Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Transkript

1 September 2009 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål at redegøre for placering, organisering, drift og finansiering af et Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Centret er etableret i tilknytning til Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og er etableret d.1. juli 2008 med officiel åbning d. 3. september Initiativet til oprettelse af et Center for Kliniske Retningslinjer er taget af Det Nationale Dokumentationsråd, nedsat af Dansk Sygepleje Selskab (dasys). På en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet afholdt i september måned 2005 med deltagelse af ledende sygeplejersker og dokumentationsansvarlige sygeplejersker fra hele landet, stod det klart, at der savnes national koordination og at der er stort behov for et Center for Kliniske Retningslinjer, i første omgang for sygepleje. Dertil kommer, at fremtidens elektroniske patientjournal (EPJ) vil blive baseret på standardplaner for pleje og behandling. Standardplaners grundlag er eksisterende evidens. Det er derfor afgørende for en national ensartet kvalitet, at standardplanerne tager afsæt i evidensbaserede kliniske retningslinjer. På dette område har især sygepleje en fremtidig udfordring. Centret er i første omgang etableret af og for sygeplejen i Danmark. Der er dog et stort ønske om på sigt at indgå i et samarbejde med andre professioner. Netop derfor har vi valgt at kalde det Center for Kliniske Retningslinjer, med en underpind Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, idet vi håber, at der fremover vil komme flere underpinde til. Baggrund I Danmark arbejdes der i disse år intenst med dokumentation af den sundhedsfaglige ydelse. I 2002 blev Klaringsrapport om dokumentation og kvalitetsudvikling udgivet (1). Klaringsrapporten blev i 2003 fulgt op af Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler (2). Disse retningslinjer er igen fulgt op af Vejledning for sygeplejefaglige optegnelser, der udkom fra Sundhedsstyrelsen i 2005 (3). Vejledningen understreger nødvendigheden af, at sygepleje dokumenteres, at dokumentationen relaterer sig til 11 problemområder og at sygepleje, på lige fod med andre sundhedsfaglige discipliner, baserer ydelsen på bedst mulig evidens. Dasys tog, med afsæt i ovenstående udvikling, initiativ til nedsættelse af et nationalt dokumentationsråd for sygepleje. Det Nationale Dokumentationsråds formål er at skabe national konsensus om principper for dokumentation og anvendelse af sygeplejedata i plejen og den tværfaglige behandling af klient/beboer/patient samt i udvikling og forskning inden for området. Parallelt med disse initiativer er der i 2004 og igen i 2005 afholdt nationale konsensuskonferencer med deltagelse af dokumentationsansvarlige og øverste ledere i det danske sygehusvæsen. På konferencen i 2005 var emnet Kliniske retningslinjer i sygepleje. Emnet blev valgt, fordi bestræbelserne på at udvikle kliniske retningslinjer i sygepleje indtil videre har resulteret i: Retningslinjer af varierende kvalitet

2 Retningslinjer med begrænset evidens Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer" (4). Mere eller mindre gode kliniske retningslinjer i sygepleje har derfor stor betydning for den kvalitet, patienten tilbydes. Udarbejdelse af en klinisk retningslinje er et omfattende arbejde, der kræver faglig kompetence, systematik og metodekendskab. Det er påkrævet, at der iværksættes initiativer, der kan øge kvaliteten af de kliniske retningslinjer i sygepleje, samle kræfterne og at kræfterne for udvikling af retningslinjerne følges op af national udbredelse. Det vil betyde, at kliniske retningslinjer for eksempelvis håndhygiejne, kvalme, lejring etc. udviklet på et hospital kan kvalitetsvurderes og publiceres, så sygeplejersker på et andet hospital i landet kan benytte dem og dermed ikke selv behøver at udarbejde retningslinjer inden for samme emne. Samling af kræfterne betyder også, at uddannelsesinstitutioner med gavn kan anvende de retningslinjer, der udvikles i undervisningen, ligesom de værktøjer, der anvendes, fx den udviklede skabelon til kliniske retningslinjer, AGREE-instrumentet osv. kan finde sin plads i grund- og efteruddannelse. Imidlertid har der manglet en instans i Danmark, hvor kliniske retningslinjer i sygepleje kan blive samlet, kvalitetsvurderet, systematiseret og registreret, ligesom der mangler et sted, hvorfra formidling af kliniske retningslinjer kan foregå. Mange hospitaler har udformet lokale mål og taget initiativ til forskelligartede udviklings- og implementeringsstrategier. Mange gode ressourcer udnyttes hermed ikke hensigtsmæssigt til gavn for patienterne, og meget dobbeltarbejde finder sted. Der savnes således optimal udnyttelse af faglige og økonomiske ressourcer. Dertil kommer en besværliggørelse af national deltagelse i det internationale arbejde. Internationalt er der allerede oprettet flere Clearinghouses, som typisk har til formål at samle, kvalitetsbestemme, systematisere og registrere samt formidle og videreudvikle kliniske retningslinjer (5). Der er imidlertid ikke etableret et selvstændigt clearinghouse i Europa. Placering af et Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer er placeret fysisk ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Aarhus Universitet. Primære interessenter er sygeplejersker ansat på landets hospitaler, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne. Med denne placering og etablering af det Videnskabelig Råd opfyldes kravene om en akademisk og uafhængig instans. Med placering af et center ved Århus Universitet, er der skabt mulighed for øget samarbejde mellem de akademiske og kliniske kompetencer. Endvidere er fordelen, at der kan hentes potentiale for identifikation af nye forskningsområder inden for sygepleje.

3 Formål med Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer er således en institution, der samler, organiserer, filtrerer og vurderer viden og information, der er produceret af andre. Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere. Centret lægger sig ikke fast på en snæver opfattelse af, hvad der kvalificeres som evidens, men inddrager alle de metoder, der anvendes indenfor forskning. Organisation Råd for Center for Kliniske Retningslinjer Centret ejes af dasys. Dasys har nedsat et råd bestående af otte medlemmer: Formand for rådet (udpeget af dasys) Formand for dasys 2 medlemmer udpeget blandt chefsygeplejersker/sygeplejedirektører (2 øst/2 vest) 2 medlemmer udpeget fra uddannelsesinstitutioner (1 øst/1 vest) 1 medlem indstillet af Sundhedsstyrelsen (observatør) 1 medlem indstillet af Dansk Sygeplejeråd 1 medlem indstillet af kommunerne Formand for det videnskabelige råd Råd for Center for Kliniske Retningslinjer har det overordnede ansvar for at centret lever op til de overordnede mål, herunder at indgå aftaler med Aarhus Universitet, at sikre at den nødvendige økonomi er til stede, at nedsætte det videnskabelige råd, at godkende endelig skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer og at sikre fortsat udvikling af centrets aktiviteter. Endelig skal Råd for Center for Kliniske Retningslinjer bidrage til, at centrets aktiviteter integreres i øvrige nationale initiativer og at centrets aktiviteter udvikles i tæt samarbejde med andre fagprofessioner. Rådet mødes 2 gange årligt, eller når det synes nødvendigt.

4 Når og hvis der fremover etableres et samarbejde med andre professioner, skal sammensætning af rådet naturligvis tages op til overvejelse. Videnskabeligt Råd Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer har nedsat et ni personer stort videnskabeligt råd. De udpegede medlemmer har en ph.d grad eller dokumenteret tilsvarende videnskabelig kompetence. Ved nedsættelsen af rådet er det sikret, at der er klinisk ekspertise iblandt medlemmerne. Rådet består af: Formand for det videnskabelige råd: Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet eller en af denne udpegede person med tilknytning til Fakultetet. 5 personligt udpegede medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være uddannede sygeplejersker. 1 medlem indstillet af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning indstiller 1 medlem Området for klinisk sygepleje, Syddansk Universitet, indstiller 1 medlem. Medlemmerne er udpeget for 2 år og kan maksimalt være udpeget i 6 år. Mødehyppighed er 3-4 gange årligt. Rejseudgifter afholdes af de enkelte institutioner. Når og hvis der fremover etableres et samarbejde med andre professioner, skal sammensætning af Videnskabeligt Råd naturligvis tages op til overvejelse. Opgaver for Videnskabeligt Råd Videnskabeligt Råd rådgiver Råd for Center for Kliniske Retningslinjer i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger. Formålet er at sikre en rådgivning, der er baseret på bred forskningsmæssig ekspertise og er uvildig i forhold til organisationer og interesser. Videnskabeligt råd udtaler sig om: Procedurer ved bedømmelse og godkendelse af kliniske retningslinjer Kvalifikationskrav til bedømmere og metode til vurdering af bedømmernes faglige niveau. Skabelon og manual til udformning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Forskningsprojekter, der etableres i centrets regi. Videnskabeligt råd arbejder endvidere med: At undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus At påpege fremtidige forsknings og udviklingsområder relevant for centrets arbejde At tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger At integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kommissorium for Videnskabeligt Råd bilag 1.

5 Sekretariat Der er oprettet et sekretariat, som er placeret fysisk ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Der er pr. 1. juli 2008 ansat en daglig akademisk leder af dette sekretariat. Stillingen er en kombinationsstilling og et eksternt finansieret lektorat ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. I stillingen anvendes 80% til ledelse af centret og de 20% til forskning, formidling, vejledning og undervisning indenfor centrets beskrevne aktivitetsområde. Formålet er herigennem at være med til at skabe bro mellem forskning og klinik. Lederen refererer i lektoratet til afdelingslederen for Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed og indgår i forsknings- og uddannelsesmiljøet på Afdeling for Sygeplejevidenskab. Stillingen er tidsbegrænset for en femårig periode. Endvidere er der frikøbt en projektsygeplejerske på fuldtid (37 timer/uge) i et samarbejde med Århus Universitetshospital Skejby. Derudover er der frikøbt en videnskabelig medarbejder 17 timer/uge. Derudover skal der skabes muligheder for ad hoc tilknytning af personer i forhold til igangværende aktiviteter. Sekretariatets opgaver: Sekretariatet varetager almindelige sekretærfunktioner for Videnskabeligt Råd og Råd for Center for Kliniske Retningslinjer. Sekretariatets hovedopgave er at sikre faglig og metodisk intern bedømmelse af indkomne kliniske retningslinjer, hvorefter sekretariatet oversender de kliniske retningslinjer til endelig behandling i bedømmerkorpset til ekstern bedømmelse. Sekretariatet har ansvar for formidling af godkendte kliniske retningslinjer og forskningsresultater i tilknytning hertil, til relevante brugere og forskningsmiljøer. Dette skal ske ved eksempelvis oprettelse af en database med godkendte kliniske retningslinjer med adgang via hjemmesiden. Sekretariatet sikrer opdatering af kliniske retningslinjer og sletning af forældede kliniske retningslinjer. Sekretariatet tilrettelægger og afholder konferencer i samarbejde med Det Videnskabeligt Råd, dasys og andre. Sekretariatet iværksætter kurser om udvikling af kliniske retningslinjer. Kurserne kan enten afvikles som selvstændige kursusforløb eller være tilrettelagt således, at de er meritgivende i forhold til Afdeling for Sygeplejevidenskabs uddannelser. Sekretariatet identificerer nye forskningsfelter i relation til kliniske retningslinjer inden for sygepleje og initierer forskning. Det kan dreje sig om testning af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling og afprøvning af kliniske indikatorer for kvalitet. Sekretariatet tager initiativ til og deltager i relevante projekter med henblik på udvikling at metoder og redskaber i relation til udformning, udarbejdelse og vurdering af kliniske retningslinjer og til udarbejdelse af metaanalyser og systematiske reviews på specifikke områder. Der kan etableres ph.d.-studier med

6 udgangspunkt i formål for Center for Kliniske Retningslinjer og forskningsstrategi for Afdeling for Sygeplejevidenskab. Sekretariatet tager initiativ til samarbejde med regionale sygeplejefaglige dokumentationsråd og andre lignende internationale centre. Sekretariatet medvirker således også til implementering af de kliniske retningslinjer i praksis. Finansiering Dasys garanterer det økonomiske grundlag svarende til 1 årsværk i fem år og inflationssikrede driftsmidler for perioder af minimum 5 år. Ansættelsesbetingelser, løn, ansættelsesbrøk o. lign. er aftalt mellem sekretariatslederen, og hhv. universitetet og dasys. Institut for Folkesundhed stiller arbejdsplads til rådighed for 1 1/2 personer. Sekretariatet kan benytte universitetets faciliteter på lige fod med øvrige medarbejdere. Finansiering af Center for Kliniske Retningslinjer dækkes hovedsageligt gennem bidrag fra eksterne bidragsydere (medlemmer af centret) og med tilskud fra dasys. Dertil kommer et vist omfang af forventet indtægtsgivende virksomhed ved bl.a. afholdelse af kurser, konferencer og udgivelse af publikationer indenfor Centrets beskrevne aktivitetsområde. Alle satser for brug af Center for Kliniske Retningslinjers ydelser, kursusafgifter og gebyr for deltagelse i kurser o.a. fastsættes af Råd for Center for Kliniske Retningslinjer. Referencer 1. Laustsen S, Krøll V, Madsen I, Ottesen, B: Klaringsrapport om dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Dansk Sygeplejeråd, Retningsliner for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. København: DGMA og Dansk Sygeplejeråd, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Eksempler på internationale clearinghouses: National Guideline Clearinghouse, og The Joanna Briggs Institute, 6. AGREE. Vurdering af kliniske vejledninger. AGREE-instrumentet. The AGREE Collaboration, september Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinjer. Bilag 1 Kommissorium for Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer, filtrerer og

7 vurderer viden og information, der er produceret af andre. Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere. Centret lægger sig ikke fast på en snæver opfattelse af, hvad der kvalificeres som evidens, men inddrager alle de metoder, der anvendes indenfor forskning. Til brug for kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer anvendes AGREE-instrumentet. Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer nedsætter et 9 personer stort videnskabeligt råd. De udpegede medlemmer skal minimum have en ph.d-grad eller kunne dokumentere tilsvarende videnskabelig kompetence. Krav til rådets kompetencer: Rådsmedlemmer skal samlet dække følgende kompetencer: Klinisk forskningserfaring Indsigt i og erfaring med at udarbejde kliniske retningslinjer og indikatorer Indsigt i og erfaring med kvalitetsudvikling Indsigt i og erfaring med implementering af tiltag i klinisk praksis Rådet består af: Formanden for det videnskabelige råd: Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet eller en af denne udpegede person med tilknytning til Fakultetet. 5 personligt udpegede medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være uddannede sygeplejersker. Indstillingen foretages af dasys 1 medlem indstillet af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning tilbydes at indstille 1 medlem Området for klinisk sygepleje, Syddansk Universitet, tilbydes at indstille 1 medlem. Medlemmerne udpeges af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer for 2 år og kan maksimalt være udpeget i 6 år. Mødehyppighed forventes at være 3-4 gange årligt. Rejseudgifter afholdes af de enkelte institutioner. Når og hvis der fremover etableres et samarbejde med andre professioner, skal sammensætning af Videnskabeligt Råd tages op til overvejelse. Opgaver for Videnskabeligt Råd Videnskabeligt råd rådgiver Råd for Center for Kliniske Retningslinjer i forhold til metodiske, forskningsmæssige problemstillinger. Formålet er at sikre en rådgivning, der er baseret på bred forskningsmæssig ekspertise og er uvildig i forhold til organisationer og interesser. Videnskabeligt råd udtaler sig om: Procedurer ved bedømmelse og godkendelse af kliniske retningslinjer Kvalifikationskrav til bedømmere og metode til vurdering af bedømmernes faglige niveau. Skabelon og manual til udformning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer.

8 Forskningsprojekter, der etableres i centrets regi. Videnskabeligt råd arbejder endvidere med: At undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus At påpege fremtidige forsknings og udviklingsområder relevant for centrets arbejde At tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger At integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kommissorium godkendt af Rådet for Kliniske Retningslinjer den 26. juni 2009.