Redegørelse i forbindelse med notatet. Analyse af forudsætninger for Landbrugspakken. fra Danmark Naturfredningsforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse i forbindelse med notatet. Analyse af forudsætninger for Landbrugspakken. fra Danmark Naturfredningsforening"

Transkript

1 Redegørelse i forbindelse med notatet Analyse af forudsætninger for Landbrugspakken fra Danmark Naturfredningsforening Gitte Blicher-Mathiesen 2, Christen Duus Børgesen 1, Brian Kronvang 2, Ingrid K. Thomsen 1, Elly M. Hansen 1, Jørgen E. Olesen 1 og Jørgen Eriksen 1 1 Institut for Agroøkologi, 2 Institut for Bioscience Sammendrag Danmark Naturfredningsforening (DN) har rejst kritik af Aarhus Universitets (AU) beregninger af marginaludvaskningen som følge af øget kvælstofgødning ( Tilbagerulningsnotatet, Børgesen et al., 2015), som blev gennemført i november 2015 for Miljø og Fødevareministeriet forud for at Regeringen vedtog Landbrugspakken. Kritikken retter sig primært mod i) valg af model (NLES4 frem for NLES3), ii) manglende usikkerhedsvurdering af NLES4 samt iii) uoverensstemmelse mellem den gennemsnitlige marginaludvaskning beregnet med NLES4 og refererede forsøgsresultater i internationale artikler, idet DN forudsætter, at de anvendte referencer udgør en verificering af beregningerne i Tilbagerulningsnotatet. Nærværende redegørelse adresserer kritikpunkterne i DNnotatet. DNs gennemgang af marginaludvaskningen forudsætter fejlagtigt, at NLES4 s opdeling af marginaludvaskningen i en førsteårseffekt og langtidseffekt kan overføres på enkeltforsøg, herunder de individuelle forsøg der er angivet i Tilbagerulningsnotatet. Datagrundlaget for NLES4 giver ikke mulighed for en pålidelig opdeling af førsteårs- og flerårseffekt på marginaludvaskningen. Modellens marginaludvaskning belyser med størst sikkerhed den flerårige effekt. De internationale artikler, som DNs analyse i høj grad bygger på, kan ikke betragtes at udgøre en væsentlig del af det forskningsmæssige grundlag for NLES4-beregningerne, som det forudsættes af DN. Afgrødesammensætningen i de tre ud af fem af DN valgte artikler svarer til, at majs, som har den højeste marginaludvaskning, udgør 80 % af landbrugsarealet mod 7 % for marker i hele landet og sammenligningen med den gennemsnitlige NLES4-estimerede marginaludvaskning er derfor ikke repræsentativ og kan ikke danne grundlag for konklusioner mht. NLES4s anvendelighed. AU anvendte NLES4, da denne nyere model langt bedre beskriver vand og dermed kvælstofs transport fra jordoverfladen ned gennem jorden og dermed størrelsen af kvælstoftabet. Derudover bygger NLES4 på betydeligt flere målinger end NLES3. 1

2 Det er korrekt, at der ikke er foretaget en usikkerhedsvurdering og uafhængig validering af NLES4. Dette fremgik allerede af Tilbagerulningsnotatet, hvor der også er taget de nødvendige forbehold for dette. Samlet set giver DNs kritik ikke anledning til at ændre AUs konklusioner om marginaludvaskningen fra november Indledning DN har rejst kritik (Danmarks Naturfredningsforening, 2017) af AUs beregninger af ændret kvælstofudvaskning som følge af øget kvælstofgødning, også kaldet marginaludvaskning, som blev gennemført i november 2015 for Miljø og Fødevareministeriet ( Tilbagerulningsnotatet, Børgesen et al., 2015) forud for, at Regeringen vedtog Landbrugspakken. DNs kritik bygger på beregninger foretaget af Bjørn Molt Petersen (BMP), BMP Analytics for DN og refereret i pressen ultimo november Kritikken fremhæver, at beregningerne af marginaludvaskningen er meget usikre, og at marginaludvaskningen i virkeligheden er langt højere end det fremgår af AUs beregninger. DN fremfører bl.a., at AU burde have anvendt den ældre model NLES3 i stedet for den nyere model NLES4. DNs kritik blev diskuteret på et møde den 27. november 2017 mellem BMP og hovedparten af forfatterne til denne redegørelse. Nærværende redegørelse diskuterer og svarer på BMP s kritikpunkter. DN opdeler i førsteårs- og langtidseffekt I DN-analysen antages, at der kan skelnes mellem en førsteårseffekt og en flerårseffekte ud fra en matematisk opsplitning af modellen, hvor førsteårseffekten for den gennemsnitlige marginaludvaskning på ca. 18 % beregnes af DN til 8 % og den langsigtede effekt til 10 %. I DNnotatet sammenlignes de 8 % herefter med de marginaludvaskninger, der er henvist til i litteraturen i Tilbagerulningsnotatet. Således bliver forholdet mellem de 8 % og 18 % brugt til at skalere forsøgsresultaterne, der indgår i litteraturen for etårige forsøg, til den samlede flerårige effekt. Datagrundlaget for parameterisering af NLES4 indeholdt imidlertid ikke data, der specifikt tillader en opdeling af marginaludvaskningen i hhv. en førsteårs- og en flerårseffekt. Opdelingen bliver derfor i sagens natur behæftet med stor usikkerhed. Hovedparten af datagrundlaget for NLES4 bygger på målinger over flere år og afspejler således den langsigtede effekt. Modellens marginaludvaskning belyser med størst sikkerhed den flerårige effekt. DN har sat NLES4 op på et meget begrænset datagrundlag, som derefter er kalibreret til at ramme de gennemsnitlige resultater for marginaludvaskningen for hele landet opgjort i Tilbagerulningsnotatet (Børgesen et al., 2015). Efterfølgende er marginaludvaskningen delt op i en førsteårs marginaludvaskningseffekt og en flerårig effekt. Førsteårs marginaludvaskningen er herefter sammenlignet med resultater fra forsøg, der henvises til i perspektiveringen (afsnit 2.5 i Børgesen et al., 2015) 2

3 DNs modelopsætning er foretaget for vårkorn efterfulgt af sort jord samt for vårkorn efterfulgt af vinterkorn i to situationer: en sandjord med megen nedbør og en lerjord med lavere nedbør. De fire kurveforløb er vist i figur 2 i dokumentationen af NLES4 (Kristensen et al., 2008). DN har hentet oplysninger for afgrøder, gødning, afstrømning, ler og humus m.v., til de fire beregnede kurver fra appendiks 1 i dokumentationen af NLES4 (Kristensen et al., 2008). I Tilbagerulningsnotatet har AU beregnet marginalresponsen med NLES4 under normaliserede klimatiske forhold. Det betyder, at udvaskningen beregnes med aktuelt klima for hvert år i 20 år. Herefter er der beregnet et gennemsnit for de 20 beregnede årsværdier af udvaskning og marginaludvaskning. Det betyder, at i år med megen nedbør vil marginaludvaskningen være høj og omvendt i år med lav nedbør. NLES4 er en statistisk model, som for et gennemsnit af forholdsvis mange marker vil kunne beregne et realistisk udvaskningsniveau. Derimod kan modellen ikke forventes at gengive en eksakt målt udvaskning og marginalrespons i enkelte forsøg, hvor effekter af udbytteniveau og forhistorie kan spille en stor rolle. Udvaskningsberegningen for 2011 er gennemført for alle marker i landet. Det betyder, at datamaterialet indeholder variation i marginaludvaskning, som er knyttet til forskelle i nedbør og jordtyper. Desuden er landets variation i dyrkningsforhold som afgrødetyper og forbrug af husdyrgødning også indeholdt i datamaterialet. Det betyder, at der inden for landets 23 hovedvandoplande er beregnet et spænd i gennemsnitlig marginaludvaskning fra 12 til 22 % (Børgesen et al., 2017). På en mindre skala, der dækker de 91 kystvandoplande, varierer den gennemsnitlige marginaludvaskning fra 11 til 28 %, mens der på lavere skala og aktuelle klimatiske år eksisterer en større variation. Betragtes en afgrødetype som majs, der typisk har en høj marginaludvaskning, varierer den NLES4- beregnede marginaludvaskning mellem 3 og 38 % (Børgesen et al., 2015). De nævnte tal for marginaludvaskning er opgjort ved tildelt gødning, der ligger under den økonomiske optimale værdi og stigende med en gennemsnitlig procentvis tilførsel i forhold til afgrødens norm i DNs opdeling af marginaludvaskningen i en førsteårs- og langtidseffekt overføres til enkeltforsøg DNs gennemgang af marginaludvaskningen forudsætter fejlagtigt, at NLES4 s opdeling af marginaludvaskningen i en førsteårs effekt og langtidseffekt kan overføres på enkeltforsøg, herunder de forsøg der er angivet i Tilbagerulningsnotatets afsnit 2.5 (Børgesen et al., 2015). På denne baggrund beregner DN for forsøget i Engström et al. (2010) en marginaludvaskning på 23,8 % som et gennemsnit af de to forsøg og sammenligner med en af DN antaget førsteårs marginaludvaskning på 8 %. I Tilbagerulningsnotatet er den målte marginaludvaskning refereret til at være 0 og 20 pct. for dyrket vinterraps i de to forsøgsår i Engström (2010). Forsøgets to tal for marginaludvaskning angiver et niveau, og vi mener at disse to tal fint kan perspektivere den 3

4 gennemsnitlige beregnede marginaludvaskningen for hele landet, som den er vist i Tilbagerulningsnotatet. DN har i forbindelse med artiklen Delin og Stenberg (2014) valgt at beregne marginaludvaskningen ud fra en formel, som bygger på tre års data for udvaskning ved dyrkning af havre. I Tilbagerulningsnotatet har vi gengivet teksten i artiklen, hvor der står, at under økonomiske optimum vil øget kvælstofgødning ikke give en signifikant merudvaskning. Vi burde have i Tilbagerulningsnotatet have præciseret, som der står i Delin og Stenberg (2014), at dette forhold var dækkende så længe hvert ekstra kg kvælstofgødning resulterede i en øget udbytte på 10 kg kerneudbytte pr. ha. DN konkluderer i forhold til Manevski et al. (2015), at Mindst 2 af de 4 majsforsøg med efterafgrøder vil ligge betydeligt over 20 % i marginaludvaskning ved gødningsniveau under gældende kvælstofnormer. Perspektiveringen i Tilbagerulningsnotatet drejer sig om majs efter majs med og uden efterafgrøde. I forsøget af Manevski et al. (2015) indgår også majs dyrket efter kløvergræs, men da der nedmuldes store mængder organisk materiale med højt kvælstofindhold ved ompløjning af kløvergræs, kan den optimale kvælstoftildeling til den efterfølgende majs være nær nul. I Tilbagerulningsnotatet er majs efter kløvergræs derfor ikke medtaget i perspektiveringen, hvilket burde have været tydeliggjort i notatet. Referencen Wachendorf et al. (2004) indeholder en sammenfatning af ti studier udført i Tyskland, Storbritannien og New Zealand i græsmarker med forskellig benyttelse og sammensætning. I DNs analyser ses bort fra denne reference med begrundelsen at en sammenligning ville kræve supplerende analyser. Vi finder det uforståeligt, at dette meget omfattende studie ikke er inddraget. DN forudsætter, at ikke-repræsentative artikler skal legitimere NLES4 Ifølge DN-notatets baggrund skulle en væsentlig del af den forskningsmæssige legitimitet for NLES4- beregningerne være de fem internationale artikler, der redegøres for i Tilbagerulningsnotatets afsnit 2.5. DN anfører på den baggrund, at Denne vurdering udgør en væsentlig del af den forskningsmæssige legitimitet for NLES4-beregningerne hvorfor der gennemføres en analyse af disse. I forbindelse med den gennemførte analyse anfører DN, at Forskellene mellem forsøgenes marginaludvaskning og NLES4-værdier er bemærkelsesværdigt høje. Dette rejser et spørgsmål om, hvorvidt NLES4-marginaludvaskningens niveau er korrekt. Yderligere i konklusionen anføres På basis af de data, som Aarhus Universitet har valgt til at understøtte de landsdækkende NLES4- beregningers overensstemmelse med forsøgsresultater, må det konkluderes, at NLES4 ikke er et relevant værktøj til virkelighedsnære beregninger af marginaludvaskningens forløb i forhold til tilbagerulning af gødskningsnormer, jvf. Tilbagerulningsnotat. Intentionen med de fem artikler, der meget overordnet beskrives i Afsnit 2.5 i Tilbagerulningsnotatet, var primært at gengive de forsøgsbaserede tal for marginaludvaskningen, hvor tildelt gødning ligger under økonomisk optimum og perspektivere disse data til den beregnede 4

5 gennemsnitlig marginaludvaskning ved tilbagerulningen af normreduktionen for hele landet. De fem artikler blev altså ikke inddraget i Tilbagerulningsnotatet med henblik på at legitimere NLES4, hvilket også fremgår af, at afsnit 2.5 har overskriften Perspektivering af størrelse på marginaludvaskningen. Hensigten var således alene at relatere nogle af de meget få relevante artikler, der findes om marginaludvaskning, til NLES4-beregningerne. Den direkte kobling mellem de i Tilbagerulningsnotatets afsnit 2.5 om perspektivering nævnte studier og den i NLES4 estimerede marginaludvaskning er derfor på ingen måde berettiget og DNs konklusion dermed ikke valid. I DNs analyse af marginaludvaskning indgår desuden alene tre af de fem refererede artikler fra Tilbagerulningsnotatet. I disse tre artikler indgår ganske få afgrødetyper henholdsvis vinterraps, havre og otte majsforsøg, de sidstnævnte med hver to forsøg, majs efter majs, majs med efterafgrøder, majs efter kløvergræs og majs med efterafgrøder med forfrugt af kløvergræs. Afgrødesammensætningen i de af DN analyserede artikler ville svare til, at det dyrkede areal i Danmark var dækket med 10 % vinterraps, 10 % havre og 80 % majs. I 2011 dækkede følgende afgrøder i procent: vårkorn 21, vinterkorn 35, raps 5, ærter 1, rodfrugter 3, frøgræs 3, majs 7, græs i omdrift 13, varig græs 8, brak 1, miljøaftaler og andre afgrøder 3. DNs analyse er derfor langt fra repræsentativ for, hvordan afgrøder fordeler sig på det dyrkede areal. I DNs analyser er der kun efterafgrøder efter majs, men ingen andre afgrøder som efterfølges af efterafgrøder. Det betyder, at alle afgrøder med lav marginaludvaskning som f.eks. græs, frøgræs og brak ikke indgår i DNs analyse. I Tilbagerulningsnotatet anføres om variationen i den estimerede NLES4-marginaludvaskning, at Opdelt på afgrøder for hele landet fås en variationsbredde i marginaludvaskningen på mellem 1 % (vedvarende græs og frøgræs) op til 38 % for majs. På den baggrund er det videnskabeligt uholdbart at sammenligne marginaludvaskning bestemt i tre ikke-repræsentative forsøg med den gennemsnitlige marginaludvaskning for hele landet. DN undsiger sammenligning på tværs af dyrkningssystemer DN anfører korrekt, at den NLES4-beregnede værdi på 18 % for marginaludvaskningen gælder for en flerårig periode. Det er derfor af største interesse at skaffe eksperimentel evidens for denne effekt. Det eneste danske forsøg, der kan anvendes i denne sammenhæng, er forsøg med økologiske og konventionelle planteavlssystemer, der blev igangsat ved tre lokaliteter (Pandey et al., submitted). Her blev sammenhængen mellem udvaskning og kvælstoftilførsel undersøgt på sædskifteniveau, dvs. ikke for enkelte afgrøder, hvilket giver den bedste sammenligning med den opskalerede værdi for marginaludvaskning, der netop ikke gælder for enkelte afgrøder, men for hele dyrkningssystemet. DN anfører, at der vil være forskelle i dyrkningssystemerne i Pandey et al. (submitted) i forhold til opbygning af kvælstof i den organiske pulje, og at dette derfor gør disse systemer uanvendelige til evaluering af marginalrespons. Det er korrekt, at der mellem forskellige dyrkningssystemer vil være 5

6 forskelle i opbygning af organisk stof, men dette gælder også for dyrkningssystemer i praksis, hvor der i systemer med brug af efterafgrøder og græsmarker kan være betydelige effekter på kulstofopbygning. DN vurderer, at analysen i Pandey et al. (submitted) ikke er relevant. Vurderingen er imidlertid misvisende, da den alene viser forskelle mellem afgrøder, og Pandey et al. (submitted) gennemførte analyserne på sædskifter, som i hovedsagen havde den samme afgrødesammensætning. Den væsentligste forskel var, at der i nogle af de økologiske sædskifter indgik kløvergræs som grøngødning. Denne puljeopbygning i kløvergræsset var knyttet til kvælstoffikseringen, som netop blev udeladt ved beregning af marginaludvaskningen i Pandey et al. (submitted). Det må derfor fastholdes at disse resultater formentlig udgør det mest relevante grundlag for vurdering af validiteten af den flerårige marginalresponsen på dyrkningssystemniveau. Løbende udvikling af empiriske udvaskningsmodeller Marginaludvaskningen er ikke en statisk specifik værdi men ændrer sig i takt med ændringer i dyrkningsforhold. Følgende elementer har betydning for, hvor stor marginaludvaskningen er: Afgrødefordeling, udvikling i sorter og deres evne til at optage kvælstof, gødningsanvendelse, om der anvendes mere gødning end afgrøderne har behov for, tidspunkt for udbringning af husdyrgødning, tidspunkt for jordbehandling og om der er afgrødedække om efteråret f.eks. efterafgrøder og spildkorn. Afgrøder som græs, frøgræs, og brak har en lav marginaludvaskning, mens korn efterfulgt af sort jord og korn efter fodergræs har en høj marginaludvaskning. I perioden har den anvendte marginaludvaskning til evaluering af virkemidler varieret mellem 25 og 33 % (Tabel 1 fra Bilag 2 i Tilbagerulningsnotatet). Tabel 1. Anvendt marginaludvaskning i faglig vurdering og evaluering af VMPII samt i midtvejsevaluering af VMPIII. Område 1: Vandmiljøplan II faglig vurdering Anvendt marginaludvaskning (%) 26 (25-27) Beregningsmetode Data grundlag Reference Udvaskningsmodel, (Simmelsgaard, 1991) LOOP data og hele landet 1996 Iversen et al. (1998) 2: VMPII - NLES1 LOOP data 25 midtvejsevaluering 1998/99 3: Genberegning af 29 NLES2 LOOP data VMPI og II* (27-34) 1998/99 4: Slutevaluering af NLES3 samt LOOP data VMPII 33 Petersen og Djurhuus 1998/99 (2003) 5: Mitvejsevaluering 33 LOOP data af VMPIII 1998/99 *Højere marginaludvaskning pga. af et højere udvaskningsniveau og mere vinternedbør Grant et al. (2000) Grant (2002) Grant et al., (2003) Blicher-Mathiesen et al. (2003) Waagepetersen et al. (2008) 6

7 I Figur 1 fra Tilbagerulningsnotatet vises marginaludvaskningen for dyrkningsdata indsamlet i Landovervågningen. Datagrundlag og metode for beregningerne er beskrevet i Tilbagerulningsnotatet. Marginaludvaskningen beregnet med NLES3 falder fra 44 % i 1991 til 30 % i 2006 og beregnet med NLES4 falder marginaludvaskningen fra 22 % i 1991 til 17 % i 2006 og har stort set ikke ændret sig siden. Den viste udvikling med nogenlunde samme marginaludvaskning for perioden for Landovervågningen vil ikke umiddelbart kunne overføres til også at gælde for hele landet, idet gødningsforbruget er steget lidt mere i denne perioden i Landovervågningsoplandene end for hele landet. Det betyder, at marginaludvaskningen beregnet med NLES3 for Landovervågningsoplandene i 2006 eventuelt kan være lavere for hele landet, hvis marginaludvaskningen opgøres med NLES3 med de samme landsdækkende data for 2011, som er anvendt for NLES4 i Tilbagerulningsnotatet. Forskellen i de to modellers beregnede marginaludvaskning er, som det også er beskrevet i Tilbagerulningsnotatet, antageligt et produkt af forskelligheder i de to modellers struktur. Dette kommer bl.a. til udtryk i forhold til, hvordan forfrugt, sommer- og vinterafgrøder defineres, samt at høstet kvælstof ikke indgår som en forklaringsvariabel i NLES4. Yderligere er afstrømningen i NLES4 sæsonopdelt, hvorimod der i NLES3 benyttes den årlige afstrømning. De to modeller er desuden baseret på forskellige afstrømningsberegninger, idet afstrømningen primært blev beregnet med EVACROP i inputdata til NLES3, mens de seneste afstrømningsberegninger for alle målinger, som ligger til grund for NLES4 er beregnet med Daisy-modellen. I beregningen af tilbagerulning af normreduktionen blev dyrkningsdata for 2011 anvendt. Der er siden 2011 sket ændringer i dyrkningsforhold, som vil kunne give en lavere marginaludvaskning end den, der er beregnet i Tilbagerulningsnotatet. Det gælder f.eks. i) Udvikling i afgrødernes kvælstofoptagelse især for vinterhvede, vinterraps, vinterrug, majs og græs. Når afgrøder er bedre til at optage kvælstof, er der mindre tilbage til udvaskning. ii) I de seneste år udnyttes en større andel af fodergræs som slætgræs frem for afgræsningsgræs. Når gødning opsamles på stald, giver det lavere udvaskning, og husdyrgødningen kan tildeles med større udnyttelse. iii) Flere efterafgrøder giver lavere marginaludvaskning. Der var ha lovpligtige efterafgrøder i 2011 som er øget til ca ha i 2016 og de sidste to år, 2015 og 2016 er der kommet mere brak, ca ha. 7

8 Figur 1. N-respons (marginaludvaskning) beregnet med NLES3 og NLES4 for det dyrkede areal i Landovervågningsoplandene for perioden (NLES3) og (NLES4). Signaturforklaringen angiver den anvendte model samt størrelsen af den justerede mængde tildelte gødning (fra Børgesen et al., 2015). Der er dog også mulige ændringer i dyrkningsforhold eller elementer, der kan give en højere marginaludvaskningen end beregnet i Tilbagerulningsnotatet. i) I Tilbagerulningsnotatet blev det forudsat, at al gødning blev tildelt økonomisk optimal, altså at gødning ikke blev givet over økonomisk optimum. Men fordeling af gødningen inden for bedriftens marker vil potentielt kunne give ujævn gødskning og derfor give en højere marginaludvaskning. ii) Kurven for marginaludvaskning ift. stigende gødningstildeling er forholdsvis flad i NLES4, og der er derfor et behov for at få afdækket, om modellen responderer korrekt, hvis gødningen overstiger afgrødernes behov. Usikkerhed og validering Der blev ikke gennemført en grundlæggende usikkerhedstest af NLES4 efter dens udvikling, som det var tilfældet med den tidligere NLES3 model (Larsen og Kristensen, 2007). DN har derfor ret i, at det ville have været fagligt korrekt at gennemføre en sådan usikkerhedsanalyse, som det også blev påpeget i Tilbagerulningsnotatet og et senere notat omkring anvendelse af NLES4 beregninger til marginaludvaskning fra hovedoplande og kystvandoplande (Børgesen m.fl., 2017). En sådan usikkerhedsanalyse ville sammen med modellens forklaringsgrad give mulighed for med større faglig styrke at udtale sig om den generelle usikkerhed, der er forbundet med de simuleringer, der foretages med modellen. 8

9 En analyse af usikkerhed og validering af NLES3 er beskrevet i Larsen and Kristensen (2007). Her blev valideringen foretaget ved at estimere modellens parametre på en delmængde af observationer. Det blev fundet, at udvaskningsfunktionen var forholdsvis stabil, og at usikkerheden på en enkelt prædiktion mellem estimeret og målt værdi lå mellem 20 og 40 %, men faldt til mellem 10 og 30 % hvis beregningen blev foretaget på flere år eller mange marker. NLES3 er imidlertid ikke blevet analyseret mht. usikkerhed på oplands- og nationalt niveau. DN fremfører, at modeller bør udsættes for en krydsvalidering ved at modellens evne til at simulere sammenlignes med data, som ikke blev anvendt i modelopsætningen. En sådan validering vil give en større viden om sikkerheden på modellens simuleringer. En sådan krydsevaluering mod nye nitratudvaskningsdata fra LOOP marker er kun delvist blevet gennemført i forbindelse med fastlæggelse af marginaludvaskningen ved anvendelse af nyere udvaskningsdata fra LOOP marker (Børgesen m.fl., 2015). Empiriske modeller som NLES4 kan kun levere et bedste fagligt skøn over f.eks. en marginaludvaskning ud fra erfaringerne fra de målinger, der indgår i modellen. En fuldstændig dokumentation af marginaludvaskningen kan alene gennemføres ved egentlige kontrollerede forsøg, der er designet til at teste udvaskningsrespons ved øget gødskning på forskellige afgrøder, jordtyper og klimaforhold. Sådanne forsøg tager tid at opsætte og gennemføre, og de første blev startet i 2014 ved AU. I DNs notat anføres korrekt, at det er et centralt spørgsmål i forbindelse med Landbrugspakken og marginaludvaskningen om ændringen fra ca. 30 % til ca. 20 % er baseret på observationerne, der indgår i NLES3 henholdsvis NLES4. En analyse af model parametrenes følsomhed og en evt. test af den nye struktur i NLES4 på NLES3-datasættet er i princippet en metode, som kan medvirke til at give større sikkerhed for de gennemførte marginaludvasknings beregninger. DN har også ret i, at både NLES3 og NLES4 har en forklaringsgrad på nitratudvaskningen på 53 % (r 2 =0,53) (Larsen og Kristensen, 2007; Kristensen et al., 2008). Det vil sige, at 47 % af variationen er ikke-forklaret. Som beskrevet i notatet fra DN, er der en høj andel af variationen i observationerne af nitratudvaskning, som NLES modellerne ikke kan forklare. Dette er dog slet ikke unormalt for empiriske modeller hvor der ofte er tale om observationer der er forbundet med relativ stor usikkerhed (støj). Det er ligeledes korrekt, at forklaringsgraden på de 53 % gælder for nitratudvaskningen, og dermed for produktet af perkolationen af vand og koncentration af nitrat i bunden af rodzonen. Således indgår perkolationen både i den beregnede og den målte nitratudvaskning og trækker derfor forklaringsgraden op. Alligevel anvendes denne metode ofte, når modellers simuleringsevne testes. Modellens virkelige evne til at simulere nitratdynamikken i jorden fremkommer kun ved at betragte de simulerede og observerede koncentrationer af nitrat. En sådan sammenligning blev delvist foretaget på LOOP data i notatet fra 2015 (Børgesen et al., 2015). Forklaringsgraden for NLES4 modellen på nitratkoncentrationer målt i LOOP markerne var for perioden på ca. 23 %. 9

10 Konklusion Samlet set giver DNs kritik ikke anledning til at ændre AUs konklusioner om marginaludvaskningen i Tilbagerulningsnotatet fra november Referencer Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Andersen, H.E., Timmermann, A., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L., Landovervågningsoplande NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 158 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Børgesen, C.D., Olesen, J.E., Eriksen, J Vedrørende marginaludvaskning fra hovedoplande og kystvandoplande: Uddybning af Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Notat til NaturErhvervstyrelsen den 25. januar Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N., Olesen, J.E., Eriksen, J Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Aarhus Universitet. Notat til NaturErhvervstyrelsen den 11. november ormreduktion_obligatoriske_efterafgr_der_og_forbud_mod_jordbearbejdning_i_efter_ret_ pdf Danmarks Naturfredningsforening Analyse af forudsætninger for Landbrugspakken. 28 pp. Delin, S., Stenberg, M Effect of nitrogen fertilization on nitrate leaching in relation to grain yield response on loamy sand in Sweden. European Journal of Agronomy 52, Engström, L., Stenberg, M., Aronsson, H., Lindén, B Reducing nitrate leaching after winter oilseed rape and peas in mild and cold winters. Agronomy for Sustainable Development 31, Grant, R., Landovervågning: Opskalering af modelberegnet kvælstofudvaskning til hele landet. Notat fra Danmarks Miljøundersøgelser. 3 pp. Grant, R., Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II. Notat fra Danmarks Miljøundersøgelser. 15 pp. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, V., Kyllingsbæk, A., Poulsen, H.D., Børsting, C., Jørgensen, J.O., Schou, J.S., Kristensen, E.S., Waagepetersen, J., Mikkelsen, H.E., Vandmiljøplan II midtvejsevaluering. Miljø- og Energiministeriet & Danmarks Miljøundersøgelser. 65 pp. df Grant, R. og Waagepetersen, J Vandmiljøplan II - slutevaluering, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. 32 pp. Iversen, T.M., Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Andersen, H.E., Skop, E., Jensen, J.J., Hasler, B., Andersen, J., Hoffmann, C.C., Kronvang, B., Mikkelsen, H.E., Waagepetersen, J., Kyllingsbæk, 10

11 A., Poulsen, H.D., Kristensen, V.F., Vandmiljøplan II faglig vurdering. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. 44 pp. Kristensen, K., Waagepetersen, J., Børgesen, C.D., Vinther, F.P., Grant, R., Blicher-Mathiesen, G Reestimation and further development in the model N-LES - N-LES3 to N-LES4. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DJF rapport Larsen, S., Kristensen, K Udvaskningsmodellen N-LES3 usikkerhed og validering. DJF rapport, Markbrug Manevski, K., Børgesen, C.D., Andersen, M.N., Kristensen, I.S Reduced nitrogen leaching by intercropping maize red fescue on sandy soils in Northern Europe: a combined field and modeling study. Plant and Soil 388, Pandey, A., Li, F., Askegaard, M., Rasmussen, I.A. & Olesen, J.E. (submitted). Nitrogen balances in organic and conventional arable crop rotations and their relations to nitrogen yield and leaching losses. Agriculture, Ecosystems and Environment Waagepetersen, J., Grant, R., Børgesen, C.D., Iversen, T.M., Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 36 pp. Wachendorf, M., Büchter, M., Trott, H., Taube, F Performance and environmental effects of forage production on sandy soils. II. Impact of defoliation system and nitrogen input on nitrate leaching losses. Grass and Forage Science, 59,

Responsum vedr. Aarhus Universitets forsvar for beregningerne bag Landbrugspakken

Responsum vedr. Aarhus Universitets forsvar for beregningerne bag Landbrugspakken Responsum vedr. Aarhus Universitets forsvar for beregningerne bag Landbrugspakken Responsum vedr. Aarhus Universitets forsvar for beregningerne bag Landbrugspakken Responsum vedr. Aarhus Universitets forsvar

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Genberegning af modellen N-LES

Genberegning af modellen N-LES Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Københavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018

Københavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018 university of copenhagen Københavns Universitet Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

ANALYSE AF FORUDSÆTNINGER FOR LANDBRUGSPAKKEN

ANALYSE AF FORUDSÆTNINGER FOR LANDBRUGSPAKKEN ANALYSE AF FORUDSÆTNINGER FOR LANDBRUGSPAKKEN ANALYSE AF FORUDSÆTNINGER FOR LANDBRUGSPAKKEN Analyse af NLES4-modellen, der er anvendt som grundlag for Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 215.

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II

Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Danmarks Miljøundersøgelser November 2002 Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Ruth Grant Baggrund I december 2000 udgav Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser to rapporter,

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om afgrøders betydning for udvaskningen til brug for en sårbarhedsdifferentieret regulering

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment? LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige

Læs mere

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere