Ligestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)

Transkript

1 Ligestillingsudvalget d. 2. maj 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) 1

2 Det nationale forebyggelsesråd Forebyggelsestilbud til borgere med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af kronisk sygdom samt borgere med kronisk sygdom kan med fordel tænkes sammen og standardiseres på tværs af diagnoser Kommunerne skal systematisk udnytte mulighederne for tidlig opsporing af borgere med udiagnosticeret kronisk sygdom i relevante borgerkontakter Almen praksis skal opspore og i relevant omfang henvise patienter med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af kronisk sygdom samt borgere med kronisk sygdom til kommunale forebyggelsestilbud Det nationale forebyggelsesråd(2010) 2

3 Lægeforeningen 2017 I skyggen af de store nye hospitaler ser vi en lille vissen blomst. Det er forebyggelsen. Der mangler et samlet overblik over de kommunale forebyggelsestilbud, som praksis og sygehuse kan henvise til. Som læge ikke man skal være bekymret for at være læge og tage autoriteten på sig og rådgive om sundhed. Det er (..) en naturlig følge af at være læge. En social indsats er vigtig, men hvorvidt og hvordan læger skal påtage sig en rolle i det, er der uenighed om. (Repræsentantskabsmøde 2017) 3

4 Tidlig Opsporing og Forebyggelse Et forsknings- og samarbejdsprojekt mellem almen praksis, kommuner, Region Syddanmark, SDU m.fl. 4 maj

5 Projektets formål At undersøge om man kan lave en model for målrettet, helhedsorienteret og tidlig opsporing og forebyggelse af kronisk sygdom i primærsektoren At undersøge om vi kan mindske uligheden i sundhed ved at frigøre mere tid til sårbare borgere i almen praksis og gøre det lettere at få støtte til sundere vaner At udbygge samarbejdet om forebyggelse og tidlig opsporing mellem kommuner og læger, så borgere oplever sammenhæng på tværs At undersøge om man kan anvende borgernes egne livsstils- og journaloplysninger som motivationsfaktorer til omlægning af livsstil At undersøge hvordan arbejdet med forebyggelse og tidlig opsporing bedst organiseres i almen praksis 5

6 Indsatsen skal målrettes - den skal ikke nødvendigvis øges

7 Kort om projektet 7

8 Evaluering af pilotprojektet 1. Betydning for projektets dimensionering 2. Informationsmateriale 3. Helbredsundersøgelse og helbredssamtale i almen praksis 4. Den kommunale intervention 5. Den fælles projektintroduktionsdag Kvantitativ evaluering v. Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA), SDU Kvalitativ evaluering v. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU 8

9 Vigtig viden om dimensioneringen 47 læger (69%) fordelt på 18 klinikker (58 %) valgte at deltage 41% af de inviterede borgere samtykkede til at deltage 75% af borgerne fik en personlig sundhedsprofil Alt i alt en deltagelsesprocent på 30 9

10 TOF og kønsforskelle Flest kvinder deltager og får sundhedsprofil (55/45) Flest kvinder i den gule gruppe (58/42) Flest kvinder der er i kontakt med kommunen (54/46) Flest mænd i den rød e gruppe (56/44) Flest kvinder der kontakter almen praksis (55/45) Lægers og kommunes udtaler, at de har fået kontakt til nye og relevante mænd, som de ellers ikke ser 10

11 Sundhedsadfærd - kønsforskelle 11

12 Sundhedsprofilen - kønsforskelle Kvinder har generelt dårligere mentalt helbred end mænd Kvinder lider i større grad end mænd af sygdomme, der er forbundet med lav dødelighed, fx leddegigt og migræne Mænd lider i større grad end kvinder af sygdomme, der er forbundet med høj dødelighed, fx hjertekarsygdom Mænd har generelt en mere uhensigtsmæssig livsstil end kvinder og er også i mindre grad interesseret i at ændre livsstil 12

13 699 (26%) allerede diagnosticeret/ i behandling TOF pilotprojektet 582 (22%) i risiko for sygdom 618 (23%) med risikoadfærd 762 (29%) sund livsstil 8814 borgere inviteret 3587 (41%) gav samtykke 2661 (75%) fik sundhedsprofil (= 30% af de inviterede) maj

14 TOF pilotprojektet 582 i risiko for sygdom 110 (19%) fik en helbredsundersøgelse (= 2.3 borgere pr. læge) 93 (16%) fik en helbredssamtale maj

15 TOF pilotprojektet 618 med risikoadfærd 128 (21%) fik en telefonsamtale 29 (5%) fik en sundhedssamtale maj

16 Hvad ved vi om borgerne? % af de deltagende borgere vurderede informationsmaterialet let forståeligt/forståeligt og passende i omfang Ca. 86% af de røde borgere befinder sig i aldersgruppen år Over 90 % af de røde borgere er i risiko for diabetes Borgerens oplevelse af projektets relevans hænger sammen med Borgerens forventninger Om de på forhånd er motiverede for livsstilsændring Hvorvidt lægen formår at sætte borgeren i centrum Projektet når nogle røde mænd som ellers ikke ville kontakte egen læge for en snak om livsstil 16

17 Borgere Anbefalinger til storskalaprojektet Registerforskning på deltagere/ikke deltagere Kigge på henvendelsesform og metode Målgruppen fastsættes til år Justering af borgernes tilbagemelding i form af den personlige sundhedsprofil på ww.sundhedsmappe.dk 17

18 Hvad sagde lægerne? Lægerne synes i godt halvdelen af tilfældene, at borgeren ikke have brug for en lægefaglig vurdering Lægerne vil gerne se de mindre ressourcestærke borgere Lægerne er tilfredse med IT understøttelsen og bruger beslutningsstøtteværktøjerne Lægerne nævnte at deres forforståelse af projektet ikke helt matchede deres oplevelse af projektet Halvdelen af lægerne vil ikke bruge mere end 3 timer på at uddanne sig ift. projektet De læger der har taget imod tilbud om besøg i egen praksis, har evalueret tilbuddet godt.

19 Anbefalinger til storskalaprojektet Læger Dialog med lægerne om de borgere, som de kan forvente at se i projektet Dialog med lægerne om primær forebyggelse Jutering af forløbet i almen praksis, så alle ikke skal have det samme Justere IT understøttelsen og evt. uddanne superbrugere i almen praksis Udvikle og udbyde efteruddannelsestilbud der relaterer sig til forebyggelse Udvikle direkte adgang fra til bestilling af helbredsundersøgelse 19

20 Hvad sagde kommunerne? Kommunen vurderer i godt 85% af tilfældene, at de er i kontakt med relevante borgere Kommunerne vurderer, at det er nye borgere de er i kontakt med Telefonsamtalen er et godt redskab til at vurdere, hvem der skal/ikke skal videre til en sundhedssamtale Kommunerne synes at IT understøttelsen er (for?) omfattende Projektet passer godt ind i kommunernes dagsorden ift. forebyggelse Kommunerne blev overrasket over mængden af henvendelser = stort arbejdspres i starten af driftsperioden 20

21 Kommunerne Anbefalinger til storskalaprojektet Udvikle lokale modeller for organisering af projektarbejdet Justere IT understøttelsen og evt. uddanne kommunale superbrugere 21

22 Næste skridt Læge- og kommunearbejdsgruppe arbejder videre med anbefalingerne Styregruppen præsenteres for projektbeskrivelse, tidsplan og risikoanalyse Forhandlinger om revideret lokalaftale med PLO Syddanmark Planlægningsmøder i de 10 kommuner Rekruttering af læger til deltagelse Uddannelse af læger, praksispersonaler, kommunale medarbejdere Invitation af borgere Forskningsadministration og forskningspakker IT understøttelse 22

23 Forskning i ulighed v. Cohere - forskningspakke 4 Undersøge om en målrettet og systematisk indsats i den primære sundhedssektor med at fremme sunde vaner samt opspore og forebygge livsstilssygdomme kan nedbringe den absolutte så vel som den relative ulighed i sundhed og sundhedsadfærd blandt årige Undersøge i hvilken udstrækning den sociale ulighed i sundhed og livsstil kan tilskrives sociale og demografiske karakteristika, og om uligheden samt bidragene fra disse faktorer ændres mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe 23

24 Projektets tidsplan 2012: Projektidé inkl. økonomi godkendes i Regionsrådet 2013: Regionsrådet udpeger de 10 deltagerkommuner : Læge- og kommunearbejdsgrupper nedsættes, lokalaftale med PLO Syddanmark + DAMD 2016: Pilotprojektet tilrettelægges, læger og borgere inviteres, projektdeltagere uddannes, pilotprojektet gennemføres 2017: Pilotprojektet evalueres v. FEA og SIF, interventionen i storskalaprojektet justeres, forskningsadministration, læger inviteres og uddannes : Borgere inviteres til deltagelse 24