Projektrapport Udarbejdet af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF
|
|
- Kristen Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalificering af beskrivelsen af faglige kompetencer i aftenskolen elektronisk kursusbevis Projektrapport Udarbejdet af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF
2 1. Indledning Denne rapport beskriver kort projektets tilblivelse samt perspektiver for anvendelse af kursusbeviset. Projektet skal ses som forlængelse og komplettering af tidligere gennemført projekt om Kompetenceprofilen.dk. Kompetenceprofilen.dk beskriver aftenskoledeltagernes kompetenceudvikling inden for en række såkaldte bløde kompetencer. Kursusbeviset beskriver det faglige indhold, der har været gennemgået på et givent kursus. Med Kompetenceprofilen.dk og kursusbeviset får aftenskoledeltageren nogle gode værktøjer, som hun/han kan anvende i en realkompetencesammenhæng. Projektet er et samarbejde mellem LOF s landsorganisation og NETOP (Netværk for oplysning). Den daglige ledelse af projektet har bestået af Marlene Berth Nielsen (NETOP) og Lene Buerup Andersen (LOF). Projektet har haft tilknyttet Rikke Rønneberg (LOF), Flemming Hedegaard Rasmussen (LOF), Silvia Gilli (LOF), Michael Sanvig (NETOP), Lotte Helle (NETOP) og Pernille Rhode (NETOP) som faglærere. Tina Reichstein fra firmaet Syntaksis har forstået efteruddannelsesforløbet. IT firmaet Ebita har stået for den tekniske løsning af projektet. Projektet har fået økonomisk støtte af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). 2
3 2. Baggrund for projektet. Regeringen har i sin redegørelse om anerkendelse af realkompetencer (november 2004) lagt op til at folkeoplysningen selv skal påtage sig et medansvar for at synliggøre og dokumentere kompetencer. I LOF og NETOP har vi tidligere taget den udfordring op gennem udviklingsprojektet Kompetenceprofilen.dk ( ) 1 På kompenteceprofilen.dk har aftenskoledeltagerne mulighed for at udarbejde en personlig profil over udbyttet af deres aftenskolekursus. Profilen viser deltagerens udbytte af et givent kursusforløb i forhold til 7 nøglekompetencer. 2 Der er imidlertid også i aftenskolen et behov for at tydeliggøre og beskrive de fagfaglige kompetencer, den enkelte deltager har mulighed for at udvikle ved deltagelse i et kursusforløb. Ved at beskrive det faglige indhold i form af et kursusbevis, får aftenskoledeltageren et brugbart redskab i hans/hendes videre kompetenceudvikling, det være sig i videreuddannelsessystemet eller på job. Set i lyset af udviklingen inden for realkompetenceområdet er det overordentligt vigtigt, at aftenskolen kan tilbyde sine deltagere et kvalificeret kursusbevis, der fokuserer på beskrivelsen af det faglige indhold og den faglige læring, der foregår i aftenskolen. Kompetenceprofilen.dk fokuserer primært på de bløde kompetencer. Det har derfor været nødvendigt at supplere Kompetenceprofilen.dk med et kursusbevis, der fokuserer specifikt på det faglige indhold. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at den faglige udvikling er en væsentlig årsag til, at man overhovedet vælger at gå på aftenskole. Derfor er det vigtigt, at kursernes faglige indhold beskrives tilstrækkeligt og systematisk, hvad angår omfang, niveau, indhold, mål og metoder. Kun gennem en systematisk beskrivelsesmodel kan aftenskolen sikre, at deltagerne også kan nyttiggøre deres udbytte i eventuelle senere realkompetencevurderinger. Herudover oplever NETOP og LOF også et stort behov for at sikre, at de produkter vi tilbyder vore deltagere er forsynet med en ordentlig varedeklaration i form af en god og informativ kursustekst. På baggrund af disse forhold opstod projektets mål - at få udarbejdet en model, der kan kvalificere indholdet af såvel kursusbeviser som kursustekster. 3. Formål og mål med projektet Projektets formål Formålet med projektet har været at synliggøre og nyttiggøre aftenskolen gennem en kvalificering af produktbeskrivelse og markedsføring til gavn for potentielle deltagere samt en kvalificering af kursusbeviser således at de får reel værdi i forhold til at indgå i realkompetencevurderinger. 1 Projektet blev støttet økonomisk af DFS 2 Faglig kompetence, læringskompetence, selvledelseskompetence, krop- og helbredskompetence, læringskompetence, kreativ og innovativ kompetence samt demokratisk og social kompetence 3
4 Projektet har haft to hovedformål. At udvikle en model der kunne sikre at omfang, indhold, niveau, metoder og slutmål af et givent kursusforløb kunne beskrives på en sådan måde at deltageren fik et kursusbevis, der vil kunne finde umiddelbar anvendelighed i forbindelse med en kompetencevurdering og/eller jobfunktion. Med baggrund i ovenstående model at sikre at kursustekster vil give potentielle deltagere en reel mulighed for at se, hvad de køber en slags varedeklaration. Projektets mål Det var målet med projektet at udvikle en model, der kan sikre, at de kursusbeviser, vores skoler vil udstede efter 1. januar 2007, indeholder oplysninger om mål, omfang, indhold, niveau og metoder, således at de kan anvendes i forbindelse med en realkompetencevurdering og/eller i forbindelse job. Det har endvidere været målet, at der med baggrund i modellen/modellerne kunne udvikles en metode/procedure for kvalificering af produktbeskrivelse (kursustekster) med det formål at sikre en god varedeklaration. Det har som udgangspunkt været målet at nå frem til én model, der kan danne skabelon for alle kursusbeviser inden for aftenskolens væsentligste fagområder (fremmedsprog, folkesundhed, musiske fag, kreative fag, psykologisk/humanistiske fag og IT). Målet med at udarbejde én model som skabelon for alle kursusbeviser inden for ovenstående faggrupper er lykkedes. Endvidere er der sat en proces i gang med at kvalificere produktbeskrivelserne på baggrund kursusbeviset. Processen er startet som et pilotprojekt inden for dette projekt. Det har bestået i at udvalgte ledere og lærere med baggrund i kursusbevisskabelonen og et kursus i skriftlig formidling/markedsføring har arbejdet med kvalificering af kursustekster. Denne proces vil fortsætte i organisationernes eget regi efterfølgende. 4. Projektets faser Projektet har været inddelt i 6 faser, der involverede udvikling, afprøvning, evaluering og tilretning af model. Projektet startede medio februar 2006 og afsluttes med en færdig skabelon til kursusbeviser samt nærværende projektrapport. I første del af projektet blev der udarbejdet et udkast til en model for, hvordan man kan lave et godt kursusbevis. Det handlede dels om en teknisk udvikling, der gør arbejdet så let og tilgængeligt for aftenskolerne at lave som muligt. Dels om en indholdsmæssig udvikling, der fokuserer på, hvilke elementer et kursusbevis skal indeholde. Og dels en designmæssig udvikling af selve kursusbeviset. 4
5 Der blev udviklet en model indeholdende 4 elementer: Niveau, indhold, metode og slutmål. For elementerne niveau, metode og slutmål blev der fokuseret på at udarbejde standardiserede formuleringer. Hvad angår indholdsbeskrivelsen af de enkelte kurser er det ikke muligt at standardisere. I stedet blev modellen opbygget sådan, at der er hjælp og inspiration at hente, når man skal lave sin indholdsbeskrivelse. Det er der i form af en række nøgleord karakteristiske for hver faggruppe. Hvad angår teknikken blev der fokuseret på et lave et tæt samspil med administrationssystemerne EPwin og DOFO. Dette muliggør, at aftenskolerne kan trække standardoplysninger for de enkelte kurser ind i skabelonen. På denne måde behøver de kun én gang at udfylde disse informationer for deres hold. I anden fase af projektet blev 6 faglærere inddraget. De 6 faglærere repræsenterer hver sin faggruppe. Faglærernes rolle var at udarbejde de centrale nøgleord for deres faggruppe, der fungerer som inspiration til indholdsbeskrivelsen. Herudover har faglærerne også givet feedback på de standardiserede udsagn for elementerne niveau, metode og slutmål. På baggrund af input fra faglærerne blev modellen tilrettet. Næste fase handlede herefer om, at målgruppen skulle afprøve modellen. Til dette blev der udvalgt nogle projektskoler. At være projektskole har indebåret, at skolelederen eller den kursusansvarlige afprøvede skabelonen til kursusbevis og deltog i et kursusforløb a 2 dage med en arbejdsperiode imellem. Kursusforløbet havde til formål at indføre deltagerne i skabelonen til det nye kursusbevis Det elektroniske kursusbevis og samtidig give dem en introduktion til, hvordan man arbejder med kursustekster og kursusbevistekster altså hvordan en kursustekst kan ændres til en kursusbeskrivelse, der kan anvendes i et kursusbevis. Mellem de to kursusgange afprøvede deltagerne Det elektroniske kursusbevis og arbejdede med kursustekster og kursusbevistekster. På 2. kursusdag kom deltagerne med feed-back på det elektroniske kursusbevis, efter de havde afprøvet det i praksis. Deltagerne fik endvidere selv en personlig feedback på deres tekster. Kursernes planlægning og gennemførelse blev primært varetaget af Tina Reichstein, der har en sproglig/retorisk uddannelsesbaggrund. På baggrund af deltagernes feedback på skabelonen til kursusbevis både hvad angår design, indhold og teknik, er skabelonen blevet rettet endelig til og fremstår nu i sin færdige form kaldet Det elektroniske kursusbevis. 5. Det elektroniske kursusbevis Det elektroniske kursusbevis er et internetbaseret værktøj for den enkelte aftenskole. Via den elektroniske skabelon genereres kursusbeviset i pdf-format. Det betyder, at der er ét enkelt design på kursusbeviset. Skolen har mulighed for at indsætte eget logo og herved 5
6 gøre kursusbeviset til deres eget. Det sker meget enkelt første gang en skole benytter sig af Det elektroniske kursusbevis. Her kan skolens logo aktiveres, og logoet optræder herefter på alle kursusbeviser. (se bilag 1 for eksempel på færdigt kursusbevis) 3 Skabelonen er bygget op, så brugeren (læreren eller skolelederen) enkelt og let kan vælge mellem en række udsagn inden for niveau, metode og slutmål. Herudover skal det faglige indhold af kurset beskrives. Til hjælp hertil findes en lang række nøgleord inden for hver faggruppe. Skoler der bruger administrationsprogrammerne EPwin eller DOFO kan desuden importere pågældende holds kursustekst direkte og benytte den som udgangspunkt for deres indholdsbeskrivelse. Skabelonen kan gemmes i systemet til senere anvendelse. Alle oplysninger udfyldt i skabelonen transporteres over i det endelige kursusbevis som en Pdf sammen med oplysninger om kursustitel, lektionsantal, kursusår og deltagernavne. Disse oplysninger hentes direkte fra EPWin og DOFO administrationssystemerne. For skoler, der ikke har ét af disse to administrationssystemer lægges oplysningerne ind manuelt via skabelonen. Pdf en har en standardopsætning, der sikrer, at kursusbeviset kun fylder 1 side, samt at oplysningerne kommer i en logisk rækkefølge Alle aftenskoler i Danmark vil fra 1.januar 2007 få adgang til det elektroniske kursusbevis. For at få adgang til kursusbeviset skal den enkelte aftenskole oprettes i systemet. Skolen vil herefter på oplyst et brugernavn og en kode, som skal anvendes for at komme ind i systemet. Selve systemet ligger på en hjemmeside. 6. Perspektivering Som nævnt i afsnit 2 skal det elektroniske kursusbevis sammen med kompetenceprofilen.dk. ses som LOF og NETOP s svar på regeringens opfordring til at folkeoplysningen selv skal påtage sig et ansvar for at synliggøre og dokumentere de kompetencer, der udvikles i aftenskolen Perspektiver for aftenskolerne Færdiggørelsen af værktøjerne Det elektroniske kursusbevis og Komptenceprofilen.dk er væsentlige skridt på vejen til at synliggøre og dokumentere, at deltagerne udvikler såvel faglige som bløde kompetencer ved deltagelse i aftenskolen. Med Kompetenceprofilen.dk er det muligt som aftenskoledeltager at udarbejde en kompetenceprofil over de kompetencer, man har udviklet på et givent kursus. Med Det elektroniske kursusbevis er det muligt at synliggøre det faglige indhold, den enkelte aftenskoledeltager har gennemgået på et kursus. 3 Ønsker man at se og afprøve Det elektroniske kursusbevis, kan man kontakte en af projektlederne og få udleveret en adgangskode til en legeskole. 6
7 Arbejdet med at formidle Kompetenceprofilen.dk ud til aftenskoler og deltagere er allerede godt i gang. Nu forestår arbejdet med at formidle Det elektroniske kursusbevis og dets muligheder ud til både aftenskoler og deltagerne. Markedsføringen af det elektroniske kursusbevis deles op således, at de landsdækkende oplysningsforbund har ansvaret for at markedsføre Det elektroniske kursusbevis over for deres aftenskoler, mens det er skolernes eget ansvar at markedsføre kursusbeviset overfor deltagerne. Til hjælp for Oplysningsforbundene er der trykt A5 postkort, der kan sendes ud til alle skoler. Til hjælp for skolernes markedsføring over for deltagerne er der udarbejdet bannere til brug for skolerne kursuskataloger og hjemmesider Perspektiver for aftenskoledeltagerne For aftenskoledeltagerne betyder udarbejdelsen af Det elektroniske kursusbevis, at de nu på en kvalitativ måde får mulighed for at få synliggjort, hvad de har gennemgået på aftenskolekurserne. Kursusbeviset kan de anvende som dokumentation i forbindelse med anerkendelse af realkompetencer og/eller i forbindelse med job. Sammen med Kompetenceprofilen.dk giver kursusbeviset aftenskoledeltagerne de ideelle værktøjer til brug for anerkendelse af kompetencer udviklet i aftenskolen, hvad enten det er i forhold til videre uddannelse eller job. 7
8 Hasselø Aftenskole Navn Hans Hansen Kursusnavn Stenhugning Antal lektioner 44 Årstal 2006 Kursusbeskrivelse Kursets niveau er let øvet og forudsætter lektioners undervisning inden for faget. Der er på kurset givet en grundig praktisk indføring i den rigtige huggeteknik og i valg af de rigtige sten. Desuden teoretisk gennemgang af huggeteknikker og stenhuggerværktøj samt sikkerhedsudstyr og inspiration til egne arbejder i sten. Undervisningen har været tilrettelagt som en blanding af individuel- og holdundervisning. Undervisningen har især lagt vægt på deltagerens eget arbejde med et produkt. Undervisningen har været tilrettelagt med vægt på eksperimenter og prøv Kurset har lagt vægt på at give deltageren en solid viden og et godt overblik over faget. Der lægges vægt på, at deltageren efter endt kursus kan anvende fagets avancerede teknikker og metoder. Signatur: _ Skoleleder Peder Pedersen Løbenr.:
Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen
Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse
Læs mereLederuddannelse i folkeoplysningen
Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereProjekt Frivillig. Projektejere LOF og FORA. støttet af DFS. v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen
Projekt Frivillig Projektejere LOF og FORA v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen støttet af DFS Formål med projektet Hvordan sikrer vi, at lokalafdelinger kan tiltrække nye frivillige (til bestyrelser
Læs mereChristoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr.
ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer 66040 Projektansvarlig Adresse Sprogcoaching som den moderne aftenskoles bidrag til dannelse
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereRealkompetence og tredje sektor
Realkompetence og tredje sektor Dokumentationsværktøj m.m. 1 Arbejdet med realkompetence er en proces Afklaring få øje på egne kompetencer sætte ord på finde ud af hvad de kan bruges til motivation Dokumentation
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE. Delpolitik for jobbesøg og jobrotation
GENTOFTE KOMMUNE Delpolitik for jobbesøg og jobrotation 1. Indledning Denne politik omhandler muligheden for jobbesøg og jobrotation for alle ansatte i Gentofte Kommune og er en delpolitik til Politik
Læs mereDokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft
Dokumentation af Realkompetence UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Uddannelsessystemet Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. Uddannelsessystemet Den del af ikke-formel
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereFleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter
Fleksibel Fleksibelworkshopdag workshopdag 14. 14.jan. jan.kl.10.00-20.00 kl.10.00-20.00 Hornstrup Hornstrupkursuscenter kursuscentervejle Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDokumentation. sproglige realkompetencer
1 Dokumentation af sproglige realkompetencer 2 Et NordplusVoksen-projekt for Studieskolen, København Folkuniversitetet, Sverige Folkeuniversitetet, Norge udarbejdet af Christoph Schepers, Studieskolen
Læs mereManual i anvendelse af web til kursusledere på Lægedage
Gå ind på Lægedages hjemmeside: www.plo-e.dk Klik på Login i øverste højre hjørne: Skriv dit brugernavn og din adgangskode, som du har fået oplyst i mailen med din kursusbekræftelse. Brugernavn: Dit fulde
Læs mereChecklister. Version 1: 30/8-2017
Checklister Når du skal i gang med at forberede dit kursus, er der en række helt praktiske ting som du skal have styr på. Du er dog ikke alene. Alle kursusledere har en kursuskoordinator i PLO-E som tager
Læs mere- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE
- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereNotat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte
Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne
Læs mereUNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK
Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012
Læs mereOnline marketing kursus
Online marketing kursus for fleksjobbere 6 uger - ny viden - nye jobmuligheder Opslag til sociale medier kan planlægges. Fleksjobberen kan tilføre virksomheden attraktiv arbejdskraft, selv med få ugentlige
Læs mereNotat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte
Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne
Læs merePræsentationsteknik for advokater - MBK A/S
Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mere50% af de adspurgte i 3i1 havde haft MUS inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke var blevet fulgt op på udviklingsaftalen
Notat om i Skanderborg Kommune Da 3i1 blev gennemført i Skanderborg Kommune i 2015 viste resultaterne, at: 50% af de adspurgte i 3i1 havde haft inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke
Læs mereDokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark
Dokumentation 24 nov Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Fokus på realkompetence i dansk folkeoplysning Seminarium om validering i 3.sektor Stockholm, den 24. november 2008 D Agnethe Nordentoft
Læs mereRealkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.
Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,
Læs mereInd i uddannelse og ud af misbrug
Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereVi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereResultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling
Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,
Læs mereFra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport.
Udviklingsprojekt UP0809: Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Til denne rapport hører Bilag 1: Guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser (papirversion) Bilag 2: Bilagsoversigt
Læs mereLedelsesrummet: - styrk din ledelseskraft - find det gode lederliv med arbejdsglæde og trivsel 26. maj 2009
Ledelse udvikling og trivsel Lilleskolernes ledermøder 2009-2010 Ledelsesrummet: - styrk din ledelseskraft - find det gode lederliv med arbejdsglæde og trivsel 26. maj 2009 Ledermøderne i skoleåret 2009-2010
Læs mereRealkompetence. Niels Henrik Helms
Realkompetence Niels Henrik Helms Formål: At kompetencer, som er erhvervet indenfor folkeoplysning og deltagelse i frivillige aktiviteter, kan dokumenteres og valideres med henblik på at styrke den enkeltes
Læs mereNotat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte
Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført august 2015 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne
Læs mereIFs STRATEGI 2013 indsatsområder
Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereSommerskole 2013. Tid til nye kompetencer
Sommerskole 2013 Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke din kompetenceprofil og ruste dig
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereChecklister. Version 1: 30/8-2017
Checklister Når du skal i gang med at forberede dit kursus, er der en række helt praktiske ting som du skal have styr på. Du er dog ikke alene. Alle kursusledere har en kursuskoordinator i PLO-E som tager
Læs mereEn guide til Den gode kursusbeskrivelse
En guide til Den gode kursusbeskrivelse 1. Hvorfor dette arbejde? 2. Hvad siger brugerne? 3. Ind i og rundt om guiden o Fra behov til AMU-kursus o Taksonomi o Sprog Hvorfor dette arbejde? Brugerne ønsker
Læs mereKurser et fælles anliggende. Flemming Vium Nielsen, politisk chef Louise Bøgholm, kursusadministrator
Kurser et fælles anliggende Flemming Vium Nielsen, politisk chef Louise Bøgholm, kursusadministrator 1 Program indtil kl. 14.45 Succes er og udfordringer Målsætninger Forslag til en forbedret kursuscyklus/samarbejdsmodel
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereAnsøgning om midler til projekt
LBR Jobcenter Frederikshavn Hangaardsvej 5 9900 Frederikshavn Att.: LBR-konsulent Tina Kjellberg Ansøgning om midler til projekt Hermed ansøges om midler til udvikling og gennemførelse af et pilotprojekt
Læs mereNYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet
NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVORFOR SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Vi ved, at elevernes læring styrkes, når undervisningen er varieret og anvendelsesorienteret,
Læs mereRealkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereAnerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde
Anerkendelse af realkompetencer 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Realkompetencevurdering Realkompetence: En persons samlede kvalifikationer, viden og færdigheder, uanset hvor og hvordan
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereIndividuel kompetencevurdering på metalindustriens område
Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereFokus på realkompetence
Fokus på realkompetence Af Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen Tegninger: Teis Wassermann Alt det du kan, tæller med Indhold: Hvad er realkompetence?
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereAOF s udviklingsaktiviteter på FVU-området
AOF s udviklingsaktiviteter på FVU-området Oplæg v./solvej Hune, AOF Danmark FVU- og ordblindekonference Den 29. november 2017 Syddansk Erhvervsskole, Odense 2 27-11-2017 Om AOF AOF er en sammenslutning
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mereNotat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte
Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført april 2016 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne
Læs mereKopi- og arbejdsmappe
sfo-pædagogik Kopi- og arbejdsmappe til SFO inspiration til det pædagogiske arbejde Malene Erkmann Susanne Malmborg Harder Kamilla Frimodt Madsen Mai-Britt Herløv Petersen 1 Hvad siger loven om SFO? 1
Læs mereFleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle
Fleksibel workshopdag 12. nov. kl. 10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles velkomst, sang osv. 10.15 12.00 Fælles oplæg & gruppesessions 12.00
Læs mereDidaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte
Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereLAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse
LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereBilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere
Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).
Læs mereDansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet
1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER
PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereValgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område
Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske
Læs mereVED AT VÆRE MEDLEM AF Fora
Hvad betyder det at være en del af FORA? FÅ overblik over FORDELENE VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora HVEM ER VI? Medlem af fora? Fora arbejder for folkeoplysning med kvalitet, vi har fællesskabet i centrum,
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereNotat om metodedesign
Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling
Læs mereBrugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig
Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereUdvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee
Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereCertificering BDI-ide
Certificering BDI-ide Certificering til varetagelse af praktikfaget og praktikmoduler i LU13 Evalueringer af praktikken samt brugerundersøgelser viser, at der er stor kvalitetsmæssig variation i vejledning
Læs merePeter Hollbaum-Hansen Aftenskolernes Samråd i København Borgergade 12, København K Kr.
ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer Projektansvarlig Adresse KORTLÆGNING AF AFTENSKOLERNES KOMPETENCER OG VIDEN INDEN FOR MOTION
Læs mereKommunikationsstrategi
NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som
Læs mereAnbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog
Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre
Læs mere