Kartoffelafgiftsfonden 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartoffelafgiftsfonden 2015"

Transkript

1 Kartoffelafgiftsfonden 2015 Afrapportering af KAF-projekt 2015 Titel. Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AU). Lars Bødker, SEGES P/S Formål. Formålet er at optimere bekæmpelsen af kartoffelskimmel ved at teste Skimmelstyring justeret for UV-lys og bladfugt samt en ny model, hvor der anvendes fuld dosering og variable intervaller Resume. Modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel baserer sig på, at der sprøjtes hver uge, hvor den aktuelle dosis af svampemiddel bestemmes ud fra infektionstrykket for kartoffelskimmel på dagen samt prognose for infektionstryk for de kommende dage. Et væsentligt problem i modellerne er længden af prognoserne, som kun rækker fire dage frem. Hvis der er anbefalet en lav dosis og vejrforhold ændrer sig til mere favorable forhold sidst i perioden, kan marken i de sidste dage af intervallet stå med utilstrækkelig beskyttelse. Der kan derfor være behov for, at der ved anvendelse af lave doser genbehandles med kortere intervaller, hvis vejrforholdene ændrer sig væsentligt. Omvendt kan der også være perioder med længerevarende, skimmel-ufavorable forhold, hvor sprøjteintervallet med fordel kunne forlænges. De forsøg der har været udført med forlængelse af intervallet har overvejende været i begyndelsen af sæsonen, hvor risiko for angreb har været lav. De seneste undersøgelser med kartoffelskimmel har været i GUDP projektet Skimmelstyring, hvor der er arbejdet justering af infektionstrykket for UV stråling og bladfugtighed, men de er kun testet et år (2014) i projektets sidste forsøgsår. Der er dermed ikke mulighed for at følge op på de nye muligheder, som i forsøgene ser lovende ud. Med nærværende KAF projekt er der afprøvet modeller som kan anvise sprøjtning efter mere variable intervaller over hele sæsonen, som kan fungere i praksis for landmændene. Formålet er at kunne give en robust og sikker bekæmpelse af kartoffelskimmel og samtidig udnytte perioder, hvor der kan spares på forbrug af fungicider og antallet af kørsler i marken. Baggrund Der har gennem årene været afprøvet modeller for bekæmpelse af kartoffelskimmel, som baserer sig på, at der sprøjtes hver uge, og hvor den aktuelle dosis af svampemiddel bestemmes ud fra infektionstrykket for kartoffelskimmel på dagen samt prognose for infektionstryk for de kommende dage. Hvis infektionstrykket er lavt på sprøjtedagen, og der er udsigt til lavt infektionstryk de kommende dage, så anbefales en lav dosis. Den aktuelle dosis justeres også for

2 hvor tæt kartoffelskimmel er på pågældende mark, således, at dosis justeres op, hvis skimmel ses i området eller tæt på marken. Senest er der arbejdet med modellerne i GUDP projektet Skimmelstyring. I dette projekt er der arbejdet med prognoser for kartoffelskimmel og anbefalet dosis af svampemidlerne ud fra sprøjtning med ugeinterval. Forsøgsarbejdet strakte sig over markforsøg Et væsentligt problem i de modeller, der er udviklet indtil nu, er længden af prognoserne. Prognoserne for infektionstryk for de kommende dage baserer sig på prognoserne for relativ luftfugtighed og temperatur, som kun rækker fire dage frem. Det betyder, at dækning af sprøjteintervallet kun er sikker de første to dage og relativ sikker de efterfølgende to dage i alt fire dage. Hvis der er anbefalet en lav dosis og vejrforhold ændrer sig til mere favorable forhold, kan marken i de sidste dage af intervallet stå med utilstrækkelig beskyttelse. Der kan derfor være behov for, at der ved anvendelse af lave doser genbehandles med kortere intervaller, hvis vejrforholdene ændrer sig væsentligt. De modeller for skimmelbekæmpelse der er arbejdet med i tidligere GUDP projekt Skimmelstyring indeholder principielt mulighed for at følge op med sprøjtning inden for ugeintervallet, hvis vejrforholdene ændrer sig væsentligt i sprøjteintervallet, men mulighederne er ikke afprøvet i forsøg. De forsøg der har været udført med forlængelse af intervallet har overvejende været i begyndelsen af sæsonen, hvor risiko for angreb har været lav. I GUDP projektet er der arbejdet med modeller, hvor infektionstrykket justeres for UV stråling og bladfugtighed. UV stråling vil stærkt reducere overlevelse af skimmelsvampens sporer over afgrøden og på en klar solskinsdag med meget UV lys, vil risikoen for angreb være begrænset. Bladfugt er vigtig for sporangiernes spiring på bladene og med bedre prognoser for bladfugt, kan der opnås en mere sikker fremskrivning af gunstige smitteforhold, som kan supplere den nuværende model, som kun baserer sig på den relative luftfugtighed (Rh). Disse parametre blev medtaget i de modeller, der blev testet i GUDP projektet Skimmelstyring. Men de er kun testet et år (2014) og i projektets sidste forsøgsår. Der er dermed ikke mulighed for at følge op på de nye muligheder, som i forsøgene ser lovende ud. Projektets faglige forløb Der er i 2015 udført forsøg med seks forsøgsbehandlinger på tre lokaliteter (ved Flakkebjerg; AU samt Sunds og Dronninglund, SEGES) i den skimmel-modtagelige stivelsessort Eurogrande. I forsøgsplanen indgår også forsøgsled med afprøvning af forskellige sprøjtestrategier finansieret af firmaerne. Den samlede plan fremgår af appendiks 1 og forsøgsled 1-6 er finansieret af KAF, mens forsøgsled 7-10 er finansieret af firmaerne (ADAMA, Nordisk Alkali, Syngenta og Cheminova). De forsøgsled der er finansieret af KAF danner grundlag for vurdering af forskellige modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel og er kort omtalt i det følgende (med henvisning til appendiks 1): 1) Rutinebehandling med fuld dosis (Revus eller Ranman Top) 2) Rutinebehandling med halv dosis (Revus eller Ranman Top) 3) Skimmelstyring model A (model 1) 4) Skimmelstyring model B (model 2) 5) Gennemgående reduceret dosis (3/4) og anvendelse af kurative midler ved forhøjet infektionstryk 6) Halv dosis ved lavt infektionstryk og fuld dosis ved forhøjet infektionstryk De enkelte forsøgsled er yderligere specificeret i appendiks 1. Grundlaget for Skimmelstyring model A og model B fremgår af tabel 1. 2

3 Tabel 1. Dosismodeller anvendt i KAF forsøg De angivne værdier angiver procent af normal dosis af svampemiddel (Revus eller Ranman Top) i de givne situationer ud fra lokalt niveau af infektionstryk ( infection pressure ) og status for angreb af kartoffelskimmel i landet (stage 1 ingen angreb i Danmark til stage 3 (angreb i regionen) og stage 4 (angreb i marken) Infection presure on Corrected values for UV and leaf wetness used in 2015 Model A Stage 1 Stage 2 Stage 3 Stage 4 Stage 5 No attack in Attack in ttack in the regio Attack in Late blight not active Infection pressure Denmark Denmark (25-50 km) the field plot (a few inactive lesions) > 60 VERY HIGH HIGH RISK MODERATE LOW RISK NO RISK MODEL B Stage 1 Stage 2 Stage 3 Stage 4 Stage 5 No attack in Attack in Attack in region Attack in Late blight not active Infection pressure Denmark Denmark (25-50 km) the field plot (a few inactive lesions) > 60 VERY HIGH HIGH RISK MODERATE LOW RISK NO RISK DAY MODEL Stage 1 Stage 2 Stage 3 Stage 4 last days in spray interval No attack in Attack in Attack in region Attack in 2 1 spray day Denmark Denmark (25-50 km) the field plot Proxanil DRV >10 Cymbal Cymbal Proxanil DRV >10 Cymbal Proxanil Proxanil Inf pressure >40 Cymbal Cymbal Proxanil Revus 100= 0.6 l/ha and Ranman Top 100= 0.5 l/ha. Der henvises til teksten vedr. forklaring af modellerne Sæsonen 2015 I fig. 1 er vist udviklkingen i infektionstryk for kartoffelskimmel 2015 (Dalmose ved Flakkebjerg) og i fig 2. udvikling i angreb af kartofelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller ved Flakkebjerg. 3

4 Figur 1. Infektionstryk for kartoffelskimmel, daglige risikotal samt temperatur og relativ luftfugtighed for Dalmose 2015 (2 km SØ for Flakkebjerg). Forsøgsarbejdet 2015 Markforsøg med afprøvning af dosismodellerne i Skimmelstyring og forskellige sprøjtestrategier er i 2015 udført i samarbejde med SEGES og stivelsesfirmaerne KMC og AKV med støtte fra KAF. Tidligere udviklingsaktiviteter i denne række blev støttet af GUDP ( ). Det generelle design var som i tidligere år med to referenceparceller med hel og halv dosis af Revus og Ranman Top (led 1-2 i appendiks 1). Der blev ikke medtaget nogen ubehandlede parceller, kun foretaget sygdomsbedømmelser i usprøjtede værnerækker tæt ved forsøget (angivet øverst i appendiks 1). Der blev anvendt den modtagelige stivelsessort Eurogrande. Dosismodel A var den samme som i , hvor dosis af Revus eller Ranman Top blev tilpasset i henhold til infektionstrykket og forekomsten af kartoffelskimmel i regionen eller området (Tabel 1). Valget af enten Revus eller Ranman Top fulgte samme skema som i led 1-2 (appendiks 1). Hvis der ikke blev set angreb af kartoffelskimmel i Danmark, ville sprøjtning kun blive anbefalet ifølge Model A ved et infektionstryk > 40 og kun i halv dosis (trin ( stage ) 1 i Tabel 1). Senere trin i modellen var, når der blev set angreb et eller andet sted i Danmark (trin 2), i regionen (25-50 km fra lokaliteten, trin 3) eller i marken eller meget tæt på marken (i forsøgsparcellerne i det faktiske forsøg, trin 4). Hvis der én gang blev set kartoffelskimmel, men dette derpå døde ud (f.eks. på grund af sprøjtningerne), kunne der vendes tilbage til det forrige niveau (trin 5). Det faktiske dosisniveau var til slut en kombination af infektionstryk x forekomst af kartoffelskimmel, og det udtrykkes i Tabel 1 i procent af en hel dosis af enten Revus eller Ranman Top. I princippet fulgte Dosismodel B de samme regler som Model A, men de faktiske dosisniveauer var lavere (f.eks. næsten ingen sprøjtninger på trin 1, Tabel 1). Dosismodel A og Dosismodel B blev afprøvet i forsøgsparcellerne 3 og 4 (appendiks 1), og infektionstrykket blev 4

5 korrigeret for bladfugtighed (LW) og UV-lys (UV). Prognoser for LW og UV blev udarbejdet i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Vejrdata kom fra en nærliggende meteorologisk målestation (Dalmose, fig. 1). I begge modeller blev der anvendt et kurativt fungicid, Proxanil (2,0 kg/ha), kombineret med halv dosis af enten Revus eller Ranman Top, når de første aktive læsioner af kartoffelskimmel blev set i forsøgsparcellerne. I forsøgsled 5 blev en 10-dages sprøjtemodel afprøvet (10 Day Model, tabel 1 nederst og appendiks 1). Standardsprøjtning var ¾ dosis af Revus eller Ranman Top (skiftevis på samme måde som i forsøgsled 1-2, men med 10 dages intervaller). Fra begyndelsen, når der ikke var registreret noget angreb af kartoffelskimmel i Danmark (Trin 1), blev der kun anvendt 3/4 dosis af Revus eller Ranman Top i intervaller på 10 dage (tabel 1). Senere, når der blev set angreb i Danmark (Trin 2) og den daglige risikoværdi (DRV eller sporuleringstimer for dagen, en af de sidste to dage i sprøjteintervallet > 10 eller infektionstrykket > 40, blev Cymbal 0,25 kg/ha tilføjet til enten Revus eller Ranman Top (3/4 dosis). Når der blev set angreb i regionen eller tæt ved marken (Trin 3) og DRV >10 dagen før, så blev Cymbal 0,25 kg/ha tilføjet. Hvis DRV > 10 to dage før, så blev Proxanil 2,0 kg/ha tilføjet. Hvis infektionstrykket >40, så blev kun Cymbal 0,25 kg/ha tilføjet til enten Revus eller Ranman Top (3/4 dosis). Baggrunden for denne strategi er antagelsen om, at Proxanil har bedre kurativ virkning end Cymbal. Hvis der blev set angreb i markparcellen (Trin 4), blev der sprøjtet med 2 x Proxanil 2,0 l/ha (10 dages interval). Daglige risikotal for kartoffelskimmel kan ses i fig. 1 for Flakkebjkerg. Foto: Markforsøg med dosismodeller og strategier i kartofler i Flakkebjerg Ubehandlede parceller ses til venstre i forsøget/ved den ene ende af forsøget. (Foto: Uffe Pilegård Larsen) I forsøgsled parcel 6 var den almindelige sprøjtning halv dosis af Revus eller Ranman Top (som i forsøgsled 2). I perioder med forøget infektionstryk blev anvendt fuld dosis af Revus/Ranman Top (forsøgsled 6), Forsøgsled 1-6 er finansieret af KAF. Forsøgsled 7-10 er finansieret af firmaerne. Grundlaget for behandlingerne er her i forsøgsled 7-8 den almindelige sprøjtning med halv dosis af Revus eller Ranman Top (som i forsøgsled 2). I perioder med forøget infektionstryk bruges fuld dosis af Banjo Forte (forsøgsled 7) eller Cymbal 0,25 kg/ha + Ranman Top 0,5 l/ha (forsøgsled 8). Forøget infektionstryk defineres som situationer efter, at kartoffelskimmel er blevet registreret i regionen (Trin 3) og infektionstrykket ( > 40 målt to dage før til fire dage efter den faktiske dag (4-dagesprognose). Forsøgsled 9 er en højinput -strategi med hel dosis af Revus og Ranman Top. Forsøgsled 10 er grundliggende det samme som forsøgsled 2 (halv dosis af Revus og Ranman Top), men fra sprøjtning nummer 3 (T3) anvendes 2 x Vendetta 0,5 l/ha med et interval på 14 dage. De to sidste sprøjtninger er med Zignal (0,4 l/ha). 5

6 , Signum (15566) 2015, Signum(15569) 2015 (Eurogrande, untreated) 2015, Eurogrande (4 x Dithane) % attack of late blight Figur 2. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller i forsøg med sorten Signum og Eurogrande. Forsøgsparceller med Eurogrande (4 x Dithane) er blevet sprøjtet med Dithane NT fire gange (sidste sprøjtning 22 juli). Kunstig smitte 10 juli. Flakkebjerg Smitterækker mellem blokkene blev smittet ved Flakkebjerg den 10. juli med en sporesuspension af kartoffelskimmel. Der var ingen ubehandlede parceller i forsøget, men ved enden af forsøget/forsøgsblokken blev der placeret ubehandlede parceller til observation af udviklingen af kartoffelskimmel (se foto). Forsøget ved Sunds og Dronninglund er med naturlig smitte. Juli 2015 var varm og blæsende, og udviklingen af kartoffelskimmel var meget langsom. Det første lille angreb blev observeret på Flakkebjerg den 3. august, og senere skete der en udvikling i angrebet i de ubehandlede parceller med en alvorlig udvikling sidst i august; denne nåede omtrent 90 % angreb i den sidste uge i august (Figur 2 Eurogrande untreated ). De forskellige bekæmpelsesstrategier havde en stor virkning på forekomsten af kartoffelskimmel i forsøget, og der blev kun observeret et mindre angreb i de forskellige forsøgsled (Tabel 3). Ubehandlede forsøgsparceller antages alle steder at være kraftigt angrebet af kartoffelskimme sidst på sæsonen (f.eks. Flakkebjerg med 92% angrebet bladareal i august, appendiks 1). Sidst i september (28. september) var angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med hel og halv dosis af Revus og Ranman Top henholdsvis 1,4 % og 2,9 % på Flakkebjerg (forsøgsled 1 og 2 i tabel 2). De parceller, der var sprøjtet i henhold til anbefalingerne i Skimmelstyring Model A og Model B (forsøgsled 3 og 4) havde et angreb på henholdsvis 1,6 % og 2,0 %. Brug af 10-dagesmodellen (forsøgsled 5) reducerede angrebet til 1,1 % (Tabel 2). Sprøjtning med hel dosis af Revus/Ranman Top (forsøgsled 6), Banjo Forte (forsøgsled 7) eller Cymbal + Ranman Top (forsøgsled 8) ved forøget infektionstryk (se appendiks 1 med sprøjtningerne) reducerede angrebet til 2,5 %, 2,5 % og 1,6 % på Flakkebjerg (tabel 2). Højinput-strategien in forsøgsled 9 med hel dosis af Revus og Revus/Ranman Top gav 1,3 % angreb. Parceller, der var sprøjtet med Vendetta og Zignal (og halv dosis Revus/Ranman Top) havde 1,5 % angreb ved den sidste bedømmelse (Tabel 2). 6

7 Tabel 2. Markforsøg med afprøvning af dosismodeller A og B i Skimmelstyring og virkning af sprøjtning ved højt infektionstryk af kartoffelskimmel og generelle strategier i % angreb af kartoffelskimmel (% late blight), % knoldskimmel (% tuber blight), Behandlingsindeks (TFI) samt udbytte og merudbytte i hkg/ha (yield and yield increase). Sort Eurogrande, Flakkebjerg %Late blight % t ub e r T F I Y ield and yield increase, hkg/ ha blight tubers starch 1 Full dose (Revus, Ranman Top) 1 1 1, ,6 119,9 2 Half dose (Revus, Ranman Top) 2 2 2, ,3 6,0 3 Model A 1 1 1,6 1 12,4 31,3 8,0 4 Model B 1 1 2,0 1 9,9 44,8 12, day Model 0 1 1,1 1 11,3 30,5 8,6 6 Trt. 2 + Revus 0.6 l/ha or Ranman Top 0.5 l/ha at increased inf. pressure 1 2 2, ,0 4,5 7 Trt. 2 + Banjo Forte 1.0 l/ha at increased inf. pressure 1 2 2,5 0 9,7 20,2 5,0 8 Trt. 2 + Cymbal 0.25 kg/ha + Ranman Top 0.25 l/ha at increased inf. pressure 1 1 1,6 0 8,7 16,5 5,9 9 Revus strategy 0 1 1, ,0 13,6 10 Vendetta - Zignal 1 2 2,0 1 8,8 17,1 4,4 LDSD (95) 1,0 1,2 1,5 1,3 60,4 14,3 Forsøgsbehandlingerne fremgår af appendiks 1 samt forklaring i tekst. Behandlingsindeks Der var angreb af kartoffelskimmel i alle tre forsøg men med forskellig intensitet, men der kunne ikke ses sikre forskelle mellem behandlingerne (tabel 3). Generelt resulterede alle sprøjtestrategier i samme gode niveau af bekæmpelse og udbytte men ved brug af forskellig tilførsel af fungicid. Sprøjtning med hel dosis ved ugentlige intervaller gav et behandlingshyppighedsindeks (BI, antal gange med tilførsel af hel dosis; TFI i tabel 2) på 13,3 som gennemsnit af de tre forsøg (Tabel 3). Brug af Model A reducerede tilførslen med 18 % (BI 10,9), mens den mere risikobaserede Model B reducerede tilførslen med 37 % (BI 8,4). Model B Model A % LB Half dosis TFI Full dosis Figur 3. Angreb af kartoffelskimmel (% LB) sidst på sæsonen og behandlingsintensitet målt som behandlingsindeks (TFI eller BI, se tekst) for forsøgsled med hel og halv dosis gennem sæsonen af Revus og Ranman Top samt Model A og Model B. Tre forsøg i Eurogrande (Flakkebjerg, Sunds og Dronninglund),

8 Angreb af knoldskimmel blev bedømt efter høst. Der blev kun observeret knoldskimmel i forsøget ved Flakkebjerg og angrebsniveauet i ubehandlet var lavt (1 % knolde med infektioner) uden nogen signifikante forskelle mellem leddene/behandlingerne. Der blev kun observeret et lavt niveau af Alternaria (Alternaria solani) i forsøgene. Der kom som tidligere nævnt angreb af kartoffelskimmel i alle tre forsøg, men der kunne ikke ses sikre forskelle mellem behandlingerne og heller ingen sikre forskelle i udbytte mellem strategierne (tabel 3). Udbyttet i forsøgsled med hel dosis af Revus og Ranman Top (forsøgsled 1, tabel 3) var i gennemsnit af de tre forsøg 572 hkg knolde/ha og 113 hkg stivelse/ha. I forsøget på Flakkebjerg var der en udbytteforøgelse i forhold til standardbehandlingen på 3-10 % knolde og 4-11 % stivelse efter de forskellige sprøjtestrategier (tabel 2). Nettomerudbytte ved anvendelse af modellerne var i gennemsnit af de tre forsøg 929 kr./ha (Model A) og kr./ha (model B med de mere nedsatte doser, tabel 3) Tabel 3. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel i stivelseskartofler. Forklaring til de enkelte forsøgsled fremgår af tabel 1. Oversigt over Landsforsøgene Strategier 1) Kartoffelskimmel, pct 2) Bladplet, pct. 2) Knoldskimmel, pct. knolde BI Stivelseskartofler Behandlingspris, kr. pr. ha. Stivelse, pct. hkg knolde pr. ha Udb. og merudb. hkg stivelse pr. ha nettoudb., kr. pr. ha forsøg 1 fs 1. 1/1 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 4,5 4,1 0,6 13, , /2 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 6,7 4,8 0,2 7, , Skimmlstyring Model 1 5,7 3,9 0,7 10, , Skimmlstyring Model 2 6,0 3,5 0,9 8, , /4 dosis af Revus og Ranman Top i 10 dages interval. Der tilsættes 0,25 Cymbal eller 2,0 Proxanil afhængig af daglig risikotal de sidste to dage i intervallet. 8,3 4,7 1,3 13, , /1 dosering af Revus eller Ranman Top ved udsigt til 5,7 4,3 0,5 9, , /1 dosering af Banjo Forte ved ved udsigt til højt infektionstryk 5,6 3,5 0,2 10, , Cymbal ved ved udsigt til højt infektionstryk 6,0 4,2 0,2 9, , Firmastrategi 1 6,3 4,5 0,2 15, , Firmastrategi 2 7,0 4,8 1,2 9,0-19, LSD ns ns forsøg 19 fs 1. 1/1 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 3, , /2 dosis af Revus og Ranman Top i ugeintervalg 5, , LSD ns ns Oversigt Dosismodeller er siden 2009 hvert år blevet afprøvet i markforsøg på tre lokaliteter i henhold til samme design som angivet i Tabel 1 med Revus og Ranman Top. Dosisniveau og detaljer har varieret over årene, men grundlæggende set er der fulgt de samme principper, som er angivet i Tabel 1 (tæt ved Model A). Brug af dosismodellerne i Skimmelstyring gav set over årene næsten samme bekæmpelsesniveau som hel standarddosis, men fungicidtilførslen var 20 % lavere. Rutinemæssig sprøjtning med halv dosis i sæsonen resulterede i lidt mere sygdom (5,3 % kartoffelskimmel ved halv dosis sammenlignet med 3,6 % ved hel dosis), men kun 50 % fungicidtilførsel (Tabel 3). 8

9 Konklusion Der var angreb af kartoffelskimmel i alle tre forsøg 2015 men med forskellig intensitet, og der kunne ikke ses sikre forskelle mellem behandlingerne. Generelt resulterede alle sprøjtestrategier i samme gode niveau af bekæmpelse og udbytte men ved brug af forskellig tilførsel af fungicid. Sprøjtning med hel dosis ved ugentlige intervaller gav et behandlingshyppighedsindeks på 13,3. Brug af Model A reducerede tilførslen med 18 % (BI 10,9), mens den mere risikobaserede Model B reducerede tilførslen med 37 % (BI 8,4). Dosismodellerne forventes at give en bedre fungicidfordeling gennem sæsonen med mindre forbrug i begyndelsen og højere doser ved slutningen i sæsonen og på denne måde generelt en mere sikker beskyttelse. Resultaterne fra modelforsøgene 2015 vil indgå i det kommende arbejde med videreudvikling af modellerne og opstilling af en vejledningsmodel. Formidling af resultaterne Publicering: Oversigt over Landsforsøgene 2015 Nielsen, Bent J & Isaac Abuley Control of late blight (Phytophthora infestans) and early blight (Alternaria solani) in potatoes. Applied Crop Protection DCA Report no. 074, april 2016, Formidling: Åbent hus arrangement ved forsøgsenhederne, hvor forsøgene har ligget Kartoffelworkshop, december Indlæg på avlermøder mv., vinter Projektets resultater formidles via internettet på SEGES hjemmeside ( under menupunktet om Seges > støttet af afgiftsfonde). Rapport fra projektet kan hentes via følgende link: 9

10 Kartoffelafgiftsfonden 2015 Appendiks 1. Samlede forsøgsplan for forsøgene med nye modeller Den angivne plan er specifik for forsøget på Flakkebjerg med hensyn til de enkelte sprøjtningers placering. Øverst i tabellen er angivet % angreb af kartoffelskimmel i nærliggende, ubehandlede forsøgsparceller som indikation på niveau i usprøjtede forsøgsled. Nederst i tabellen er angivet de eksakte sprøjtedatoer i led 5 og led 10, hvor der er anvendt et længere sprøjteinterval. Forklaring til forkortelser af de anvendte midler fremgår under tabellen. Forsøgene ved Dronninglund og Sunds er sprøjtet efter samme grundlæggende plan, men specifikke sprøjtedatoer kan variere. Forsøgsled 1-6 er finansieret af KAF. Forskellige strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel Flakkebjerg VFL: angreb i ubehandlede værnparceller 0,05 3/8: 0,2 5/8: 3,3 8, (inden for pågældende uge) Sprøjtedato 01 jul 07 jul 15 jul 22 jul 30 jul 05 aug 12 aug 19 aug 26 aug 02 sep 09 sep 16 sep Fuld dosis 0,6 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 0,6 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 0,6 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 2 Halv dosis 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 3 Model A 0,3 RE 0,45 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,45 RE 0,3 RE+PROX 0,25 Ran T+PROX 0,25 Ran T 0,45 RE 0,6 RE 0,5 RanT 0,5 RanT 4 Model B 0,15 RE 0,3 RE 0,13 Ran T 0,13 Ran T 0,3 RE 0,3 RE+PROX 0,25 Ran T+PROX 0,13 Ran T 0,3 RE 0,45 RE 0,38 RanT 0,38 RanT 5 3/4 dosis. 10 dages interval. Cymbal/prox 0,45 RE + PROX 0,45 RE 0,38 RanT 0,38 RanT 0,45 RE 0,45 RE+PROX 0,38 RANT+PROX 0,38 RanT 0,38 RanT 6 Revus eller Ranman Top ved høj inf.tryk 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,5 Ran T 0,6 RE 0,6 RE 0,25 RanT 0,5 RanT 7 Banjo Forte ved høj inf.tryk 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 1, 0 BF 1, 0 BF 1, 0 BF 0,25 RanT 0,25 RanT 8 Cymbal ved høj inf. Tryk 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 CYMB+ 0,25 Ran T0,25 CYMB+ 0,3 RE25 CYMB+ 0,3 0,25 RanT 0,25 RanT 9 Revus strategi suppleret med Amistar 0,6 RE 0,6 RE 0,6 RT 0,5 RanT 0,6 RT 0,6 RE 0,6RE+ 0,5 AM S S + 0,5 AM 0,5 RanT 0,5 RanT 0,5 RanT 10 Vendeta og Zignal 0,3 RE 0,3 RE 0,5 Vendetta 0,25 RanT 0,5 Vendetta 0,3 RE 0,25 RanT 0,25 RanT 0,3 RE 0,3 RE 0,4 Zignal 0,4 Zignal led 5 er 10 dages interval. Sprøjtedato= led 5: 1 07 led 5:10 07 led 5: led 5: led 5: led 5: led 5:28 08 led 5:7 09 led 5:16 09 LED 3-4: Model A korrigeret for UV og bladfugt samt Model B korrigeret for UV og bladfugtefter Skimmelstyring Led 5: fast 3/4 dosis og 10 dages interval af Revus eller Ranman Top. Rækkefølge kører selvstændugt i dette led, dvs. 2 x Revus - 2 x Ranman Top osv. Der tilsættes 0,25 Cymbal eller 2,0 Proxanil afhængig af daglig risikotal de sidste to dage i intervallet Led 6 8: Blok med specifik fungicid startes de gange infektionstryk når >40 på et tidspunkt i perioden: 2 forudgående dage til 4 dage frem, og der er skimmel i regionen.. Ingen maks. Der sammenlignes mellem midler "Forhøjet infektionstryk" defineres som: de gange infektionstryk når >40 på et tidspunkt i perioden: 2 forudgående dage til 4 dage frem, og der er skimmel i regionen. 0,6 RT Revus Top 0,6 l/ha 0,6RE+ 0,5 AM Revus 0,6 l/ha + Amistar 0,5 l/ha PROX + 50%RT/RE Proxanil 2,0 + enten Ranman Top 0,25 l/ha eller Revus 0,3 l/ha afhængig af rækkefølge i led 1 Zignal Zignal 0,4 l/ha 0,5 RanT Ranman Top 0,5 l/ha 0,6 RE Revus 0,6 l/ha 0,6 RE/0,5 RanT Revus 0,6 l/ha eller 0,5 l/ha Ranman Top. Samme middel som i led 1, men fuld dosis 1, 0 BF Banjo Forte 1,0 l/ha S Shirlan 0,4 l/ha 0,25 CYMB+ 50%RT/RE Cymbal 0.25 kg/ha + enten Ranman Top 0,25 l/ha eller Revus 0,3 l/ha afhængig af rækkefølge i led 1 0,5 VEN Vendetta: 375 fluazinam azoxystrobin. 0,5 l/ha, maks 3 gange. Pr sprøjtning udbringes 60% azoxystrobin fht Amistar og 94% fluazinam ifht Shirlan.

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Afrapportering af KAF-projekt 2015 Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Afrapportering af KAF-projekt 2014

Afrapportering af KAF-projekt 2014 Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter

Læs mere

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer

Læs mere

AARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET

AARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET 2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?

Læs mere

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning

Læs mere

Udvikling i skimmelstrategier

Udvikling i skimmelstrategier Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,

Læs mere

Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008

Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008 Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning

Læs mere

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Afrapportering af KAF-projekt 2015 Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Kartoffelsorters modtagelighed over for kartoffelbladplet (Alternaria). Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 2016: Bekæmpelse af Alternaria

Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 2016: Bekæmpelse af Alternaria Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 216: Bekæmpelse af Alternaria Titel: Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Deltagere Seniorforsker Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter

Læs mere

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017 KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85

Læs mere

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa?

Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Institut for Plantesygdomme og skadedyr, Århus Universitet, Flakkebjerg Bent J. Nielsen Regional Växtodlings- och Växtskyddskonferens

Læs mere

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts

Læs mere

Bekæmpelse af kartoffelskimmel

Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 17 Titel Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017 AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?

Læs mere

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug

Læs mere

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Svampesygdomme i rajgræs mm Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Kronrust/alias bladrust er udbredt Registreringsnet- SEGES - ca. 30-50 marker ugentligt Kronrust/alias bladrust

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse

Læs mere

Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight

Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight 20. Danske Planteværnskonference 2003 Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight Jens Grønbech Hansen & Iver Thysen

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AU Jyndevad forsøgsstation Ove Edlefsen Forsøget: Forsøget er udtænkt som følge af

Læs mere

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?

Læs mere

Ny emballage! Nyheder og ændringer

Ny emballage! Nyheder og ændringer Nyt fra Ny emballage! Nyheder og ændringer Godkendt i frøgræs Godkendt i majs st. 32-51 Sprøjtefrist nedsat til 2 måneder Nyt svampemiddel forventes godkendt i korn inden sæson 2011 Revurderet i 2011 med

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Hoveddata på bygsygdommenes biologi

Hoveddata på bygsygdommenes biologi Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 2017 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Semagri,

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt 46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation

Læs mere

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen

Læs mere

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen 2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme

Læs mere

Tidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroerr

Tidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroerr 445-2015 Annual Report Tidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroerr Early control of leaf diseases in sugar beet IPMIROER Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,

Læs mere

Forebyggelse af resistens mod fungicider i bladsvampe Prevention of resistance to fungicide resistance in leaf diseases

Forebyggelse af resistens mod fungicider i bladsvampe Prevention of resistance to fungicide resistance in leaf diseases 494-2017 Forebyggelse af resistens mod fungicider i bladsvampe Prevention of resistance to fungicide resistance in leaf diseases RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter

Læs mere

Konsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår

Konsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår Foto: Demoforsøg med ubehandlede storparceller Haderslev - hvede2017 Konsulenttræf 2018 Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen Nyt til sæsonen Pictor Active Nyt svampemiddel til raps

Læs mere

Landmandstræf ///////////

Landmandstræf /////////// Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////

Læs mere

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse

Læs mere

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove

Læs mere

III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen

III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet

Læs mere

Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen

Læs mere

Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn

Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes

Læs mere

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Bell og de kommende nye SDHI fungicider

Bell og de kommende nye SDHI fungicider Bell og de kommende nye SDHI fungicider Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet - Flakkebjerg Indhold Virkemekanisme Udviklingsforløb Testede produkter Resultater

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1. optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:

Læs mere

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen 2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Vi anbefaler at så mange oplysninger som muligt tilpasses/indtastes, men tilpas som minimum forsøgsbehandlinger, forsøgsdesign og afgrøde.

Vi anbefaler at så mange oplysninger som muligt tilpasses/indtastes, men tilpas som minimum forsøgsbehandlinger, forsøgsdesign og afgrøde. Tilpas forsøget og forsøgsplanen Umiddelbart efter du har bestilt et forsøg på onfarmtrials.dk vil det fremgå af forsøgslisten i modulet PC- Markforsøg i Nordic Field Trial System (NFTS). I PC-Markforsøg

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN LISE NISTRUP JØRGENSEN & THIES MARTEN HEICK AU AARHUS UNIVERSITET PLANTEKONGRES JANUAR 2017 INDHOLD Hvad er situationen mht. til septoria bekæmpelse

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen

Læs mere

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016 Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4

Læs mere

Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Lav stivelse tidlig afgroning. Af planterådgiver Jesper Kjelde

Lav stivelse tidlig afgroning. Af planterådgiver Jesper Kjelde Lav stivelse tidlig afgroning Af planterådgiver Jesper Kjelde Kartofler Lav stivelse hvorfor? v/jesper Kjelde Effektiv bekæmpelse af spildkartofler v/john N. Schmidt Timing af cikade bekæmpelsen v/jesper

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere