Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr /4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Transkript

1 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr /4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Kommentarer: I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i kommunerne? Forebyggelsespakkerne er med til at sikre et stort og stringent fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, og særligt at synliggøre de problematikker og udfordringer, der er inden for de enkelte områder. Forebyggelsespakkerne kan være nyttige i arbejdet med at formulere og kvalificere kommunale mål og sikre, at der sker en prioritering af kommunens arbejde med sundhedsfremme- og forebyggelse. Kost & Ernæringsforbundet har været bekymret for det hidtidige lidt smalle fokus på rygning og alkohol i forebyggelsesindsatsen særligt set i relation til de massive udfordringer, der er inden for f.eks. overvægt og undervægt. Derfor bifalder vi, at der bliver inddraget flere typer af tiltag i den forebyggende indsats. Vi ser at en målgruppeorienteret og systematisk tilrettelagt kost-, ernærings- og sundhedsfaglig indsats, vil kunne skabe målbare sundhedsfremmende resultater i kommunerne. I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til at sikre systematik og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet? Kost & Ernæringsforbundet ser at evaluering og opfølgning er en væsentligt arbejdsopgave i det strategiske, administrative og operationelle ledelsesfelt. Vi anbefaler derfor, at der udvikles modeller for dokumentation og systematiske effektevalueringer, som kommunerne kan arbejde udfra. Det sikrer en ensartethed i forhold til kvalitetsudviklingen, en systematik og en kontinuerlig opfølgning. For at opnå en høj kvalitet og effekt anbefaler Kost & Ernæringsforbundet at vi kapitaliserer på dokumenteret viden og erfaringer. Behovet for vidensdeling er derfor særligt efterspurgt. Vi skal udnytte erfaringer og læring fra de eksisterende regionale og kommunale projekter og udviklingsarbejder og prioritere en evaluering til fremtidig brug.

2 Kost & Ernæringsforbundet anbefaler, at der skal være et krav om at fastsætte mål for sundhedsfremmeindsatsen. I høringsudkastet lægges der op til at forebyggelsespakkerne kan være en anledning til at formulere og kvalificere kommunale mål. Vi efterlyser dog at de nationale forebyggelsespakker sætter retning for - Værktøjer til de enkelte kommuner ift. at formulere og kvalificere mål - hvilke målbare kriterier sundhedsfremme og forebyggelsesprofessionelle skal arbejde under, og - hvordan kvaliteten af deres arbejde skal evalueres. Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Ja, i høj grad. Kost & Ernæringsforbundet anerkender ambitionsniveauet i arbejdet med forebyggelsespakkerne og vi bifalder meget dette initiativ. Vi har efterlyst at der bliver arbejdet ambitiøst med sundhedsfremme og forebyggelse. Vi anbefaler at forebyggelsespakkerne følges op af pilotprojekter, som skaber implementeringserfaring, fx i brugen af allerede udviklede redskaber f.eks. God mad - Godt liv, Kantinetjek, Alt om Kost materialer omkring børne- og skolemad. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler? Kommentarer: Evt. kommentarer til forebyggelsespakke: Mad og måltider : I forhold til forebyggelsespakken mad og måltider har vi følgende kommentar: Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Kost & Ernæringsforbundet bifalder at der er en prioritering af den kommunale forebyg-

3 gelses- og sundhedsfremmeindsats - herunder fysisk aktivitet, maden og måltiderne, kvaliteten, rammerne og det tværfaglige samarbejde. Vi finder det positivt at ulighed i sundhed er et gennemgående tema og at underernæring er kommet på dagsorden. Kost & Ernæringsforbundet har længe efterlyst og anbefalet at kommunerne udarbejder en sundhedspolitik og en mad- og måltidspolitik, som angiver rammerne og retningslinjer for, hvordan man vil arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse og mad og måltider. Derfor giver forebyggelsespakkerne et godt grundlag og er efter vores vurdering anvendelige. Vi kan dog være bekymrede for, om der samtidig med denne faglige prioritering også sker en økonomisk prioritering. Bekymringen går særligt på, at hvis ikke disse indsatser følges op af økonomiske midler, vil de ikke blive implementeres endsige igangsat. Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? I forhold til opkvalificering af kompetencer, oplever Kost & Ernæringsforbundet, at man med fordel kan udbygge eller supplere inspirationsmaterialet med de materialer, som fx interessenter inden for området har udviklet. Kost & Ernæringsforbundet har fx en efterspurgt temaside på som henvender sig direkte til alle involverede, når man indfører mad til børn i daginstitutioner. Materialer, som bliver brugt af forvaltninger, forældre og pædagogisk personale. Vi vil derudover opfordre til, at være opmærksom på de kompetencer som allerede findes i det etablerede uddannelsessystem. Kost & Ernæringsforbundet oplever at der udvikles nye kursusforløb og ultrakorte uddannelser særligt inden for den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Vi vil anbefale, at der udarbejdes en stringent analyse af, hvordan man bedst kan imødekomme de kompetencer og kvalifikationer, der er behov for. Her kan vi henvise til fx Madkulturens igangværende projekt om fremtidens fødevareuddannelser. Vi anerkender at uddannelse af institutionspersonale til sundhedsambassadører kan være et relevant tiltag. Dog skal man have i mende, at når man arbejder med adfærdændringer og brug af rollemodeller, så er et 4 dages kursus i fysisk aktivitet og kosten ikke ambitiøst nok. Der kan være institutioner, som er udfordrende ift. at ændre vaner og kulturer blandt personalet og målgrupperne, derfor bør forandringer altid være ledelsesmæssigt forankret og de rette kompetencer inddrages, jf. vores ovenstående kommentar.

4 Evt. kommentarer til forebyggelsespakke: Indeklima i skoler : Ingen kommentar. Evt. kommentarer til forebyggelsespakke: Hygiejne : I forhold til forebyggelsespakken mad og måltider har vi følgende kommentar: Kost & Ernæringsforbundet anerkender, at der er evidens for et udstrakt behov for at sætte mere fokus på og øge kommunernes hygiejneindsats, i forhold til mangelfuld hygiejne. Vi finder det positivt, at der lægges op til en mere stringent organisering af hygiejneindsatsen i kommunerne, hvor der også fokuseres på aktørerne, deres kompetencer og mulighed for at udvikle disse. Vi havde dog gerne set køkken- og fødevarehygiejne var blevet en integreret del af denne forebyggelsespakke. Vi ser køkken-/fødevarehygiejne og hygiejnen omkring pleje-/omsorgsopgaver, opgaver inden for det pædagogiske område, undervisningsfeltet m.fl. i tæt interaktion. Hvad enten det gælder ældre, pasning af børn, undervisning i skoler mv., så finder vi at en sammenkædning af de forskellige indsatser bør samles i en helhedsorienteret, men også effektiv hygiejneindsats. Hygiejnen omkring håndtering af fødevarer er ikke kun afgrænset til produktion af fødevarer, men også en del af distribution, anretning/servering af måltider i institutionsmiljøet, hvad enten det er ældre eller børn, der er målgruppen for hygiejneindsatser. Fødevarehygiejne i distributionsleddet og frem til måltidet er således en oplagt mulighed til at bruge maden og måltidet til at skabe gode hygiejne vaner, ved at påvirke brugeren/borgerens adfærd i retning af rene fødevarer, rene omgivelser og rene hænder. Fødevareproduktion, mad og måltider, rengøring, sundhedsfremme og hygiejne er komplementære størrelser, hvor forbundets medlemmer har den nødvendige viden og kompetence. Det fremgår af evidensgrundlaget, at effekten af hygiejneindsatser øges, når flere indsat-

5 ser supplerer hinanden og indsatsen sker på tværs af sektorer og i kommunale netværk. Kommunernes muligheder for succes med en øget hygiejneindsats på tværs af forvaltningsområder kan derfor med fordel også inkludere de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer. I vores optik bør kommunerne anbefales at inddrage disse kompetencer i organiseringen af hygiejneindsatsen, fx som hygiejnekoordinator og ved at bidrage til udvikling af kommunens hygiejnestrategi og politik. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har ikke mindst basal viden om betydningen af håndhygiejne ved håndtering af fødevarer, og derved udgør de en potentiel ressource i den samlede hygiejneindsats i kommunerne, men også med viden om rengøring, rengøringsmetoder og adfærden/kulturen omkring syge- og raskmelding, ved fare for smittespredning af fødevarebårne organismer og sygdomme. Forbundets medlemmer besidder ikke kun faglige kompetencer i fødevarehygiejne og rengøring, men også viden om formidling og forandringsledelse. Når der sker forandringer, der kan påvirke hygiejnestandarden, er det oplagt at inddrage og bruge denne viden til at sikre og fastholde et højt hygiejneniveau. Evt. kommentarer til forebyggelsespakke: Solbeskyttelse :

6 Evt. kommentarer til forebyggelsespakke: Mad og måltider : I introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker beskrives vigtigheden af at opkvalificere de medarbejdere, som har den daglige tætte kontakt til borgerne. Kost & Ernæringsforbundet er meget enig i vigtigheden af, at der sker en kompetenceudvikling, så kvaliteten af opgaveløsningen optimeres. Men hvis ambitionsniveauet er bedre folkesundhed, er det nødvendigt at bruge de i forvejen uddannede kompetencer, hvis implementeringen af forebyggelsespakkerne skal have en effekt for den enkelte borger. De rette kompetencer skal matche den stillede opgave. I mange kommuner er det overordnede ansvar for mad, måltider og ernæring placeret i forskellige forvaltninger uden nogen tværgående kost-, ernærings og sundhedsfaglige kompetencer. Derfor anbefalinger Kost & Ernæringsforbundet at man bruger de rette kompetencer til at implementere forebyggelsespakkerne. En mad- og måltidspolitik er et vigtigt og meget dynamisk redskab i arbejdet med sundhedsfremme, som samtidig sikrer kvaliteten af maden og måltidet. Derfor er det nødvendigt, at der i professionelle og tværfaglige sammenhænge er taget stilling til og opnået enighed om, hvordan maden og måltiderne skal være sammensat og tilrettelagt i de enkelte institutioner i kommunen. Dette er en kvalitetssikring og et signal til omgivelserne om, at der er taget stilling til maden og måltiderne. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har kompetencerne til at tænke mad og måltider ind i et tværfagligt perspektiv både i den professionelle forplejning, i behandlingen, vejledningen af borgeren og i konkrete interventions og sundhedsfremmende indsatser. For at sikre at institutioners mad- og måltidspolitikker, skolemadsordninger mv. implementeres og der skabes ejerskab hos fx pædagoger og undervisere, kan inddragelse af kost-, ernærings- og sundhedsfaglige være en fordel. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed er uddannet til at formulere, implementere og formidle kompleks viden og omsætte teori til praksis. Dvs. i sundhedspædagogisk sammenhæng er professionsbachelorer en oplagt kompetence, særligt når der skal arbejdes med rollemodeller omkring børn og unge. De er vant til at arbejde professionelt med madkultur, spisekultur, normer og værdier mv. Faktorer, som har indflydelse og kan påvirke borgerens sunde valg. En professionsbachelor kan analysere, igangsætte, dokumentere og evaluere sundhedsfremmende initiativer. De kan udarbejde kommunale sundheds- og forebyggelsespolitikker og -strategier, der blandt andet favner forebyggelsespakkernes anbefalinger, politiske og organisatoriske betingelser samt borgernes præmisser. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed, herunder kliniske diætister kan analysere og beskrive befolkningsgruppers sundheds-, ernærings- og sygdomstilstand, deres behov og præferencer samt sociokulturelle betingelser. Dette udføres for at ramme borgerne optimalt med forskellige aktiviteter og interventioner, så borgernes sundhedstilstand fremmes. I dette arbejde lægges der specielt vægt på borgernes sociokulturelle faktorer, da disse faktorer er vigtige for at kunne planlægge sundhedsinterventioner, der er relevante,

7 brugbare og udslagsgivende for målgruppen. Kompetencer, som forebyggelsespakkernes anbefalinger, ikke kan implementeres uden.