afgrødehøst App. A. 3. Karakteristik af største brugstyper på Fyn I Datafra FVM's landbrugsregistre...35 App. A. 4. Arealanvendelse på fuldtidslandbrug på Fynske bedrifter i App. A. 5. Spredt husdyrgødning på hovedriftstyper på Fyn i Kilde Gødningsregnskaber. Kg husdyrgødnings N per dha App. A. 6. Udbytter på dominerende brugstyper på Fyn i FE/ha App. A. 7. Norm N-balance og -tab på Fyn i år App. A. 8. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne. Kg N/dha...40 App. A. 9. Beregning af potentielt areal med mulighed for dyrkning af flere efterafgrøder på Fyn i

3 App. A. 10. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne på lavt niveau på Fyn i 2003 med udgangspunkt inorm mark N-balancer. Tons N...42 App. A. 11. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne på højt niveau på Fyn i 2003 med udgangspunkt inorm mark N-balancer. Tons N...43 App. A. 12. Oversigt over effekter tilknyttet de enkelte potentielle virkemidler i Odense Fjord opland, beregnet af Jørgensen et al og ved norm mark N-balancer...44 App. A. 13. Oversigt over effekter tilknyttet de enkelte potentielle virkemidler i Odense Fjord opland, beregnet af Jørgensen et al og ved norm mark N-balancer...45 App. B.1. Ammonialoss in slurry and urine...46 App. B.2. Ammonialoss in deep litter and solide manure...46 App. B.4. N-excretion of Danish animals, year App. B.5. Arial N-loss in Denmark, year App. B.6. Beregnede luftformige N- tab i stald, lager, under spredning af husdyrgødningstyper fra GødningsRegnskaber 2003, samt P/N og C/Nforhold...49 App. D.1. Arealanvendelse og belægningsgradpå bedrifter i Danmark i Data fra Centrale Lnadbrugsregistre...51 App. D.2. Standard arealanvendelse og belægningsgradpå bedrifter i Danmark, App. D.3. Omsætning af kvælstof pårepræsentative fuldtidsbedrifter (over 882 normtimer/år) i Danmark, Data fra FVM's landbrugsregistre

4 1. Baggrund I forarbejdet for Odense Fjord (Nielsen et al, 2004) blev der lavet gennemsnitsberegninger af scenarier til reduktion af N-belastningen fra landbruget (Jørgensen et al, 2003). Med henblik på at kunne implementere de foreslåede virkemidler effektivt på forskellige brugstyper (svin, kvæg, plante) i et opland er der i projektet Odense Pilot River Basin udviklet et prototypeværktøj til beregning af gennemsnitlig effekt af forskellige virkemidler til reduktion af N-belastningen. Med udgangspunkt i de enkelte bedrifters nuværende miljøbelastning og forventede effekter af virkemidler tænkes nærværende model anvendt som redskab til udarbejdelse af handleplaner på de enkelte landbrug. Bedrifternes nuværende miljøbelastning kan også anvendes til screening af vilkårlige vandløbsoplande på Fyn. Formålet med det udarbejdede værktøj er at demonstrere en relativ simpel metode til estimering af N-omsætning og tab for enkeltbedrifter, der i GIS-værktøjet kan aggregeres til vilkårlige områder. Hensigten er at identificere de potentielt mest betydende produktionsformer set i forhold til næringsstofbelastning af det pågældende vandmiljø. Den samlede model skal kunne tage hensyn til forskellig landbrugsstruktur i afgrænsede fysiske områder, hvor regional miljøvurdering ønskes foretaget. I det følgende beskrives først den anvendte model med fokus på opdeling af bedrifterne i typer som matcher de generelle typer, der findes detaljerede modeller for. Dernæst gennemgås resultaterne for Fyns Amt for at vise, hvilken type af information metoden kan give de relevante beslutningstagere. Efter resultat-afsnittet diskuteres metodens egnethed med udgangspunkt i en kritisk analyse af forholdet mellem de lokale bedrifter og typologien baseret på repræsentative bedrifter for hele landet. Den udviklede model tager grundlæggende udgangspunkt i samme registre og næringsflow som anvendt i VMP III forarbejdet eksemplificeret ved Mariager Fjord (Kristensen et al, 2003). 4

5 2. Metode 2.1 N-flows model Overordnet set består metoden i at anvende tilgængelige registerdata vedrørende bedrifters arealanvendelse og husdyrhold samt markernes placering i blokkort til at udpege de relevante bedrifter i det pågældende geografiske område. Ud fra data om jordtyper, hovedproduktionsgren, afgrøder og antal dyreenheder (DE) per ha opdeles bedrifterne i en række standardiserede grupper af bedriftstyper, se definition af bedriftstyper i App. A. 3, (Kristensen et al, 2003). Med udgangspunkt i bedrifts N-balancen, Figur 1 beregnes norm N markbalance for alle Fynske bedrifter i år Posterne til markbalancer og datakilderne til deres kvantificering er vist i tabel 1. Foder Besætning Kød/dyr Mælk Husdyrgødning Amm. tab stald Kons. grovfoder og halm (netto) Lager: -grovfoder -halm Afgræsning Husdyrgødning lagre Amm. tab lager Husdyrgødning Amm. tab spredning Grovfoder (brutto) Mark Halm Husdyrgødning afsat u. afgræsning Husdyrgødning udbragt fra lager Denitrifikation Handelsgødning Organisk Jord-N Ændring i jord-n Amm. afgrøder og handelsgødning N 2 -fiksering Salgsafgrøde (netto) Udvaskning Figur 1. Næringsstofflow på en landbrugsbedrift. De enkelte poster i markbalancen, og kilder er vist i Tabel 1. 5

6 Tabel 1. Model til beregning af norm mark N-balance på Fyn i N-flows Datakilde Input + Handelsgødning GødningsRegnskab (GR) + Husdyrgødning GR, normproduceret husdyrgødning + Fiksering Konstant per afgrøde (Kristensen, 2004) + Deposition Gns for Fyns Amt, opdateret for 2005, bilag til Anon. (2003). Output - Udbytter Danmarks Statistik for Fyns amt Mark N-balance Overskud fordelt på Ammoniaktab Spredningstab Mikkelsen et al (2005a) Plantetab Andersen et al (2001) Handelsgødning Andersen et al (2001) Denitrifikation Stald & lager Poulsen et al., 2001; Kristensen, 2005, Appendiks A.; Mikkelsen et al, 2005 Mark SimDen, version 2-0 (Vinther og Hansen, 2005) Ændring i jord-n C-tool (Berntsen og Petersen, 2005) Udvaskning, rest Princip som Kristensen et al (2003) 2.2 Input til norm mark N-balance Indsats af handels- og husdyrgødning kendes på enkeltbedrifter fra Gødningsregnskaberne (GR) indsamlet af Plantedirektoratet. Handelsgødning er udbragt aktuelt købt, mens udbragt husdyrgødning er beregnet ud fra normproduktion per dyregruppe (Anon., 2002). Fikseringen i rene bælgplanteafgrøder beregnes ud fra bælgplanteudbyttet og en koefficient (Høeg et al., 2003), mens blandede bælgplante/korn/græsafgrøder kvantificeres som konstant fiksering per ha se appendiks A. Fikseringskoefficienterne og gennemsnitsfiksering på Fyn i 2003 er beregnet i App. A. 1. Deposition er ansat gennemsnitligt for kommunerne i Fyns Amt, opdateret i 2005 efter. (Anon., 2003). 2.3 Udbytter til norm mark N-balance Udbytterne fra Danmarks Statistik er først korrigeret relativt til normudbytterne på jordtyperne Uvandet finsand og Lerjord, efter Plantedirektoratets vejledning for vækståret 2003 (Anon., 2002). Korrektionen er foretaget ud fra markbloktemaer kombineret med jordtypekort. Til eksempel dyrkes ha vinter hvede med 30 % på JB-nr. 1-4, 68 % på JB-nr. 6-9 og 2 % på humusjord. I 2003 var det Fynske hvedeud- 6

7 byttet 78 hkg/ha i følge Danmarks statistik, og normudbyttet 66 hkg/ha på sandjord og 83 på lerjord (Anon., 2002). Det korrigerede relative hvedeudbytte på sandjord bliver således 66/78 = 0,85 og 83/78 =1,06 på lerjord. Herudover er der korrigeret for forskellige driftstypers udbytteniveau af salgsafgrøder, hvor der er fundet betydelige forskelle mellem udbytteniveauet, se Tabel 2. Efter disse to korrektioner justeres alle udbytterne ens per udbyttegruppe til Fyns aktuelle udbytte i Tabel 2. Udbytte og relativt udbytte i salgsafgrøder på hoveddriftstyper på lerjord i årene Kilde repræsentative driftsregnskaber fra Fødevareøkonomisk Institut 1. Hkg/ ha L-deltid Konventionel malkekvæg Økologisk malkekvæg Svin Økologisk ej malkekvæg Korn, sukker-roer & frø Vårbyg 56,7 91 % 92 % 67 % 101 % 61 % 106 % Vinterbyg 61,1 90 % 97 % 103 % 106 % 99 % Hvede 77,9 93 % 94 % 66 % 99 % 56 % 104 % Rug 52,7 98 % 97 % 86 % 105 % 63 % 110 % Havre 54,3 103 % 103 % 69 % 103 % 80 % 103 % Blandsæd 54,2 97 % 97 % 105 % 66 % Korn, gns. 68,1 91 % 89 % 63 % 101 % 57 % 105 % Ærter til modenhed 40,9 99 % 88 % 74 % 94 % 73 % 106 % Raps 30,5 88 % 103 % 98 % 105 % 82 % 98 % Kartofler 227,0 111 % 51 % 61 % 110 % 59 % 122 % Sukkerroer til fabrik 560,9 98 % 87 % 61 % 97 % 66 % 102 % Græsfrø 10,8 102 % 103 % 86 % 102 % 92 % 100 % Kløverfrø 4,9 103 % 50 % 114 % 53 % 103 % Vårkorn 56,6 93 % 67 % 101 % 66 % 106 % Vinterkorn 75,1 93 % 67 % 99 % 53 % 105 % I App. A. 1. er vist de gennemsnitlige udbytter i kg vare, FE og kg N per ha for alle afgrøderne i Energikoncentration er beregnet fra Danmarks statistik for afgrøder med opgjort FE-udbytte, andre afgrøders FE-indhold (kg foder per FE) samt proteinindhold er taget fra kvægfodermiddeltabellen (Møller et al, 2005). 2.4 Norm mark N-overskud fordelt på tabsposter Markoverskuddet forskel mellem input og udbytte er det samlede potentielle miljøtab (Jørgensen et al., 2004) og kan for hele Fyn deles ud på gennemsnitlige lufttab, ændring i jordpulje og udvaskning beregnet som rest (Kristensen et al., 2005). Samme 1 Se Larsen (2003) for definition af driftstyper, og Kristensen (2005a); Kristensen (2005c); Kristensen (2005e) Kristensen (2005d); Kristensen (2005f) og Kristensen (2005b) Kristensen (2005c-g) for typernes gennemsnitsudbytte i 1999 og

8 metode er anvendt på de Fynske markbalancer. I Tabel 1 er angivet den anvendte litteratur til kvantificering af de luftformige tab og til beregning af ændring i jord-n Denitrifikation og ammoniaktab Emissionsprocenterne for de enkelte dyrearters gødningstype er vist i Appendiks B. I gødningsregnskaberne består nogle gødningstyper af en blanding af gødning fra flere husdyrarter og staldsystemer. Tabel 5 viser den antagne fordeling af de enkelte gødningstyper på husdyrart. Til eksempel antages blandet gylle at bestå af 36 % kvæggylle, 58 % svinegylle og 6 % fra andre husdyr. På de enkelte bedrifter sker fordelingen på baggrund af bedriftens eget dyrehold. Emissionsprocenten beregnet for hver dyrearts gødningstype er ganget med kg N i udbragt husdyrgødning per ha. Denitrifikation i mark er beregnet med SimDen, version 2.0 (Vinther og Hansen, 2005), hvor denitrifikationen er højere ved nedfældning af gylle. I Tabel 3 er vist de antagne udbringningsmetode for andel flydende gødning der nedfældes. Det antages at plante- og svinebrug har lav frugtbarhed og at kvægbrug og økologer har høj frugtbarhed. De vægtede luftformige N-tab i gødningslager og stald beregnes ud fra den spredte mængde husdyrgødnings-n fra gødningsregnskaberne. Da gødningstyperne fra GR stammer fra dyr opstaldet i forskellige staldsystemer, bliver disse tab vægtet med den danske fordeling af dyr i forskellige staldsystemer. Der er anvendt fordeling fra år 2002 efter Mikkelsen et al., I Tabel 3 er vist resultatet af de beregnede dyre- /staldspecifikke normtab per gødningstype i Gødningsregnskaberne. 8

9 Tabel 3. Egenskaber og vægtet N-tab ved gødningstyper i gødningsregnskaber i Procentdel gødning fra Kvæg Svin Procentdel spredning Nedfældet Andet C/N Stald, % af ab dyr Ammonium N-tab, pct. af input Lager, % af ab lager Mark, % af ab lager Denitrifikations N-tab, pct. af input Stald, % af ab dyr Lager, % af ab stald Gylle, kvæg ,2 7 2, Gylle, svin , Gylle, blandet , Fast gødning , Ajle , Dybstrøelse , Biogasgylle , Fjerkræ og pelsdyr , Handelsgødning , ,2 Mejerispildevand Slam , Kartoffelvand og frugtsaft , I alt N-tab % af ab dyr 9

10 2.4.3 Ændret jord-n Til beregning af C-input til jorden, som anvendes til beregning af ændret jord-n i C- tool modellen (Berntsen og Petersen, 2005) anvendes de i Tabel 3 angivne C/N forhold som er gennemsnit af 676 husdyrgødningsprøver anvendt til landsforsøg med husdyrgødning i perioden , opgjort af Kristensen (2006), se appendiks C. C-input beregnes fra afgrødespecifikke planterester, dels nedmuldet halm og roetop (se næste afsnit) og dels avner, stub og rod. I appendiks A.2 er vist de anvendte koefficienter til beregning af C-input i C-tool værktøjet. Kulstof input fra avner stub og rod er beregnet fra afgrødernes udbytte, hvor planterestudbytter er beregnet til 1,87 gange kerneudbyttet i vinterhvede, svarende til kg tørstof per ha. I græsmarker, hvor en stor andel af udbyttet afgræsses, er planteresten ansat konstant til kg tørstof per ha sædskiftekløvergræs. I App. A. 2 er vist høstudbyttet fra Danmarks statistik og det beregnede planterest, roetop- og halmudbytte vist for alle afgrøder Nedmuldet halm og roetop Kulstof-input fra nedmuldet halm og roetop er beregnet fra afgrødernes udbytte, hvor det fjernede halmudbytte er beregnet som en andel af kerneudbyttet. Til eksempel er der målt 55 % halmudbytte i forhold til høstet kerneudbytte i hvede og vårbyg, mens halmudbyttet i rug og triticale er 80 % af kerneudbyttet (Pedersen et al, 1996). I App. A. 2 er vist høstudbyttet fra Danmarks statistik og det beregnede halmudbytte for alle afgrøder. Halmen anvendes dels til egen fyring, fyring på fjernvarmeværker, fodring og strøelse, og det overskydende nedmuldes. Alle halmmængderne er opgjort af Danmarks statistik. Fra Poulsen et al. (2003) og Kristensen et al (2006) ansættes halmmængden til fodring og strøelse til knap kg halm per DE kreaturer og knap 300 kg per DE svin. Herefter kan halmomsætningen beregnes i Tabel 4, når det antages at kvægbrug og økologer ikke anvender eller sælger halm til fyring. Det fremgår at kvægbrug har behov for import af 108 mill. kg halm, som importeres fra kornavlerne. I Tabel 4 er vist halmomsætningen på Fyn i På svinebrug bliver der således godt 1 tons halm per ha korn i overskud til nedmuldning, og på plantebrug nedmuldes 1,5 tons/ha korn. 10

11 Tabel 4. Halmomsætning på Fynske fuldtids brugstyper i Malkekvæg Svin Plante I alt Fyn enhed Kornareal ha Avlet kg/ha Avlet 1000 t Til drøvtyggere 1000 t Til svin 1000 t Til fyring 1000 t Importeret halm 1000 t Solgt halm fra plantebrug 1000 t Nedmuldet 1000 t kg/ha For sukkerroetop antages at 3 % af avlet top anvendes til fodring på kvægbrug og 26 % foderroetop, svarende til roetop der er bjerget ifølge Danmarks statistik, se App. A. 2. Ved 34 % roetopudbytte af rodudbyttet svarer det til nedmuldning af kg roetørstof per ha ( kg TS(=FE) * 0,34 (topandel) * (1 0,26(=opfodret andel)) i foderroer og kg TS/ha i sukkerroer Udvaskning Udvaskningen beregnes herefter som forskellen: Udvaskning = norm mark N-balance luftformige tab +/ ændret jord-n. Posterne er gennemregnet som i alt kg N per bedrift, og ha-belastninger i efterfølgende tabeller er beregnet på bedrifternes areal med N-krævende afgrøder plus bælgsædsafgrøder. Brak og skov er således ikke med i arealgrundlaget for de viste tabeller. I tabellerne er dette areal vist som Dha. 3. Karakteristik af Fyns landbrug Vigtige Fynske brugstyper er vist i Tabel 5 og 6, samt Tabel 3-4. Landbrugsarealet er fordelt med 38 % på plantebrug, 27 % svinebrug og 14 % malkekvægsbrug. Brug med under 882 timers normarbejde per år (deltid og hobby) udgør kun 10 % af arealet, men 44 % af antal bedrifter. I Figur 2 er vist den geografiske fordeling af hovedbedriftstyperne. 11

12 Figur 2. Bedriftsstruktur på Fyn 12

13 Der dyrkes % af arealet med korn til modenhed på plante- og svinebrug, mens sukkerroer og frøavl er udbredt på mange brugstyper med 7-27 % af sædskiftearealet. Fuldtidsbrug (over 882 timer/år) dyrker ha per brug. Plantebrugene har en høj andel af frøafgrøder ca. det dobbelte af landsgennemsnittet for plantebrug og af svinebrugene på Fyn. Svinebrugene har en højere andel af vinterkorn og raps end plantebrugene. Tabel 5. Arealanvendelse, belægningsgrad og gødskning på fuldtidsbedrifter på Fyn i Data fra FVM's landbrugsregistre. I alt Fyn Malke kvæg Svin Plant, fuldtids Sand Ler Antal bedrifter, 1000 stk Dyrkningsareal, incl brak & varig, 1000 ha Ha/bedrift i alt Sædskifte, ha/bedrift Varig, ha/bedrift 2,0 4,9 0,8 2,3 3,2 1,8 -Brak, ha/bedrift 3,4 4,6 5,9 6,9 3,9 4,1 DE ha -1 0,76 1,54 1,42 0,15 0,78 0,78 %-del af sædskifte -Vårbyg + blandsæd 23% 18% 19% 24% 24% 22% -Havre 1% 0% 1% 1% 1% 1% -Vårhvede 0% 0% 0% 0% 0% 0% -Vinterhvede 37% 24% 47% 38% 31% 40% -Rug+triticale+hybrid 2% 1% 2% 2% 4% 1% -Vinterbyg 6% 3% 9% 5% 7% 6% -Korn til modenhed i alt 69% 47% 78% 69% 67% 70% -Raps 5% 2% 8% 5% 5% 6% -Ært og bælgsæd 1% 0% 1% 1% 1% 1% -Frøafgrøder 7% 2% 6% 12% 5% 8% -Foderroer 0% 1% 0% 0% 0% 0% -Sukkerroer 6% 4% 6% 6% 7% 5% -Kartofler 0% 0% 0% 1% 1% 0% -Sædskiftegræs inkl. grønkorn 4% 12% 1% 1% 5% 3% -Helsæd 1% 3% 0% 0% 1% 1% -Majs 5% 28% 0% 1% 6% 5% -Brak i sædskifte 0% 0% 0% 0% 0% 0% -Andet 2% 0% 1% 2% 2% 1% Specialiserede mælke- og svinebrug har 110 og 130 DE per brug, hvor 76 % af kvægholdet er samlet på brugstypen på mælkeproduktion og 85 % på svinebrug. Landbruget på Fyn er således ret specialiseret. På mælke- og svinebrug er der omkring 1,5 DE/ha i gennemsnit og størrelsen pr ha svarer til landsgennemsnittet for henholdsvis plante- kvæg- og svinebrug. Der udbrin- 13

14 ges 147 kg organisk N per ha hos malkekvægsbruger og 98 kg N/ha hos svinebrugere og 17 kg N/ha i svinegødning på planteavlsbrug i alt 38 kg organisk N per ha, se Tabel 8. En sammenligning mellem antallet af dyreenheder i gødningsregnskabet og opgjort af Danmarks Statistik viser, at gødningsregnskabet indeholder ca færre DE på landsplan og ca færre på Fyn. Dette svarer på landsplan til 3.2 % mens forskellen på Fyn er på 7.0 % (Tabel 6). Forskellen kan bl.a. skyldes at bedrifter med få husdyr ikke indsender gødningsregnskab. Den største forskel er hos svinene. Tabel 6. Dyreenheder i hele landet og på Fyn ifølge Danmarks Statistik (DS) og gødningsregnskab (GR) DS 2003 GR 2002/2003 Forskel DS GR Kvæg i alt DK Svin i alt Ikke kvæg eller svin (inkl. ukendt) Total Fyn Andel på Fyn 6.3 % 9.7 % 6.1 % 7.9 % DK Fyn Andel på Fyn 6.0 % 9.7 % 5.0 % 7.6 % DK Procent af DS 1.4 % 7.9 % % 3.2 % FYN Procent af DS 6.2 % 8.2 % -3.0 % 7.0 % En sammenligning af den udbragte mængde husdyrgødning med Danmarks Statistiks tal for gødningsforsyning viser en større forskel på 9 %. Dette kan skyldes at bedrifter hvor udskillelsen af N per dyreenhed overstiger normen ikke er forpligtet til at indberette højere N indhold i husdyrgødningen end normtallene angiver. Dette afspejler sig i det gennemsnitlige Kg N ab dyr pr DE, som ifølge Danmarks Statistik er på 120 og ud fra gødningsregnskabets angivelse af gødningstype og udbragt N er beregnet til 113 som gennemsnit for hele landet. 14

15 Tabel 7. Udbragt gødning i hele landet og på Fyn ifølge gødningsregnskab (GR), samt forsyningen med gødning ifølge Danmarks Statistik (DS) Gødning i alt Handelsgødning Anden organisk gødning Husdyrgødning Husdyrg ab dyr Husdyrgødning ab dyr Mill kg N Kg N pr DE DS 2003 DK - forsyning GR 2002/2003 DK - udbragt Fyn - udbragt Andel på Fyn 8.1 % 8.8 % 2.8 % 7.5 % 7.5 % Forskel DS GR DK 7 24 Procent af DS 3.4 % 8.9 % Tabel 8. Omsætning af kvælstof på gennemsnitlige fuldtidsbedrifter (over 882 normtimer/år) i Data fra FVM's landbrugsregistre. I alt Fyn Malke kvæg Svin Plant, fuldtids Sand Ler Deltid & hobby DE ha -1 0,71 1,45 1,33 0,13 0,72 0,74 0,09 DE per ha sædskifteareal, excl. DE 1) på varig 0,77 1,62 1,42 0,14 0,79 0,79 0,08 Kvælstofomsætning, kg N ha -1 Handelsgødning Husdyrgødning per ha sædskifteareal 2) - Egen normproduktion Indført Udført Nettoimport husdyrgødning Udbragt kg N i org. gødning per ha sædskifteareal 2), incl. lagerforskydninger -Kvaeggylle Svinegylle GylleAndet FastGoedning Ajle DybStr OrganiskFast OrganiskFlydende I alt N-udbragt

16 4. Resultat 4.1 Norm mark N-balance Udbytter Resultatet af fordeling af gennemsnitligt udbytte fra Danmarks Statistik på først sandog lerjord og efterfølgende med forskelligt udbytteniveau på forskellige brugstyper, se metode er vist i App. A. 6 og Tabel 9. Tabel 9. Beregnede udbytter på dominerende brugstyper på Fyn i FE/ha. I alt Fyn Malke kvæg Øko- Mælk Svin Plant, fuldtids Økoplante Sand GraeKloeverOmdrift 6,656 6,743 6,530 6,916 6,727 5,443 7,065 6,435 KloeverLucerne 7,114 7,114 7,113 7,114 7,114 7,114 7,114 7,114 Majs 9,646 9,646 9,646 9,645 9,646 9,646 9,646 9,646 Hels_Varkorn 5,067 5,182 4,341 5,298 5,102 5,389 4,339 5,573 RugKerne 6,183 6,105 5,787 6,133 6,401 4,065 6,069 6,538 HavreKerne 4,731 4,885 3,041 4,837 4,765 3,678 4,559 4,877 TrithybrKerne 5,827 5,653 5,121 6,034 6,337 3,741 5,563 6,326 VarBygKerne 5,366 5,053 3,733 5,514 5,628 3,384 5,072 5,555 VinBygKerne 6,095 5,924 6,362 6,060 5,697 6,329 VarHvedeKerne 5,247 6,494 4,264 6,954 6,927 3,814 4,706 5,242 VinHvedeKerne 8,011 7,578 5,657 7,984 8,347 4,450 7,321 8,296 VarRaps 3,822 3,814 4,057 3,815 3,200 3,796 3,842 VinRaps 6,292 6,501 6,595 6,132 5,267 5,811 6,536 TotUdbFEk 6,059 6,693 5,039 6,429 5,880 3,596 5,741 6,284 KornUdbFEk 6,848 6,456 4,083 7,105 7,168 3,727 6,229 7,190 SalgUdbFEk 8,321 8,663 5,835 8,382 8,536 3,156 8,287 8,404 GrovUdbFEk 6,615 7,750 5,704 5,314 5,071 4,713 6,424 6,874 AndetUdbFEk Ler Økologiske landmænd avler kun godt halvt udbytte i forhold til konventionelle, dels som følge af mere vårkornsavl og dels lavere udbytte. Deltidsbrug avler 12 % lavere udbytte og specialiserede frø, og sukkerroeavlere avler 15 % mere end gennemsnittet, måske som følge af bedre jordtype og driftsledelse. Mælkeproducenterne avler højeste FE-udbytte som følge af 28 % majsareal med FE/ha. Planteavlernes lavere udbytte skyldes primært en anden afgrødefordeling specielt den store andel af frøafgrøder. 16

17 90,000 80,000 70,000 60,000 50,000 40,000 30,000 20,000 Andet Grovfoder Øvrige salgsafgrøder Sukkerroer Kornprodukter 10,000 0 D areal ha Udbytte i Hkg N D areal ha Udbytte i Hkg N Svin Plante fuldtids Figur 3. Afgrøde og udbyttefordeling. Det samlede kornudbytte på Fyn i 2003 var kun 1 % forskelligt fra det vægtede gennemsnitsudbytte i årene (Danmarks Statistik), hvorfor det antages at år 2003 kan repræsentere et generelt udbytteniveau på Fyn Markbalance Resultatet på norm mark N-balancen og -tab er vist i Tabel 10 og App. A. 7. Brug med kvæg og fjerkræ har højeste overskud som følge af dels høj mængde husdyrgødning på 141 kg N/ha hos kvægbrugere (40 % højere end svineavlere med samme belægningsgrad på 1,5 DE/ha, Tabel 8 og 7). Malkekvægsbrug har højeste mark N- overskud på 104 kg N-overskud/ha. Svinebrug, planteavlere på sandjord og frøavlere ligger med omkring 70 kg N/ha på gennemsnitligt Fyns niveau. Det er overraskende at svineproducenterne har så lav en markbalance. Det skyldes moderat gødningsindsats og pæne udbytter, hvor der i repræsentative regnskabsdata fra Fødevareøkonomisk Institut er fundet 6 % højere gennemsnitlige kornudbytter på svinebrug med over 1,7 DE/ha i forhold til svinebrug med under 1,4 DE/ha, i gns. af 2020 regnskaber, se 1999 og 2002 i Kristensen (2005f-g). Samme N-indsats og de højere udbytter er årsagen til at svinebrug med højest belægningsgrad (> 1,7 DE/ha) har 7-9 kg lavere norm mark N-overskud end svinebrug med lavere belægningsgrad, se App. A. 7. Lavest overskud nås hos lerjordsplanteavlere med blandet planteproduktion og sukkerroeproduktion, samt økologiske landmænd. Hos de konventionelle planteavlere hænger det lave overskud sammen med lav indsats af husdyrgødning og høje udbytter, og hos økologerne hænger det sammen med høje N-udbytter i kløvergræs. 17

18 Norm mark N-overskuddene er fordelt på normtab i Tabel 8. Beregningen af luftformige N-tab er lavet med udgangspunkt i udspredt gødning, idet tabene er beregnet fra den spredte mængde husdyrgødning (Tabel 8). Det betyder, at planteavlere med import af husdyrgødning også belastes med de luftformige N-tab fra stald- og lager fra husdyrproducenten, hvilket er ukorrekt. En grov korrektion for dette er sket ved at fordele de gennemsnitlige stald- og lagertab på 22 kg N per 100 kg normproduceret husdyrgødning ab lager. Denne post er i Tabel 10 kaldt Stald og lager N-tab på egen bedrift. Tabel 10. Norm N-balancer og -tab på Fyn i

19 4.1.3 Bedriftsbalance Norm bedrifts N-balancen kan herefter beregnes som sum af markbalance og egne stald- og lagertab. Gennemsnitsberegningen undervurderer ammoniaktab fra svine-, fjerkræ- og pelsdyrstalde, idet disse staldsystemer har højere N-tab end kvæg, se Tabel Denitrifikation Denitrifikationen i marken -beregnet med SimDen - er langt højest på kvægbrug som følge af dels den store mængde husdyrgødning (141 kg N/ha), og dels den høje denitrifikationskoefficient på de frugtbare kvægbrug Ændring i jord N (C-tool) C-tool beregner en generel tæring af jord-n på 4 kg N/ha, lavest ved svineavlere og fjerkræavlere og mest hos økologerne, som følge af lavt høstet udbytte. Økologerne udgør kun lille arealandel på Fyn, hvorfor disse ikke er analyseret nærmere i nærværende analyse. Berntsen et al. (2005) antog at 30 % af plantevæksten (ukrudt m.v.) blev efterladt i marken som planterest. En tilsvarende korrektion i nærværende beregninger ville have øget akkumulering i C-tool beregnet jord-n betydeligt hos økologerne. De økologiske differensberegnede udvaskninger er derfor anført i parentes, da udvaskningen er overvurderet som følge af den for høje N-mineralisering fra jorden. Forskellen i ændret jord-n mellem svinebrugere og planteavlere på 8 kg N/ha hænger delvist sammen med at svineavlerne dyrker knap 10 %-enheder mere vintersæd end planteavlere (App. A. 4), og da vintersæd har næsten dobbelt så stor planterest. (App. A. 2 i forhold til vårkorn, som følge af dels højere udbytte og dels højere planterestandel). Hvis de havde dyrket samme andel vintersæd ville forskellen i ændret jord-n være knap det halve, beregnet med C-tool værktøjet: Det kan umiddelbart undre at kvægbrugene udviser fald i jordpuljen. Dette skyldes formentlig flere forskellige faktorer. Sædskiftet er, modsat på en typisk jysk kvægejendom, karakteriseret ved en meget lille andel kløvergræs (Tabel 5). Vintersæd, som modelmæssigt også giver et ret stort input af organisk stof til jorden, forekommer mindre end ved svine- og planteavl. Der er til gengæld meget majs, der ikke giver et særligt højt input af organisk stof til jorden. Udbytteniveauet er generelt lavere på kvægejendomme, og der er antaget en høj grad af halmfjernelse. 19

20 4.1.6 Udvaskning Udvaskningen beregnet som rest bliver således i gennemsnit 54 kg N/ha, lavest hos svineproducenter, økologer og sukkerroeavlere på omkring 45 kg N/ha og højest hos kvægbrugere på 74 kg N/ha. Det er overraskende, at det beregnede udvaskningstab hos svineproducenter ligger så lavt. Det skyldes det moderate markoverskud (pænt udbytte og moderat gødskning) samt de høje luftformige N-tab, hvorved der kun bliver et lille N-overskud tilbage til udvaskning. Ved samme sædskifte og samme jordtype vil gødskning med en stigende mængde svinegylle øge udvaskningen. Effekten er dog ikke stor, således beregnede Petersen et al. (2005) en øget udvaskning på 3-7 kg N/ha/DE svinegylle, set over en 50 års tidshorisont, og omtrent det halve (Petersen et al., 2005, Figur ) ved en 25-årig tidshorisont. Den relativt lille stigning ved fortrængning af handelsgødning med svinegylle skyldes kravet til udnyttelsesgrad på 75 %. Sædskiftet har således relativt større betydning for udvaskningen end andelen af svinegylle (Schou et al., 2007). Sædskiftet ved svineavlerne er karakteriseret ved en højere andel vintersæd end planteavlerne. Da vintersæd generelt har en større markeffektivitet end vårsæd, vil dette mindske udvaskningen. Omvendt er andelen af frøgræs, med en lav markeffektivitet, højere hos planteavlerne. 4.2 Geografisk fordeling I Figur 4-8 er bedrifternes balance fordelt ligeligt på bedriftens marker og dernæst summeret til 1 km grid. Det vil sige at der ikke er taget hensyn til den enkelte marks balance. Figur 4 viser den geografiske fordeling af input. Husdyrgødningen dominerer på den sydlige og vestlige del af Fyn, mens handelsgødning er størst på Langeland og den nordlige del af øen. Fiksering er højest på den centrale del af øen. Figur 5 viser fordelingen af output. Det samlede output er lavest på den nordlige del af øen. Halm og roetop giver et stort udbytte på den sydvestlige del af Fyn. Det samlede resultat for mark- og bedriftsoverskuddet i Figur 6 viser, at dette er lavest på den sydvestlige og nordøstlige del af øen. 20

21 Figur 4. Input 21

22 Figur 5. Output 22

23 Figur 6. Mark- og bedriftsoverskud Figur 7. Udbringning og denitrifikation, SimDen 23

24 Figur 8. Ændring i jordpulje og differensberegnet udvaskning 5. Indsatsmuligheder Nederst i Tabel 10 er vist fordelingen af emissionerne på hele Fyn. 2/3 af de luftformige tab sker på husdyrbrug, mens 42 % af udvaskningen sker fra husdyrbrug. Med udgangspunkt i den opstillede nudrift i Tabel 10 og (App. A. 7) beregnes efterfølgende forventet reduktion i emissioner ved gennemførelse af virkemidlerne beskrevet og kvantificeret ved VMP III forarbejdet (Jørgensen et al., 2004), se Tabel 11. Tabel 11. Reduktion i udvaskning ved reduceret input af husdyrgødning og handelsgødning, efter Petersen og Sørensen (2004) Sand Ler Andre 10 % reduceret handelsgødning 35 % 25 % 30 % 30 % reduceret handelsgødning 32 % 23 % 28 % 10 % reduceret husdyrgødning 45 % af org-n + 33 % af amm-n = 40 % af tot-n ved 43 % gns ammoniumindhold i Fynsk husdyrgødning 1 1 Gns ammonium indhold i udbragt organisk gødning er vægtet gns af udbragt mængde fra App. A.5. og gødningernes ammoniumindhold, der fremgår af App. C. 24

25 Ved reduceret indsat af gødning reduceres ammoniakfordampningen direkte som følge af lavere indsats, men nær-depositionen reduceres også en smule. Ligesom Jørgensen et al (2003) antages, at 25 % af fordampningen (lig nærdepositionen) påvirkes af de reducerede indsatser. Den reducerede ammoniakfordampning giver således også en mindre udvaskning beregnet med koefficienterne for handelsgødning i Tabel 11. I Tabel 12 er for udvalgte bedriftstyper vist resultatet af gennemregnede virkemidler på lavt niveau per ha. Der kan nås 4 kg N/ha lavere udvaskning ved reduktion af kvælstofnormen med 10 %, udregnet som 10 % af gødningsregnskabets N-kvote i Resultaterne i tons N fremgår af App. A. 10 (lavt niveau) og App. A. 11 (højt niveau). Kløvergræs giver et relativt lavt merudbytte for N-gødskning (Søegaard K., 1989, Aaes og Kristensen, 1993 og Aaes og Kristensen, 1994), hvorfor nettoomkostningerne ved at reducere gødskningen er små. De enkelte afgrøders gødskning kendes ikke fra gødningsregnskaberne, men antages at kløvergræs på Fyn gødes som gennemsnittet af studielandbrugere (130 kg N/ha), kan der spares 100 kg N/ha uden store økonomiske tab. Udeladt gødskning til kløvergræs sænker udvaskningen på kvægbrug med 4-5 kg N/ha. Udeladt handelsgødskning på varigt græs kunne sandsynligvis også være et billigt virkemiddel. Studielandbrugslandmænd har således reduceret handelsgødskning fra omkring 100 kg N/ha indtil 1998 til kun 16 kg N/ha i Antages ugødet varig græs at kunne give samme afgræsningsudbytte som økologiske studielandbrug med 2000 FE/ha, svarende til 60 kg N/ha i afgræsningsoptagelse (2000 FE/ha * 1,1 kg TS/FE * 17 % råprotein af TS/6,25 andel N i protein), og antages 90 % afsætning af optaget N ved kviegræsning, så afsættes 54 kg husdyrgødnings N/ha, der med 70 % handelsgødningsværdi kan omregnes til 38 kg handelsgødnings N per ha. Der kan altså spares 95 kg handelsgødnings N/ha (133 38) på varige græsarealer, når det antages at 75 % af varigt græs hos kvægbrugere og 25 % hos andre har 133 kg N-kvote per ha. På Fyn er imidlertid kun 4 % af arealet dyrket som sædskiftegræs, og udeladelse af handelsgødning til alle græsmarksafgrøder reducerer kun udvaskningen på Fyn med 1 kg N/ha. 25

26 Tabel 12. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne. Kg N/dha. 26

27 Poulsen et al (2003) beregnede, at foder N-udnyttelsen kunne hæves så meget at N- udskillelsen kunne sænkes 4 %. I nærværende konsekvensberegning er regnet med 15 % øget N-effektivitet, og den mindre N-udskillelse medfører en reduceret N-udskillelse på 5 kg N/ha, hvoraf 33 % (Tabel 12) reducerer udvaskningen med 2 kg N/ha. Såfremt der tildeles ekstra handelsgødningsnorm til kompensation for lavere produktion af husdyrgødning, reduceres den formindskede N udvaskningen til kun ca. det halve. En reduktion af husdyrbestanden med 10 % sænker husdyrgødningsproduktionen tilsvarende. Ved kompensation med øget handelsgødningskvote reduceres udvaskningen 2 kg N/ha på Fyn og op til 5 kg N/ha på uharmoniske kvægbrug med over 2,3 DE/ha. Udlægsmarker og efterafgrøder reducerer udvaskningen meget, og effekten er beregnet med de i Tabel 13 viste reduktioner. Tabel 13. Reduceret udvaskning ved etablering af udlæg og efterafgrøde i korn, baseret på Jørgensen et al 2003). Kg N/ha. Jordtype Sand Ler Andre Plantebrug Dyrebrug I App. A. 9 er vist resultatet af beregning af potentielt areal med mulighed for at dyrke ekstra efterafgrøder. Nuværende 6 % efterafgrøde fremgår af gødningsregnskabet. Hvis det antages, at sædskiftegræs pløjes hvert andet år og at frøgræs ligger 1½ år i gennemsnit ses behovet for udlægskorn at være højere end de indberettede lovpligtige 6 % afgrøder. Nuværende udlæg er derfor det højeste 6 % areal eller teoretisk udlægsareal. Det store areal med vintersæd vanskeliggør efterafgrøde i disse marker. Det antages at gode forfrugter (raps, ært, majs, græs) udnyttes til forfrugt til vinterkorn. Endvidere antages at vårkorn foretrækkes som vinterkornsforfrugt frem for vinterkorn. Disse afgrøder udgør 70 % af vinterkornarealet hvorfor de resterende 30 % vinterkorn dyrkes som 2. års vinterkorn, hvor der heller ikke kan dyrkes efterafgrøder. Nederst i App. A. 9 er således beregnet det maksimale areal med efterafgrøder og udlæg. Fratrækkes det nuværende areal med udlæg, kan det beregnes, at der er plads til maksimalt ha mere med efterafgrøde end i Disse nye efterafgrøder må dyrkes i vintersæd, idet hele vårsædsarealet enten anvendes til udlæg eller er forfrugt for vinterafgrøder. 27

28 Udlæg i vintersæd er ikke almindeligt, og det er vanskeligt at opnå en god etablering af efterafgrøde uden at skade vinterkornet enten under efterafgrødesåning i foråret, ved ukrudtskonkurrence fra efterårssåede efterafgrøder eller som følge af usikker etablering af korsblomstrede efterafgrøder kort før eller efter kornhøst. I Tabel 13 er effekten af flere efterafgrøder derfor beregnet både ved fuld effekt af efterafgrøder: kg mindre udvaskning per ha med efterafgrøder og ved 50 % effekt, primært som følge af forventet dårligt etablerede af efterafgrøder i vintersæd. Med de 45 kg N/ha i reduceret udvaskning på husdyrbrug på sandjord slår effekten af efterafgrøder i majs, vårog vinterkorn igennem med op til 16 kg N/ha i mindre udvaskning på alle kvægbrug, men svine- og plantebrug kun kan forvente effekt på 3 kg N/ha i reduceret udvaskning. Såfremt separering af gylle og afbrænding af fast fraktion bliver udbredt, vil tilførslen af husdyrgødning blive reduceret. Ved beregningerne er antaget, at al svinegylle separeres og at 25 % af total-n (10 % af ammonium N) afbrændes (Møller, 2005). Den mindre mængde udbragt husdyrgødning medfører mindre udvaskning (45 % på org-n og 33 % på ammonium N), ligesom der ikke sker ammoniakfordampning fra afbrændt fiberfraktion. (dog er der en risiko for fordampning under lagring og transport af fiberen. Beregningerne er gennemført på udbragt svinegylle, og der er således ikke taget hensyn til, at uharmoniske svinebrugere må beholde en større andel husdyrgødning. Den reelle effekt ville være større på svinebrug og mindre på brug, der modtager svinegyllen. Som sum af Fyn er effekten dog korrekt. Ved afbrænding af fiberfraktion er det antaget, at der må indkøbes handelsgødning til kompensation for den afbrændte mængde, og den samlede effekt bliver kun 1 kg N/ha i både reduceret udvaskning og reduceret ammoniakfordampning. Effekten af udtagning af landbrugsareal er beregnet som reduktion af udvaskningen efter udtagning til niveauet for udvaskning fra naturarealer 12 kg N/ha (Nielsen et al, 2004). Effekten beregnes herefter som forskellen mellem udvaskning i 2003 og 12 kg N/ha skaleret med 10 % af arealet indtil harmonigrænsen nås. 10 % udtagning medfører 4 kg N/ha lavere udvaskning på Fyn. Reduktionen er størst på kvægbrug, fordi de har størst udvaskning i nudriften, se Tabel 10. Omlægning af konventionel mælkeproduktion til økologisk produktion kan foretages uden strukturelle ændringer på brug med under 1,4 DE/ha, svarende til 6 % af Fyns areal. Antages udvaskningen ved økologisk mælkeproduktion at være 40 kg N/ha, vil der kunne nås ca. 20 kg/n/ha mindre udvaskning ved omlægning af konventionelle malkekvægsbrug med under 1,4 DE/ha, svarende til 1 kg N/ha mindre udvaskning på Fyn. Ammoniakfordampningen vil sandsynligvis ikke blive påvirket. 28

29 Muligheder for reduktion af ammoniakfordampning via forbedret teknologier: Forsuring af gylle, 10 % flere skrabere i kvægstalde, køling af svinegylle, separering af svinegylle, luftvasker/scrubber i svinestalde, V-formede gyllekanaler, biogasbehandling, øget nedfældning (se Jørgensen et al, 2003). Til eksempel er valgt 10 % reduceret ammoniaktab svarende til 50 % forsuring af gylle, svarende til 4 kg N/ha i reduceret ammoniaktab. I App. A. 10 og App. A. 11 er vist de summerede virkemidler i tons N på Fyn, App. A. 10 udregnet ved virkemidler på lavt niveau og App. A. 11 på højt niveau, hvor højt niveau er højeste grænse for beregning af de lineære effekter. 6. Afsluttende bemærkninger En omfattende beregning som denne hviler på en lang række antagelser. Det har dog ligget udenfor rammerne af opgaven systematisk at undersøge følsomheden af N-udvaskning m.m. for disse antagelser. Der er to forhold, der særligt springer i øjnene i rapportens resultater. Det første forhold er en vis nedbrydning af den organiske pulje på de fynske kvægbrug. Som behandlet i afsnit 4.1.5, skyldes dette antageligt sædskiftets sammensætning her, med lille andel kløvergræs og stor andel majs. Det andet forhold der springer i øjnene, er at plantebrugene beregnes til at udvaske 1 kg N/ha/år mere end svinebrugene. Som behandlet i afsnit 4.1.6, skyldes dette antageligt den højere markeffektivitet på svinebrugene i kraft af et sædskifte med flere vintersædsafgrøder. En nøjere undersøgelse og præcisering af årsagerne til de to ovenstående forhold har ikke kunnet gennemføres indenfor rammerne af det herværende projekt. Referencer Aaes, O. and Kristensen, E. S.1993: Dairy production from grass - white clover systems: The effect of nitrogen fertilizer, grazing intensity and supplement feeding at continuousl stocking. Grass and Forage Science. Aaes, O. and Kristensen, E. S.1994: Virkning af N-gødskning, græsningsintensitet og kraftfodertype og -mængde ved afgræsning i reguleret storfold. I: produktion og udnyttelse af kløvergræs til mælkeproduktion. Intern rapport Statens Husdyrbrugsforsøg. 29

30 Andersen, J. M., Poulsen, H. D., Børsting, C. F., Rom, H. B., Sommer, S. G., and Hutchings, N. J.2001: Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 80'erne. Faglig rapport fra DMU 353, Anon.2002: Vejledning og skemaer 2002/03. er.pdf, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Anon.2005: Vejledning og skemaer 2005/06., Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Anon.2003: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. see. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Berntsen, J. and Petersen, B. M.2005: C-TOOL, Danish version see Gyldenkærne, S. and Mikkelsen, M. H.2004: Projection of Greenhouse Gas Emission from the Agricultural Sector. Until 2017Research Notes from National Environmental Research Institute No Ministry of the Environment Denmark. Heidmann, T., Nielsen, J., Olesen, S. E., Christensen, B. T., and Østergaard, H. S.2001: Ændring i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet DJF rapport. Markbrug 54, Høgh-Jensen, H., Loges, R., Jensen, E. S., Jørgensen, F. V., and Vinther, F. P.2003: Empirical model for quantification of symbiotic nitrogen fixation in leguminous crops. /316/, Jørgensen, U., Dalgaard, T., Hansen, J. F., and Kristensen, I. T.2003: Analyse af VMPIII scenarier for Odense Fjord. see Jørgensen, U. (red.), Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 231 pp. Kristensen, I. S.2004: Kvælstoffiksering. Bilag 3.1. Vandmiljøplan III. Rapport fra balancegruppen (F1). Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurdering af erhvervets påvirkning af miljøet. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport. Markbrug [108], Kristensen, I. S.2005a: Nitrogen balance from cash crop farms (1999). 30

31 Kristensen, I. S.2005b: Nitrogen balance from cash crop farms (2002). m. Kristensen, I. S.2005c: Nitrogen balance from dairy farms (1999). See Kristensen, I. S.2005d: Nitrogen balance from dairy farms (2002). e_1. Kristensen, I. S.2005e: Nitrogen balance from pig farms (1999). see Kristensen, I. S.2005f: Nitrogen balance from pig farms (2002). Kristensen, I. S., Kristensen, I. T., Halberg, N., and Kristensen, T.2003: Estimering af N- balancer og -tab fra landbrugsbedrifter i et sammenhængende område ved anvendelse af registerdata og typebedrifter. Illustration af metoden anvendt i Mariager Fjord opland. Vandmiljøplan III. Rapport fra teknisk undergruppe: Mariager_Fjord_final.pdf. Kristensen, I. S., Mogensen, L., Kristensen, I. T., and Tvedegaard, N.2006: Udfasning af konventionel halm og husdyrgødning i økologisk jordbrug. Udkast til DJF-rapport. Danmarks JordbrugsForskning rapport. Husdyrbrug Larsen, I.2003: Landstypologier dannet fra FØI repræsentative regnskaber i Mikkelsen, M. H., Gyldenkærne, S., Poulsen, H. D., Olesen, J. E., and Sommer, S. G.2005a: Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets emissioner af ammoniak og drivhusgasser , see Arbejdsrapport fra DMU. [204], Mikkelsen, M. H., Gyldenkærne, S., Poulsen, H. D., Olesen, J. E., and Sommer, S. G.2005b: Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets emissioner af ammoniak og drivhusgasser Arbejdsrapport fra DMU. [204], Møller, H. B.2005: Karakterisering af gødningskategorier fra gylleseparering. Bialg A.1. I "RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM AFBRÆNDING AF FRAKTIONER AF HUSDYRGØDNING" Møller, J., Thøgersen, R., Helleshøj, M. E., Weisbjerg, M. R., Søegaard, K., and Hvelplund, T.2005: Fodermiddeltabel Rapport nr. 112,

32 Nielsen, K., Andersen, H. E., Larsen, S. E., Kronvang, B., Stjernholm, M., Styczen, M., Poulsen, R. N., Villholt, K., Krogsgaard, J., Dahl-Madsen, K. I., Friis-Christensen, A, Uhrenholdt, T., Hansen, I. S, Pedersen, S. E., Jørgensen, O., Windolf, J., Jensen, M. H., Refsgaard, J. C., Hansen, J. R., Ernstsen, V., Børgesen, C. D., and Wiggers, L.2004: Odense Fjord - Scenarier for reduktion af næringsstoffer 485, København, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. Pedersen, J. B, Nielsen, G. C., and Kristensen, H.1996: Måling af bjærgede halmmængder Oversigt over Landsforsøgene, 1996, 119. Petersen, J. and Sørensen, P. Jørgensen, U. 2004: Rammebetingelser for kvantificering af effekter. I DJF-rapport: "Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab - Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III". Red. Jørgensen. U. Danmarks JordbrugsForsk-ning. Rapport Markbrug 103, DJF rapport. Petersen, B.M., Berntsen, J. & Jørgensen, U Vurdering af et værktøj til VVMscreening, set i relation til hvad der sker med kvælstof tilført jorden med husdyrgødning. VVM-screeningsrapport, 27 pp. Poulsen, H. D., Lund, P., Fernández, J. A., and Holm, P. B.2003: Notat vedr. mulighederfor at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen., Danmarks Jordbrugsforskning. Schou, J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G. H., Jørgensen, U., Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv. Faglig Rapport DMU (under udarbejdelse). Søegaard K.1989: Græs og kløvergræs. I "Grovfoder: Dyrkning, konservering og udnyttelse". Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning S 1996, Sommer, S. G. Sommer, S. G. and Eriksen, J. 2000: Næringsstof og kulstoftab ved kompostering samt gødningsværdien af kompost. FØJO-rapport 7, Bilag til møde på Sandbjerg Gods februar 2000., FØJO. Husdyrgødnng og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug. Sommer, S. G. and Husted, S.1995: A simple model of ph in slurry. Journal of Agricultural Science 124[3],

33 Appendix A. Supplerende tabelller med forudsætninger for beregning af norm mark N-balancer. Karakteristik af Fyns landbrugsproduktion og N-omsætning, og indsatsmuligheder på Fyn i App. A. 1. Koefficienter til beregning af fiksering ud fra areal og udbytter, samt beregnet gennemsnitsfiksering per ha i fikserende afgrøder på Fyn i Koefficienter efter Høgh-Jensen et al (2003) ogkristensen (2004). Afgrøde Afgrøder med udbytteafhængig fiksering Fiksering per ton bruttobælgplante Fiksering per ton nettobælgplante Fix const/ha Udbytte af vare 1) Udbytte Tørstof 2) af FEk 1) Kg TS per FE 2) Fiksering Kg N/ton TS Kg N/ton TS Kg N/ha Hkg/ha FE/ha Kg N/ha Heste-bønner 46,1 42,30 86,4 168 Soja- bønner 46,1 21,15 90,4 88 Lupin og vikke 66,5 31,73 91,5 193 Ærter 36,4 42,30 85,1 131 Vårbyg + ærter(50 % visuel = 33 % vægtandel) 36,4 42,30 15,0 46 Grønært, frisk 27, , Lucerne- ensilage, lav FK 42,1 531,38 17,2 385 Rødkløver beg. blomst, ensilage 34, , Afgrøder med ha-afhængig fiksering Ærtehelsædsensilage 33, , Varigt græs& brak Kløverfrø Konservesærter Konventionel kløvergræs,20% kløver Økologisk kløvergræs,20% kløver Byg-ært, ensilage, 20% ærter Kløvergræsudlæg efter grønkorn Gennemsnitsudbytter på Fyn i 2003, Danmarks statistik. 2 Fodermiddeltabel, 2005, Møller, Thøgersen et al (2005) 33

34 App. A. 2. Afgrødernes udbytte på Fyn i 2003 (Danmarks Statistik) og koefficienter til beregning af planterest og nedmuldet halm efter afgrødehøst. Udbytte af hovedafgrøde Andel halm af kerne 1 Avlet halmudbytte Afgrøde Kg/ha andel Kg/ha % nedmuldet halm 2 Andel planterest af kerne 3 Konst. Planterest 6) Kg TS/ha Udbytte af hovedafgrøde Kg foder per FEk 7) I alt planterest Proteinindhold 4 N-udbytte af hovedafgrøde Halm proteinindhold 7) Avlet halm N- udbytte Kg TS/ha FEk/ha % af FE Kg N/ha % af TS Kg N/ha Vinterhvede , % 1, ,97 9,5% 122 2,8% 19 Vårhvede , % 1, ,97 10,0% 84 2,8% 13 Rug , % 1, ,00 8,2% 81 3,2% 26 Triticale , % 1, ,98 8,9% 83 3,2% 24 Vinterbyg , % 1, ,05 9,9% 96 3,4% 19 Vårbyg , % 1, ,05 9,7% 83 3,4% 17 Havre og blandsæd , % 1, ,26 11,2% 85 3,1% 18 Vinterraps , % 1, ,59 10,3% 104 4,5% 24 Vårraps , % 1, ,59 10,3% 63 4,5% 15 Andre olieplanter ,90 19% 1, ,57 10,3% 51 Ærter , % 1, ,92 18,8% 139 6,3% 21 Græsfrø , % 7, ,21 13,3% 21 5,5% 38 Sukkerroer ,34 3% 0, ,62 6,0% 109 Fodersukkerroer ,34 26% 0, ,56 7,4% 134 Roetop , ,76 22,6% 24 Læggekartofler , ,26 9,1% 68 Kartofler til melprod , ,68 8,0% 123 Spisekartofler , ,09 9,1% 83 Kløvergræs ,89 19,9% 216 Majs , ,77 9,0% 139 Lucerne til tørring ,44 30,6% 349 Helsæd af korn , ,59 13,8% 114 Helsæd af ært , ,81 21,5% 125 Efterslæt efter korn og helsæd ,49 22,3% 20 Varig græs ,28 23,3% 115 Grøntsager , ,16 14,1% 69 Frugt , ,16 14,1% 14 1 Pedersen, Nielsen et al (1996) 2 Andel nedmuldet halm på ikke økologiske og kvægbrugstyper(her antages alt halm fjernet). Nedmuldning beregnet efter fjernet halm til fodring, strøelse(kristensen, Mogensen et al (2006), fyring og kraftvarmeværkers halmforbrug fra Danmarks Statistik 3 Koefficienter fra C-tool, Berntsen og Petersen (2005) 4 Møller, Thøgersen et al (2005) 5 Roetop der er bjærget, Danmarks statistik. 34

35 App. A. 3. Karakteristik af største brugstyper på Fyn I Datafra FVM's landbrugsregistre. 35

36 App. A. 4. Arealanvendelse på fuldtidslandbrug på Fynske bedrifter i

37 App. A. 5. Spredt husdyrgødning på hovedriftstyper på Fyn i Kilde Gødningsregnskaber. Kg husdyrgødnings N per dha. 37

38 App. A. 6. Udbytter på dominerende brugstyper på Fyn i FE/ha. 38

39 App. A. 7. Norm N-balance og -tab på Fyn i år

40 40 App. A. 8. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne. Kg N/dha. Niveau Effekt Reduktion i N-norm til afgrøder a3) 10% reduceret handels-n N/Dha reduceret udvaskning N/Dha reduceret ammoniakfordampning N/Dha Ingen N-norm til græsmarksafgrøder reduceret udvaskning N/Dha reduceret ammoniakfordampning N/Dha Øget N-eff. foderudnyttelse a3) 15% øget N-udnyttelse mindre N-produktion i husdyrgødning N/Dha reduceret udvaskning N/Dha reduceret ammoniakfordampning N/Dha Færre husdyr b) 10% færre DE mindre N-produktion i husdyrgødning N/Dha mindre udvaskning fra husdyrgødning N/Dha øget udvaskning fra handelsgødning N/Dha reduceret udvaskning N/Dha mindre ammoniakfordampning fra husdyrgødning N/Dha øget ammoniakfordampning fra handelsgødning N/Dha reduceret ammoniakfordampning N/Dha Flere udlægs/efterafgrøder Reduceret udvaskning ved 100% af vårkorn og majs N/Dha % af korn hos kvægbrugere N/Dha % effekt i vintersæd N/Dha % af mulige afgrøder N/Dha Afbrænding af org-n i separeret svinegylle (100 % svinegylle i 2003) 100% -del af sv red. udvaskning ved fiberafbrænding af separeret s N/Dha red. amm-n tab ved fiberafbrænding af separeret s N/Dha d1) øget udvaskning fra handelsgødning N/Dha øget ammoniakfordampning fra handelsgødning N/Dha I alt 100% -del af svreduceret udvaskning N/Dha reduceret ammoniakfordampning N/Dha Udtagning af landbrugsareal på højbund (12 kg N/ha udvaskning på naturarealer) 10% reduceret dyrkningsareal indtil harmonigrænse 1.00 reduceret ammoniakfordampning N/Dha reduceret udvaskning N/Dha Økologisk mælk på konv. mælk med under 1,4 DE/ha (45 kg N/ha i økologiudvaskning) 6% ekstra økologisk areal, ha Ha 0 0 konv. mælkeproduktion, ha Ha 11,578 ekstra økologiske areal, ha Ha 11,578 e) mindre udvaskning på dyrknings areal N/Dha 1 10 Mindre amm. tab fra husdyrgødning 10% reduceret amm-tab N/Dha f) reduceret udvaskning N/Dha a3) Der er ikke korrigeret direkte for tabt udbytte i afgrøder b) Samme rel. ændring på alle typer, ændret jord-n er ikke beregnet. d1) Afbrædt fiberfraktion er substitueret med 75% af amm-n og 45% af org-n. e) Overskydende økologisk husdyrgødning overføres til andre brug, derfor ingen ændring i ammoniaktab f) 20% mindre amm. tab er valgt som det maksimalt mulige fra Jørgensen et al. (2003): forsuring af 100% svinegylle, svarende til 8 kg reduceret N per ha, eller 22% af amm. Fordampningsniveauet i BedriftTypo Fyn samlet Malkekvæg Svin Plant, fuldtids Økologi Deltid & hobby Svin, >1,7 Konv. Mælk, >2,3

41 41 App. A. 9. Beregning af potentielt areal med mulighed for dyrkning af flere efterafgrøder på Fyn i I alt Fyn, Malkekv Svin Plant, Økolo Deltid & Svin, Konv. sum æg fuldtids gi hobby >1,7 Mælk, >2,3 Arealanvendelse, 2003, i alt dyrket ha Sædskifteareal, økol inkl. græsbrak/konv eksl Vinterkorn, kerne & helsæd Vårkorn, kerne Udlægs og efterafgrødeareal i % efterafgrøder ifg GR Udlæg efter modent korn Udlæg efter helsæd sum undersåede afgrøder Forfrugter før vinterkorn Majs Vinterraps Bælgsæd Vårraps & ært forfrugt for vinterkorn Frøgræs/kløvergræs forfrugt for vinterkorn Vårkorns-forfrugt for vinterkorn års vinterkorn, kerne Max. efterafgrøder - efter vintersæd efter vårsæd i alt efter korn og majs Flere efterafgrøder end i vårsæd og majs i vintersæd

42 App. A. 10. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne på lavt niveau på Fyn i 2003 med udgangspunkt inorm mark N-balancer. Tons N. 42

43 App. A. 11. Reduktion i N-udvaskning og ammoniakfordampning ved implementering af VMP II virkemidlerne på højt niveau på Fyn i 2003 med udgangspunkt inorm mark N-balancer. Tons N 43

44 App. A. 12. Oversigt over effekter tilknyttet de enkelte potentielle virkemidler i Odense Fjord opland, beregnet af Jørgensen et al og ved norm mark N-balancer. 44

45 App. A. 13. Oversigt over effekter tilknyttet de enkelte potentielle virkemidler i Odense Fjord opland, beregnet af Jørgensen et al og ved norm mark N-balancer 45