Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Dagsorden Præsentation Lidt om kommunen Organisationsplan Ændret syn på borgeren Voksenudredningsmetoden Faglige kvalitetsoplysninger Eksempel på VUM med FKO 2

3 Ringkøbing-Skjern Kommune Landets geografisk største kommune En af landsets største turistdestinationer Mister indtægter Gør en stor indsats for at få flere indbyggere og skabe vækst 3

4 Ringkøbing-Skjern Kommune Organisationsplan Handicap og Psykiatri Fagchef Inge Marie Vestergaard Specialteam: Udviklingskonsulent Myndighed Faglig koordinator Kirsten Villumsen - Rådgivere Planlægning og administration Faglig koordinator Line Loldrup - Økonomikonsulenter - Sekretariat Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme - tilbud til personer med sindslidelse, ADHD og autismespektrumtilstande Center Vest - tilbud til personer med udviklingshæmning Skelbæk Centret - tilbud til personer med udviklingshæmning Å-Center Syd - tilbud til personer med udviklingshæmning Center Bakkehuset - specialtilbud til personer med udviklingshæmning Rosengården (bo- og dagtilbud og gæstepladser) Fredensgade (botilbud og bostøtte) Drosselvej (dagtilbud) Priorgården (dagtilbud) Støttecentre (café og bostøtte) Brohuset (botilbud) Grønbjerghjemmet (botilbud) Enghavevej (botilbud og bostøtte) Smedegade (café og bostøtte) Grønnegade (botræning - STU) Holmelunden (botilbud) Satellitten (botilbud og bostøtte) MSM (dagtilbud) Hatkjærhus (dagtilbud) Langagerparken (botilbud og bostøtte) Engdraget (botilbud og bostøtte) Tværgade (botilbud) Me-Tri (dagtilbud) Skovbrynet (dagtilbud) Skjern Industri-Service (dagtilbud) Bakkehuset; Ternevej 2 og Ternevej 4 (botilbud) Daghjemmet (dagtilbud) Centerleder Anne Grethe Hansen Administration Ledelsesteam Centerleder Birgit Hindbo Administration Ledelsesteam Centerleder Inger Marie Roesgaard Administration Ledelsesteam Centerleder Torben Pedersen Administration Ledelsesteam Centerleder Frank Christensen Administration Ledelsesteam 4

5 Ændret syn på borgeren Fra Der er noget galt med borgeren i kraft af hans funktionstab. Kommunen ved bedst, hvad der er godt for borgeren. Borgeren skal kompenseres for sine funktionstab. Borgeren er en passiv modtager af livslang støtte og hjælp. Til Borgeren har ressourcer og kompetencer. Borgeren er ekspert i eget liv. Borgeren skal have støtte til at kunne blive så selvhjulpen og uafhængig som muligt. Borgeren er aktiv, definerer selv sin fremtid og har ikke altid brug for livslang støtte. Kilde: KL 5

6 Nyt fokus for sagsbehandlingen Fra Hvad er omfanget og arten af borgerens funktionsnedsættelse? Til Hvad er borgerens ønsker, ressourcer og drømme? Hvilke ydelser har borgeren ret til jf. lovgivningen? Hvordan støttes borgeren bedst til at kunne mestre sin hverdag og sit liv? Kommunen leverer ydelserne, som er hyldevarer. Borgeren skaber selv løsningerne sammen med kommunen, netværk og frivillige. Kilde: KL 6

7 Det betyder i Ringkøbing- Skjern Kommune Ny vision: Naturens Rige, herunder bl.a.: Et liv i balance Vi vil puffe blidt til folk, så de kommer i de aktives klub. Det aktive medborgerskab: Nye politiker -, leder- og medarbejderroller. Projektleder til omstilling og faglig udvikling af tilbud i Handicap og Psykiatri. Projektleder til indførelse af velfærdsteknologi i handicap og Psykiatri. 7

8 Formålet med Voksenudredningsmetoden VUM Forbedrer den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen. Styrker styringen af området ved bedre ledelsesinformation samt økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen. Strukturerer hele sagsbehandlingsprocessen fra modtagelse af henvendelse om hjælp til opfølgning af hjælpen. Kan anvendes til alle målgrupper og er it-understøttet. Giver mulighed for ensartet metode indenfor og på tværs af kommuner. Giver mulighed for entydig kommunikation mellem myndigheder og leverandør og mellem kommuner. 8

9 Skemaer i VUM Det er særligt metodens redskaber til bestilling og opfølgning, som har betydning for udførers arbejde. 9

10 Temaer og undertemaer i udredningen Kroppens funktioner/socialt problem Objektive kriterier/forhold om borgerens funktionsnedsættelse. Aktivitet/deltagelse Afledte konsekvenser af borgerens funktionsnedsættelse. Hvordan påvirker funktionsnedsættelsen borgerens aktivitet og deltagelse i samfundet. Omgivelsesfaktorer Udefrakommende faktorers betydning for borgerens mulighed for at mestre sit handicap/sociale problem. 10

11 11 temaer 11

12 Udredningen Hvad er relevant at udrede? Oplysninger fra borger Oplysninger fra andre Sagsbehandlers bemærkninger Vurdere funktionsniveau på skala fra

13 13

14 Indsatsformål og indsatsmål i handleplanen Indsatsformål: Indsatsformålet tager afsæt i borgerens ønsker og sagsbehandlerens faglige vurdering og beskriver det overordnede formål for indsatsen. Indsatsformålet skal således fungere som et samlet pejlemærke for indsatsen til borgeren også når den omfatter flere og forskellige typer af indsatser. Indsatsmål: Indsatsmålene angiver de mere konkrete mål, som indsatsen skal bidrage til at opnå. Indsatsmålene skal kunne indgå som grundlag for en systematisk opfølgning og evaluering. Indsatsmålene bør være rettet mod de forskellige dele af ansøgningen. Definitioner Indsatsformål: den overordnede intention med en social indsats Indsatsmål: de konkrete resultater, som skal opnås for, at man kan realisere formålet med en social indsats (indsatsformål). Kilde: Indsatsformål Indsatsmål 1 Indsatsmål 2 Indsatsmål 3 14

15 Fastsætte mål En anderkendt tilgang til at opsætte gode målsætninger er at formulere SMART e mål: SMART e mål: Specifikt: Målet skal være specifikt og konkret, således at det er tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at målet er nået. Målbart: Det skal være muligt at måle, om målene nås. Accepteret: Målet skal være vigtigt, relevant og accepteret. Realistisk: Målet skal være realistisk at opnå indenfor den angivne tidsramme. Tidsbestemt: Der er fastsat en tydelig tidsramme. 15

16 Bestillingen Bestillingen er målrettet udfører og samler de relevante oplysninger for, at udfører kan igangsætte og levere indsatsen. Tydeliggør indsatsformål og mål og dermed de resultater, som rådgiverne i kommunen forventer, at indsatsen skal munde ud i og dermed også forventningerne til udføreres indsats overfor borgeren. Giver et godt grundlag for den senere opfølgning på indsatsens resultater. 16

17 Opfølgning Formålet med sagsopfølgningen er at sikre, at den leverede indsats lever op til formålet. Ved sagsopfølgning skal der følges op på de opstillede mål. Hvis borgerens funktionsniveau/behov har ændret sig siden afgørelsen, skal udredningen og indsatsen justeres. Kommunen fastsætter selv det relevante tidspunkt for opfølgning. Der skal gennemføres individuelt tilsyn jf. SEL 148 og RET 16. Der er ikke krav til form. Opfølgningen er en god anledning til samtidig at gennemføre individuelt tilsyn. 17

18 Faglige kvalitetsoplysninger FKO Formålet med udviklingen af redskabet At kommunalbestyrelsen, de faglige ledere, sagsbehandlere samt udfører får fælles dokumentation og viden om, hvorvidt borgeren når de mål, der er opsat i borgerens handleplan. At udvikle et redskab til dokumentation af den faglige kvalitet, der kan anvendes til at måle borgerens progression i et socialt tilbud. At styrke dialogen om indsatserne på det sociale voksenområde mellem borgeren, myndigheden og leverandøren, herunder på tværs af kommunegrænser. 18

19 Faglige kvalitetsoplysninger FKO Redskabet er udviklet ud fra en række grundlæggende præmisser Dokumentation skal give mening for det registrerende personale og ledere. Kvalitetsarbejdet skal kunne give anledning til faglig refleksion. Indholdet i de faglige kvalitetsoplysninger skal bygges op nedefra, men skal også have værdi som ledelsesinformation for myndigheden, fagchefer og politikere. Kvalitetsarbejdet skal give mere udbytte, end det tager at bruge redskabet i det daglige. Arbejdet med at måle og dokumentere skal være så lille som muligt og så vidt muligt en integreret del af det normale arbejde. Systemet skal hænge sammen med den sagsbehandling, der i forvejen foregår i kommunerne. Det sidste gav anledning til en beslutning om, at redskabet skulle udvikles, således at det bygger videre på voksenudredningsmetoden (VUM). 19

20 Faglige kvalitetsoplysninger FKO Redskabet mere konkret Dokumentationsredskabet er tænkt som et internt kvalitetsudviklingsredskab, men kan med fordel inddrages i kommunikationen med borgeren. Redskabet skaber systematisk dokumentation af, hvordan borgeren udvikler sig i de forløb, de visiteres til og på sigt dermed også en afdækning af, hvilke indsatser der kan vise en dokumenteret (ikke forskningsmæssig) effekt. FKO viser, hvordan borgeren har udviklet sig indenfor de relevante temaer i voksenudredningsmetoden og specifikt i forhold til de konkrete indsatsmål, som er opstillet i borgerens handleplan/bestilling. Der anvendes samme fem-punkts skala, som anvendes i voksenudredningsmetoden. FKO er IT understøttet. 20

21 Eksempel på VUM med FKO 21

22 Skemaer i VUM 22

23 Handleplan At Jens beder om hjælp, når han har brug for det.

24 Bestilling af social indsats

25 Delmålsskema

26 Delmålsskema

27 Udførers opfølgningsskema

28 Opfølgning og tilsyn

29 Opfølgning og tilsyn

30 Opfølgning og tilsyn

31 Hvad siger udførerne om FKO Medvirker til at sikre en god handleplan for borgerne med fokus på progression. Ser muligheder for udvikling, man ikke var obs på tidligere. Har ikke tidligere samlet op på, hvilke metoder der virker; giver højere faglighed. Prosa + tal giver nye vinkler i dialogen. En del brugere kan inddrages; de kan godt udtrykke sig i forhold til deres funktion. "De små mænd" kan brugerne godt forstå. Hvis man ikke når en målsætning: Har bestiller lavet dårlige mål, eller har udfører ikke løst opgaven ordentligt? Kan statistikdelen anvendes: Statistik kan bruges og misbruges. Tal er ikke nok! 31

32 For mere information: Inge Marie Vestergaard fagchef Handicap og Psykiatri Line Loldrup faglig koordinator Handicap og Psykiatri 32