BNP faldt for andet kvartal i træk

Transkript

1 BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere offentlige investeringer suger både vækst og beskæftigelse ud af opsvinget herhjemme på et meget uheldigt tidspunkt. Beskæftigelsen falder fortsat, så faldet i arbejdsløsheden skyldes, at arbejdsstyrken falder. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted & chefanalytiker Frederik I Pedersen 31. maj 2011 Analysens hovedkonklusioner BNP faldt med ½ pct. i første kvartal Dermed er BNP faldet to kvartaler og dansk økonomi befinder sig derfor i teknisk recession. Regeringens finanspolitiske opstramning med lavere offentligt forbrug og lavere offentlige investeringer suger isoleret set 0,7 pct. ud af væksten i første kvartal Beskæftigelsen er faldet med personer. De faldende ledighedstal vi har været vidne til siden juli 2010 er således ikke forankret i at flere får et arbejde, men skyldes, at flere forlader arbejdsstyrken. Hvis udviklingen ikke vendes og vi ikke får ordentlig gang i vækst og beskæftigelse, risikerer arbejdsmarkedet at tage varig skade. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil mh@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 BNP falder for andet kvartal Dagens tal fra Nationalregnskabet viste at dansk økonomi skrumpede med ½ pct. fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal Det er andet kvartal, at BNP falder og samlet er BNP de seneste to kvartaler faldet med 0,7 pct. enheder. Figur 1. Udviklingen i BNP Mio kr (kædede priser) Mio kr (kædede priser) BNP Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Tabel 1 viser væksten i forsyningsbalancens enkelte poster. Nedgangen i BNP er især trukket af det offentlige, i det det offentlige forbrug faldt 0,8 pct. og de offentlige investeringer faldt med 20 pct. det seneste kvartal. Samlet er det offentlige forbrug faldet 1,1 pct. i forhold til 1. kvartal Derudover, faldt investeringerne i maskiner, transportmidler, inventar og software med 23 pct. det seneste kvartal. Det især skyldes salget af en boreplatform i 1. kvartal Det har løftet eksporten med ca.3½ mia. kroner (i taste priser), men har samtidig reduceret maskininvesteringerne mv. med samme beløb. Korrigeres maskininvesteringerne for boreplatformen er der dog stadig et fald på 10 pct. Nettoeksporten bidrager positivt til væksten. Eksporten steg med 4,3 pct. det seneste kvartal, mens importen kun voksede med 2,1 pct. Korrigeres for eksporten af boreplatfortmen voksede eksporten ca. 2½ pct., hvilket stadig giver et positivt vækstbidrag fra nettoeksporten. Boliginvesteringerne voksede med 2,7 pct. det seneste kvartal. Det kan forekomme overraskende i lyset af de indikatorer vi ellers har for bygge- og anlægssektoren. Udviklingen skal formentlig ses i sammenhæng med den stigning der var i det påbegyndte boligbyggeri op til 4. kvartal 2010 i forbindelse med at byggegrunde er blevet pålagt moms per 1. januar Da det påbegyndte er faldet markant igen i 1. kvartal 2011 er der risiko for at fremgangen i boliginvesteringerne er midlertidig. Meget tyder desværre på, at boliginvesteringerne fremadrettet ikke for alvor kommer op i omdrejninger. Boligmarkedet balancerer på en knivsæg, hvor stigende renter og stagnerende boligpriser, som til tider er faldende ikke tilskynder til boliginvesteringer. 2

3 Meget overraskende faldt det private forbrug med 0,8 pct. i 1. kvartal Faldet er overraskende i lyset af dankortomsætningen og de øvrige indikatorer. Vi havde således i lyset af dankortomsætning, bilsalg og indikatoren for forbruget af energi (graddage) forventet en pæn stigning på godt ½ pct. Nyanskaffelserne af køretøjer trækker op, om end ikke så meget som forventet. Forbruget af tjenesteydelser falder fortsat en smule. Så det er især forbruget af varer der trækker ned. Det er formentlig især detailsalget der trækker ned, men energiforbruget kan også overraske med et større fald end ventet i 1. kvartal Tabel 1. Forsyningsbalancen 4.kvt kvt kvt kvt.2011 Pct. Privat forbrug -0,8-0,7 Offentligt forbrug -0,8-1,1 Boliginvesteringer 2,7 6,3 Maskininvesteringer, software mv. -23,5-11,0 Bygninger og anlæg ex. bolig -2,4-0,2 Lagerinv. inkl. diskrepans 0,2 0,6 Eksport 4,3 10,4 - varer 5,7 10,3 Import 2,1 8,3 - varer 1,8 10,0 BNP -0,5 1,3 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Regeringens finanspolitiske stramninger rammer væksten hårdt. Det gælder dels nedgangen i det offentlige forbrug, men også at de offentlige investeringer det seneste kvartal er faldet med 20 pct. Det viser figur 2. Figur 2. Udviklingen i offentlige investeringer mia. kæde 2000-priser 11 mia. kæde 2000-priser Offentlige inv., Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 3

4 Nedgangen i det offentlige forbrug og faldet i offentlige investeringer bidrager isoleret med ca. -0,7 pct. enheder til væksten. Det er altså primært det offentlige der har trukket økonomien i recession, men tallene afspejler også klart, at der i 1. kvartal 2011 ikke var gang i den private sektor. Faldende ledighed skyldes faldende arbejdsstyrke - ikke voksende beskæftigelse Beskæftigelsen faldt det seneste kvartal med ca personer. Det dækker over, at den private beskæftigelse er vokset med personer mens den offentlige beskæftigelse er faldet med personer (begge tal er ekskl. orlov). Det er glædeligt, at den private beskæftigelse igen vokser, men alligevel er der grund til bekymring, fordi dagens beskæftigelsestal desværre også viser, at faldet i arbejdsløsheden de seneste to kvartaler ikke er forankret i voksende beskæftigelse, men skyldes, at flere fortsat trækker sig ud af arbejdsstyrken. Det kraftige fald i arbejdsstyrken, som vi har været vidner til under denne krise fortsætter altså. Fra 3.kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 er arbejdsløsheden faldet med personer, men det til trods er beskæftigelsen faldet med personer. Dermed har personer forladt arbejdsstyrken siden 3. kvartal Det viser figur 3. Figur 3. Udviklingen i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke personer personer Beskæftigelse Ledighed Arbejdsstyrke -14 Siden 3.kvartal 2010 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Samlet er beskæftigelsen siden 4.kvartal 2008 faldet med personer, men arbejdsløsheden er kun steget med personer, hvorfor personer har forladt arbejdsstyrken. Normalt omsættes ca. 70 pct. af faldet i beskæftigelsen til arbejdsløshed, men under denne krise har det været under halvdelen. Hvor de personer er blevet af vides ikke med sikkerhed. Der er en del udenlandsk arbejdskraft, som er rejst hjem igen, og der er givetvis blevet flere studerende, ligesom der er en del usynlige arbejdsløse, som hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp, hvorfor de 4

5 ikke er registret som ledige. Stigningen i arbejdsløsheden har derfor i virkeligheden været større, hvorfor faldet i arbejdsstyrken er overvurderet. Desværre er der også den mulighed, at flere af de svage grupper har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet. Til gengæld er antallet af efterlønnere dog faldet med ca under krisen, hvorfor en øget tilgang til efterlønsordningen ikke er en forklaring på faldet i arbejdsstyrken. Beskæftigelsen falder i byggeriet, industrien og i det offentlige Tabel 2 viser den seneste beskæftigelsesudvikling på erhverv. Som det fremgår, har det private serviceerhverv Handel mv, Transport og kommunikation haft en beskæftigelsesfremgang på personer det seneste kvartal, men Finansiering mv., boligbenyttelse, udlejning og forretningsservice har haft et fald på færre beskæftigede. Tabel 2. Udviklingen i beskæftigelse på erhverv Seneste kvartal Siden krisens udbrud Pct. I alt -1,0-167,0-5,7 Landbrug mv. 0,0-4,0-4,9 Råstofudvinding, industri og energi -3,0-68,0-16,5 Bygge- og anlæg -1,0-26,0-13,7 Handel mv., transport og kommunikation 5,0-49,0-6,3 Finansiering mv., boligbenyttelse, udlejning og forretningsservice -2,0-32,0-6,8 Offentlig forvaltning og service (memopost) -4,0 12,0 1,5 Private beskæftigelse ,5 Kilde: AE på baggrund af I industrien inkl. råstofudvinding og energi, falder beskæftigelsen fortsat. Det seneste kvartal er beskæftigelsen her faldet med personer. Beskæftigelsen også fortsat i Bygge- og anlægssektoren, hvor beskæftigelsen det seneste kvartal faldt med personer. Derudover fortsætter den offentlige beskæftigelse med at falde, som følge af nulvæksten i det offentlige forbrug. Ledigheden kan bide sig fast og svage grupper kan tabe fodfæstet på arbejdsmarkedet Væksten de kommende år bliver efter alt og dømme kun stor nok til at genskabe en mindre andel af de tabte arbejdspladser og synes ikke bredt nok funderet. Dertil kommer, at faldet i arbejdsløsheden vi har været vidne til tilsyneladende ikke skyldes at flere kommer i arbejde, men derimod, at flere trækker sig ud af arbejdsstyrken. Hvis faldet i arbejdsstyrken skyldes at udenlandsk arbejdskraft tager hjem eller flere tager en uddannelse, er det ikke bekymrende, men hvis udviklingen også dækker over, at svage grupper mister fodfæstet på arbejdsmarkedet kan faldet i arbejdsstyrken vise sig at være mere permanent. De svage grupper bliver svære at få tilbage på arbejdsmarkedet igen, hvis de først er tabt. 5

6 AE mener derfor regeringen og Dansk Folkeparti træder for hårdt på bremsen i forsøget på at konsolidere de offentlige finanser. AE anerkender behovet for konsolidering på længere sigt, men mener, at man skal sikre væksten og beskæftigelsen før man konsolidere de offentlige finanser. Hvis man træder for hårdt og tidligt på bremsen for at konsolidere de offentlige finanser kan arbejdsløsheden bide sig fast på et for højt niveau og endnu flere kan risikere at falde ud af arbejdsstyrken. Sidstnævnte risiko bliver ikke mindre af, at langtidsledigheden er steget under denne krise. Langtidsledige har vanskeligere ved at komme tilbage i beskæftigelse igen og risikerer derfor at blive hængende i køen af ledige. I sidste instans risikerer vi, at de langtidsledige helt mister modet og trækker sig ud af arbejdsstyrken og mange af de udfordringer dansk økonomi står over for med at skabe vækst, velstand og sunde offentlige budgetter bliver vanskeligere, hvis vi ikke kommer bedre ud af krisen. 6