Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Dagkirurgisk afsnit og Friklinikkerne, RHS, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017

2 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Center for planlagt kirurgi Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af Hospitalsenhed Midt. Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. Dagkirurgisk Afsnit (ND) og Friklinikkerne Afsnit ND er et dagkirurgisk afsnit med selvstændig afsnitsledelse. Afsnittet modtager patienter med ortopædkirurgiske operationer i lokal og generel anæstesi, hertil tilhørende Ambulatorier for idrætsklinik, fod og hånd og skulder. Friklinikkerne repræsenterer søvnapnoeklinikken, åreknudeklinikken, Klinik for mandlige sterilisationer og øjen klinikken, hertil er der tilhørende ambulatorier. Afsnittes ledes af to afdelingssygeplejersker og to overlæger. Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på Regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af Hospitalsenhed Midt. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patientkategori er primært ASA (American Society of Anestesiologist) gruppe 1-2 dvs. raske patienter og patienter med mild systemisk sygdom. Patienterne er primært voksne, dog kan der være enkelte børn. Dagkirurgisk Afsnit ( ND) modtager patienter til forundersøgelse, behandling, udredning, anæstesi,operation,opvågning og udskrivning.operationerne er elektive og patienterne er typisk i afsnittet fra 2-6 timer. Følgende operationer/behandlinger/ambulatorier tilbydes i Afsnittet og Friklinikkerne: Ortopædkirurgiske indgreb I skulder og knæ I albue og hånd Ved fjernelse af små knuder fx. lipomer, atheromer I fodled og fødder Ved fjernelse af osteosyntesematriale 2

3 Opvågning Idrætsklinik Hånd og fod ambulatorie Skulder ambulatorie Urologiske indgreb Sterilisationer (mandlige) Karkirurgiske indgreb Varicer Øjenklinik Grå stær Løft af øjenlåg Søvnklinik Udredning for obstruktiv søvnapnoe CPAP behandling kontrol Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Du skal særligt udvikle dine kompetencer indenfor tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i første del af semestret. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er et særligt fokusområde i anden del af 6. semester. Sygepleje til: Præ-per og postoperativ sygepleje til den dagkirurgiske patient. Forundersøgelser og ambulatorie og undervisnings sygepleje til den dagkirurgiske patient og ambulatorier gældende for ortopædkirurgi, søvn, øjne og årknuder. Sygepleje til den komplekse kirurgiske og medicinske patient og dennes pårørende. Sygepleje til ældre og yngre patienter i dagkirurgisk regi samt ambulatorier. Hygiejne: Anvende de hygiejniske principper i udførelsen af sygepleje.til alle patientkategorier. Fx håndhygienje, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder og smitteforebyggelse med henblik på at hindre hospitalsinfektioner. Ernæring: Den fastende og nyoperede patient herunder anatomi og fysiologi i forhold til påvirkning af stofskifte, væske og elektrolytbalance, væskebehov og IV terapi, væsketab og væskeregulering. Blodsukkerniveau, blodsukker måling og vurdering af dette BMI Servering af drikke og måltider til den nyoperede patient Rekvirering i EPJ af relevante prøver Patienter med ernæringsproblematikker fx Høj/lav BMI eller den Underernærede/ postoperativt 3

4 KRAM-Faktorer Udskillelse: Udskillelse af affaldsstoffer herunder nyrernes og mave/tarmkanalens anatomi og fysiologi, vandladning og defækation, urinretention. Blærescanning og katherisation Patienter med fokus på udskillelse præ-perpost operativt Patienter med fokus på udskillelse knyttet til ambulatoriet Patienter der er obstiperet Patienter med brug for hjælp til udskillelse( Vejledning, bækken i seng,bækkenstoæ eller toilet, eget hjem nykturi Hud og slimhinder: Herunder hud og slimhinder anatomi og fysiologi Patienter der er i risiko for udvikling af decubitus Patienter med behov for mundpleje Sår og forbindingsskift. Lejring per/postoperativt. Rasering og observation af operationsfelt Allergiske reaktioner, pleje af cicatrise, tryksår, slimhinder Pleje af huden ved brug af ilt, c-pap og inhalationsmasker Temperaturregulering: Patienter med feber herunder anatomi og fysiologi i forbindelse med temperaturregulering Temperatur regulering ved anæstesi Temperatur regulering i den præ, peri- og post operative Temperatur regulering og farmakologi Kredsløb/Respiration: Patienter med kredsløbsproblemer herunder hjertets anatomi og fysiologi (hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi) patienter med respirationsproblemer herunder lungernes anatomi og fysiologi (f.eks. pneumoni, postoperativ, KOL) Sygepleje ved unormal saturation, blodtryk, puls. dyspnoe, hoste, aspiration, hyperventilation, blødning, ødem, cyanose og perifer kontraktion Akut sygepleje fx hjertestop, shock eller respirationproblemer, samt kunne kalde hjælp Respiration/cirkulation i forhold til søvnapnø. Bevægelse/ aktivitet: Patienter med udfordringer i bevægeapparatet herunder anatomi og fysiologi Sengelejets patofysiologi Funktionsnedsættelse efter operation Egenomsorgkapacitet og hjælpemidler Immobilitets risici postoperativ og Aktivitetsniveau efter udskrivelse Bevægelse og aktivitets betydning for søvnapnøepatienter Genoptræning i forbindelse med ortopædkirurgiske indgreb. Lejring præ-per-postoperativt KRAM-faktore Sundhedsfremmende og forebyggende: Vejledning og kommunikation herunder korttidskommunikation og den motiverende samtale Ambulant Præ-per-postoperativt Udskrivelse 4

5 Genoptræning KRAM Seksualitet : Samliv i forbindelse med søvnapnøe Samliv i forbindelse med ortopædkirurgiske operationer Kvalme og opkast : Herunder anatomi og fysiologi Kendskab til kvalmebehandling og PONV Smerter: Smerter/sanseindtryk herunder smerteanatomi og fysiologi Kendskab til smertebehandling og vas-skalaen Smerte symptomer, lokalisation, karakter, mønster, intensitet, patientens adfærd Sygepleje til patienten med smerter Søvn og hvile: Søvnens anatomi og fysiologi samt betydning for kroppen, cpap behandling og søvn, normal søvn og søvn ved søvnapnø. Søvnens anatomi og fysiologi herunder søvnens betydning under operation, opvågning og i restitutionsperioden efter udskrivelse. Angst og nervøsitets påvirkning af søvn og hvile, Anæstesiformer fx generel anæstesi, spinal anæstesi, epiduralanæstesi, blokader og lokal anæstesi psykosocial: psykosocial sygepleje til alle patienter i Dagkirurgisk afsnit og i Friklinikkerne. Praktiske færdigheder: Sygeplejefaglige problemstillinger i forbindelse med at udføre instrumentelle sygeplejeinterventioner fx Anvendelse af C-papudstyr, øjendryp, forbindsskift, kompressionsforbinding, blærescanning, perifer venekathere, blodsukkermåling, engangskatherisation, aseptisk teknik, instrumenthåndtering laboratorierprøver, steril teknik, medico teknisk udstyr, hjælpemidler og andet. Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering 5

6 Metoder i klinisk praksis Eks. klinisk beslutningstagen, sygeplejeprocessen, TOKS, ISBAR, NRS-score, PONV score, model for praktisk færdighedsudøvelse og sygeplejefaglige optegnelser. 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. 6

7 På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider pr. 10 uger og den studerende sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7