FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Transkript

1 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade Østbirk estbirk-skle@hrsens.dk

2 Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et indblik i de hensigter, vi har med at ændre Østbirk Skles praksis, så den lever p til flkesklerefrmens hensigter. Ngle af tingene, sm I kan læse, er mål, sm vi arbejder hen imd. Andre af emnerne er allerede fuldt g helt en del af vres hverdag. Der er tre verrdnede mål i flkesklerefrmen: - Flkesklen skal udfrdre alle, så de bliver så dygtige, de kan - Flkesklen skal mindske betydningen af scial baggrund i frhld til de faglige resultater - Tilliden g trivslen i flkesklen skal styrkes bl.a. gennem respekt fr prfessinel viden g praksis På Østbirk Skle inddrager vi evidensbaseret viden mkring, hvad der har effekt på børnenes læring. Vi bevæger s fra et fkus på undervisning til et fkus på elevens læring. Vi betragter læring sm nget, der sker i prcesser, hvr man får lv til at afprøve sine færdigheder i meningsfyldte kntekster. Læring sker i fællesskabet g i sciale relatiner. Læreprcesser er mangfldige, kmplekse g ikke altid til at styre. I rganiseringen af skledagen bestræber vi s på at skabe et læringsmiljø, der understøtter dette læringssyn. Sklens pædaggiske grundsyn bygger frtsat på en anerkendende tilgang. Sklegangen har traditinelt set været præget af mange pbrud med frikvarterer imellem. Med refrmen har vi fkus på at skabe en mere sammenhængende skledag. Det betyder, at vi vil udjævne vergangene imellem fagene ved at have elev-arbejdstid. Når eleverne skal være klar til at lære igennem en hel skledag, er der brug fr at have en mere varieret skledag. Der er brug fr, at eleverne lærer på mange måder g bruger krppen i løbet af skledagen. Mindre pauser kan være vigtige at lægge ind, ngle gange vil det være fælles pauser, men fte vil det være små pauser, sm ligger, når den enkelte elev/de enkelte grupper har brug fr det. Derfr er der kun én fastlagt pause i løbet af skledagen, hvilket er middagspausen. Dvs. der er sammenhængende undervisnings- g arbejdstid imellem kl g igen kl / Frældres pmærksmhed g dialg med barnet m, hvad barnet arbejder med i sklen er af str betydning fr elevers læring. Derfr er det vigtigt, at frældre benytter mange frskellige lejligheder til at spørge ind til sklegangen. Lektier kan være en gd anledning til at se, hvad der arbejdes med i sklen. De ugeplaner g frældrebreve, sm lærere g pædagger lægger på FrældreIntra, er gså gde anledninger fr frældre til at få uddybet, hvad der sker i sklen g fagene. 1

3 Lektiehjælp g faglig frdybelse Lektiecafé har været et mdiskuteret emne plitisk g i medierne. På Østbirk Skle anbefaler vi, at alle elever deltager i lektiecafé fr at få de bedste vilkår fr at følge p på undervisningen. Lektiecaféen frberedes til alle elever, både de sm har svært ved faglige mråder, g de sm har almindelige frudsætninger fr at lære, samt fr de, sm har brug fr særligt svære udfrdringer. I lektiecaféen vil vi ikke tage fat på nyt stf, men der kan være tale m faglig træning, sm er en direkte frtsættelse af undervisningen, eller træning af faglige mråder, sm eleven har brug fr at repetere. Det kan gså være lektier i mere traditinel frstand, sm er færdiggørelse af pgaver, pgaver der gør klar til kmmende undervisning med hjælp g kvalificeret vejledning. Der kan gså være mulighed fr at få særligt udfrdrende pgaver, fr de elever sm har brug fr det. Lektiehjælp kan varetages af lærere g pædagger på alle klassetrin. Det vil fte fregå med flere klasser på samme hld med mulighed fr hlddeling. Det er målet, at eleverne invlveres i, hvilke mråder det vil være gavnligt fr dem at arbejde med. Særligt hs de ældste elever kan meget frdybelse ske på egen hånd. Her kan gså være faglige kurser i f.eks. ntat-teknik, matematiktræning eller andet, hvr lærere står fr frdybelsen. Særligt hs de yngste elever kan man frestille sig scial træning sm en af måderne at frdybe sig på, g aktiviteter sm glider ind i fritidsdelen, hvr man arbejder videre med temaer på den sciale eller faglige side, hvr pædagger støtter børnene i frdybelsestiden. Vi har på Østbirk Skle valgt, at elever autmatisk er tilmeldt lektiecafé, men kan fritages af frældrene via kntaktbgen på FrældreIntra helt frem til den dag, man ønsker barnet fritaget. I særlige situatiner, vil der kunne aftales fritagelse i længere perider. Kntaktlærerrdning Alle lærere g sklepædagger er kntaktlærere fr en gruppe af elever i den afdeling, hvr de primært er tilknyttet. Kntaktlæreren er ansvarlig fr at følge elevens faglige udvikling, sciale udvikling, persnlige udvikling g fr at frmidle g indsamle viden m barnet. Det er denne lærer, der sikrer, at elevplanen fyldes ud fr eleven, at indkalde til de relevante samtaler, samt at iværksætte særlige møder efter behv. Det er kntaktlæreren, der har den primære kntakt til eleven g til frældrene. 2

4 Kntaktlæreren er tildelt fra årets start, men kan ændres i løbet af året, hvis der sker ændringer, eller der er en anden vksen, der er mere plagt i funktinen i en peride eller mkring ngle hændelser. Kntaktlæreren mødes i kntakt-tiden med sin elev. Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvrdan teamene har valgt at skemalægge tiden. I ngle teams samles lærerens elever på et kntakthld. Kntakt-tiden er en del af den understøttende undervisning. Understøttende undervisning Eleverne på de fleste klassetrin er tildelt undervisningstid til understøttende undervisning. Alle klasser har aktiviteter i skemaet, sm er tiltænkt frdybelse i et fagmråde eller træning i sciale aktiviteter. Vi arbejder hen imd at lave en glidende vergang imellem undervisningssituatinerne, hvilket gerne skal skabe helhed i børnenes hverdag. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere g pædagger. Den er på Østbirk Skle kendetegnet ved: At kunne være studietid eller mulighed fr aktiviteter, der er i tråd med det, eleverne arbejder med i fagene I de ældste klasser kan det fte være med få vksne, der støtter i elevernes egen læreprces Faglige læse-/stavekurser eller anden frm fr faglig støtte eller kurser Det kan være understøttende i frhld til at lære på andre måder, end den der er lagt p til i undervisningsplanen. F.eks. kan det være krpslige aktiviteter, der underbygger den mere teretiske læringssituatin. Det kan understøtte de emner, klassen arbejder med lige nu, eller være mere generelt understøttende fr sklegangen Tid med sin kntaktlærer Spisesituatiner g elevpauser Når der planlægges spisesituatiner g elevpauser, vil vi have frskellige vervejelser i den måde, vi tilrettelægger g planlægger spisningen eller elevpausen på. Spisning: Når klassen/hldet hlder spisepause, vervejer de vksne, evt. sammen med eleverne: At skabe gde spisesituatiner, sm er rlige Der skabes mulighed fr at pleve et trygt fællesskab Der er r, så man får tid til at nyde sin mad At relatinsarbejdet understøttes Det sciale fællesskab styrkes De vksne spiser sammen med eleverne i større eller mindre grupper De vksne fører tilsyn med spisepauserne Pauser: At skabe mulighed fr rlige pauser Bevægelse i pauserne. Udendørs aktiviteter Underbygge trivsel i elevgruppen/klassen (understøtte relatiner), f.eks. legegrupper 3

5 Mtin, bevægelse g idræt Ifølge lven skal der ligge det, der svarer til 45 minutters mtin g bevægelse pr. dag. Heri kan både indgå idræt g den understøttende undervisning. På Østbirk Skle finder en del af bevægelsen sted i drætsfaget. Eleverne har idræt i 2 gange 45 minutter m ugen på alle årgange undtagen 4-6. årgang, der har 3 idrætstimer m ugen. Det er vigtigt, at eleverne medbringer idrætstøj g håndklæde til alle idrætstimer. Det er af betydning fr faget at skabe en gd kultur fr mklædning g hygiejne. Derfr vil vi gerne bede frældre m at støtte p m, at der hører et bad til efter idrætsundervisningen. Mange børn g især unge er blufærdige, g det har vi respekt fr. Det er dg gså vigtigt at vervinde, så man kan få et hurtigt bad efter at have ydet i en idrætstime. Andre dele findes i fagene i de aktiviteter, den enkelte lærer lægger ind i undervisningen. I ngle perider vil teamene indlægge bånd til bevægelse. Bevægelse kan varetages af en pædagg, hvr bevægelse gså har et fkus på scial træning, regel-lege sv. Det kan ligge i de almindelige fag eller understøttende undervisning. Bevægelse, der ikke indgår i idrætsfaget, vil være uden mklædning. Lektier På Østbirk Skle får man frtsat lektier fr i et vist mfang. Fr at få et ptimalt udbytte af lektielæsningen, sm enten er lektier hjemme eller i lektiecafé, tilstræber vi s på at give lektie-typer fr, sm er kendetegnet ved at have effekt på elevens læring. Lektier skal være meningsfulde g være tilpasset elevens faglige niveau. Frventningerne til elevens løsning af lektien skal være tydelig fr eleven. Læsetræning Lektien er træningspgaver Lektien kan være større pgaver, hvr der er givet et længere tidsperspektiv Lærerne krdinerer lektierne mkring klasserne, så der ikke er stre pukler Der er tydeligt fr eleven, hvad der frventes i pgaveløsningen Lærerne i teamet aftaler, hvilke lektier der er vigtige fr børnene i en given peride, så det er krdineret. Det er frældrenes ansvar at reagere, hvis en lektie er fr svær. Det er ikke meningen, at man skal slides p eller have dårlige plevelser med lektier. Frældre kan hjælpe børn med gde lektievaner ved at skabe r g en hyggelig situatin, når der laves lektier. Det er fint at aftale med lærerne mkring sit barn, hvr lang tid det er rimeligt at lave lektier. 4

6 Skle-/hjem-samarbejdet Frældres invlvering i børnenes sklegang er én af de faktrer, der har str effekt på elevernes læring. Derfr vil vi gøre s umage med at infrmere jer grundigt via FrældreIntra. Det frventes, at frældre hlder sig rienteret på FrældreIntra dagligt, ligesm man kan frvente at få svar fra sklen i løbet af den næstfølgende hverdag. Hvis frældre savner infrmatin er det gdt at spørge sit barn g gså gerne at spørge kntaktlæreren via Intra. Sklebestyrelsen har vedtaget nye retningslinjer fr skle-hjemsamarbejdet, idet det pædaggiske persnale har fået nye verenskmster. Det betyder bl.a. at samarbejdet vil fregå indenfr tidsrummet kl Dg vil det ikke være muligt at træffe persnale hver dag indtil kl. 17, men teamene vil lave nærmere aftale med frældregruppen mkring kntakt. Skle-hjemsamtaler vil alle blive afhldt inden kl. 17, g vi vil, så vidt muligt, varsle dem i gd tid. Kntakten i det daglige fregår via FrældreIntra, hvr man kan skrive med lærerne/pædaggerne. Såfremt man har brug fr at snakke sammen pr. telefn, kan man skrive via Intra, at man ønsker pkald. Skle-hjemsamtalerne vil tage afsæt i elevplanen g blive afhldt i løbet af året. Det vil ikke sm tidligere blive afhldt ver én eller t dage, men efter behv g mindst én gang årligt fr alle elever. Der afhldes t frældremøder årligt fr alle klasser. Det første frældremøde i skleåret afhldes afdelingsvis g starter med en fælles del, hvr skleledelsen g sklebestyrelsen deltager. På årgangene vælges et klassefrældreråd, sm kan arrangere sciale arrangementer sm støtter p m børnenes sklegang. 5

7 Elevplaner Vi betragter elevplanerne sm et vigtigt værktøj, hvr I kan få infrmatin m jeres barns sklegang. Det kan dg ikke stå alene, g de skle-hjemsamtaler, vi afhlder, bygger derfr på elevplanen. Elevplaner kan ikke betragtes sm en fyldestgørende beskrivelse af barnet. Den beskriver status på faglige mråder g nye mål fr eleven set i frhld til de natinale mål. Vi arbejder på at gøre elevplanerne dynamiske. Det betyder, at faglærerne skriver i elevplanen løbende, eller når der er et specifikt frløb, sm er gdt at beskrive barnets status i faget g nye mål ud fra. Vi starter et nyt it-system (KMD Vkal) p til brug fr at lave elevplaner, g lærerne vil blive intrduceret til det i løbet af efteråret. De elever, sm er tilmeldt SFO, vil gså få en udtalelse i elevplanen fra kntaktpædaggen i SFO-en. I dette skleår frventer vi, at ngle elevplaner frtsat vil blive lavet på Intra (sm hidtil), mens andre planer vil være at finde i Vkal. Elever Elever, der ikke er tilmeldt SFO, må møde på sklen kl. 8.00, sm er det tidspunkt, hvr sklen hlder tilsyn med eleverne. Når de har fri, skal de frlade sklen eller gå i SFO. Elever fra klasse har hver fået tildelt et elevskab med lås, sm de frit kan benytte, så de kan passe gdt på deres ejendele. Det er en gd idé at minde barnet m, at der ind imellem skal srteres i skabet. Vi pfrdrer til, at elever i udsklingen medbringer egen cmputer, i det mfang de har en. I Hrsens Kmmune benytter vi ikke længere fficepakker, men arbejder i Gggle drev, hvilket betyder, at en Chrme bk (sm fte er en billigere cmputer) er lige så gdt udstyr sm en PC. Når elever medbringer cmputer/tablet, har de mulighed fr at pbevare den g aflåse skabet. Eleverne er frpligtede på at verhlde sklens rdensregler. I løbet af skleåret vil sklebestyrelsen udarbejde et nyt værdiregelsæt til sklen. 6

8 Knfirmandundervisning Med den længere skledag har vi haft brug fr at ændre aftalerne m knfirmatinsfrberedelse. Vi har haft et gdt g knstruktivt samarbejde med Sgnepræst Lne Buhl. Vi har derfr aftalt følgende plan fr knfirmatinsfrberedelse: - I uge 40 g uge 13 skal 7A g 7B til knfirmandfrberedelse 5 frmiddage á 4 lektiner hver fr sig. Det placeres på alle 5 ugedage, så den ene 7. klasse får 3 frmiddag i uge 40 g 2 frmiddag i uge 13 g mvendt fr den anden 7. klasse. - Tilbage er 11 eftermiddage, hvr der er knfirmandfrberedelse i tidsrummet Dette bliver med den ene 7. klasse m nsdagen i lige uge, g den anden klasse trsdag i lige uger. Det kan placeres i 11 af disse 15 uger: En nærmere plan fr dette vil fremgå af de skemaer, lærerne i udsklingen lægger fr de frskellige skemaperider. - I de uger, hvr en 7. klasse har knfirmandfrberedelse til kl. 16, vil de gså have en skledag til kl fr at have timer nk i sklen. Vi glæder s til samarbejdet Vi vil gerne ønske elever, frældre g persnale et rigtig gdt skleår. Vi ser skleåret sm det første år i en udviklingsprces. Derfr frventer vi, at denne skrivelse vil se lidt anderledes ud i næste skleår, når vi har gjrt s erfaringer med de beslutninger, sm vi her har taget m praksis. Venlig hilsen Ledelsen 7