Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K L A S S I S K F I L O L O G I. September 1996

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K L A S S I S K F I L O L O G I September 1996 Senest revideret juni 2007

2 1 Studieordning for kandidatuddannelsen i klassisk filologi Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i klassisk filologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Kandidatuddannelsen i klassisk filologi kvalificerer de studerende til selvstændigt metodisk og videnskabeligt arbejde inden for græsk og latinsk filologi og antikforskning, til undervisning i græsk og latinsk sprog og litteratur og til formidling af kendskab til antik historie, kultur og samfundsforhold, litteraturhistorie, filosofi, religion, arkæologi og kunsthistorie. En kandidatuddannelse i klassisk filologi kvalificerer til undervisning i gymnasieskolen i fagene græsk, latin og oldtidskundskab eller til en videregående 3-årig forskeruddannelse (ph.d.). Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En kandidatuddannelse i klassisk filologi er normeret til 2 års studier inden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i klassisk filologi er en bestået bacheloruddannelse i klassisk filologi. Kapitel 3: Eksaminer 6. Eksamen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

3 2 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne fastlægges af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne aftales mellem eksaminator og den studerende. 11. De i nedenstående ordninger fastsatte eksaminer er beskrevet som individuelle prøver, men i forbindelse med specialet ( 28) er der mulighed for, at op til 3 studerende i fællesskab udarbejder en besvarelse. Besvarelsens normale omfang multipliceres med de studerendes antal. Hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats i løbet af et år. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, som de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for de beståede dele af uddannelsen. 16. Ved opgivelse af pensum regnes en normalside græsk eller latinsk prosa til 1300 bogstaver = 1550 typeenheder (tegn + mellemrum), en normalside græsk eller latinsk poesi til 25 vers. 17. Ved skriftlige opgaver regnes en normalside til 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Studienævnet for de klassisk-filologiske fag kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet.

4 3 Kapitel 4: Generelle faglige mål. 19. Det kræves, at eksaminanden viser sikre færdigheder i at behandle græske og latinske tekster med filologisk metode under inddragelse af videnskabelig sekundærlitteratur og herunder demonstrerer sikkert kendskab til det græske og det latinske sprog og til græsk og latinsk metrik og prosodi, sikkert kendskab til den græske og latinske litteraturs historie, sikkert kendskab til antik filosofi, kendskab til antik retorik og poetik, kendskab til tekstkritisk metode og hovedlinierne i den græske og den latinske litteraturs overleveringshistorie, kendskab til den græske og romerske politiske og sociale historie, kendskab til græsk og romersk mytologi og religionshistorie, kendskab til græsk og romersk arkæologi og kunsthistorie, færdighed i at redegøre sammenhængende for problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningen omfatter tekstgennemgange, tekstøvelser, sprogfærdighedskurser samt tematisk undervisning, der behandler emner inden for de etablerede historiske discipliner, f.eks. filosofihistorie, litteraturhistorie, religionshistorie, politisk, økonomisk og social historie, eller interdisciplinære eller tværtekstuelle temaer, herunder kurser i metrik og tekstkritik. Da den studerende ikke kan påregne, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen et betragteligt selvstudium. Kapitel 6: Oversigt over uddannelsens prøver. 21. Kandidatuddannelsen i klassisk filologi omfatter følgende prøver: prøvens navn censur vægt- bedøm- normalning melse studieplan græsk stil intern 15 7-trinsskala se 22 latinsk stil intern 15 7-trinsskala græsk tekstanalyse ekstern 30 7-trinsskala latinsk tekstanalyse ekstern 30 7-trinsskala specialet ekstern 30 7-trinsskala 22. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 23. Reglerne for de enkelte prøver er nedenfor opstillet således at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse (det faglige indhold, undervisningen og dens mål), faglige mål og eksamensbestemmelser. 24. Prøve i græsk stil. 1. Disciplinbeskrivelse. Øvelser i græsk syntaks, morfologi og stilistik og opgaver i oversættelse fra dansk til attisk græsk.

5 4 2. Faglige mål. Eksaminanden må vise sikker beherskelse af attisk græsk morfologi og syntaks og kendskab til attisk idiomatisk udtryksform. 3. Eksamensbestemmelser. Opgavens art: Dansk tekst, som skal oversættes til græsk. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger til og fra græsk og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som de græske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 25. Prøve i latinsk stil. 1. Disciplinbeskrivelse. Øvelser i latinsk syntaks, morfologi og stilistik og opgaver i oversættelse fra dansk til klassisk latin. 2. Faglige mål. Eksaminanden må vise sikker beherskelse af klassisk latinsk morfologi og syntaks og kendskab til klassisk latinsk idiomatisk udtryksform. 3. Eksamensbestemmelser. Opgavens art: Dansk tekst, som skal oversættes til latin. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger til og fra latin og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som de latinske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 26. Prøve i græsk tekstanalyse. 1. Disciplinbeskrivelse. Tekststudium med inddragelse af kommentarer og anden videnskabelig litteratur.

6 5 2. Faglige mål. Eksaminanden må vise fortrolighed med almindelig filologisk metode og kommenteringspraksis, med den terminologi, der anvendes til beskrivelse af litterære, filosofiske, sproglige og stilistiske fænomener, og færdighed i skriftligt og mundtligt at gøre rede for filologiske og interpretatoriske problemer. For de opgivne teksters vedkommende må eksaminanden have sat sig ind i de anvendte udgavers tekstkritiske principper og teksternes overleveringshistorie. Der forventes en indholdsmæssig, kompositionel og evt. historisk og genremæssig analyse af eksamensteksten, samt filologisk, herunder tekstkritisk, punktkommentering af vanskelige eller flertydige passager. Til prøven opgives 550 sider græsk tekst repræsenterende mindst 5 forskellige genrer, fortrinsvis hele værker eller dele af større værker, som kompositionelt og tematisk udgør sammenhængende helheder, eller udvalg af småtekster (breve, lyriske digte o.l.) med en vis indbyrdes affinitet. Fordelingen mellem poesi og prosa bør være på max. 60 %, min. 40 % til hver. Eksaminanden skal på sit petitum angive, efter hvilke kritiske udgaver de opgivne tekster er studeret. Tekster, der har været opgivet til prøven i tekstforståelse under bacheloruddannelsen, kan ikke opgives til prøven i tekstanalyse. Mindst to trediedele af de opgivne tekster skal være fra klassisk tid (før 300 f. Kr.). Litteratur fra hellenistisk tid skal være repræsenteret. Efterhellenistisk og middelalderlig litteratur kan være repræsenteret. Pensum godkendes af en vejleder, der også fungerer som eksaminator. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven består af en bunden skriftlig hjemmeopgave fulgt af en mundtlig redegørelse. A. Den skriftlige opgave: Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave, vejledende omfang: oversættelsen samt ca. 10 sider kommentar. Opgavebeskrivelse: Opgaven består i analyse og kommentering af et stykke græsk tekst på op til 4 normalsider valgt af eksaminator inden for det opgivne tekstudvalg efter den af den studerende opgivne tekstudgave. Af eksamensteksten skal efter eksaminators anvisning ca. 1 normalside oversættes. Ved formulering af opgaven kan eksaminator forlange særskilt stillingtagen til bestemte problemer i teksten. Det forventes, at eksaminanden benytter og anfører tilgængelig faglitteratur. Varighed: Der gives 12 dage til besvarelsen. Terminer: Opgaven kan normalt tidligst stilles 10. maj / 1. december, og besvarelsen skal normalt være afleveret senest 1. juni / 21. december. Ved opgavebesvarelse udenfor de nævnte terminer kan nedenstående regel for tidsfrist mellem skriftlig og mundtlig del ikke forventes overholdt. B. Den mundtlige redegørelse. Prøveform: Drøftelse mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i den skriftlige besvarelse. Eksaminanden skal have passende lejlighed til at svare på fremført kritik og evt. efter eget ønske uddybe den skriftlige besvarelse. Terminer: Mellem afleveringen af den skriftlige besvarelse og den mundtlige redegørelse skal der gå mindst 7, og der må normalt højst gå 30 dage.

7 6 Varighed: Normalt max. 60 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivningen tages der både hensyn til den skriftlige besvarelse og den mundtlige redegørelse. Vægtning: 30 point. 27. Prøve i latinsk tekstanalyse. 1. Disciplinbeskrivelse. Tekststudium med inddragelse af kommentarer og anden videnskabelig litteratur. 2. Faglige mål. Eksaminanden vise fortrolighed med almindelig filologisk metode og kommenteringspraksis, med den terminologi, der anvendes til beskrivelse af litterære, filosofiske, sproglige og stilistiske fænomener, og færdighed i skriftligt og mundtligt at gøre rede for filologiske og interpretatoriske problemer. For de opgivne teksters vedkommende må eksaminanden have sat sig ind i de anvendte udgavers tekstkritiske principper og teksternes overleveringshistorie. Der forventes en indholdsmæssig, kompositionel og evt. historisk og genremæssig analyse af eksamensteksten, samt filologisk, herunder tekstkritisk, punktkommentering af vanskelige eller flertydige passager. Til prøven opgives 550 sider latinsk tekst repræsenterende mindst 5 forskellige genrer, fortrinsvis hele værker eller dele af større værker, som kompositionelt og tematisk udgør sammenhængende helheder, eller udvalg af småtekster (breve, lyriske digte o.l.) med en vis indbyrdes affinitet. Fordelingen mellem poesi og prosa bør være på max. 60 %, min. 40 % til hver. Eksaminanden skal på sit petitum angive, efter hvilke kritiske udgaver de opgivne tekster er studeret. Tekster, der har været opgivet til prøven i tekstforståelse under bacheloruddannelsen, kan ikke opgives til prøven i tekstanalyse. Mindst to trediedele af de opgivne tekster skal være fra klassisk tid (før 200 e. Kr.). Senantikke og middelalderlige tekster kan være repræsenteret. Pensum godkendes af en vejleder, der også fungerer som eksaminator. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven består af en bunden skriftlig hjemmeopgave fulgt af en mundtlig redegørelse. A. Den skriftlige opgave: Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave, vejledende omfang: oversættelsen samt ca. 10 sider kommentar. Opgavebeskrivelse: Opgaven består i analyse og kommentering af et stykke latinsk tekst på op til 4 normalsider valgt af eksaminator inden for det opgivne tekstudvalg efter den af den studerende opgivne tekstudgave. Af eksamensteksten skal efter eksaminators anvisning ca. 1 normalside oversættes. Ved formulering af opgaven kan eksaminator forlange særskilt stillingtagen til bestemte problemer i teksten. Det forventes, at eksaminanden benytter og anfører tilgængelig faglitteratur. Varighed: Der gives 12 dage til besvarelsen.

8 7 Terminer: Opgaven kan normalt tidligst stilles 10. maj / 1. december, og besvarelsen skal normalt være afleveret senest 1. juni / 21. december. Ved opgavebesvarelse udenfor de nævnte terminer kan nedenstående regel for tidsfrist mellem skriftlig og mundtlig del ikke forventes overholdt. B. Den mundtlige redegørelse. 28. Specialet. Prøveform: Drøftelse mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i den skriftlige besvarelse. Eksaminanden skal have passende lejlighed til at svare på fremført kritik og evt. efter eget ønske uddybe den skriftlige besvarelse. Terminer: Mellem afleveringen af den skriftlige besvarelse og den mundtlige redegørelse skal der gå mindst 7 dage, og der må normalt højst gå 30 dage. Varighed: Normalt max. 60 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivningen tages der både hensyn til den skriftlige besvarelse og den mundtlige redegørelse. Vægtning: 30 point. 1. Valg af specialeemne. Den studerende vælger selv emnet for specialeafhandlingen. Det valgte emnes omfang og faglige lødighed skal godkendes af en af fagets faste lærere, som derefter fungerer som vejleder og eksaminator. Om muligheden for at udarbejde specialet i samarbejde med andre studerende se 14. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 2. Specialevejledning. Eksaminator godkender i første omgang emneområdet som et bredere arbejdsfelt og aftaler et foreløbigt tidsskema for færdiggørelsen under hensyntagen til den studerendes andre studiemæssige aktiviteter, erhvervsarbejde m.m., således at der sikres den studerende ialt et halvt års effektivt arbejde med specialet, og således at affattelsestiden kun undtagelsesvist overskrider dette tidsrum. Så snart den studerende har et klart overblik over emneområdet, fastlægger eksaminator og eksaminand den endelige titel på besvarelsen. Forud for den aftalte afleveringsdag fremsender eksaminator meddelelse til Registraturen med kopi til studielederen indeholdende oplysninger om a) eksaminandens navn og årskortnummer, b) specialeemnet og opgavens titel, c) dato for aflevering af besvarelsen, d) specialevejleders / eksaminators navn. 3. Faglige mål. Specialeafhandlingen skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialeemnet skal studeres på grundlag af kilderne og med benyttelse af relevant litteratur. Der fordres færdighed i præsentation og af-

9 8 grænsning af emnets problematik og til kritisk og selvstændig behandling. Fremstillingen skal være løbende dokumenteret med notehenvisninger til kilder og sekundærlitteratur, og der skal være en samlet bibliografi, hvor anvendt litteratur anføres. 4. Eksamensbestemmelser. Specialeafhandlingens omfang: Specialeafhandlingens grundtekst må normalt ikke have et omfang på mere end 100 sider (jvf. 20), hvortil kommer noter, bilag og bibliografi. Aflevering: Senest på den aftalte afleveringsdato afleveres besvarelsen til Registraturen i to eksemplarer i maskinskrevet / tekstbehandlet form. Navn og årskortnummer skal være anført på første side. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsesprocedure: Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 29. Ordningen træder i kraft Udover de prøver under 1985-ordningens overbygningsuddannelse i klassisk filologi, der kan meritoverføres til bacheloruddannelsen i klassisk filologi (se studieordningen for bacheloruddannelse i klassisk filologi 46) kan følgende prøver meritoverføres til prøver efter nærværende ordning: Overbygningsuddannelsen Skr. prøve i græsk sprogfærdighed B Skr. prøve i latinsk sprogfærdighed B Mdtl. prøve i græsk Mdtl. prøve i latin Specialeopgaven Kandidatuddannelsen Prøve i græsk stil Prøve i latinsk stil Prøve i græsk tekstanalyse Prøve i latinsk tekstanalyse Specialeopgaven Andre prøver aflagt efter 1985-ordningerne kan meritoverføres eller godskrives efter konkret vurdering. Godkendt af det Humanistiske Fakultetsråd september Tilføjelse af 5, stk. 2 vedtaget af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ændring af 28 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2003.

10 9 Ændring af 28 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 9, 12, 21, 23, 24 stk. 2 og 3, 25 stk. 2 og 3, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3 og 28 stk. 1, 3 og 4 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september 2007.