Kartoffelafgiftsfonden 2015
|
|
- Karen Grethe Dideriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kartoffelafgiftsfonden 2015 Afrapportering af KAF-projekt 2015 Titel. Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AU). Lars Bødker, SEGES P/S Formål. Formålet er at optimere bekæmpelsen af kartoffelskimmel ved at teste Skimmelstyring justeret for UV-lys og bladfugt samt en ny model, hvor der anvendes fuld dosering og variable intervaller Resume. Modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel baserer sig på, at der sprøjtes hver uge, hvor den aktuelle dosis af svampemiddel bestemmes ud fra infektionstrykket for kartoffelskimmel på dagen samt prognose for infektionstryk for de kommende dage. Et væsentligt problem i modellerne er længden af prognoserne, som kun rækker fire dage frem. Hvis der er anbefalet en lav dosis og vejrforhold ændrer sig til mere favorable forhold sidst i perioden, kan marken i de sidste dage af intervallet stå med utilstrækkelig beskyttelse. Der kan derfor være behov for, at der ved anvendelse af lave doser genbehandles med kortere intervaller, hvis vejrforholdene ændrer sig væsentligt. Omvendt kan der også være perioder med længerevarende, skimmel-ufavorable forhold, hvor sprøjteintervallet med fordel kunne forlænges. De forsøg der har været udført med forlængelse af intervallet har overvejende været i begyndelsen af sæsonen, hvor risiko for angreb har været lav. De seneste undersøgelser med kartoffelskimmel har været i GUDP projektet Skimmelstyring, hvor der er arbejdet justering af infektionstrykket for UV stråling og bladfugtighed, men de er kun testet et år (2014) i projektets sidste forsøgsår. Der er dermed ikke mulighed for at følge op på de nye muligheder, som i forsøgene ser lovende ud. Med nærværende KAF projekt er der afprøvet modeller som kan anvise sprøjtning efter mere variable intervaller over hele sæsonen, som kan fungere i praksis for landmændene. Formålet er at kunne give en robust og sikker bekæmpelse af kartoffelskimmel og samtidig udnytte perioder, hvor der kan spares på forbrug af fungicider og antallet af kørsler i marken. Baggrund Der har gennem årene været afprøvet modeller for bekæmpelse af kartoffelskimmel, som baserer sig på, at der sprøjtes hver uge, og hvor den aktuelle dosis af svampemiddel bestemmes ud fra infektionstrykket for kartoffelskimmel på dagen samt prognose for infektionstryk for de kommende dage. Hvis infektionstrykket er lavt på sprøjtedagen, og der er udsigt til lavt infektionstryk de kommende dage, så anbefales en lav dosis. Den aktuelle dosis justeres også for
2 hvor tæt kartoffelskimmel er på pågældende mark, således, at dosis justeres op, hvis skimmel ses i området eller tæt på marken. Senest er der arbejdet med modellerne i GUDP projektet Skimmelstyring. I dette projekt er der arbejdet med prognoser for kartoffelskimmel og anbefalet dosis af svampemidlerne ud fra sprøjtning med ugeinterval. Forsøgsarbejdet strakte sig over markforsøg Et væsentligt problem i de modeller, der er udviklet indtil nu, er længden af prognoserne. Prognoserne for infektionstryk for de kommende dage baserer sig på prognoserne for relativ luftfugtighed og temperatur, som kun rækker fire dage frem. Det betyder, at dækning af sprøjteintervallet kun er sikker de første to dage og relativ sikker de efterfølgende to dage i alt fire dage. Hvis der er anbefalet en lav dosis og vejrforhold ændrer sig til mere favorable forhold, kan marken i de sidste dage af intervallet stå med utilstrækkelig beskyttelse. Der kan derfor være behov for, at der ved anvendelse af lave doser genbehandles med kortere intervaller, hvis vejrforholdene ændrer sig væsentligt. De modeller for skimmelbekæmpelse der er arbejdet med i tidligere GUDP projekt Skimmelstyring indeholder principielt mulighed for at følge op med sprøjtning inden for ugeintervallet, hvis vejrforholdene ændrer sig væsentligt i sprøjteintervallet, men mulighederne er ikke afprøvet i forsøg. De forsøg der har været udført med forlængelse af intervallet har overvejende været i begyndelsen af sæsonen, hvor risiko for angreb har været lav. I GUDP projektet er der arbejdet med modeller, hvor infektionstrykket justeres for UV stråling og bladfugtighed. UV stråling vil stærkt reducere overlevelse af skimmelsvampens sporer over afgrøden og på en klar solskinsdag med meget UV lys, vil risikoen for angreb være begrænset. Bladfugt er vigtig for sporangiernes spiring på bladene og med bedre prognoser for bladfugt, kan der opnås en mere sikker fremskrivning af gunstige smitteforhold, som kan supplere den nuværende model, som kun baserer sig på den relative luftfugtighed (Rh). Disse parametre blev medtaget i de modeller, der blev testet i GUDP projektet Skimmelstyring. Men de er kun testet et år (2014) og i projektets sidste forsøgsår. Der er dermed ikke mulighed for at følge op på de nye muligheder, som i forsøgene ser lovende ud. Projektets faglige forløb Der er i 2015 udført forsøg med seks forsøgsbehandlinger på tre lokaliteter (ved Flakkebjerg; AU samt Sunds og Dronninglund, SEGES) i den skimmel-modtagelige stivelsessort Eurogrande. I forsøgsplanen indgår også forsøgsled med afprøvning af forskellige sprøjtestrategier finansieret af firmaerne. Den samlede plan fremgår af appendiks 1 og forsøgsled 1-6 er finansieret af KAF, mens forsøgsled 7-10 er finansieret af firmaerne (ADAMA, Nordisk Alkali, Syngenta og Cheminova). De forsøgsled der er finansieret af KAF danner grundlag for vurdering af forskellige modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel og er kort omtalt i det følgende (med henvisning til appendiks 1): 1) Rutinebehandling med fuld dosis (Revus eller Ranman Top) 2) Rutinebehandling med halv dosis (Revus eller Ranman Top) 3) Skimmelstyring model A (model 1) 4) Skimmelstyring model B (model 2) 5) Gennemgående reduceret dosis (3/4) og anvendelse af kurative midler ved forhøjet infektionstryk 6) Halv dosis ved lavt infektionstryk og fuld dosis ved forhøjet infektionstryk De enkelte forsøgsled er yderligere specificeret i appendiks 1. Grundlaget for Skimmelstyring model A og model B fremgår af tabel 1. 2
3 Tabel 1. Dosismodeller anvendt i KAF forsøg De angivne værdier angiver procent af normal dosis af svampemiddel (Revus eller Ranman Top) i de givne situationer ud fra lokalt niveau af infektionstryk ( infection pressure ) og status for angreb af kartoffelskimmel i landet (stage 1 ingen angreb i Danmark til stage 3 (angreb i regionen) og stage 4 (angreb i marken) Infection presure on Corrected values for UV and leaf wetness used in 2015 Model A Stage 1 Stage 2 Stage 3 Stage 4 Stage 5 No attack in Attack in ttack in the regio Attack in Late blight not active Infection pressure Denmark Denmark (25-50 km) the field plot (a few inactive lesions) > 60 VERY HIGH HIGH RISK MODERATE LOW RISK NO RISK MODEL B Stage 1 Stage 2 Stage 3 Stage 4 Stage 5 No attack in Attack in Attack in region Attack in Late blight not active Infection pressure Denmark Denmark (25-50 km) the field plot (a few inactive lesions) > 60 VERY HIGH HIGH RISK MODERATE LOW RISK NO RISK DAY MODEL Stage 1 Stage 2 Stage 3 Stage 4 last days in spray interval No attack in Attack in Attack in region Attack in 2 1 spray day Denmark Denmark (25-50 km) the field plot Proxanil DRV >10 Cymbal Cymbal Proxanil DRV >10 Cymbal Proxanil Proxanil Inf pressure >40 Cymbal Cymbal Proxanil Revus 100= 0.6 l/ha and Ranman Top 100= 0.5 l/ha. Der henvises til teksten vedr. forklaring af modellerne Sæsonen 2015 I fig. 1 er vist udviklkingen i infektionstryk for kartoffelskimmel 2015 (Dalmose ved Flakkebjerg) og i fig 2. udvikling i angreb af kartofelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller ved Flakkebjerg. 3
4 Figur 1. Infektionstryk for kartoffelskimmel, daglige risikotal samt temperatur og relativ luftfugtighed for Dalmose 2015 (2 km SØ for Flakkebjerg). Forsøgsarbejdet 2015 Markforsøg med afprøvning af dosismodellerne i Skimmelstyring og forskellige sprøjtestrategier er i 2015 udført i samarbejde med SEGES og stivelsesfirmaerne KMC og AKV med støtte fra KAF. Tidligere udviklingsaktiviteter i denne række blev støttet af GUDP ( ). Det generelle design var som i tidligere år med to referenceparceller med hel og halv dosis af Revus og Ranman Top (led 1-2 i appendiks 1). Der blev ikke medtaget nogen ubehandlede parceller, kun foretaget sygdomsbedømmelser i usprøjtede værnerækker tæt ved forsøget (angivet øverst i appendiks 1). Der blev anvendt den modtagelige stivelsessort Eurogrande. Dosismodel A var den samme som i , hvor dosis af Revus eller Ranman Top blev tilpasset i henhold til infektionstrykket og forekomsten af kartoffelskimmel i regionen eller området (Tabel 1). Valget af enten Revus eller Ranman Top fulgte samme skema som i led 1-2 (appendiks 1). Hvis der ikke blev set angreb af kartoffelskimmel i Danmark, ville sprøjtning kun blive anbefalet ifølge Model A ved et infektionstryk > 40 og kun i halv dosis (trin ( stage ) 1 i Tabel 1). Senere trin i modellen var, når der blev set angreb et eller andet sted i Danmark (trin 2), i regionen (25-50 km fra lokaliteten, trin 3) eller i marken eller meget tæt på marken (i forsøgsparcellerne i det faktiske forsøg, trin 4). Hvis der én gang blev set kartoffelskimmel, men dette derpå døde ud (f.eks. på grund af sprøjtningerne), kunne der vendes tilbage til det forrige niveau (trin 5). Det faktiske dosisniveau var til slut en kombination af infektionstryk x forekomst af kartoffelskimmel, og det udtrykkes i Tabel 1 i procent af en hel dosis af enten Revus eller Ranman Top. I princippet fulgte Dosismodel B de samme regler som Model A, men de faktiske dosisniveauer var lavere (f.eks. næsten ingen sprøjtninger på trin 1, Tabel 1). Dosismodel A og Dosismodel B blev afprøvet i forsøgsparcellerne 3 og 4 (appendiks 1), og infektionstrykket blev 4
5 korrigeret for bladfugtighed (LW) og UV-lys (UV). Prognoser for LW og UV blev udarbejdet i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Vejrdata kom fra en nærliggende meteorologisk målestation (Dalmose, fig. 1). I begge modeller blev der anvendt et kurativt fungicid, Proxanil (2,0 kg/ha), kombineret med halv dosis af enten Revus eller Ranman Top, når de første aktive læsioner af kartoffelskimmel blev set i forsøgsparcellerne. I forsøgsled 5 blev en 10-dages sprøjtemodel afprøvet (10 Day Model, tabel 1 nederst og appendiks 1). Standardsprøjtning var ¾ dosis af Revus eller Ranman Top (skiftevis på samme måde som i forsøgsled 1-2, men med 10 dages intervaller). Fra begyndelsen, når der ikke var registreret noget angreb af kartoffelskimmel i Danmark (Trin 1), blev der kun anvendt 3/4 dosis af Revus eller Ranman Top i intervaller på 10 dage (tabel 1). Senere, når der blev set angreb i Danmark (Trin 2) og den daglige risikoværdi (DRV eller sporuleringstimer for dagen, en af de sidste to dage i sprøjteintervallet > 10 eller infektionstrykket > 40, blev Cymbal 0,25 kg/ha tilføjet til enten Revus eller Ranman Top (3/4 dosis). Når der blev set angreb i regionen eller tæt ved marken (Trin 3) og DRV >10 dagen før, så blev Cymbal 0,25 kg/ha tilføjet. Hvis DRV > 10 to dage før, så blev Proxanil 2,0 kg/ha tilføjet. Hvis infektionstrykket >40, så blev kun Cymbal 0,25 kg/ha tilføjet til enten Revus eller Ranman Top (3/4 dosis). Baggrunden for denne strategi er antagelsen om, at Proxanil har bedre kurativ virkning end Cymbal. Hvis der blev set angreb i markparcellen (Trin 4), blev der sprøjtet med 2 x Proxanil 2,0 l/ha (10 dages interval). Daglige risikotal for kartoffelskimmel kan ses i fig. 1 for Flakkebjkerg. Foto: Markforsøg med dosismodeller og strategier i kartofler i Flakkebjerg Ubehandlede parceller ses til venstre i forsøget/ved den ene ende af forsøget. (Foto: Uffe Pilegård Larsen) I forsøgsled parcel 6 var den almindelige sprøjtning halv dosis af Revus eller Ranman Top (som i forsøgsled 2). I perioder med forøget infektionstryk blev anvendt fuld dosis af Revus/Ranman Top (forsøgsled 6), Forsøgsled 1-6 er finansieret af KAF. Forsøgsled 7-10 er finansieret af firmaerne. Grundlaget for behandlingerne er her i forsøgsled 7-8 den almindelige sprøjtning med halv dosis af Revus eller Ranman Top (som i forsøgsled 2). I perioder med forøget infektionstryk bruges fuld dosis af Banjo Forte (forsøgsled 7) eller Cymbal 0,25 kg/ha + Ranman Top 0,5 l/ha (forsøgsled 8). Forøget infektionstryk defineres som situationer efter, at kartoffelskimmel er blevet registreret i regionen (Trin 3) og infektionstrykket ( > 40 målt to dage før til fire dage efter den faktiske dag (4-dagesprognose). Forsøgsled 9 er en højinput -strategi med hel dosis af Revus og Ranman Top. Forsøgsled 10 er grundliggende det samme som forsøgsled 2 (halv dosis af Revus og Ranman Top), men fra sprøjtning nummer 3 (T3) anvendes 2 x Vendetta 0,5 l/ha med et interval på 14 dage. De to sidste sprøjtninger er med Zignal (0,4 l/ha). 5
6 , Signum (15566) 2015, Signum(15569) 2015 (Eurogrande, untreated) 2015, Eurogrande (4 x Dithane) % attack of late blight Figur 2. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller i forsøg med sorten Signum og Eurogrande. Forsøgsparceller med Eurogrande (4 x Dithane) er blevet sprøjtet med Dithane NT fire gange (sidste sprøjtning 22 juli). Kunstig smitte 10 juli. Flakkebjerg Smitterækker mellem blokkene blev smittet ved Flakkebjerg den 10. juli med en sporesuspension af kartoffelskimmel. Der var ingen ubehandlede parceller i forsøget, men ved enden af forsøget/forsøgsblokken blev der placeret ubehandlede parceller til observation af udviklingen af kartoffelskimmel (se foto). Forsøget ved Sunds og Dronninglund er med naturlig smitte. Juli 2015 var varm og blæsende, og udviklingen af kartoffelskimmel var meget langsom. Det første lille angreb blev observeret på Flakkebjerg den 3. august, og senere skete der en udvikling i angrebet i de ubehandlede parceller med en alvorlig udvikling sidst i august; denne nåede omtrent 90 % angreb i den sidste uge i august (Figur 2 Eurogrande untreated ). De forskellige bekæmpelsesstrategier havde en stor virkning på forekomsten af kartoffelskimmel i forsøget, og der blev kun observeret et mindre angreb i de forskellige forsøgsled (Tabel 3). Ubehandlede forsøgsparceller antages alle steder at være kraftigt angrebet af kartoffelskimme sidst på sæsonen (f.eks. Flakkebjerg med 92% angrebet bladareal i august, appendiks 1). Sidst i september (28. september) var angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med hel og halv dosis af Revus og Ranman Top henholdsvis 1,4 % og 2,9 % på Flakkebjerg (forsøgsled 1 og 2 i tabel 2). De parceller, der var sprøjtet i henhold til anbefalingerne i Skimmelstyring Model A og Model B (forsøgsled 3 og 4) havde et angreb på henholdsvis 1,6 % og 2,0 %. Brug af 10-dagesmodellen (forsøgsled 5) reducerede angrebet til 1,1 % (Tabel 2). Sprøjtning med hel dosis af Revus/Ranman Top (forsøgsled 6), Banjo Forte (forsøgsled 7) eller Cymbal + Ranman Top (forsøgsled 8) ved forøget infektionstryk (se appendiks 1 med sprøjtningerne) reducerede angrebet til 2,5 %, 2,5 % og 1,6 % på Flakkebjerg (tabel 2). Højinput-strategien in forsøgsled 9 med hel dosis af Revus og Revus/Ranman Top gav 1,3 % angreb. Parceller, der var sprøjtet med Vendetta og Zignal (og halv dosis Revus/Ranman Top) havde 1,5 % angreb ved den sidste bedømmelse (Tabel 2). 6
7 Tabel 2. Markforsøg med afprøvning af dosismodeller A og B i Skimmelstyring og virkning af sprøjtning ved højt infektionstryk af kartoffelskimmel og generelle strategier i % angreb af kartoffelskimmel (% late blight), % knoldskimmel (% tuber blight), Behandlingsindeks (TFI) samt udbytte og merudbytte i hkg/ha (yield and yield increase). Sort Eurogrande, Flakkebjerg %Late blight % t ub e r T F I Y ield and yield increase, hkg/ ha blight tubers starch 1 Full dose (Revus, Ranman Top) 1 1 1, ,6 119,9 2 Half dose (Revus, Ranman Top) 2 2 2, ,3 6,0 3 Model A 1 1 1,6 1 12,4 31,3 8,0 4 Model B 1 1 2,0 1 9,9 44,8 12, day Model 0 1 1,1 1 11,3 30,5 8,6 6 Trt. 2 + Revus 0.6 l/ha or Ranman Top 0.5 l/ha at increased inf. pressure 1 2 2, ,0 4,5 7 Trt. 2 + Banjo Forte 1.0 l/ha at increased inf. pressure 1 2 2,5 0 9,7 20,2 5,0 8 Trt. 2 + Cymbal 0.25 kg/ha + Ranman Top 0.25 l/ha at increased inf. pressure 1 1 1,6 0 8,7 16,5 5,9 9 Revus strategy 0 1 1, ,0 13,6 10 Vendetta - Zignal 1 2 2,0 1 8,8 17,1 4,4 LDSD (95) 1,0 1,2 1,5 1,3 60,4 14,3 Forsøgsbehandlingerne fremgår af appendiks 1 samt forklaring i tekst. Behandlingsindeks Der var angreb af kartoffelskimmel i alle tre forsøg men med forskellig intensitet, men der kunne ikke ses sikre forskelle mellem behandlingerne (tabel 3). Generelt resulterede alle sprøjtestrategier i samme gode niveau af bekæmpelse og udbytte men ved brug af forskellig tilførsel af fungicid. Sprøjtning med hel dosis ved ugentlige intervaller gav et behandlingshyppighedsindeks (BI, antal gange med tilførsel af hel dosis; TFI i tabel 2) på 13,3 som gennemsnit af de tre forsøg (Tabel 3). Brug af Model A reducerede tilførslen med 18 % (BI 10,9), mens den mere risikobaserede Model B reducerede tilførslen med 37 % (BI 8,4). Model B Model A % LB Half dosis TFI Full dosis Figur 3. Angreb af kartoffelskimmel (% LB) sidst på sæsonen og behandlingsintensitet målt som behandlingsindeks (TFI eller BI, se tekst) for forsøgsled med hel og halv dosis gennem sæsonen af Revus og Ranman Top samt Model A og Model B. Tre forsøg i Eurogrande (Flakkebjerg, Sunds og Dronninglund),
8 Angreb af knoldskimmel blev bedømt efter høst. Der blev kun observeret knoldskimmel i forsøget ved Flakkebjerg og angrebsniveauet i ubehandlet var lavt (1 % knolde med infektioner) uden nogen signifikante forskelle mellem leddene/behandlingerne. Der blev kun observeret et lavt niveau af Alternaria (Alternaria solani) i forsøgene. Der kom som tidligere nævnt angreb af kartoffelskimmel i alle tre forsøg, men der kunne ikke ses sikre forskelle mellem behandlingerne og heller ingen sikre forskelle i udbytte mellem strategierne (tabel 3). Udbyttet i forsøgsled med hel dosis af Revus og Ranman Top (forsøgsled 1, tabel 3) var i gennemsnit af de tre forsøg 572 hkg knolde/ha og 113 hkg stivelse/ha. I forsøget på Flakkebjerg var der en udbytteforøgelse i forhold til standardbehandlingen på 3-10 % knolde og 4-11 % stivelse efter de forskellige sprøjtestrategier (tabel 2). Nettomerudbytte ved anvendelse af modellerne var i gennemsnit af de tre forsøg 929 kr./ha (Model A) og kr./ha (model B med de mere nedsatte doser, tabel 3) Tabel 3. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel i stivelseskartofler. Forklaring til de enkelte forsøgsled fremgår af tabel 1. Oversigt over Landsforsøgene Strategier 1) Kartoffelskimmel, pct 2) Bladplet, pct. 2) Knoldskimmel, pct. knolde BI Stivelseskartofler Behandlingspris, kr. pr. ha. Stivelse, pct. hkg knolde pr. ha Udb. og merudb. hkg stivelse pr. ha nettoudb., kr. pr. ha forsøg 1 fs 1. 1/1 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 4,5 4,1 0,6 13, , /2 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 6,7 4,8 0,2 7, , Skimmlstyring Model 1 5,7 3,9 0,7 10, , Skimmlstyring Model 2 6,0 3,5 0,9 8, , /4 dosis af Revus og Ranman Top i 10 dages interval. Der tilsættes 0,25 Cymbal eller 2,0 Proxanil afhængig af daglig risikotal de sidste to dage i intervallet. 8,3 4,7 1,3 13, , /1 dosering af Revus eller Ranman Top ved udsigt til 5,7 4,3 0,5 9, , /1 dosering af Banjo Forte ved ved udsigt til højt infektionstryk 5,6 3,5 0,2 10, , Cymbal ved ved udsigt til højt infektionstryk 6,0 4,2 0,2 9, , Firmastrategi 1 6,3 4,5 0,2 15, , Firmastrategi 2 7,0 4,8 1,2 9,0-19, LSD ns ns forsøg 19 fs 1. 1/1 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 3, , /2 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 5, , LSD ns ns Oversigt Dosismodeller er siden 2009 hvert år blevet afprøvet i markforsøg på tre lokaliteter i henhold til samme design som angivet i Tabel 1 med Revus og Ranman Top. Dosisniveau og detaljer har varieret over årene, men grundlæggende set er der fulgt de samme principper, som er angivet i Tabel 1 (tæt ved Model A). Brug af dosismodellerne i Skimmelstyring gav set over årene næsten samme bekæmpelsesniveau som hel standarddosis, men fungicidtilførslen var 20 % lavere. Rutinemæssig sprøjtning med halv dosis i sæsonen resulterede i lidt mere sygdom (5,3 % kartoffelskimmel ved halv dosis sammenlignet med 3,6 % ved hel dosis), men kun 50 % fungicidtilførsel (Tabel 3). 8
9 Konklusion Der var angreb af kartoffelskimmel i alle tre forsøg 2015 men med forskellig intensitet, og der kunne ikke ses sikre forskelle mellem behandlingerne. Generelt resulterede alle sprøjtestrategier i samme gode niveau af bekæmpelse og udbytte men ved brug af forskellig tilførsel af fungicid. Sprøjtning med hel dosis ved ugentlige intervaller gav et behandlingshyppighedsindeks på 13,3. Brug af Model A reducerede tilførslen med 18 % (BI 10,9), mens den mere risikobaserede Model B reducerede tilførslen med 37 % (BI 8,4). Dosismodellerne forventes at give en bedre fungicidfordeling gennem sæsonen med mindre forbrug i begyndelsen og højere doser ved slutningen i sæsonen og på denne måde generelt en mere sikker beskyttelse. Resultaterne fra modelforsøgene 2015 vil indgå i det kommende arbejde med videreudvikling af modellerne og opstilling af en vejledningsmodel. Formidling af resultaterne Publicering: Oversigt over Landsforsøgene 2015 Nielsen, Bent J & Isaac Abuley Control of late blight (Phytophthora infestans) and early blight (Alternaria solani) in potatoes. Applied Crop Protection DCA Report no. 074, april 2016, Formidling: Åbent hus arrangement ved forsøgsenhederne, hvor forsøgene har ligget Kartoffelworkshop, december Indlæg på avlermøder mv., vinter Projektets resultater formidles via internettet på SEGES hjemmeside ( under menupunktet om Seges > støttet af afgiftsfonde). Rapport fra projektet kan hentes via følgende link: 9
10 Kartoffelafgiftsfonden 2015 Appendiks 1. Samlede forsøgsplan for forsøgene med nye modeller Den angivne plan er specifik for forsøget på Flakkebjerg med hensyn til de enkelte sprøjtningers placering. Øverst i tabellen er angivet % angreb af kartoffelskimmel i nærliggende, ubehandlede forsøgsparceller som indikation på niveau i usprøjtede forsøgsled. Nederst i tabellen er angivet de eksakte sprøjtedatoer i led 5 og led 10, hvor der er anvendt et længere sprøjteinterval. Forklaring til forkortelser af de anvendte midler fremgår under tabellen. Forsøgene ved Dronninglund og Sunds er sprøjtet efter samme grundlæggende plan, men specifikke sprøjtedatoer kan variere. Forsøgsled 1-6 er finansieret af KAF. Forskellige strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel Flakkebjerg VFL: angreb i ubehandlede værnparceller 0,05 3/8: 0,2 5/8: 3,3 8, (inden for pågældende uge) Sprøjtedato 01 jul 07 jul 15 jul 22 jul 30 jul 05 aug 12 aug 19 aug 26 aug 02 sep 09 sep 16 sep Fuld dosis 0,6 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 0,6 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 0,6 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 2 Halv dosis 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 3 Model A 0,3 RE 0,45 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,45 RE 0,3 RE+PROX 0,25 Ran T+PROX 0,25 Ran T 0,45 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 4 Model B 0,15 RE 0,3 RE 0,13 Ran T 0,13 Ran T 0,3 RE 0,3 RE+PROX 0,25 Ran T+PROX 0,13 Ran T 0,3 RE 0,45 RE 0,38 RanT 0,38 RanT 5 3/4 dosis. 10 dages interval. Cymbal/prox 0,45 RE + PROX 0,45 RE 0,38 RanT 0,38 RanT 0,45 RE 0,45 RE+PROX 0,38 RANT+PROX 0,38 RanT 0,38 RanT 6 Revus eller Ranman Top ved høj inf.tryk 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,5 Ran T 0,6 RE 0,6 RE 0,25 RanT 0,5 RanT 7 Banjo Forte ved høj inf.tryk 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 1, 0 BF 1, 0 BF 1, 0 BF 0,25 RanT 0,25 RanT 8 Cymbal ved høj inf. Tryk 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 CYMB+ 0,25 Ran T0,25 CYMB+ 0,3 RE25 CYMB+ 0,3 0,25 RanT 0,25 RanT 9 Revus strategi suppleret med Amistar 0,6 RE 0,6 RE 0,6 RT 0,5 RanT 0,6 RT 0,6 RE 0,6RE+ 0,5 AM S S + 0,5 AM 0,5 RanT 0,5 RanT 0,5 RanT 10 Vendeta og Zignal 0,3 RE 0,3 RE 0,5 Vendetta 0,25 RanT 0,5 Vendetta 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,4 Zignal 0,4 Zignal led 5 er 10 dages interval. Sprøjtedato= led 5: 1 07 led 5:10 07 led 5: led 5: led 5: led 5: led 5:28 08 led 5:7 09 led 5:16 09 LED 3-4: Model A korrigeret for UV og bladfugt samt Model B korrigeret for UV og bladfugtefter Skimmelstyring Led 5: fast 3/4 dosis og 10 dages interval af Revus eller Ranman Top. Rækkefølge kører selvstændugt i dette led, dvs. 2 x Revus - 2 x Ranman Top osv. Der tilsættes 0,25 Cymbal eller 2,0 Proxanil afhængig af daglig risikotal de sidste to dage i intervallet Led 6 8: Blok med specifik fungicid startes de gange infektionstryk når >40 på et tidspunkt i perioden: 2 forudgående dage til 4 dage frem, og der er skimmel i regionen.. Ingen maks. Der sammenlignes mellem midler "Forhøjet infektionstryk" defineres som: de gange infektionstryk når >40 på et tidspunkt i perioden: 2 forudgående dage til 4 dage frem, og der er skimmel i regionen. 0,6 RT Revus Top 0,6 l/ha 0,6RE+ 0,5 AM Revus 0,6 l/ha + Amistar 0,5 l/ha PROX + 50%RT/RE Proxanil 2,0 + enten Ranman Top 0,25 l/ha eller Revus 0,3 l/ha afhængig af rækkefølge i led 1 Zignal Zignal 0,4 l/ha 0,5 RanT Ranman Top 0,5 l/ha 0,6 RE Revus 0,6 l/ha 0,6 RE/0,5 RanT Revus 0,6 l/ha eller 0,5 l/ha Ranman Top. Samme middel som i led 1, men fuld dosis 1, 0 BF Banjo Forte 1,0 l/ha S Shirlan 0,4 l/ha 0,25 CYMB+ 50%RT/RE Cymbal 0.25 kg/ha + enten Ranman Top 0,25 l/ha eller Revus 0,3 l/ha afhængig af rækkefølge i led 1 0,5 VEN Vendetta: 375 fluazinam azoxystrobin. 0,5 l/ha, maks 3 gange. Pr sprøjtning udbringes 60% azoxystrobin fht Amistar og 94% fluazinam ifht Shirlan.
Afrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereTitel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens
Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer
Læs mereAARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET
2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?
Læs mereBehovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel
Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning
Læs mereUdvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Læs mereAnvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008
Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Kartoffelsorters modtagelighed over for kartoffelbladplet (Alternaria). Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mereKartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 2016: Bekæmpelse af Alternaria
Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 216: Bekæmpelse af Alternaria Titel: Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Deltagere Seniorforsker Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mereKARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Læs mereVII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)
Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden
Læs mereIII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereBLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs merePotatisbladmöglet allt svårare att bekämpa?
Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Institut for Plantesygdomme og skadedyr, Århus Universitet, Flakkebjerg Bent J. Nielsen Regional Växtodlings- och Växtskyddskonferens
Læs merePLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel
Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 17 Titel Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereAKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017
AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereRevus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereSvampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,
Svampesygdomme i rajgræs mm Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Kronrust/alias bladrust er udbredt Registreringsnet- SEGES - ca. 30-50 marker ugentligt Kronrust/alias bladrust
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereEffektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst
Læs mereKartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Læs mereUdvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight
20. Danske Planteværnskonference 2003 Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight Jens Grønbech Hansen & Iver Thysen
Læs mereForskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning
Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit
Læs mereGødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.
Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AU Jyndevad forsøgsstation Ove Edlefsen Forsøget: Forsøget er udtænkt som følge af
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereNy emballage! Nyheder og ændringer
Nyt fra Ny emballage! Nyheder og ændringer Godkendt i frøgræs Godkendt i majs st. 32-51 Sprøjtefrist nedsat til 2 måneder Nyt svampemiddel forventes godkendt i korn inden sæson 2011 Revurderet i 2011 med
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2017 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Semagri,
Læs mereStivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele
sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og
Læs mereBladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt
46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation
Læs merePlanteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer
Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme
Læs mereTidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroerr
445-2015 Annual Report Tidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroerr Early control of leaf diseases in sugar beet IPMIROER Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
Læs mereForebyggelse af resistens mod fungicider i bladsvampe Prevention of resistance to fungicide resistance in leaf diseases
494-2017 Forebyggelse af resistens mod fungicider i bladsvampe Prevention of resistance to fungicide resistance in leaf diseases RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereForåret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Læs mereKonsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår
Foto: Demoforsøg med ubehandlede storparceller Haderslev - hvede2017 Konsulenttræf 2018 Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen Nyt til sæsonen Pictor Active Nyt svampemiddel til raps
Læs mereLandmandstræf ///////////
Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereIII Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen
Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet
Læs mereMelsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereResultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereNyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg
AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereBell og de kommende nye SDHI fungicider
Bell og de kommende nye SDHI fungicider Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet - Flakkebjerg Indhold Virkemekanisme Udviklingsforløb Testede produkter Resultater
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereMelsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1. optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereVi anbefaler at så mange oplysninger som muligt tilpasses/indtastes, men tilpas som minimum forsøgsbehandlinger, forsøgsdesign og afgrøde.
Tilpas forsøget og forsøgsplanen Umiddelbart efter du har bestilt et forsøg på onfarmtrials.dk vil det fremgå af forsøgslisten i modulet PC- Markforsøg i Nordic Field Trial System (NFTS). I PC-Markforsøg
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereSTATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN
STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN LISE NISTRUP JØRGENSEN & THIES MARTEN HEICK AU AARHUS UNIVERSITET PLANTEKONGRES JANUAR 2017 INDHOLD Hvad er situationen mht. til septoria bekæmpelse
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:
Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereOptimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014
Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereFritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Læs mereMelsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereLav stivelse tidlig afgroning. Af planterådgiver Jesper Kjelde
Lav stivelse tidlig afgroning Af planterådgiver Jesper Kjelde Kartofler Lav stivelse hvorfor? v/jesper Kjelde Effektiv bekæmpelse af spildkartofler v/john N. Schmidt Timing af cikade bekæmpelsen v/jesper
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mere