INDHOLD. Retten til et bedre liv. Forord v/ udviklingsminister Christian Friis Bach... Menneskerettigheder kan ikke gradbøjes...

Transkript

1

2

3 3 INDHOLD Retten til et bedre liv. Forord v/ udviklingsminister Christian Friis Bach... Menneskerettigheder kan ikke gradbøjes... Yogyakartaprincipperne... Ord hvad betyder de?... Retten til at være den man er... Forfølgelse, flugt og asyl... Verdenskort over nationale LGBT-lovgivninger... Arven fra Victoria. Kolonisering og kriminalisering... Adgang til udvikling for alle... Værd at være opmærksom på - i arbejde med LGBT-spørgsmål... Fra vanetænkning til handleplan - i organisationen og på arbejdspladsen... Mere viden

4 3 Retten til et bedre liv Retten til et bedre liv er navnet på Danmarks nye rettighedsbaserede strategi for udviklingssamarbejdet. Og det er ikke blot tomme ord, men et løfte fra mig som udviklingsminister. Jeg insisterer på, at dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til at skabe et bedre liv og en bedre verden for de mennesker, vi har til mål at hjælpe. Og det gælder alle mennesker uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Strategien for Danmarks udviklingssamarbejde lægger vægt på, at Menneskerettigheder er et mål og et middel og skal indtænkes i alt, hvad vi gør fra start til slut og på tværs af vores fire strategiske prioritetsområder. Og jeg har den grundlæggende overbevisning, at LGBT-personer har de samme menneskerettigheder som alle andre der kan og skal ikke skelnes. Princippet om ikke-diskrimination står centralt i FN s menneskerettighedskonvention og derfor også i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Alligevel er der mange steder i verden, hvor folk diskrimineres for at udtrykke deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Nogle steder kan det koste dem livet, selvom de ikke har gjort andet end at tilhøre en seksuel minoritet. Danmark støtter aktivt bestræbelser for at sikre LGBT-personer deres menneskerettigheder. Og det er der heldigvis mange, som gør. Jeg beundrer alle de LGBT-aktivister og -ildsjæle, der ofte sætter livet på spil for at kæmpe for de menneskerettigheder, de har ret til menneskerettigheder, hvis opfyldelse er afgørende for forandring, fred og en bæredygtig udvikling, hvor alle borgere deltager og bidrager på lige fod. Jeg ønsker jer tillykke med den nye mini-håndbog, som jeg håber, kan medvirke til at bekæmpe diskrimination og fremme retten til et bedre liv. Christian Friis Bach Udviklingsminister

5 4 5 Menneskerettigheder kan ikke gradbøjes Homoseksualitet er et meget kontroversielt emne mange af de steder, danske NGO er arbejder. Bl.a. i Uganda, hvor lovforslag om dødsstraf har rejst debat om, hvem Danmark kan have udviklingssamarbejde med. Ikke så længe efter at det berygtede forslag om en anti-homoseksualitetslov, som i sin yderste konsekvens kan straffe homoseksualitet med dødsstraf, var blevet fremlagt i Ugandas parlament i 2009, holdt præsident Yoweri Museveni en tale for sine partifæller i Kampala. man kan støtte? Hvornår skal man sige fra over for systematiske og fortsatte menneskerettighedskrænkelser? Debatten løber naturligvis også i Danmark. I pressen og mellem politikerne og de politiske partier i Folketinget. Og den fylder rigtigt meget. Så kan man godt som NGO komme til at tænke på den sag, man selv som frivillig eller ansat arbejder med og brænder for, og på de mange andre problemer med fattigdom, sygdom, sult, uddannelse, ytringsfrihed, korruption og manglende demokrati, som man møder i Uganda og i andre afrikanske lande. Der er allerede en overflod af udfordringer i projekterne og i samarbejdet med de lokale partnere og myndigheder. Og homoseksualitet er jo et utroligt kontroversielt emne mange af de steder, danske NGO er er engageret i udviklingsarbejde. Homofobien er udbredt overalt og i alle kredse. Det er ikke noget, man taler åbent om. Seksuelle minoriteter må leve skjult og diskret eller risikere forfølgelse og udstødelse af samfundet og familien. Men at kunne udtrykke sin seksualitet er en fundamental rettighed, som hænger uløseligt sammen med andre menneskerettigheder. Menneskerettighederne er ukrænkelige og udelelige. De kan aldrig gradbøjes. Hillary Clinton ringede til mig. Hvad ville hun tale om? Bøsser, sagde han og fortsatte: Premierministrene fra Canada og Storbritannien har også ringet til mig. De ville også tale om de homoseksuelle. I de videoklip fra talen, der findes på nettet, lyder misbilligende mumlen og protester fra tilhørerne. Men præsidenten understreger budskabet om verdenssamfundets interesse for Uganda ved at fortælle, at mennesker har været samlet i New York i en demonstration mod lovforslaget: Hvor mange af jer parlamentsmedlemmer har nogensinde kunnet samle så mange mennesker? spørger han forsamlingen. Mens anti-homoseksualitetsloven stadig er på bordet i Uganda, afholdt LGBT-bevægelsen i august 2012 den første Gay Pride nogensinde i landet med en parade, filmfestival og fest. Foto fra paraden: David Robinson Internationalt er sagen siden eksploderet med massiv pressedækning af forløbet omkring lovforslaget, en lokal aviskampagne vendt mod 100 navngivne homoseksuelle i Uganda, Kill the Gays, og mordet på David Kato, en førende LGBT-aktivist. Debatten i USA og Vesteuropa går ikke kun på det konkrete lovforslag og den tilspidsede situation i Uganda, men også på de menneskerettighedskrænkelser, generelt og i forhold til LGBT-personer, som finder sted i mange af de lande, hvor man arbejder med udviklingsstøtte og projekter. Hvor går grænsen for, hvem man kan samarbejde med, og hvad FN s Menneskerettighedsråd har i 2012 haft et historisk fokus på kønsidentitet og seksuel orientering. På baggrund af en FN-rapport om diskrimination og vold mod LGBT-personer i hele verden afholdt rådet i marts 2012 den første paneldebat nogensinde om lige rettigheder i forhold til kønsidentitet og seksuel orientering. Læs mere på LGBTnet.dk/human-rights

6 6 7 YogYakartaprincipperne Yogyakarta-princippernes logo På websitet Yogyakarta Principles in Action findes flere eksempler på, hvordan civilsamfundsorganisationer og andre har brugt principperne: Retten til liv og personlig sikkerhed, til ytrings- og forsamlingsfrihed og frihed for diskrimination er nogle af de universelle menneskerettigheder, som krænkes, når LGBT-personer bliver forskelsbehandlet og forfulgt. De 29 Yogyakarta-principper viser, hvordan international menneskeret også gælder i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet. Manglen på grundlæggende menneskerettigheder for LGBT-personer verden over bragte i 2006 førende menneskerettighedseksperter fra 25 lande sammen i Yogyakarta, Indonesien. Her formulerede de Yogyakarta-principperne, som blev offentliggjort i marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN s Menneskerettighedsrådsmøde, og siden har været et uhyre vigtigt instrument i arbejdet for lige rettigheder for alle. Principperne gennemgår, hvordan de eksisterende menneskeretslige regler gælder i spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet. De eksemplificerer også, hvordan reglerne brydes af stater og andre ift. LGBT-personers rettigheder: Princip 1-3 omhandler adgang til de universelle rettigheder og friheder i FN s Verdenserklæring, ikke-diskrimination og lighed for loven. Lovgivning, der kriminaliserer homoseksuelle handlinger, er således et brud på retten til ikke-diskrimination. Princip 4-11 adresserer retten til personlig sikkerhed, frihed fra vold og tortur, adgang til retsbeskyttelse m.m., der krænkes bl.a. ved ubegrundede fængslinger af homoseksuelle. Princip omhandler de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i FN s Verdenserklæring. Her fremhæves lesbiske og transkønnede kvinders særlige udsathed for vold, hjemløshed og diskrimination, og lovgivning, der nægter transkønnede mulighed for kønskorrigerende kirurgi eller tvinger interkønnede personer til operation. Princip understreger, at retten til ytrings-, menings- og forsamlingsfrihed også gælder retten til at udtrykke sit køn og seksualitet. Når fredelige demonstrationer for LGBT-rettigheder slås ned af politi, er det et brud på disse menneskerettigheder. Princip omhandler bl.a. retten til at søge asyl, til familieliv og til at forsvare menneskerettighederne. Yogyakarta-principperne rummer desuden detaljerede anbefalinger til stater, FN, nationale institutioner, medier, NGO er og donor-organisationer om, hvordan de kan arbejde for princippernes udbredelse, f.eks.: NGO er, der arbejder med menneskerettigheder på nationalt, regionalt og internationalt niveau, bør promovere respekt for principperne inden for rammen af deres særlige mandat. Humanitære organisationer bør inkorporere principperne i alle nødhjælps- og humanitære indsatser, og undgå at diskriminere personer på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet i adgangen til nødhjælp og andre ydelser. Se alle principperne på Principperne i praksis Selv om Yogyakarta-principperne ikke har status som juridisk bindende konvention, har de været betydningsfulde i fortolkningen af staters forpligtelse i forhold til menneskerettigheder, og ikke mindst i FNs arbejde på området. I en række sager rejst af civilsamfund har principperne også været centrale. Eksempler er: African Court/Commission on Human and Peoples Rights: En resolution mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering vedtaget i 2009 refererer til principperne. Argentina: Staten har integreret principperne i en række lovforslag, bl.a. en antidiskriminationslov, familielovgiving og love om kønsidentitet og adgang til beskæftigelse og sundhedsydelser for transkønnede/transseksuelle. Indien: En højesteretsdom i 2009 refererede til Yogyakarta-principperne i afgørelsen om, at straffelovens kriminalisering af homoseksuelle handlinger var et brud på landets konstitution og international menneskeret.

7 8 9 Ord hvad betyder de? LGBT: LGBT-person: Minoritetsetniske LGBT er: Engelsk forkortelse for Lesbian, Gay, Bisexual or Transgender altså lesbisk, bøsse, biseksuel eller transkønnet. Bliver også brugt med tilføjelse af bogstaverne Q og I (for queer og/eller interkønnet). Person, som er enten lesbisk, bøsse, biseksuel og/eller transkønnet. Personer med en anden etnisk baggrund end flertallets samt en seksuel orientering/kønsidentitet, som er anderledes end de flestes, oplever ofte særlige udfordringer. Se engelsk ordliste og forklaringer på LGBTnet.dk Biseksuel: Hadefuld tale: Hadforbrydelse: Her forklares et kort udvalg af ord, som bruges til at beskrive aspekter af seksuel orientering og kønsidentitet og relateret diskrimination. Begreberne er typisk udviklet i en vestlig kontekst, og hvordan de opfattes kan variere i forskellige sammenhænge. I mange dele af verden bruges andre betegnelser om og af mennesker, der ikke passer ind i de fremherskende normer for køn og seksualitet. Person, som er seksuelt og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af personer af mere end ét køn. Offentlige udtalelser og udtryk, som tilskynder til, fremmer eller retfærdiggør had, diskrimination eller fjendtlighed over for minoriteter. En kriminel handling begået på grund af f.eks. offerets race, etniske oprindelse, tro, handicap, alder, seksuelle orientering eller kønsidentitet. Gerningspersonen handler ofte på baggrund af sin opfattelse af offeret (det behøver f.eks. ikke at være en homoseksuel, men en person, der måske opfattes sådan, der bliver angrebet). MSM: Queer: Seksuel orientering: Transfobi: Men who have sex with men er et begreb, som oftest bruges i forbindelse med sundhedsområdet, især HIV/AIDS. Termen siger intet om, hvordan disse mennesker identificerer sig. Begrebet bruges ofte om en alternativ identitet som sætter spørgsmålstegn ved de mere firkantede og misvisende termer, samfundet bruger for at beskrive mennesker. At kalde sig queer indebærer at man identificerer sig uden for normerne når det gælder kønsidentitet, seksuel orientering og/eller livsstil. Et begreb, som anvendes for at gruppere mennesker ud fra, hvem de forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. Seksuel orientering kan f.eks. være hetero-, homo- eller biseksualitet. Negative kulturelle og personlige overbevisninger, meninger, holdninger og adfærd baseret på fordomme, frygt og/eller had til transpersoner, eller som er imod variationer af kønsidentitet og kønsudtryk. Myndigheders transfobi kommer til udtryk gennem juridiske sanktioner, lægevidenskabelige og ikkeeksisterende/utilstrækkelige mekanismer til at imødegå vold og diskrimination. Homofobi: Homoseksuel: Interkønnet: Kønsidentitet: Kønsudtryk: Negative kulturelle og personlige overbevisninger, meninger, holdninger og adfærd baseret på fordomme, frygt og/eller had til homoseksuelle eller folk, der tiltrækkes af det samme køn. Homofobi kan også ramme personer, andre opfatter som homoseksuelle. Person, som seksuelt og/eller følelsesmæssigt er tiltrukket af det samme køn. Person, hvis biologiske køn er blandet eller uklart. Det kan være variationer i kromosomerne og/eller variationer i det anatomiske og fysiologiske. Den enkelte persons indre og individuelle oplevelse af sit køn - hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn og sin krop - hvilket, hvis muligheden er til stede, kan indebære ændringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling. Måden at vise sit køn f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, bevægelser, aktiviteter m.v. Transkvinde: Transmand: Transkønnet: Transperson: Transvestit: Person med kvindelig kønsidentitet, som ved fødslen blev tildelt mandligt køn. Foretrækker som regel at blive omtalt som hun. Omtales også med forkortelsen MTF (male-to-female). Person med mandlig kønsidentitet, som ved fødslen blev tildelt kvindeligt køn. Foretrækker som regel at blive omtalt som han. Omtales også med forkortelsen FTM (female-to-male). Personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, vedkommende blev tildelt ved fødslen. At være transkønnet har ingenting med ens seksuelle orientering at gøre. Samlebetegnelse for transkønnede, der også kan omfatte transvestitter. Person, der i påklædning, adfærd mv. udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.

8 10 11 Retten til at være den man er Med principper om ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed i alle faser af udviklingssamarbejdet giver den danske rettighedsbaserede udviklingsstrategi Retten til et bedre liv et nyt grundlag for at sætte fokus på køns- og seksuelle minoriteters rettigheder. Et grundlæggende princip i staternes menneskeretlige forpligtelser er forbuddet mod diskrimination. Alle mennesker er ligeværdige og skal have lige adgang til serviceydelser og muligheder og til sikkerhed og retfærdighed. (...) Desværre rammer eksklusion og udelukkelse ofte fattige og marginaliserede grupper og individer, herunder børn, oprindelige folk, ældre mennesker, flygtninge og internt fordrevne, religiøse mindretal, statsløse, mennesker udsat for kastediskrimination, mennesker med handicap og hiv/aids smittede, ligesom mennesker diskrimineres på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Vi vil i de konkrete samarbejder identificere de strukturelle forhold og magtrelationer, som skaber ulighed og diskrimination og arbejde for positive forandringer. Side 11, Retten til et bedre liv. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet er udbredt i en række af de lande i Mellemøsten og Afrika, hvor Danmark har partnerskaber og udviklingsmæssig fokus. LGBT-personer lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner er nogle af de mest udsatte og forfulgte grupper. Når lovgivningen kriminaliserer homoseksualitet, medvirker det til at retfærdiggøre og forværre den udbredte homofobi og transfobi i befolkningerne. Samtidig betyder diskriminationen, at LGBT-personer har ringere adgang til at nyde godt af resultaterne af udviklingsindsatser som f.eks. sundhedsydelser, beskæftigelse og demokratisk deltagelse. Retten til et bedre liv hænger med andre ord sammen med retten til at være den, man er. Den rettighedsbaserede tilgang med udgangspunkt i Verdenserklæringen om menneskerettighederne og FN s og andre multilaterale organisationers konventioner, principper og forpligtigelser er vigtige redskaber til at påvirke partnerlandenes regeringer og institutioner og dermed ændre politikker, lovgivning, praktik og på sigt også holdninger. Fra dansk side har man også pointeret, at manglende samarbejde og samarbejdsvilje omkring forbedring af menneskerettighederne og systematiske menneskerettighedskrænkelser vil få konsekvenser for udviklingssamarbejdet. Danmark er hermed kommet på linje med en række andre lande, bl.a. Norge, Sverige, Storbritannien og Holland, som længe har prioriteret LGBT-rettigheder højt i deres udviklingspolitik. EU har i juni 2012 vedtaget en meget omfattende og ambitiøs plan: EU Strategic Framework and Action Plan on Human Rights and Democracy, som skal skærpe Den Europæiske Unions profil på udenrigs- og udviklingsområdet omkring menneskerettigheder og demokrati. Der er bl.a. udnævnt en særlig EU-menneskerettighedsrepræsentant, ligesom der skal udarbejdes en fælles rettighedsbaseret EU-udviklingsstrategi. Der skal også udarbejdes EU-retningslinier på LGBT-området baseret på de redskaber og forslag, der blev vedtaget i 2010 under betegnelsen: Toolkit to Promote and Protect the Enjoyment of all Human Rights of Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender (LGBT) People. Danmark bruger allerede disse redskaber f.eks. i forbindelse med danske ambassaders kontakt til lokale myndigheder og organisationer. Danmark bør imidlertid også have sin egen selvstændige LGBT-strategi og politik på udenrigs- og udviklingsområdet, således som mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, har. Det er vigtigt, at Danmarks grundholdninger omkring seksuelle minoriteters rettigheder synliggøres over for regeringer, myndigheder og civilsamfundet i partnerlandene, og at danske NGO er hermed får redskaber og retningslinier til at tænke LGBT-problematikker ind i deres projekter og organisationer, som det burde være - men desværre ikke altid er - tilfældet med alle følsomme og ofte oversete minoritetsområder. Læs mere om EU s LGBTtoolkit på

9 12 13 Forfølgelse, flugt og asyl De senere år er der kommet flere LGBT-asylansøgere fra Afrika til Danmark, mens der i 00 erne var mange fra Mellemøsten og i 1990 erne mange fra det tidligere Sovjetunionen. Siden slutningen af 1980 erne har ca.150 sager været for Flygtningenævnet. Størsteparten af dem er blevet afvist. En dansk rapport fra 2009 analyserer 147 LGBT-asylansøgeres sager og dokumenterer, hvad de har været udsat for i deres hjemlande. Se rapporten Disturbing knowledge. Decisions from asylum cases as documentation of persecution of LGBT-persons, udarbejdet af LGBT Danmark og Dansk Flygtningehjælp i 2009, på LGBT-personer møder særlige udfordringer i transitlande, flygtningelejre og som asylansøgere i modtagerlandene. Ingen ved, hvor mange transkønnede, biseksuelle, lesbiske og bøsser, der er på flugt fra forfølgelse. ORAM, The Organization for Refuge, Asylum and Migration, der arbejder for LGBT-flygtninge, anslår i 2012, at mennesker er i fare i deres hjemland på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering. En lille del af dem flygter og de møder særlige udfordringer i transitlande, flygtningelejre og som asylansøgere i modtagerlandene. En konsekvens af forfølgelsen er, at de fleste LGBT-personer har måttet skjule deres identitet i hjemlandet. Som flygtninge er de ofte fortsat bange for afsløring, med god grund. Flygtninge, der er eller bliver opfattet som bøsser, lesbiske, biseksuelle eller transkønnede, bliver mange steder udsat for omfattende, ofte voldelig chikane fra lokale myndigheder såvel som andre flygtninge i deres transitlande. Flere internationale undersøgelser viser, at bi- og homoseksuelle asylansøgere jævnligt sendes tilbage til lande, hvor de har en velbegrundet frygt for at blive fængslet eller dømt til døden. Samtidig fører alvorlige brud på menneskerettighederne for transpersoner, som er et omfattende problem mange steder i verden, i mange tilfælde ikke til asyl. Et spørgsmål om ytringsfrihed Ifølge FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR viser udviklingen i internationale og nationale retspraksisser tydeligt, at LGBT-personer kan anerkendes som en særlig social gruppe og dermed har ret til beskyttelse mod forfølgelse under FN s Flygtningekonvention fra Men der tegner sig også et billede af, at man anser seksuel orientering og kønsidentitet som særlige personlige forhold, som man kan forlange skal være skjulte. Og derfor sker det, at LGBT-asylansøgere får at vide, at de bare kan skjule deres seksuelle orientering eller kønsidentitet for at undgå ubehageligheder noget, man ikke på samme måde forventer af personer, der er på flugt af politiske eller religiøse grunde, påpeger UNHCR. Der er tale om et brud på ytringsfriheden, for man forhindrer folk i at udtrykke deres identitet. Og samtidig siger man, det er folks egen skyld, hvis de bliver forfulgte af disse grunde. LGB og T I forhold til asylområdet skal man passe på med at bruge den samlende LGBT-forkortelse uovervejet. Der er stor forskel på situationen for lesbiske, bøsser og biseksuelle på den ene side, og transpersoner på den anden. For det første er transkønnethed ikke forbudt nogen steder, i modsætning til homoseksualitet eller homoseksuelle handlinger. Kriminalisering spiller en helt central rolle i asylretlige diskussioner på LGB-området, men på T-området falder hele dette argumentationskompleks bort. Et andet vigtigt aspekt er, at transkønnede i deres hjemland ofte ikke har anden måde at forsørge sig på end i sexindustrien. I de europæiske asylsystemer findes mange sexarbejdere, ofte handlede kvinder, som havner her, fordi de søger asyl, hvis de i sexindustrien bliver fundet af myndighederne. Der er en risiko for, at transkønnede asylansøgere bliver slået i hartkorn med LGB-asylansøgere og/eller handlede sexarbejdere.

10 14 15 Verdenskort over nationale Hvert år udgiver ILGA et kort over lovgivning om lesbiske, bøssers og biseksuelles rettigheder verden over. I nogle tilfælde berører lovgivningen også trans- og interkønnede. I 2012 var forhold eller seksuel aktivitet mellem personer af samme køn strafbart i over 70 lande. Heraf med dødsstraf i 5 lande og dele af Nigeria og Somalia. LGBT-lovgivninger Greenland Sweden Alaska Iceland Norway U. K. Canada Ireland Denmark Russia Finland Estonia Lithuania Latvia Netherlands Poland Belgium Germany Belarus Czech. Rep. Ukraine Lux. Kazakhstan Slovakia Mongolia Switzerland Austria Hungary Moldova Slovenia Croatia France Romania 31 states Bosnia & Herz. Serbia Oregon Uzbekistan Japan Andorra Italy Mont. Kos. Bulgaria Georgia Kyrgyzstan Albania Fyrom North Armenia Azerb. Turkmenistan Portugal Spain Nevada Turkey Korea Tajikistan California Colorado Greece Gibraltar C h i n a Syria Zealand Cyprus I r a n Malta U.S.A. South Lebanon Tunisia Afghanistan Morocco Gaza Israel Iraq Korea Kuwait Nepal Jordan Canary Islands Algeria Bahrain Coahuila Bhutan Pakistan Libya The Bahamas E g y p t S a u d i Qatar Mexico Dominican Rep. India U. A. E. Taiwan Cuba Arabia Hawaii Virgin Islands Bangladesh Myanmar Lao 10 states Federal District Puerto Rico Mauritania Vietnam Jamaica Haiti Oman M a l i Antigua & Barbuda Niger Chad Sudan Cape Verde Belize Philippines Nevis Dominica Thailand Eritrea Yemen Senegal Honduras St KittsSt.&Vincent Guatemala St. Lucia Burkina Faso Gambia Barbados El Salvador Cambodia Djibouti Grenada Benin Guinea-Bissau Guinea Trinidad and Tobago Nicaragua Ghana Nigeria Central African Ethiopia Sierra Leone Venezuela Guyana Costa Rica Ivory Palau Sri Lanka Brunei Republic South Sudan Suriname Coast Panama Togo Cameroon Liberia Malaysia Maldives Colombia French Guiana Aceh Province Somalia Equatorial Guinea Congo Uganda Singapore Nauru Kenya Rwanda Ecuador Sao Tome & Principe Gabon Kiribati Seychelles Pará South Sumatra Dem. Rep. Burundi Indonesia Solomon Piauí Paraíba Tanzania Samoa of the Congo Peru Timor-Leste Alagoas Papua New Islands Tuvalu Brazil Comoros Sergipe Angola Guinea Cook Islands Mato Grosso Bahia ZambiaMalawi Mozambique Federal District Vanuatu Bolivia Mauritius Zimbabwe Fiji Namibia Minas Gerais DEATH PENALTY Rio de Janeiro Tonga Botswana Paraguay Madagascar São Paulo Chile 5 countries and parts of Nigeria and Somalia A u s t r a l i a Santa Catarina Swaziland IMPRISONMENT Lesotho Rio Grande do Sul New South Wales Norfolk Island Rosario 78 countries and 6 entities South Africa Australian Uruguay New Zealand Argentina Capital Territory imprisonment up to Buenos Aires Death penalty 14 years Kort: Lesbian and Gay Rights in the World, De lilla, lyserøde og gule lande på kortet krimay ILGA, The International Lesbian, minaliserer forhold/seksuel aktivitet mellem Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association. personer af samme køn eller har love, der Imprisonment imprisonment, no RECOGNITION OF SAME-SEX UNIONS ANTI-DISCRIMINATION LAWS from 14 years to a precise indication of muliggør retsforfølgelse. I mange lande, hvor 30 countries and 31 entities 57 countries and 82 entities life-long sentence the length/banishment Kortet er baseret på data fra ILGAs rapport homoseksuelle handlinger mellem mænd er forcountries which introduced laws State-Sponsored Homophobia: a world survey budt, eksisterer der ingen lovgivning om forhold unclear = uncertain = Marriage prohibiting discrimination on the of laws criminalising same-sex sexual acts betmellem kvinder. Det betyder dog ikke, at lesbiske legislation not law awaiting grounds of sexual orientation Equal (almost equal) substitute ween consenting adults og biseksuelle kvinder ikke er udsat for statslig specifically court ruling or to marriage homophobic but persecution by og politimæssig forfølgelse. Det samme gælder which can be organised nonclearly inferior substitute i meget høj grad transpersoner, selv om de ikke used as such state agents to marriage er omfattet af officiel kriminalisering. Washington Maine Wisconsin New Hampshire Vermont Massachussets New York Rhode Island Iowa Connecticut Illinois New Jersey Delaware Washington, D.C. Maryland PERSECUTION RECOGNITION PROTECTION NO SPECIFIC LEGISLATION

11 16 17 Arven fra Victoria Udviklingen i Afrika går imidlertid den modsatte vej. Her strammes lovgivningen ikke kun med strengere straffe og større offentlig og politibøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner undertrykkes efter 150 år gamle love, som er arvet fra kolonimagten. Dronning Victoria regerede over et imperium, hvor solen aldrig gik ned, og som omfattede næsten en fjerdedel af verdens lande og befolkning. Det britiske imperium eksisterer ikke længere. De tidligere kolonier er nu frie og selvstændige stater, men bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner bliver fortsat forfulgt, fængslet og kriminaliseret efter 150 år gamle love, som er arvet fra kolonimagten. mæssig opmærksomhed, men også således at kvinder, modsat tidligere, nu er omfattet af lovgivningen mod homoseksualitet. Det mest omtalte og kendte eksempel er den såkaldte anti-homoseksualitets lov i Uganda, som, hvis den bliver vedtaget og træder i kraft, vil kunne give dødsstraf for homoseksualitet og fængsling for at undlade at anmelde homoseksuelle personer og foreninger til myndighederne til retsforfølgelse. Den øgede homofobi og forfølgelse både i befolkningerne og i lovgivningerne i landene syd for Sahara er et forholdsvist nyt fænomen med udgangspunkt og støtte i fundamentalistiske kristne kirker og missioner fra USA. Det er de samme kredse, som modarbejder seksuelle og reproduktive rettigheder som f.eks. prævention og abort. Der er dødsstraf for homoseksualitet i en række muslimske lande og stater med sharia-lovgivning: Iran, Mauritanien, Nigeria, Quatar, Saudi- Arabien, Sudan og Yemen. I andre muslimske lande kriminaliseres og forfølges bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner også i større og mindre omfang, uanset om der findes en egentlig lovgivning mod homoseksualitet eller ej. Flere end halvdelen af de lande, hvor homoseksuelle handlinger fortsat er strafbare, er tidligere britiske kolonier. De undertrykkende love er et direkte resultat af koloniseringen, ifølge Human Rights Watchrapporten This Alien Legacy (2008). Læs mere på LGBTnet.dk Fotografi fra en indlemmelsesceremoni i det britiske protektorat Lagos erne. Foto: Foreign and Commonwealth Office Historical Collection I 1860 trådte en ny indisk straffelov i kraft med et afsnit om unaturlige, strafbare handlinger, dvs homoseksualitet. Den såkaldte sodomi-paragraf, sektion 377, havde en strafferamme for handlinger mod naturens orden fra bøder til fængsel på livstid. Sodomi-loven blev efterfølgende, i løbet af 1800-tallet, indført i de øvrige britiske kolonier i Asien og Afrika. Dronning Victoria afbildet på verdens første frimærke fra samme periode, hvor kolonilovene blev indført. Lovene er, som også navnet antyder, et udtryk for Victoria-tidens kristne og moralske holdninger. Lovene omfattede således kun mænd, idet kvinder ikke forventedes at have noget selvstændigt sexliv, men udelukkende at dyrke sex med deres ægtemænd med henblik på at føre slægten videre. Lovene skulle også beskytte de udsendte kolonister, embedsmænd og soldater mod orientalske laster, så de ikke faldt for Sodoma og Gomorras fristelser. I Indien er loven, som forbyder homoseksualitet, under afvikling, idet den indiske højesteret i 2009 erklærede loven ugyldig og i strid med den indiske forfatning. I Caribien er loven afviklet i nogle af de tidligere kolonier og under debat i andre.

12 18 19 Adgang til udvikling for alle For LGBT-personer er marginalisering, social eksklusion og kriminalisering lig med konkrete barrierer for adgang til serviceydelser i samfundet og dermed også til at nyde godt af resultaterne af udviklingsindsatser. De følgende sider giver en introduktion til, hvorfor det er vigtigt at tænke de særlige vilkår for køns- og seksuelle minoriteter ind i udviklingsarbejdet inden for en række centrale områder. Fattigdom Det er velkendt, at der er en klar sammenhæng mellem marginalisering og at være fattig. Og det gælder i høj grad for LGBT-personer: Et studie foretaget af svenske Sida, Styrelsen för Internationellt Utvecklingssamarbete, har således vist, at der er stor risiko for, at LGBT-personer rammes af fattigdom som direkte konsekvens af stigmatiseringen af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet ( Sexual Orientation, Gender Identity and Development, Sida 2005). Faktorerne er flere: Diskrimination i forhold til ansættelse, risiko for chikane og overgreb på arbejdspladsen eller i uddannelsessystemet udgør nogle af de reelle begrænsninger for muligheden for at tjene til livets ophold for den enkelte lesbiske, bøsse, biseksuelle eller transperson. Adgang til beskæftigelse er endnu mere begrænset for transpersoner end for homo- og biseksuelle. Økonomisk afpresning er dokumenteret mange steder, hvor kriminalisering og manglende retssikkerhed muliggør det. Hvis en familie fordømmer et familiemedlems seksuelle orientering eller kønsidentitet, har det også alvorlige følger for personens sociale netværk og det betyder en øget risiko for at havne i fattigdom for mange LGBT-personer. Mennesker, der afviger fra normerne for køn og seksualitet, møder særlige udfordringer ift. fattigdom. Samtidig repræsenterer de en væsentlig ressource, som risikerer at blive tabt, hvis de ikke tænkes ind i alle projekter med det direkte eller indirekte formål at bekæmpe fattigdom.

13 20 21 Sundhed Retten til at bestemme over sin egen krop og seksualitet er fundamentale forudsætninger for den enkeltes sundhed. Diskrimination og usynlighed betyder dog, at LGBT-minoriteter ofte er afskåret fra at nyde godt af et samfunds sundhedsydelser. I samfund, hvor homoseksualitet er kriminaliseret, er det således klart, at risikoen for at blive udspurgt og afsløret kan afholde mennesker fra at søge lægehjælp. Men også uden fare for direkte repressalier er LGBT-personers mulighed for relevant sundhedshjælp ofte begrænset af behandlernes manglende viden og antagelser om, at alle er heteroseksuelle, eller at der altid er entydig sammenhæng mellem krop og kønsudtryk. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på køns- og seksuelle minoriteters særlige situation og behov i udviklingssamarbejder inden for sundhedsområdet, hvor et LGBT-perspektiv oftest er helt fraværende i nationale programmer. Der er kommet større fokus på dette inden for HIV/AIDS-arbejdet, hvor det flere steder har været muligt at etablere indsatser målrettet mænd, der har sex med mænd også i samfund, hvor eksistensen af homoseksuelle officielt ikke anerkendes. HIV/AIDS-arbejdet kan således være en løftestang for overhovedet at få opmærksomhed på ikke-heteroseksuelle personer og praksisser ind i sundhedsarbejdet generelt. Mange steder bliver HIV-virus dog fortsat udelukkende behandlet som en heteroseksuel sundhedsrisiko, med mangel på oplysning og forebyggelse blandt dele af LGBT-befolkningen til følge. Demokrati og retssamfund I de over 70 lande, hvor homoseksuelle handlinger er forbudt og kan straffes med bøder, fængsel, korporlig afstraffelse eller dødsdom, er der tale om klare brud på den enkeltes menneskerettigheder, der f.eks. også omfatter ytringsfrihed. I nogle lande hører man argumentet, at lovene alligevel ikke håndhæves, og at det derfor ikke er så afgørende, om de afskaffes. Men selve eksistensen af lovene legitimerer og umuliggør beskyttelse imod vold, chikane og mange andre former for diskrimination mod mennesker pga. deres seksuelle orientering. Og risiko for vold, at miste sit arbejde eller sin bolig medvirker til at gøre LGBT-personer og menneskerettighedsforkæmpere tavse og isolerede og dermed ikke de aktive deltagere i civilsamfundet, de kunne være. For civilsamfundet betyder kriminaliseringen mange steder, at LGBTaktivister må operere i det skjulte og har vanskeligt ved at organisere sig. Afkriminalisering er derfor også væsentlig for, at lokale LGBTorganisationer og andre menneskerettighedsforkæmpere kan arbejde for styrket demokrati og deltagelse. Samtidig kræver en afkriminaliseringsproces, at der findes tilstrækkelig stærke kræfter i lokale LGBTorganisationer og civilsamfundet, der aktivt kan sætte det på dagsordenen og håndtere det backlash, som måtte følge i processen. Det er altså strategisk vigtigt at kapacitetsopbygge LGBT-organisationer, og at dagsordenen i forhold til afskaffelse af anti-homoseksualitetslovene sættes af de mennesker, der rammes af dem. Uddannelse Homo-, bi- og transfobisk mobning kan gøre det umuligt for nogle unge LGBT-personer at gå i skole, og en del dropper ud af uddannelsessystemet pga. chikane, viser undersøgelser. I grelle tilfælde er der tale om formel eksklusion, som i Cameroun, hvor især piger og unge kvinder er blevet forment adgang til deres skoler pga. anklager om homoseksualitet. Fordømmelse og eksklusion fra familien kan være en yderligere forhindring for unge, der mister økonomisk eller anden opbakning til at uddanne sig. Diskrimination i undervisning og læreplaner har også betydning: Når f.eks. seksualundervisningen ikke inkluderer minoriteter på en ikkediskriminerende måde, bliver det vanskeligere for unge LGBT-personer at udvikle selvværd og relevante færdigheder for deres videre liv. Mens inklusion af LGBT-aspekter i undervisningen er et meget langsigtet og udfordrende mål i mange kontekster, er lige adgang til og deltagelse i uddannelse muligt at adressere i projekter inden for uddannelsesområdet her og nu: Er der nogle barrierer for LGBT-personers deltagelse? Kan der gøres noget for at sikre rekruttering eller fastholdelse også af deltagere, som risikerer eksklusion pga. deres seksuelle orientering eller kønsidentitet?

14 22 23 Værd at være opmærksom på... når du vil tænke seksuel orientering og kønsidentitet ind i dit arbejde, og når du arbejder med LGBT-personer og -organisationer. Generelt i alle projekter og møder: Selv om information om situationen for LGBT-personer i det land, du arbejder i eller samarbejder med, kan være meget begrænset, er det muligt at sætte sig ind i. Landefakta findes f.eks. på org, og Folk kan være bange for at blive afsløret som LGBT-person eller sat i forbindelse med et tabubelagt emne. Vær derfor tydelig om, at du går ind for LGBT-personers lige rettigheder, når du spørger samarbejdspartnere eller andre i Syd om emner vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet. En persons seksuelle orientering kan ikke ses på vedkommende. Gå derfor ikke ud fra, at alle er heteroseksuelle, eller at personens kønsidentitet og kønserfaringer er givne. Stil åbne spørgsmål: Spørg f.eks. om en person har en partner frem for at bruge ord som boy- eller girlfriend. LGBT-personer oplever ofte stor udsathed i mødet med myndigheder som politi, sundhedsvæsen, socialvæsen osv. og deres netværk kan være begrænset pga. familie og andres afstandtagen. Det kan indebære en risiko for den enkelte at være åben (eller blive opfattet som) LGBT-person. Det bør altid være et menneskes egen beslutning at springe ud over for sine omgivelser. Køn og seksualitet er ikke statiske størrelser. De kan forandre sig for det enkelte menneske gennem livet. Normerne for køn og seksualitet forandrer sig også i et samfund over tid. Særligt i arbejde med LGBT-spørgsmål og -organisationer: Andre organisationer og donorer kan have arbejdet med LGBTspørgsmål i samme område, og der kan derfor være resultater at bygge videre på. LGBT-organisationer i Syd er ofte nystartede, ressourcesvage og har brug for tid til at vokse og formulere egne mål og strategier. De arbejder ofte under juridiske restriktioner. En del LGBT-organisationer arbejder under dække og kan f.eks. være registrerede som kvinde- eller menneskerettighedsorganisationer. Støt samarbejde mod mål, som hele den lokale LGBT-bevægelse kan samles om. Samarbejde kan øge gennemslagskraft og effektivitet frem for konkurrence om midler mellem lokale aktører. Kvinder og transpersoner er ofte marginaliserede inden for LGBTbevægelsen. F.eks. kommer finansiering ofte udelukkende via HIVprævention for mænd, der har sex med mænd. Kvindeorganisationer og andre menneskerettighedsaktører kan være gode allierede i LGBT-arbejdet. I nogle områder kan det være farligt at arbejde med LGBT-spørgsmål. Vær opmærksom på den risiko, du selv og lokale samarbejdspartnere udsættes for. Vær parat til at yde akut støtte i nødssituationer, hvor aggressiv modstand mobiliseres mod LGBT-personer. Visse LGBT-spørgsmål kan tages op under arbejde med kønsmainstreaming. Kønsrelateret vold dækker f.eks. også hadforbrydelser mod LGBT-personer. De lokale sundhedsmyndigheder spiller en vigtig rolle ift. inklusion af LGBT-grupper, f.eks. i nationale sundhedsprogrammer. Spørg f.eks. om MSM (mænd, der har sex med mænd) eller transpersoner er omfattet af National Health Strategic Plans eller andre surveys. Kilder: Hbt i utveckling. En handbok om hbt-perspektiv i utvecklingssamarbete, RFSL, 2008 & Human Rights of Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender persons: Conducting a Dialogue, Sida, 2010.

15 24 25 Fra vanetænkning til handleplan Mangfoldighed og LGBT-perspektiver i organisationen og på arbejdspladsen. I arbejdslivet antager vi ofte enshed. En undersøgelse fra 2011 viser, at 50% af alle LGBT-personer på danske arbejdspladser ikke er fuldstændig åbne om deres seksuelle orientering/kønsidentitet. Man kan spørge, hvorfor det overhovedet er vigtigt for folks seksuelle orientering eller kønsidentitet er vel irrelevant i arbejdslivet? Omvendt kan man spørge sig selv, hvor meget heteroseksuel orientering fylder i arbejdslivet? En hel del! Når vi i frokostpausen fortæller om, hvordan det går med vores børn og partner, når vi kender til vores kollegers familieliv og partnerstatus, og når vi automatisk går ud fra, at nye kolleger eller samarbejdspartnere er heteroseksuelle, så betyder det, at vi er med til at vedligeholde en heteronormativ kultur. En kultur, hvor ikke-heteroseksualitet bliver gjort til særlig seksualitet. På samme vis forholder det sig med kønsidentitet, når vi automatisk kønsbestemmer vores kolleger og går ud fra, at det køn vi aflæser dem som, også er det køn de er født med og føler tilhørsforhold til. Ofte føler LGBT-personer sig ikke trygge ved at tale åbent om deres køns- eller seksuelle identitet på arbejdspladsen. Det betyder, at de skal bruge energi på at undgå at tale om deres privatliv eller i nogle tilfælde at opdigte et privatliv, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Det er arbejdspladsens ansvar at arbejde hen imod en kultur, som betyder, at alle slags medarbejdere føler sig trygge og velkomne. Og der er meget, man konkret kan gøre: 1. Vær nysgerrig på vanetænkning! Første skridt hen mod en mere inkluderende arbejdsplads er at gøre sig klart, hvilke situationer eller områder af organisationens liv, der kan være præget af vanetænkning ift. køn og seksuel orientering. Det kan f.eks. være i mødet med nye kolleger og samarbejdspartnere. Man kan stille sig selv spørgsmål som: Signalerer vi i vores jobannoncer og til jobsamtaler, at alle slags medarbejdere er velkomne? Her er det vigtigt at tænke i kønsneutrale betegnelser som eksempelvis partner og person. Man kan også se på, om den måde, der laves sjov og fortælles vittigheder, er præget af heteronormativitet. F.eks. er der på mange danske arbejdspladser en vis grad af heteroseksuelt flirteri i pauserne, til julefrokosten osv. Dette er ikke nødvendigvis problematisk, så længe man ikke automatisk går ud fra, at alle kolleger synes, det er sjovt og vedkommende. I den grovere ende kan der f.eks. kigges på, hvad det betyder for arbejdspladsens rummelighed, hvis der fortælles vittigheder, der nedgør mennesker, som ikke passer ind i normerne for køn og seksualitet. 2. Udarbejd handleplaner og mainstreamingspolitikker Stil spørgsmål af typen: Ønsker vi at alle slags medarbejdere føler sig velkomne og inkluderede? og Hvad kan vi gøre for at signalere mangfoldighed?. Her kan både være tale om en kritisk gennemlæsning af organisationens barselspolitikker, politikker for udstationering af medarbejdere/partnere, generelle arbejdsmiljøpolitikker, jobannoncer osv. Mainstreaming betyder, at minoritetsgrupper indtænkes i alle politikker og alle praksisser. Det er derfor relevant, at alle medarbejdere inddrages og uddannes i at mainstreame og i at begå sig mangfoldigt. Ofte kan det være en god idé at få hjælp fra professionelle LGBT-kyndige for at komme i gang. Eksempelvis kan LGBT Danmark bistå med rådgivning og uddannelse af nøglepersoner eller seminarer for hele medarbejdergrupper. 3. Udnævn ansvarlige LGBT-ambassadører Nye medarbejdere kommer til, gammel vanetænkning tager over. Har en organisation én gang gennemført en mainstreamingspolitik, er det vigtigt at følge op på denne med jævnlige mangfoldighedsseminarer eller mangfoldighedstjek. I den forbindelse er det vigtigt at uddannede medarbejdere tildeles ansvar for organisationens LGBTmainstreaming. Læs mere i undersøgelsen Status of the Danish LGBT Workplace, Q-factor, 2011.

16 26 27 Mere viden Lidt hoppen fra tue til tue : En udsendt fortæller Min partner og jeg var udsendt for en stor dansk NGO for et par år siden. De vidste helt sikkert ikke i organisationens hovedkvarter i Danmark, at homoseksualitet var ulovligt i det land, jeg skulle sendes ud til. Det gik først op for dem lige inden, vi skulle af sted, og de ringede til mig for at høre, om jeg stadig ville have jobbet. Det ville jeg gerne. Jeg var dog ikke forberedt på, hvor svært det skulle blive for min partner at få opholdstilladelse. Og den danske NGO var bestemt heller ikke forberedt på situationen. Først måtte vi bare selv finde ud af det - og min partner måtte tage ud af landet hver anden måned for at få et nyt visum. Efter et år, da jeg truede med at sige op og tage hjem, blev det foreslået, at min partner kunne blive proforma ægtefælle for en mandlig kollega. Til sidst tilbød de også min partner en proforma ansættelse. Så efter lidt pres prøvede de jo at løse problemet. Der var bare ikke nogen overordnet eller bevidst strategi for, hvordan de skulle håndtere det fra starten. Det var næsten, som om jeg var den første homoseksuelle dansker udsendt for dem sammen med en partner. Det var sådan lidt hoppen fra tue til tue. Et udvalg af væsentlige rapporter, håndbøger, menneskerettighedsdokumenter m.m. Se også databasen på A Global Gaze: Lesbian, Gay, Bisexual,Transgender and Intersex Grantmaking in the global South and East Funders for LGBTQ Issues, 2011 An Activist s Guide to The Yogyakarta Principles. YP In Action, 2010 Demanding Credibility and Sustaining Activism: A Guide to Sexuality-based Advocacy. Global Rights, 2010 Discriminatory laws and practices and acts of violence against individuals based on their sexual orientation and gender identity. Report of the United Nations High Commissioner for Human Rights, 2011 Disturbing knowledge. Decisions from asylum cases as documentation of persecution of LGBT-persons. S. Laursen & M.L. Jayaseelan, LGBT Danmark & Dansk Flygtningehjælp, 2009 Fleeing Homophobia. Asylum claims related to sexual orientation and gender identity in Europe. S. Jansen & T. Spijkerboer, Vrije Universitet Amsterdam, 2011 Handbook on the protection of LGBT people good practices in helping victims. S. Rukšėnaitė, Equal Jus, 2011 Human Rights of Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender persons: Conducting a Dialogue. Sida, 2010 Human Rights Watch: Rapporter om LGBT-forhold i en række lande, f.eks. Burundi, Irak, Iran, Kuwait og SydafrikaLGBT in development. A handbook on LGBT perspectives in development cooperation. RFSL, 2011 Looking at Sida work in Kenya from a sexuality angle. Sida, 2007 Opening doors. A global survey of NGO attitudes towards LGBTI refugees and asylum seekers. ORAM, 2012 Rainbow bridges. A community guide to rebuilding the lives of LGBTI refugees and asylees. ORAM, 2012 Seksualitet og køn i arbejdslivet: om bekendelser i arbejdspladskulturen. R.K. Voergård-Olesen, 2011 Sexual orientation and gender identity issues in development. A study of policy and administration. Ed. L. Samelius & E. Wägberg, Sida, 2005 Sida s work on Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender issues in international development cooperation. Action plan Sida, 2006 State-sponsored Homophobia. A world survey of laws criminalising same- sex sexual acts between consenting adults. L.P. Itaborahy. ILGA, 2012 Status of the Danish LGBT Workplace. Q-factor, 2011 The AIDS Accountability Scorecard on LGBT Aids Accountability International, 2011 This Alien Legacy. The Origins of Sodomy Laws in British Colonialism. Human Rights Watch, 2008 Toolkit to Promote and Protect the Enjoyment of all Human Rights by Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender (LGBT) People. Working Party on Human Rights, EU, 2010 Trans and intersex people discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression. S. Agius & C. Tobler. EU, Luxembourg 2012 Love, Hate and the Law. Decriminalizing Homosexuality. Amnesty International, 2008 My way, your way or the right way? Implementing the Yogyakarta principles in Kenya. G-Kenya Trust, 2010 UNHCR guidance note on refugee claims relating to sexual orientation and gender identity. United Nations High Commissioner for Refugees, 2008 Urgency Required gay and lesbian rights are human rights. Ed. I. Dubel & A. Hielkema, Journal for Humanistics, 2008

17 28 Denne publikation er udgivet oktober 2012 som del af et kapacitetsopbygningsprojekt med formålet at sætte fokus på LGBT-rettigheder inden for internationalt udviklingsarbejde og at styrke danske NGO ers viden om LGBT-relaterede problemstillinger. Projektet har modtaget en bevilling fra NGO Forums pulje for mindre kapacitetsopbygningsinitiativer. LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er juridisk og økonomisk ansvarlig organisation for projektet, der er forankret i en styregruppe med repræsentanter fra de øvrige partnerorganisationer: Dansk Flygtningehjælp, Sex og Samfund og Sabaah, en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. Redaktion: Julie Breinegaard/LGBT Danmark. Grafisk design: Maria Elskær. Tryk: Grafisk Hus, Løgstør.

18

19 Princippet om ikke-diskrimination står centralt i FN s menneskerettighedskonvention og derfor også i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Alligevel er der mange steder i verden, hvor folk diskrimineres for at udtrykke deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Christian Friis Bach, udviklingsminister (forord s. 5) På finder du meget mere viden om seksuel orientering og kønsidentitet i udviklingssamarbejde: database med lettilgængelige resuméer af rapporter og relevante dokumenter oversigter over lovgivning, forhold for LGBT-personer og lokale organisationer i udviklingslandene toolkits og eksempler på best practices links og andre relevante oplysninger Webportalen er på engelsk og er målrettet til alle udviklings- og menneskerettighedsorganisationer og deres partnere. Den er lanceret i 2012 og udviklet af LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i samarbejde med Sex & Samfund, Dansk Flygtningehjælp og Sabaah.