Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Transkript

1 NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska servicesystem, Stockholm oktober Seminar afholdt af Nordens Välfärdscenter. Dato: 28. september 2011 Børne- og ungeenheden Elisabeth Marian Thomassen Danmark Indledning Dette paper har fokus på de tilbud, der gives i henhold til lov om social service (serviceloven), rettet mod, hvad der i loven kaldes børn og unge med behov for særlig støtte. Der findes også tilbud til udsatte børn og unge i andre sektorer, herunder på de almene områder (eksempelvis skole, dagtilbud og fritid). Dette paper vil dog have fokus på tilbud efter serviceloven. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune 1. januar 2007 trådte den såkaldte kommunalreform i kraft i Danmark: 14 amter reduceredes til 5 regioner 274 kommuner reduceredes til 98 kommuner Formålet var at skabe større og mere bæredygtige kommuner, for at øge decentraliseringen og effektivisere opgaveløsningen. På det sociale område var ønsket også at skabe en klar og entydig ansvarsfordeling og en mere kvalificeret opgaveløsning i nærmiljøet og i tæt samspil med de almene tilbud. 1

2 Kommunerne fik det fulde ansvar for området udsatte børn og unge efter kommunalreformen: Myndighedsansvaret o Afgørelser og tilsyn Forsyningsansvaret o Regionerne har dog forsyningsansvar i forhold til specialiserede tilbud, som ikke kan drives kommunalt eller af private Finansieringsansvaret o Der er dog statslig refusion i særligt dyre enkeltsager I forlængelse af kommunalreformen blev der etableret en national videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) for at fastholde den specialfaglige ekspertise fra amterne. VISO, der består af en central enhed samt et netværk af specialister forankret i praksis, bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Typer af tilbud Før kommunen træffer afgørelse om at iværksætte en indsats til udsatte børn og unge efter serviceloven, skal der gennemføres en børnefaglig undersøgelse af ressourcer og problemer hos barnet og dets familie. På baggrund af undersøgelsen udarbejder kommunen en handleplan for den indsats, kommunen vurderer, barnet har behov for. Der er i Danmark tre hovedtyper af tilbud til børn og unge, der har behov for særlig støtte: 1) Anbringelse i følgende typer af anbringelsessteder: Plejefamilier, herunder slægts- og netværksplejefamilier Egne værelser, kollegier og lignende Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner 2

3 2) Forebyggende tilbud: Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution Aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution. Kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. 3) Efterværn til unge mellem 18 og 23 år, der er anbragt umiddelbart op til de fylder 18 år: Døgnophold på et anbringelsessted fortsættes Fast kontaktperson Udslusningsophold på et anbringelsessted Andre former for støtte Fakta om efterspørgslen efter tilbud (antal fordelt på støtteformer) Tabel 1: Antal udsatte børn og unge forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger rettet mod børn og unge (netto) pr. 31/ Forebyggende familierettede foranstaltninger i årets løb (netto) Antal børn på kvindekrisecentre Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. 1) Fra 2006 indgår økonomisk støtte til kost/efterskole ikke længere som en del af de forebyggende foranstaltninger til børn og unge, men er en del af de familierettede foranstaltninger. 2) Pga. af manglende indberetninger fra kommunerne i forbindelse med kommunalreformen, er der ikke opgjort tal fra

4 Tabel 2: Antal udsatte børn og unge - anbringelsessteder Familiepleje Døgninstitution Opholdssted mv Anbringelser i alt pr. 31/ Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. 1) Opholdssteder består af socialpædagogiske opholdssteder, skibsprojekt, eget værelse, sygehus samt kost- og efterskole samt antal uoplyste. 2) Tal fra 2006 for antal anbragte børn og unge kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år pga. anbringelsesreformen pr. den Tal for anbringelser er fra og med indhentet via Ankestyrelsen og er opgjort på nye kommuner iflg. kommunalreformen betragtes som et indkørings år mht. det nye statistikgrundlag, dvs. tallene er ikke fuldt ud sammenlignelige med ) Fra 2008 er det antal 0-17-årige, der er anbragt. Tal fra de foregående år er for de 0-22-årige. 4) Tal for 2009 er fra Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik. Fra de foregående år er det fra Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 3: Antal pladser døgninstitutioner og opholdssteder Døgninstitutioner for udsatte børn og unge Socialpædagogiske opholdssteder Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Fakta om omkostningerne Tabel 4: Offentlige nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge Mio. kr. (2011- pl) Opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier Forebyggende foranstaltninger Sikrede døgninstitutioner Kilde: Danmarks Statistik. 1) Tal fra 2006 og tidligere kan ikke umiddelbart sammenlignes med tal fra 2007 og frem pga. kommunalreformens databrud. 2) Inkl. udgifter til sikrede pladser. 4

5 Organisering af tilsynet Forebyggende tilbud er ikke underlagt et centralt lovpligtigt tilsyn. Men kommunerne kan have lokale tilsynspraksis. Anbringelser skal godkendes og føres tilsyn med af kommunen. Når et tilbud er godkendt af kommunen, optages det på Tilbudsportalen. Tilbudsportalen er en hjemmeside, der samler og formidler oplysninger om alle godkendte kommunale, regionale og private tilbud i en landsdækkende oversigt. Kommunerne må kun benytte de tilbud, der er registreret i Tilbudsportalen. Der kan fra centralt hold foretages anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse med registreringerne i Tilbudsportalen. Findes uoverensstemmelse meddeles dette den ansvarlige kommune. Kommunen er forpligtet til tre typer af tilsyn: Det generelle tilsyn: Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år samt vordende forældre i den konkrete kommune lever under. Dette tilsyn udøves gennem de almene områder og via underretninger fra borgere og fagpersoner. Det driftsorienterede tilsyn: Tilsynsforpligtelsen omfatter tilbuddenes personale, bygninger, økonomi samt pædagogiske målsætning og praksis i forhold til lovens formålsbestemmelse. Det personrettede tilsyn: Kommunerne er forpligtet til løbende at følge det enkelte barn for at sikre sig, at indsatsen opfylder sit formål, som fremgår af handleplanen. I forbindelse med opfølgningen skal sagsbehandleren tale med barnet. Ejerforhold for sociale tilbud I Danmark anvender kommunerne både offentlige og private tilbud. Kommunerne (og regionerne) driver således selv tilbud (til egne og andre kommuners borgere), samtidig med, at der eksisterer private udbydere, som kommunerne også benytter. Plejefamilier Kan være drevet af private familieplejeorganisationer eller af kommuner. Aflønningen af plejefamilier sker ved vederlag. Kommunerne og plejefamilierne oplyser i en undersøgelse udarbejdet af Servicestyrelsen i 2010, at plejefamilierne i de fleste tilfælde tildeles mellem 4 og 7 vederlag pr. plejebarn. Med udgangspunkt i KL s vejledende satser betyder det, at de fleste plejefamilier (85 %) modtager mellem og kr. pr. plejebarn pr. måned. Dertil kommer en skattefri omkostningsdel til kost og logi, som 5

6 udgør ca kr. om måneden samt muligheden for at søge om støtte til særlige udgifter. Opholdssteder og døgninstitutioner: Socialpædagogiske opholdsteder er privat ejede, selvejende institutioner eller fonde. Døgninstitutioner er offentligt ejet, men kan undtagelsesvist være selvejende institutioner eller fonde. Både for opholdsteder og døgninstitutioner afregnes med et grundbeløb, som for opholdssteder udgør kr. og for døgninstitutioner udgør kr. i gennemsnit. Udover grundbeløbet afregnes desuden et tillæg for intensitet og tillægsydelser. Den faktiske pris, forstået som den der i praksis afregnes, findes der ikke et samlet overblik over, men den formodes generelt at være væsentligt over grundydelsen. Det er en generel tendens i Danmark, at flere kommuner overtager og udvikler egne tilbud på området. Betydende nationale reformer De tre mest betydende reformer på området de seneste år er Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006, Kommunalreformen der trådte i kraft 1. januar 2007 og senest Barnets Reform der trådte i kraft 1. januar Kommunalreformen og dens betydning er beskrevet ovenfor. I det følgende præsenteres kort de to andre reformer: Anbringelsesreformen: Fokus var på at styrke myndighedssagsbehandlingen og grundlaget for at træffe afgørelser i sager om udsatte børn og unge. Derfor indeholdt reformen en række skærpede krav til sagsbehandlingen omkring blandt andet børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Barnets Reform: Fokus var på at styrke indsatsen, herunder den tidlige indsats, børns rettigheder samt kvaliteten i indsatsen overfor de udsatte børn og unge. Det sidste er sket ved blandt andet en præcisering af formålet med indsatsen (formålsparagraffen), øgede krav til kommunernes tilsyn med tilbuddene samt styrkelse af familieplejeområdet. 6

7 Fokusområder i den aktuelle debat Dagsordenen centrerer sig i øjeblikket mod: styring - hvordan der kan ske en mere effektiv faglig og økonomisk styring og udvikling af området, uanset om der er tale om offentlige eller private tilbud. Herunder at måle resultater og dokumentere effekten af tilbuddenes indsats. tidlig indsats og inklusion - retter sig primært mod de almene tilbud. Formålet er at skabe helhed og sammenhæng på tværs af fagområder skole, dagtilbud, fritid, sundhed, uddannelse og beskæftigelse. forebyggelse - handler om at sikre en tidlig indsats og iværksætte tilbud i barnets familie og nærmiljø med henblik på at forebygge en anbringelse. 7