Organisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering

Transkript

1 Organisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut

2 DSI undersøgelser om hverdagsrehabilitering Fredericia: Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering Organisationsevaluering 2008, 2010, 2012 Økonomievaluering 2009, 2011 Esbjerg: Gør Borgeren til Mester Organisationsevaluering 2011, 2012 Økonomievaluering 2012 Odense: Træning som Hjælp og ÆHF Organisationsudvikling Organisationsevaluering x 2, 2011 Økonomievaluering 2011 Kjellberg, Ibsen & Kjellberg

3 Baggrund: Den demografiske udfordring Kilde: Danmarks Statistik

4 Ideen om et paradigmeskifte Fra Længst Muligt i Eget Hjem (1980 erne) Til Længst Muligt i Eget Liv (2010 erne) Kilde: FOA s Ældretopmøde 2007

5 Længst Muligt i Eget Liv Udskyde og forkorte behovet for hjælp - uden at nogen lades i stikken Behov for hjælp Før Efter Leveår

6 DSI Fredericia evaluering 2011 Økonomi Arbejdsmarked Organisation 6 Pia Kürstein Kjellberg

7 Økonomi & Arbejdsmarked Positiv effekt på forbruget af hjemmeplejeydelser: 13,9% pr. borger i hjemmeplejen ( ) Ingen effekt på forbruget af regionale sundhedsydelser ( ) Ingen effekt på relevante medarbejdergruppers sygefravær ( ) 7 Pia Kürstein Kjellberg

8 Organisation To modeller for hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune En model der virker En model der skal videreudvikles 8 Pia Kürstein Kjellberg

9 Modellen der virker Nyoprettet specialiseret plejeenhed ( 86) med høj terapeutnormering Nye borger med rehabiliteringspotentiale (ca. 1/3) Intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering med afsæt i COPM Høj selvregistreret afslutningsgrad 45% afsluttes helt 40% afsluttes delvist Tilfredse medarbejdere Tilfredse borgere Opgjort besparelsespotentiale Ca. 13,9% pr. borger i hjemmeplejen 9 Pia Kürstein Kjellberg

10 Modellen der skal videreudvikles Den eksisterende kommunale hjemmepleje ( 83) Eksisterende borgere med rehabiliteringspotentiale (ca. 1/3) Tilbud om Trænende Hjemmehjælp med afsæt i Fællessprog II Blandet modtagelse blandt personalet Noget frustrerede terapeuter Pæn selvregistreret afslutningsgrad (efter 4,5 måned) 11% afsluttet helt 19% afsluttet delvist Stort urealiseret potentiale! 10 Pia Kürstein Kjellberg

11 Forskningsspørgsmål pba Fredericia Hvordan og hvorvidt kan hverdagsrehabilitering implementeres i den almindelige hjemmepleje? Hvad er fordele/ulemper ved forskellige modeller for hverdagsrehabilitering? Hvad er langtidseffekterne af Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering? 11 Pia Kürstein Kjellberg

12 Erfaringer fra Esbjerg Hverdagsrehabilitering Turbo på Træning Aktiv i Eget Liv

13 Delprojekt 1: Hverdagsrehabilitering Én forsøgsmetode Nye borgere COPM v. terapeut eller sygeplejerske Forsøgsydelse: To forsøgsdistrikter Højvang lang tradition, terapeuter i gruppen og presset økonomi Ribe Nord nyt projekt, distante terapeuter og presset økonomi Konkrete erfaringer Ydelsen kan bruges (men gerne mere fleksibel!) COPM er svær (efter visitation) Terapeuter er nødvendige (sygeplejersker på sidelinjen?)

14 Delprojekt 2: Turbo på Træning Lokalt projekt der ikke fik midler COPM af nye/eksisterende borgere Stærk forankring i teamene Teamledergruppen Lokale nøglepersoner Terapeuter i med- og modvind Særlige udfordringer inde Rammebudget Træning som ny opgave Styrke og svaghed: COPM skaber livskvalitet!

15 Delprojekt 3. Aktiv i Eget Liv Puljemidler & projektterapeuter Lokal undervisning + COPM af nye/eksisterende borgere Gode erfaringer, men krav om temposkift Vigtige læresætninger COPM kan afgrænses Terapeuter kan rekrutteres (og finansieres?) Dilemma: ansættelse i gruppe eller distrikt?

16 Overordnede pointer Generel positiv stemning omkring projektet Vel forankret i den eksisterende driftsorganisation Distriktslederne Teamlederne Overraskende mange der har set lyset Gode organisatoriske delelementer Vigtige byggesten til fremtidens Esbjerg Model

17 Fokuspunkter for det videre arbejde Afklaring af borgerforløbet Afklaring af de organisatoriske rammer

18 Afklaring af borgerforløbet (1) Hvordan kommer borgerne ind Regler: fx nye borgere (måltal ½), eksisterende borgere med rehabiliteringspotentiale (måltal 1/5), borgere med fald i funktionsevne Ansvar: teamleder (med hjælp fra sosu + terapeut) - eller måske visitator? Opfølgning: krav, måling og dokumentation

19 Afklaring af borgerforløbet (2) Hvilket tilbud skal borgeren have? Rettigheder eller muligheder? Fællessprog II eller COPM? Visitator eller terapeut? Endemål: Én tværfaglig plan! Ideer til overvejelse Fredericia: Fri visitation til Hverdagsrehabilitering, mål pba. COPM, streng monitorering af afslutningsgrad Odense: Tværfagligt borgermøde i borgerens hjem med deltagelse af visitator, terapeut, sygeplejerske og kontaktperson

20 Afklaring af borgerforløbet (3) Hvem leverer og hvem følger op? Daglig hverdagsrehabilitering ved sosu Mulighed for tæt sparring med terapeut Opfølgning ved terapeut Opfølgning ved teamleder Opfølgning ved distriktsleder Opfølgning ved hjemmeplejeleder NB deadlines! NB måltal!

21 Afklaring af de organisatoriske rammer (1) NB terapeuterne Nye jobkategorier Tæt integration i plejen NB finansieringsstrukturerne Det skal hænge sammen NB incitamentstrukturerne De skal også hænge sammen

22 Afklaring af de organisatoriske rammer (2) NB borgerforløbet Kommunens tilbud eller en mulighed hvis de har lyst? NB markedsføringen Hele den eksterne profil

23 Konturer af en Esbjerg Model Et fælles navn En fælles profil Et fælles tilbud til fremtidens ældre Hvor borgeren er mester! Målrettet borgerlancering Testperiode på 1 år Ny evaluering Flotte resultater

24 Hvorfor hverdagsrehabilitering Det er ikke bare billigere, det er også bedre